Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 24.07.1997, Síða 3

Atuagagdliutit - 24.07.1997, Síða 3
Nr. 56 • 1997 3 Assagiarsurmiutmik piumasoqaqaaq NUUK - Namminersomerul- lutik Oqartussat siomatut 3 million kroninik assagiarsun- nut pullatisiniamermi, amoor- taatisiniarnermi atortunillu assigisaannik pisiniarnermi tapiiffigineqarnissamut im- mikkoortitsisimavoq. Aalisartut assagiarsunniamis- samut akuersissummik peqar- tut tamarmik qinnuteqarsin- naapput. Aningaasartuutilli 10 milli- on kroninik sinneqartut pillu- git qinnuteqartoqareerpoq, tassa imaappoq aningaasaliis- sutigineqartut sinningaatsiar- lugit. Taamaammat qinnute- qaatit suliarineranni najoqqu- tassat erseqqinnerusut malil- lugit tulleriiaarisoqassaaq, na- joqqutassallu taakku qinnute- qaatit tamarmik ilisimaneqa- leriarpata aalajangersameqa- rumaarput. • Aalisarnermut naalakker- suisup Paaviaaraq Heilmann- ip aalisartut assagiarsunniar- nermut pullatinut atortussaan- nullu tapiissuteqartoqarsin- naaneranik atorluaanissamin- nik piumassuseqamerat nuan- narinerarpaa. Tamatuma ta- kutippaa Kalaallit Nunaanni assagiarsunniarnerup ajun- ngitsumik ineriartortuamissaa aalisartut upperigaat peqa- taaffigilluarlugulu. Pullatisinik atortussaannil- lu pisiniamermut tapiiffigine- qamissamik qinnuteqarfissaq kingulleq maanna augustip si- samaanut 1997-mut killiler- neqarpoq, ullorlu taanna qin- nuteqaatit Aalisarnermut, Pi- niamermut Nunalerinermullu Pisorqarfimmeereersimassal- lutik. Pullatit atortullu pisiaris- samaakkanut tapiiffigineqar- nissaq kisimi qinnutigineqars- innaanngilaq, aammali pullat- it atortullu pisiareriikkat qin- nuteqaatigineqarsinnaapput. Ukiup siulianisut qinnute- qartut aningaasartuutaasa 87%-ii tapiiffigineqassapput, sinneruttullu 13%-it nammi- neq isumagineqassapput. Pul- latit atortullu pisiarissamaak- kat eqqarsaatigalugit qinnute- qarfissap naannginnerani qin- nuteqartup aningaasat pisaria- qartut 13%-iinik peqamini pi- sortaqarfimmut uppemarsas- savaa. Qinnuteqartut qinnute- qaamminnik Namminersor- nerullutik Oqartussanut nassi- ussereersimasut, taamaattu- milli uppernarsaammik ilan- ngussisimanngitsut, aamma taamaaliussapput. Aningaasat pisariaqartin- neqartut ilaannik peqarner- mik uppernarsaateqartoqar- tinnagu qinnuteqaatit sulia- rineqarsinnaanngillat. Kommunit KNAPK-lu ta- piissuteqartameq pillugu er- seqqinnerusumik paasissutis- sinneqareerput. Taamalu paa- sissutissat erseqqinnerusut taakkununnga saaffiginnin- nikkut pissarsiarineqarsin- naapput, kommunillu qinnu- teqaatip suliamerani kiisalu Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Pisortaqar- fimmut nassiunnerani ikiuus- sinnaapput. GRØNLANDSPOSTEN Nunatsinni qalipaajaatit annersaat: Nuup kommuniata asfaltileriffia aasaq manna asfaltimik qalipaajaatitaarpoq. Akia: 1,2 millioner kroner. Asfaltimik qalipaajaatip biilit quaannaveeqqutaasa Nuummi aqqusemit 80 kilometerisut nungullagaannut iluarsiissutaassaaq. Angallaviginerpaasa- ni assakaasut asfalt centimeterinik pingasunik sisamanik nungullartittarpaat. Asfaltileriffimmi sulisut ukiorpaalun- ngulersuni aqqusernil asfaltimik qallertuartarpaat, aqqusi- lerli avatangiisinut naleqqiullugu portuallaalersarpoq. Asfaltimik qalipaajaatip tamanna iluarsissavaa, aqqusemit maniitsut qallersaat piiaannartarlugu, kingomalu asfaltimik nutaamik manissumik qallerlugu. Nuup Kommuniata 1997-imut aningaasartuutissaminut asfaltilersuinissamut 4,7 millioner kronit immikkoortippai, illoqaiTilli Nunatsin- ni aqqusinerinnersaavoq. Grønlands største ostehøvl: Det kommunale asfaltværk i Nuuk lutr til denne sommer købt en såkaldt asfaltfræser. Pris: 1,2 millioner kroner. Asfaltfræseren