Atuagagdliutit - 24.07.1997, Side 12

12
Nr. 56 • 1997
ag'ag'c/é/'a ÉSC
GRØNLANDSPOSTEN
Narsarsuanni Katersugaasivik aasaanerani ullut tamaasa ammasarpoq nal- 10-13 aamma
16-18. Ukiuunerani katersugaasivik takuniamiaraanni innaallagissiorfimmut sianerhmi
Erhard Christiansen apeqqutigineqarsinnaavoq.
Narsarsuaq Museum har åben alle dag fra 10-13 og 16-18 om sommeren. Om vinteren,
så ring til elværket og spørg efter Erhard Christiansen.
Narsarsuarmi Katersugaasiviup illutaraa 1941-mi qullersaqarfiusimasoq.
Narsarsuaq Museeum har til huse i det gamle hovedkvarter fra 1941.
Eqqaavimmit katersugaasivimmut
Narsarsuup Katersugaasivianiittut amerlanerit eqqaavimmeerput
NARSARSUAQ(LM) - Nar-
sarsuup oqaluttuassartaa taki-
vallaanngilaq. Amerikamiut
1941-mi mittarfiliorneranni
aallartippoq.
Tamanna sioqqullugu nar-
sarujussuup ujaraarallip naju-
gaqarfiginissaa soqutigine-
qanngilaq. Taamaattoq mit-
tarfissaqqimmat amerikamiut
1941-mi mittarfiliorfigaat.
Amerikamiut mittarfiliorfi-
gineranit 1991-imi ukiut 50-it
qaangiuttut oqaluttuarisaaner-
mik soqutigisallit Narsarsu-
armi katersugaasiviliomissa-
mik aalajangerput.
Katersugaasivillu taanna
Nunatsinni katersugaasivili-
ortamemut allanut naleqqiul-
lugu akikinnersaavoq. Kater-
sugaasiviliorniat Narsap
Kommunianit 50.000 kroni-
nik aningaasalerneqarnertik
naammagaat.
Saqqummersitassat amerla-
nerit eqqaavikumit aaneqar-
put, ilaatigut timmisartup B-
17-ip eqqartarfia, umiarsuup
qamutilii, immap iluani qaar-
tartut, qoorortuut eqittaannar-
takkat, sarpiit, sakkutuut uja-
mii, imassat allarpassuillu aa-
ginnarlugit. Narsarsuup oqa-
luttuassartaanit katersugaasi-
vimmi saqqummersitassaq-
qissut.
Assit uppernarsaatit
Katersugaasivik ullumikkut
sakkutuut pigisarpassuinik
peqarpoq, mittarfiullu oqalut-
tuassartaanik uppemarsaatitut
assilisarpassuamik peqarluni.
Assit ilarpassui amerikami-
ut sakkutuuvinit mittarfimmi
sulisimasunit pissarsiaapput,
katersugaasiviliortut toqqaan-
nartumik sakkutuunit Nar-
sarsuarmiissimasunit pissarsi-
aat.
Assilissani takuneqarsin-
naavoq narsaq ujaraaralik qa-
noq ililluni mittarfinngoriar-
tortoq, imeqarfeqarfik, in-
naallagissiorfik, nalunaarasu-
artaateqarfik illorpassuillu
allat pigilerlugit.
Uppernarsaatissaqarporlu
Narsarsuarmiinneq nuanna-
rineqarpallaarsimanngitsoq.
Illut ilaat assilineqarsimavoq
saqqaani ima allagartalik:
»Mianersorlutit ingerlagit,
sarsuaqs historie er ikke lang.
Den starter ved anlæggelsen
af den amerikanske base i
1941.
Inden da var der ikke
imaassinnaavoq toqutat paar-
lakkit«.
Piumassutsimik
Katersugaasivilioqataasut ila-
gaat Erhard Christiansen,
1966-imili Kujataani naju-
gaqarsimasoq, 1983 tikillugu
Qaqortumi, kingorna Nar-
sarsuarmi. Assilissat saqqum-
mersinneqartullu oqaluttuas-
sartaat tamaasa ilisimavaat,
nogen, der havde kunnet se
nogen værdi i at bosætte sig
på den store grusslette. Men
den var velegnet til landings-
bane, og sådan en byggede
amerikanerne heri 1941.
tupigilluinnarpaalu sakkutuut
qaammatit pingasuinnaat nar-
sameereerlutik sakkutooqar-
fik aviiseqartilersimammas-
suk - soorunalumi katersu-
gaasivik taamaattumik saq-
qummersitaqarpoq.
