Atuagagdliutit - 24.07.1997, Blaðsíða 3

Nr. 56 • 1997
3
Assagiarsurmiutmik
piumasoqaqaaq
NUUK - Namminersomerul-
lutik Oqartussat siomatut 3
million kroninik assagiarsun-
nut pullatisiniamermi, amoor-
taatisiniarnermi atortunillu
assigisaannik pisiniarnermi
tapiiffigineqarnissamut im-
mikkoortitsisimavoq.
Aalisartut assagiarsunniamis-
samut akuersissummik peqar-
tut tamarmik qinnuteqarsin-
naapput.
Aningaasartuutilli 10 milli-
on kroninik sinneqartut pillu-
git qinnuteqartoqareerpoq,
tassa imaappoq aningaasaliis-
sutigineqartut sinningaatsiar-
lugit. Taamaammat qinnute-
qaatit suliarineranni najoqqu-
tassat erseqqinnerusut malil-
lugit tulleriiaarisoqassaaq, na-
joqqutassallu taakku qinnute-
qaatit tamarmik ilisimaneqa-
leriarpata aalajangersameqa-
rumaarput.
• Aalisarnermut naalakker-
suisup Paaviaaraq Heilmann-
ip aalisartut assagiarsunniar-
nermut pullatinut atortussaan-
nullu tapiissuteqartoqarsin-
naaneranik atorluaanissamin-
nik piumassuseqamerat nuan-
narinerarpaa. Tamatuma ta-
kutippaa Kalaallit Nunaanni
assagiarsunniarnerup ajun-
ngitsumik ineriartortuamissaa
aalisartut upperigaat peqa-
taaffigilluarlugulu.
Pullatisinik atortussaannil-
lu pisiniamermut tapiiffigine-
qamissamik qinnuteqarfissaq
kingulleq maanna augustip si-
samaanut 1997-mut killiler-
neqarpoq, ullorlu taanna qin-
nuteqaatit Aalisarnermut, Pi-
niamermut Nunalerinermullu
Pisorqarfimmeereersimassal-
lutik.
Pullatit atortullu pisiaris-
samaakkanut tapiiffigineqar-
nissaq kisimi qinnutigineqars-
innaanngilaq, aammali pullat-
it atortullu pisiareriikkat qin-
nuteqaatigineqarsinnaapput.
Ukiup siulianisut qinnute-
qartut aningaasartuutaasa
87%-ii tapiiffigineqassapput,
sinneruttullu 13%-it nammi-
neq isumagineqassapput. Pul-
latit atortullu pisiarissamaak-
kat eqqarsaatigalugit qinnute-
qarfissap naannginnerani qin-
nuteqartup aningaasat pisaria-
qartut 13%-iinik peqamini pi-
sortaqarfimmut uppemarsas-
savaa. Qinnuteqartut qinnute-
qaamminnik Namminersor-
nerullutik Oqartussanut nassi-
ussereersimasut, taamaattu-
milli uppernarsaammik ilan-
ngussisimanngitsut, aamma
taamaaliussapput.
Aningaasat pisariaqartin-
neqartut ilaannik peqarner-
mik uppernarsaateqartoqar-
tinnagu qinnuteqaatit sulia-
rineqarsinnaanngillat.
Kommunit KNAPK-lu ta-
piissuteqartameq pillugu er-
seqqinnerusumik paasissutis-
sinneqareerput. Taamalu paa-
sissutissat erseqqinnerusut
taakkununnga saaffiginnin-
nikkut pissarsiarineqarsin-
naapput, kommunillu qinnu-
teqaatip suliamerani kiisalu
Aalisarnermut, Piniarnermut
Nunalerinermullu Pisortaqar-
fimmut nassiunnerani ikiuus-
sinnaapput.
GRØNLANDSPOSTEN
Nunatsinni qalipaajaatit annersaat: Nuup kommuniata
asfaltileriffia aasaq manna asfaltimik qalipaajaatitaarpoq.
Akia: 1,2 millioner kroner. Asfaltimik qalipaajaatip biilit
quaannaveeqqutaasa Nuummi aqqusemit 80 kilometerisut
nungullagaannut iluarsiissutaassaaq. Angallaviginerpaasa-
ni assakaasut asfalt centimeterinik pingasunik sisamanik
nungullartittarpaat. Asfaltileriffimmi sulisut ukiorpaalun-
ngulersuni aqqusernil asfaltimik qallertuartarpaat, aqqusi-
lerli avatangiisinut naleqqiullugu portuallaalersarpoq.
Asfaltimik qalipaajaatip tamanna iluarsissavaa, aqqusemit
maniitsut qallersaat piiaannartarlugu, kingomalu asfaltimik
nutaamik manissumik qallerlugu. Nuup Kommuniata
1997-imut aningaasartuutissaminut asfaltilersuinissamut
4,7 millioner kronit immikkoortippai, illoqaiTilli Nunatsin-
ni aqqusinerinnersaavoq.
