Atuagagdliutit - 08.05.1997, Page 6

6
Nr. 35 • 1997
7^1a&aa'(/é/a £/£
-----—-----------
GRØNLANDSPOSTEN
Isumagiimmneimi periaatsit
atonmnaarsinniameqaleisut
ginninnerup iluarsartuuteqqinnissaanut ataatsimiititaliap inassutigaa
ik isumaginninnerup annertuumik iluarsartuunneqarnissaa
Isuma
inunni
Isumaginninnerup iluarsar-
tuuteqqinnissaanut ataatsi-
miititami siulittaasoq Ruth
Heilmann: - Isumaginnin-
nermi maannakkut malerua-
gassaqarnermi nassuiaataa-
sinnaasut amerlavallaaqaat.
Formand for Socialreform-
kommissionen, Ruth Heil-
mann: - Der er alt for mange
fortolkningsmuligheder i det
nuværende sociale system.
NUUK (LRH) - Inunnik isu-
maginninnermi periaatsit
maannakkut atomeqartut sin-
neri ikittuinnanngussapput,
Isumaginninnerup iluarsartu-
uteqqinnissaanut ataatsimiiti-
tap inassutai tamarmik maan-
nakkut Inatsisartunit atuler-
sinneqartuuppata. Tamanna-
lumi isumaavoq, siulittaasoq
Ruth Heilmann oqarpoq.
- Inatsisartut namminneq
kissaatigaat ataatsimiititalia-
mik pilersitsisoqamissaa, isu-
maginninnermi maleruagas-
sat inatsisillu paasiuminaap-
pallaaqimmata assigiinngitsu-
nillu periarfissaqarpallaaqim-
mata. Periaatsini maannakkut
atomeqartuni nassuiaataasin-
naasut amerlavallaaqimmata,
Ruth Heilmann oqarpoq.
- Aqqiissutissanik siunner-
suuteqarnissaq suliassarisi-
mavarput, isumaginninnermi
maleruagassanik eqaallisit-
sisussaq, innuttaasut sumi-
luunniit najugaqaraluarunik
assigiimmik periafissaqaleq-
qullugit. Tamannalu pisaria-
qarsimavoq, taama oqarpoq. -
Maleruagassat paasiuminaa-
ginnanngillat innuttaasunut,
aammali sulisunut paasiumi-
naatsuullutik. Ilaatigut sulisut
isumaqarput allafftmmi suli-
assat amerlavallaartut, ilinni-
arsimasatik sammerpiarsima-
neq ajoramikkik - tassalu in-
nuttaasut inuttut pitsaaneru-
sumik atugaqalernissaanni
sullissinissaq.
Ikiorsiissutit utoqqaallu
Isumaginninnermi periaatsit
ullumikkut paasiuminaanne-
rat aallaavigalugu ataatsimii-
titaliap sulinermini tikkuarsi-
mavai pissutsit ilaat erseqqis-
sumik pitsanngortinneqarsin-
naasut.
Ikiorsiissutit eqqarsaatiga-
lugit ataatsimiititaliap ilaati-
gut inassutigaa pisortatigoor-
tumik annertussusileriikka-
millu ikiorsiissutit ataatsi-
moortinneqalissasut. Taama-
aliomikkut kikkut tamarmik
assigiimmik ikiorsemeqarta-
lissapput, kommunellu allaf-
fitsigut sulinerat oqilisaaffigi-
neqassalluni, aammalu tama-
tuma tungaatigut maleruagas-
sat paasiuminarnerulissallu-
tik. Tamatumunnga atatillugu
ataatsimiititaliap inassutigaa,
ikiorsiissutit minnerpaaffiinik
pisartagallit saniatigut suli-
nikkut tapertaqarsinnaasut.
Taamaaliomikkut pisartagal-
lit suliffeqarfmnut atassute-
qamerulissapput. Aammali
pisortanit ikiorsiissutinik pi-
sartagallit sulilersinniarneqar-
nerat pillugu sulineq anner-
tusarneqassaaq, pisortanillu
ikiorsiissutinik pisartagallit
uninngasuutinik aningaasaa-
teqamerat ilanngaataasassan-
ngilaq, kisermaanut 5.000 ko-
ruuninik aappariinnullu
10.000 koruuninik.
Ineqarnermut meeqqanut
tapit, ullumikkut qanoq iserti-
taqartigisameq naatsorsuuti-
ginagu tunniunneqartartut
killissaqartinneqalissapput
280.000 koruuninut. Ineqar-
nermut tapimut killiliussaq
190.000-200.000 koruuninut
qaffanneqassaaq, ullumikkut
killiliussat 128.000 koruuni-
ullutik.
Utoqqaat, innarluutillit
inuusuttullu
Soraaminngortarnermut killi-
gititaq ukiunit 60-iniit 63-inut
qaffanneqassaaq. Akerlianik
soraaminngortut nuna tamaat
assigiimmik pineqalissapput.