skal løse proble- met med bilernes pigdæk, som slider meget på de i alt 80 kilometer veje i Nuuk. På de mest befærdede steder kan der i en vintersæson slides hjulspor tre til fire centimeter ned i asfalten. Asfaltværkets vejsjak har i en årrække simpelthen lagt el nyt lag asfalt på vejene for at gøre dem plane igen, men efterhånden bliver vejene for høje i forhold til deres omgivelser. Dette problem løser asfaltfræseren ved at høv- le et lag asfalt af de bulede veje, som derefter kan asfalte- res påny i et plant lag. På Nuup Kommuneas budget for 1997 er der afsat 4,7 millioner kroner til asfaltering, men byen har også de bedste veje i hele Grønland. MORILD Upernavimmut Upemaviup ukiunik 225- inngortorsiomissaanut atatil- lugu illoqarfik nunaqarfiillu Tasiusaq, Innaarsuit aamma Upemavik Kujalleq isigin- naartitsisartunit Brovst- imeersunit MORILD-ikkun- nit tikeraameqassapput. Isiginnaartitsissutigine- qassapput kalaallit oqalut- tuaannit aallaavilik »Rejsen til Havets Mor«, kiisalu H.C.Andersen-ip »Natter- galen«. Isiginnaartitsisartut tassaapput Hanna aamma Lars Christensen kiisalu Kristen aamma Uffe Gitz- Johansen. Upernavimmi sunngif- finnni sammisassaqartitsi- nermut pisortaq nalunaar- poq MORILD 1991-inh Qeqertarsuup tunuani kiisa- lu 1994-imi Ammassalim- mi iluatitsilluarlutik isigin- naartitsisimasut. Sapaatiuppat borgmester Jens Immanuelsen saqqum- mersitsineq ammassavaa, saqqummersinneqassallutik tupilaat, kiinarpaat qisuit qiperukkallu, katersugaasi- viup immikkoortortaani nu- tarteqqammersumi niuertup illorsuani 1832-imeersumi. Tupilaat Otto Thomas- senimit (1895-1971) qipe- mgaapput, emerinillu Ras- mus aamma Kasper, tamar- mik Upernavimmeersut. Kiinarpaat qiperukkallu qallunaamit Kirsten Gitz- Johansenimit suliaapput, aamma Ammassalimmi saqqummersitsisimasoq, kiisalu Belgiami Musee Du Masque Danmark-imilu ka- tersugaasivinni assigiinngi- tsuni. Kirsten Gitz-Johan- sen. Kirsten Gitz-Johansen- ip kiinarpaliai isiginnaartit- sisarfmni atorneqartarput, kiisalu Skandinaviami, Eu- ropap kujataani, Tuluit Nu- naanni maannalu Nunatsin- ni pingajussaa ingerlaaqati- giinnemi mitaamemilu a- tomeqartarput. 17. august tikillugu illo- qarfnnmiut suliaat atortut takuneqarsinnaapput pisini- arfimmi 1864-imeersumik nutarteqqammersumi. 9. august borgmester Jens Immanuelsen-ip katersuga- asiveqarfiit ammassavai, 13. augustilu Upernavik Dronning Margrethe-mit tikeraameqassaaq. MORILD til Upernavik I anledningen af Upemav- iks 225 års jubilæum får byen og bygderne Tasiusaq, Innaarsuit og Upernavik Kujalleq besøg af teater- gruppen MORILD fra Brovst. Befolkningen i Upernvik kan glæde sig til forestillin- gerne »Rejsen til Havets Mor«, som tager udgangs- punkt i de grønlandske my- ter og H.C. Andersens »Nat- tergalen«. Stykkerne op-fø- res af teategruppen. som be- står af Hanna og Lars Chri- stensen og Kristen og Uffe Gitz-Johansen. Fritidsinspektør i Uper- navik oplyser, at MORILD med stor succes optrådte i Diskobuten i 1991 og i Ammassalik i 1994. På søndag åbner borgme- ster Jens Immanuelsen iøvrigt en spændende ud- stilling med tupilakker, træ- masker og billedskræinger i museets nyrestaurerede ko- lonibestyrbolig fra 1832. Tupilakkerne er skåret af Otto Thomassen (1895- 1971) og hans to sønner Rasmus og Kasper fra Upernavik. Masker og bil- ledskæringer er skåret af den danske maskekunstner Kirsten Gitz-Johansen, som også har udstillet i Ammas- salik, i Musee Du Masque i Belgien og på diverse mu- seer i Danmark. Kirsten Gitz-Johansens masker bru- ges til teater, optog og kar- neval i Skandinavien, Syd- europa, England og nu for tredie gang i Grønland. Frem til den 17. august er der mulighed for at se en udstilling af lokalt fremstil- let brugskunst i den nyreno- verede butik fra 1864. Den 9. august indvier bor- gmester Jens Immanuelsen museumsbyen, og den 13. august får Upernavik besøg af Dronning Margrethe. Aaqqiagiinnginnermi akunnermiliuttoq Naalakkersuisut aamma Danmarks Jurist og Øko- nomforbund, DJØF, isuma- qatigiipput landsdommer Søren Søndergaard inatsisi- lerituut aningaasanillu ilisi- masallit isumaqatigiinniaq- qinnissaanni isumaqatigiis- sitsiniartuussasoq. 