Grønlands største ostehøvl: Det kommunale asfaltværk i
Nuuk lutr til denne sommer købt en såkaldt asfaltfræser.
Pris: 1,2 millioner kroner. Asfaltfræseren skal løse proble-
met med bilernes pigdæk, som slider meget på de i alt 80
kilometer veje i Nuuk. På de mest befærdede steder kan der
i en vintersæson slides hjulspor tre til fire centimeter ned i
asfalten. Asfaltværkets vejsjak har i en årrække simpelthen
lagt el nyt lag asfalt på vejene for at gøre dem plane igen,
men efterhånden bliver vejene for høje i forhold til deres
omgivelser. Dette problem løser asfaltfræseren ved at høv-
le et lag asfalt af de bulede veje, som derefter kan asfalte-
res påny i et plant lag. På Nuup Kommuneas budget for
1997 er der afsat 4,7 millioner kroner til asfaltering, men
byen har også de bedste veje i hele Grønland.
MORILD
Upernavimmut
Upemaviup ukiunik 225-
inngortorsiomissaanut atatil-
lugu illoqarfik nunaqarfiillu
Tasiusaq, Innaarsuit aamma
Upemavik Kujalleq isigin-
naartitsisartunit Brovst-
imeersunit MORILD-ikkun-
nit tikeraameqassapput.
Isiginnaartitsissutigine-
qassapput kalaallit oqalut-
tuaannit aallaavilik »Rejsen
til Havets Mor«, kiisalu
H.C.Andersen-ip »Natter-
galen«. Isiginnaartitsisartut
tassaapput Hanna aamma
Lars Christensen kiisalu
Kristen aamma Uffe Gitz-
Johansen.
Upernavimmi sunngif-
finnni sammisassaqartitsi-
nermut pisortaq nalunaar-
poq MORILD 1991-inh
Qeqertarsuup tunuani kiisa-
lu 1994-imi Ammassalim-
mi iluatitsilluarlutik isigin-
naartitsisimasut.
Sapaatiuppat borgmester
Jens Immanuelsen saqqum-
mersitsineq ammassavaa,
saqqummersinneqassallutik
tupilaat, kiinarpaat qisuit
qiperukkallu, katersugaasi-
viup immikkoortortaani nu-
tarteqqammersumi niuertup
illorsuani 1832-imeersumi.
Tupilaat Otto Thomas-
senimit (1895-1971) qipe-
mgaapput, emerinillu Ras-
mus aamma Kasper, tamar-
mik Upernavimmeersut.
Kiinarpaat qiperukkallu
qallunaamit Kirsten Gitz-
Johansenimit suliaapput,
aamma Ammassalimmi
saqqummersitsisimasoq,
kiisalu Belgiami Musee Du
Masque Danmark-imilu ka-
tersugaasivinni assigiinngi-
tsuni. Kirsten Gitz-Johan-
sen. Kirsten Gitz-Johansen-
ip kiinarpaliai isiginnaartit-
sisarfmni atorneqartarput,
kiisalu Skandinaviami, Eu-
ropap kujataani, Tuluit Nu-
naanni maannalu Nunatsin-
ni pingajussaa ingerlaaqati-
giinnemi mitaamemilu a-
tomeqartarput.
17. august tikillugu illo-
qarfnnmiut suliaat atortut
takuneqarsinnaapput pisini-
arfimmi 1864-imeersumik
nutarteqqammersumi.
9. august borgmester Jens
Immanuelsen-ip katersuga-
asiveqarfiit ammassavai,
13. augustilu Upernavik
Dronning Margrethe-mit
tikeraameqassaaq.
MORILD til
Upernavik
I anledningen af Upemav-
iks 225 års jubilæum får
byen og bygderne Tasiusaq,
Innaarsuit og Upernavik
Kujalleq besøg af teater-
gruppen MORILD fra
Brovst.
Befolkningen i Upernvik
kan glæde sig til forestillin-
gerne »Rejsen til Havets
Mor«, som tager udgangs-
punkt i de grønlandske my-
ter og H.C. Andersens »Nat-
tergalen«. Stykkerne op-fø-
res af teategruppen. som be-
står af Hanna og Lars Chri-
stensen og Kristen og Uffe
Gitz-Johansen.
Fritidsinspektør i Uper-
navik oplyser, at MORILD
med stor succes optrådte i
Diskobuten i 1991 og i
Ammassalik i 1994.
På søndag åbner borgme-
ster Jens Immanuelsen
iøvrigt en spændende ud-
stilling med tupilakker, træ-
masker og billedskræinger i
museets nyrestaurerede ko-
lonibestyrbolig fra 1832.