Inissialiomermut politikeqar-
nermi utoqqamut innarluuti-
linnullu naleqquttunik inissi-
aliortarnermi sananeqartar-
tussat aalajangersimasumik
amerlassusilerneqartalissap-
put. Utoqqaat »utertunut« im-
mikkoortunik paaqqutarinnif-
feqalissaaq, kommunenilu ti-
mikkut sungiusaasartunik pil-
lorissaasunillu kiisalu utoq-
qamut siunnersortinik atorfi-
nitsitsisoqassaaq.
Timimikkut innarluutilin-
nik isumaginninnermi inassu-
tigineqarpoq innarluutilittut
ikiorsemeqamissamut 60-inik
ukioqalemermut killiliisameq
atomnnaarsinneqassasoq. In-
narluutilinnik isumaginnin-
neq kommunenut nuunneqas-
saaq. Meeqqat innarluuteqar-
unik innarluuteqanngikkalu-
arunillu ataatsikkut atuartin-
neqartassapput, innarluutillil-
lu inuunerminni atugarisaat
pitsanngorsameqassapput.
Meeqqat inuusuttullu isu-
magineqameranni sammisas-
saqartitsivinnik pilersitsiso-
qassaaq. Sulisooreersullu ilin-
niarteqqinneqassapput. Ul-
luunerani sunngiffimmilu
meeqqanut inuusuttunullu
paaqqinnittarfeqarnermut aki-
sussaaneq kultureqarnermut
atuartitaanermullu ingerlatsi-
vinnut nuunneqassaaq. Paaq-
qinnittarfiit namminersortunit
ingerlanneqartut pilersinne-
qassapput. angajoqqaarsiatut
sulisut pitsaanerusunik atu-
gassaqartinneqalissapput,
aammalu meeqqat inuusuttu-
aqqallu katsorsarneqartaria-
qartut amerlanerusunik inis-
saqartinneqalissapput.
Ataatsikkuunngitsoq
Isumaginninnerup iluarsar-
tuuteqqinnissaanut ataatsimii-
titami, naalakkersuisuni ima-
luunniit Inatsisartuni naatsor-
suutigineqanngilaq inassutit
ukiut arlaqanngitsut ingerla-
neranni atortussanngortinne-
qamissaat. Tamanna sivisuu-
mik ingerlanneqassaaq, Inat-
sisartut ataatsimiittamerminni
oqallisigisariaqagaat. Aam-
mali innuttaasut oqallinner-
mut peqataatinneqassapput,
isumaginninnermut naalak-
kersuisoq Benedikte Thor-
steinsson isumaqarpoq.
Isumaginninnerup iluarsar-
tuuteqqinnissaanut ataatsimii-
titap pissutsit assigiinngitsut
sisamat misissuiffigisimavai:
ikiorsiissutit, utoqqamik, in-
narluutilinnik kiisalu meeq-
qanik inuusuttunillu isumagin-
ninnerit. Ataatsimiititaq ilaati-
gut ima isummerpoq, »muiaqa-
tigiit ineriartomerat ingerlajua-
annarpoq, inunnillu isumagin-
ninneq malinnaaginnassan-
ngilaq, aammali pisariaqartillu-
gu ineriartomeq sioqqutsi-
sumik malinnaaffigissallugu.
Soorunami inuiaqatigiit nutaa-
liat pigissaartut attatiinnamis-
saat ineriartortinneqamissaallu
akisuujuvoq, ataatsimiititarlu
isumaqarluinnarpoq tamatuma
isiginngitsuusaamissaa akis-
saqartinngikkipput«.
Ataatsimiititap eqqoriarsin-
naanngilaa inassutigineqartut
ataasiakkaat qanoq aningaa-
sartuutaatigissanersut. Asser-
suutigalugu oqaatigineqarpoq
inassutsip ataatsip, tassalu
kikkut tamarmik assigiimmik
ikiuutisiaqalernissaat, pisorta-
nit annertussusileriikkamillu
ikiorsiisamermut taarsiullugu
tamanut assigiimmik atuler-
sinneqamissaat, ukiumut 50
millioner koruunit missaan-
nik naleqarumaartoq. Kisian-
nili ataatsimiititap erseqqis-
saatigaa siunissaq ungasin-
nerusoq eqqarsaatigalugu isu-
maginninnermi maleruagas-
sat piariillisameqamerat an-
nertuumik sipaarutaasinnaas-
sasoq.
Pisortanit ikiorsiissutinik pisariaqartitsilissagaluaraanni
apeqqutaassanngilaq aalisartuuneq imaluunniit
akissarsiortuuneq, ataatsimiititaq isumaqarpoq.
Der skal ikke længere være forskel på om man er fisker eller
har lønnet job, hvis man er nødt til at søge offentlig hjælp,
mener Socialreformkommissionen.
Det sociale system kasseres
Socialreformkommissionen anbefaler en reformering af det sociale område,
så det forstås
NUUK(LRH) - Der ville ikke
være meget tilbage af ram-
merne om det eksisterende
sociale system, hvis Landstin-
get her og nu indførte alle an-
befalingerne fra Socialre-
formkommissionen. Og det er
netop meningen, mener for-
mand Ruth Heilmann.