24. juni DJØF Naalak- kersuisunut nalunaarput su- liumajunnaanissamik ilima- saarillutik, tamannalu 1. au- gust aallartinnissaa ilima- saarutigineqarluni. Illuatu- ngeriilli isumaqatigiipput landsdommer 1. august si- oqqullugu isumaqatigiissit- siniarsinnaanngitsoq. Taa- maattumik suliumajunnaar- nissaq arfininngomermut 9. augustimut ilimasaarutigi- neqarpoq. Mægler fundet til konfliktvarsel Landsstyret og Danmarks Jurist og Økonomforbund, DJØF er blevet enige om at udpege landsdommer Søren Søndergår som mælings- mand i striden om en ny overenskomst for jurister og økonomer organiseret under DJØF. Landsstyret modtog den 24. juni en strejke- og bloka- devarsel fra DJØF. Konflik- ten var varslet til at begynde 1. august. Parterne har dog erkendt, at det ikke vil være muligt for landsdommeren at begynde mælingen før 1. augsut. Derfor er den varsle- de konflikt udskudt til lørdag den 9. august. Mange vil have krabbeudstyr NUUK - Grønlands Hjemme- styre har ligesom sidste år afsat 3 millioner kroner til indkøb af krabbetejner, spil og andet udstyr, som alle fiskere med licens til krabbe- fiskeri kan søge. Der er imidlertid allerede modtaget ansøgninger ved- rørende udgifter på mere end 10 millioner kroner, det vil sige betydeligt mere end hvad der er bevilling til. Ved behandlingen af an- søgningerne vil man priorite- re efter nærmere retningslini- er, som fastlægges når der er overblik over alle ansøginger. Landsstyremedlemmet for fiskeri, Paaviaaraq Heilmann synes at det er glædeligt, at fiskerne har vist så stor vilje til at udnytte ordningen med økonomisk tilskud til krabbe- tejner og tilhørende udstyr. Dette viser, at fiskerne tror på og aktivt bidrager til at skabe en fortsat positiv udvikling i fiskeriet efter krabber ved Grønland. Fristen for at søge om til- skud til indkøb af krabbetej- ner og udstyr er nu sat til mandag den 4. august 1997, hvor ansøgningerne skal være Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug i hænde. Der kan ikke alene søges om tilskud til krabbetejner og udstyr, som man tænker på at købe, men også til tejner og udstyr, som allerede er købt. Ligesom sidste år vil der blive ydet tilskud på 87% af ansøgerens udgifter, mens denne selv skal afholde de resterende 13%. Vedrørende tejner og udstyr som ansøge- ren tænker på at købe, skal det inden ansøgningsfristens udløb dokumenteres over for direktoratet, at ansøgeren er i besiddelse af sin andel på 13% af de nødvendige midler. Dette gælder også ansøgere, der allerede har indsendt ansøgning, men som ikke har vedlagt sådan dokumentation. Uden dokumentation for, at en ansøger er i besiddelse af sin andel af de nødvendige midler, kan hans ansøgning ikke imødekommes. Kommunerne og KNAPK har fået en nærmere orientering om tilskudsordningen. Yderli- gere oplysninger kan således indhentes ved henvendelse til de lokale KNAPK-sekretaria- ter, og kommunekontorerne kan være behjælpelige og kommunekontorerne kan være behjælpelige med at udarbejde ansøgning samt at fremsende denne til Direktoratet for Fiske- ri, Fangst og Landbrug.

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.