Tupilakkerne er skåret af
Otto Thomassen (1895-
1971) og hans to sønner
Rasmus og Kasper fra
Upernavik. Masker og bil-
ledskæringer er skåret af
den danske maskekunstner
Kirsten Gitz-Johansen, som
også har udstillet i Ammas-
salik, i Musee Du Masque i
Belgien og på diverse mu-
seer i Danmark. Kirsten
Gitz-Johansens masker bru-
ges til teater, optog og kar-
neval i Skandinavien, Syd-
europa, England og nu for
tredie gang i Grønland.
Frem til den 17. august er
der mulighed for at se en
udstilling af lokalt fremstil-
let brugskunst i den nyreno-
verede butik fra 1864.
Den 9. august indvier bor-
gmester Jens Immanuelsen
museumsbyen, og den 13.
august får Upernavik besøg
af Dronning Margrethe.
Aaqqiagiinnginnermi
akunnermiliuttoq
Naalakkersuisut aamma
Danmarks Jurist og Øko-
nomforbund, DJØF, isuma-
qatigiipput landsdommer
Søren Søndergaard inatsisi-
lerituut aningaasanillu ilisi-
masallit isumaqatigiinniaq-
qinnissaanni isumaqatigiis-
sitsiniartuussasoq.
24. juni DJØF Naalak-
kersuisunut nalunaarput su-
liumajunnaanissamik ilima-
saarillutik, tamannalu 1. au-
gust aallartinnissaa ilima-
saarutigineqarluni. Illuatu-
ngeriilli isumaqatigiipput
landsdommer 1. august si-
oqqullugu isumaqatigiissit-
siniarsinnaanngitsoq. Taa-
maattumik suliumajunnaar-
nissaq arfininngomermut 9.
augustimut ilimasaarutigi-
neqarpoq.
Mægler fundet til
konfliktvarsel
Landsstyret og Danmarks
Jurist og Økonomforbund,
DJØF er blevet enige om at
udpege landsdommer Søren
Søndergår som mælings-
mand i striden om en ny
overenskomst for jurister
og økonomer organiseret
under DJØF.
Landsstyret modtog den
24. juni en strejke- og bloka-
devarsel fra DJØF. Konflik-
ten var varslet til at begynde
1. august. Parterne har dog
erkendt, at det ikke vil være
muligt for landsdommeren at
begynde mælingen før 1.
augsut. Derfor er den varsle-
de konflikt udskudt til lørdag
den 9. august.
Mange vil have
krabbeudstyr
NUUK - Grønlands Hjemme-
styre har ligesom sidste år
afsat 3 millioner kroner til
indkøb af krabbetejner, spil
og andet udstyr, som alle
fiskere med licens til krabbe-
fiskeri kan søge.
Der er imidlertid allerede
modtaget ansøgninger ved-
rørende udgifter på mere end
10 millioner kroner, det vil
sige betydeligt mere end hvad
der er bevilling til.
Ved behandlingen af an-
søgningerne vil man priorite-
re efter nærmere retningslini-
er, som fastlægges når der er
overblik over alle ansøginger.
Landsstyremedlemmet for
fiskeri, Paaviaaraq Heilmann
synes at det er glædeligt, at
fiskerne har vist så stor vilje
til at udnytte ordningen med
økonomisk tilskud til krabbe-
tejner og tilhørende udstyr.
Dette viser, at fiskerne tror på
og aktivt bidrager til at skabe
en fortsat positiv udvikling i
fiskeriet efter krabber ved
Grønland.
Fristen for at søge om til-
skud til indkøb af krabbetej-
ner og udstyr er nu sat til
mandag den 4. august 1997,
hvor ansøgningerne skal være
Direktoratet for Fiskeri,
Fangst og Landbrug i hænde.
Der kan ikke alene søges
om tilskud til krabbetejner og
udstyr, som man tænker på at
købe, men også til tejner og
udstyr, som allerede er købt.
Ligesom sidste år vil der
blive ydet tilskud på 87% af
ansøgerens udgifter, mens
denne selv skal afholde de
resterende 13%. Vedrørende
tejner og udstyr som ansøge-
ren tænker på at købe, skal
det inden ansøgningsfristens
udløb dokumenteres over for
direktoratet, at ansøgeren er i
besiddelse af sin andel på
13% af de nødvendige midler.
Dette gælder også ansøgere,
der allerede har indsendt
ansøgning, men som ikke har
vedlagt sådan dokumentation.
Uden dokumentation for, at
en ansøger er i besiddelse af
sin andel af de nødvendige
midler, kan hans ansøgning
ikke imødekommes.
Kommunerne og KNAPK
har fået en nærmere orientering
om tilskudsordningen. Yderli-
gere oplysninger kan således
indhentes ved henvendelse til
de lokale KNAPK-sekretaria-
ter, og kommunekontorerne
kan være behjælpelige og
kommunekontorerne kan være
behjælpelige med at udarbejde
ansøgning samt at fremsende
denne til Direktoratet for Fiske-
ri, Fangst og Landbrug.