- Landstinget ønskede net-
op denne kommission nedsat,
fordi regler og love omkring
det sociale område er alt for
utydelige eller fleksible. Der
er i det nuværende system alt
for mange fortolkningsmulig-
heder, siger Ruth Heilmann.
- Det har været vores opga-
ve at fremkomme med løs-
ningsforslag, som skal smi-
diggøre reglerne inden for det
sociale område, så borgerne
får ens muligheder uanset,
hvor de bor. Og det har været
nødvendigt, siger hun. - Ikke
bare for borgerne, men også
for medarbejderne er reglerne
for stive. De føler for eksem-
pel, de laver alt for meget
kontorarbejde frem før det, de
er uddannet til - nemlig at
arbejde for, at befolkningen
får det bedre socialt.
Offentlig hjælp og ældre
Med udgangspunkt i, at det
sociale system er komplice-
ret, som det ser ud i dag, har
kommissionen arbejdet for at
pege på områder, som klart
kan forbedres.
Inden for sikringsydelserne
anbefaler kommissionen blandt
andet, at den offentlige og
takstmæssige hjælp bliver sam-
menlagt. På den måde får alle
ens hjælp, og kommunerne vil
få administrative lettelser, lige-
som det vil gøre regelsættet på
området mere gennemskueligt.
Samtidig an-befaler kommissi-
onen, at de, der modtager hjælp
kan supplere minimumsydel-
sen med bibeskæftigelse. Det
skal give modtageren en vis til-
knytning til arbejdsmarkedet.
Men og-så aktivering af de,
som modtager offentlig hjælp
skal styrkes kraftigt, og man
skal samtidig i forbindelse med
ydelse af offentlig hjælp se bort
fra en formue på 5.000 kroner
for enlige og 10.000 kroner for
ægtepar.
Boligbømetilskuddet, som
i dag ikke er afhængig af ind-
komsten, skal ændres til en
indtægtsgrænse på 280.000
kroner. Boligsikringen, som i
dag er fastsat til en indtægt på
128.000 kroner, skal sættes til
190.000-200.000.
Gamle, handicappede
og unge
Pensionsalderen skal sættes
op fra 60 til 63 år. Tilgengæld
skal alle pensionister behand-
les ens i hele landet. Der skal
i boligpolitikken indføres
kvoteordninger med hensyn
til ældre- og handicapvenligt
byggeri. Der skal indføres
skærmede afdelinger for de-
mente, og der skal ansættes
fysioterapeuter, ergoterapeu-
ter og ældrekonsulenter i
kommunerne.
Inden for handicapforsor-
gen anbefales det, at 60-års-
grænsen for at yde hjælp til de
handicappede afskaffes. Han-
dicapforsorgen skal udlægges
til kommunerne. Børn skal
undervises sammen uanset
handicap eller ej, og de fysi-
ske rammer for handicappede
skal forbedres.
Inden for bøme- og ung-
domsforsorgen skal der etab-
leres aktivitetsmuligheder.
Personalet på institutionerne
skal have efteruddannelse.
Ansvaret for daginstitution og
fritidstilbudsordningen skal
lægges ud til kultur- og
undervisningsområdet. Der
skal oprettes daginstitutioner
på privatbasis. Professionelle
plejeforældre skal have bedre
vilkår, og der skal gives flere
pladser til behandlings-
krævende børn og unge.
Ikke på en gang
Ingen i Socialreformkommis-
sionen, i landsstyret eller
Landstinget regner med, at
anbefalingerne vil blive ind-
ført i løbet af en kort årrække.
Det bliver et langtidsprojekt,
som Landstinget skal sætte
sig ned og drøfte. Men også
befolkningen må være med til
at debattere, mener landssty-
remedlem for sociale anlig-
gender, Benedikte Thorsteins-
son.
Socialreformkommissio-
nens opgave har været at se
på de fire hovedområder: sik-
ringsydelser, ældre, handi-
cappede samt børn og unge.
Kommissionen konkluderer
blandt andet at »samfundet
udvikler sig konstant, og det
sociale system skal ikke bare
følge med, det skal, i den ud-
strækning det er muligt, være
på forkant med udviklingen.
Det er naturligvis dyrt at
opretholde og videreudvikle
et moderne velfærdssystem,
men det er kommissionens
faste overbevisning, at vi ikke
har råd til at lade være«.
Kommissionen giver ikke
noget direkte bud på, hvor
store omkostninger de enkelte
anbefalinger medfører. Som
eksempel kan dog nævnes, at
en enkelt anbefaling som ind-
førelse af ensartet hjælp til
alle, som er en afløsning af
den nuværende ordning med
offentlige og takstmæssig
hjælp til en enstrenget model
vil koste omkring 50 millio-
ner kroner mere om året.
Kommissionen gør dog op-
mærksom på, at der på længe-
re sigt vil være mange bespa-
relser ved simplificering af
reglerne på området.
ASS./ FOTO: KNUD JOSEFSEN