Erhard Christiansen-ittaaq
eqqaavimmit katersukkanik
iluarsaasseqataavoq. Ullulli
ilaanni qaartartumik miloriut-
takkamik qaaneqanngitsumik
tunineqarami eqqarsaatigile-
qaa. Sunaaffa ikittaat nerri-
vimmiitittagaq, taannalu saq-
qummersinneqqarpoq sulu-
unnaasat, sermersiutit kamip-
pannut ikkuttakkat, imigassa-
Knap 50 år efter var der en
flok historieinteresserede, der
besluttede at åbne et museum
for Narsarsuaq i 50-året for
amerikanernes ankomst. I
1991.
Og dét museum har vist
været det museum i Grøn-
land, der har været billigst at
etablere. Museumsgruppen
har klaret sig for et engangs-
beløb på 50.000 kroner fra
Narsaq Kommune.
Heldigvis kunne folkene
bag museet hente de fleste af
genstandene på den gamle
dump, hvor et skydetåm fra
en B-17 lå og rodede mellem
skibskanoner, dybvandsbom-
ber, maskingeværer, propel-
ler, hundetegn, patroner og
meget mere. Oplagte genstan-
de til et museum om Nar-
sarsuaqs historie.
Fotodokumentation
I dag rummer museet en mas-
se militære genstande og
mange vægmeter med foto-
grafier, der dokumenterer
basens historie.
Mange af billederne stam-
mer fra amerikanske soldater,
som har gjort tjeneste på
j? basen, og som museumsgrup-
j pen har fået fat i gennem
1 direkte kontakt til en del af de
I amerikanske soldater, der har
g gjort tjeneste i Narsarsuaq.
S; På billederne kan man se,
g hvordan grussletten hurtigt
udvikler sig til et lufthavns-
område med vand og elværk,
telegrafstation og masser af
bygninger.
Det er også dokumenteret,
at tjenesten i Narsarsuaq ikke
var særlig populær. På et foto
nik akoorutit, napparsimma-
vimmi atortut kiisalu uniaa-
lunnut akiuussutissat qiller-
tuusamiittut ilagalugit.
Tamarmik eqqaavimi nas-
saat.
Ukiut tamaasa katersugaa-
siviliat 2.300-t isemerminni
akiliutigisartagaat katersu-
gaasiviup aningaasartuutimi-
nut naammagai.
Mittarfiup oqaluttuassar-
taata saniatigut qallunaatsiaat,
savaateqameq kiisalu Finn
Larsen-ip assilisai saqqum-
mersinneqarput.
af et hus hænger et stort skilt
med teksten: »Kør forsigt,
ham du slår ihjel kunne være
din afløser«.
Frivillig arbejdskraft
Een af de, der har været med
til at lave museet er Erhard
Christiansen, der har boet i
Sydgrønland siden 1966. Ind-
til 1983 i Qaqortoq. Siden i
Narsarsuaq. Han kender
historien bag hvert eneste bil-
lede og hver eneste genstand
og er ret imponeret over, at
soldaterne efter bare tre
måneder på sletten begyndte
at udgive en baseavis - og den
har museet selvfølgelig et
eksemplar af.
Erhard Christinsen har også
været med til at reparere og
rense genstande fra dumpen.
Men da han en dag fik stukket
en rusten håndgranet - udløst
- i hånden, var han betænke-
lig. Det viste sig at være en
bordlighter, der i dag er
udstillet sammen med kegler,
ispigge, drinksmixer, syge-
husartikler og insektmiddel
på dåse.
Altsammen fundet på dum-
pen.
I dag klarer museet sig på
entré-indtægter fra de cirka
2.300 besøgende, der hvert år
oplever basens historie på
museet.
Udover basens historie har
museet en udstilling om nord-
boerne, om fårehold samt en
fotoudstilling af Finn Larsen.
Narsarsuanni amerikarmiut sakkutooqarfiat 1944-mi
tikeraarneqarpoq eriniarsortartumit nunarsuaq tamakkerlu-
gu ilisimaneqanertumit Malene Dietrich-imit, sorsunnersuup
kingulliup nalaani ahgalasartumit, sakkutuunik sorsunnis-
samut piumassuseqalersitsiumalluni. Malene Dietrich Nar-
sarsuarmi sakkutuunik aliikkusersuilinnginnermini sakkutuut
kamippassui taarserpai naleqqunnerusunik.
11944 fik den amerikanske base i Narsarsuaq besøg af den
verdenskendte sangerinde Malene Dietrich, som under 2.
verdenskrig rejste rundt til de allierede soldater for at sætte
moralen i vejret med sine sange. Inden Malene Dietrich
optrådte for soldaterne i Narsarsuaq skulle militærstøvleme
skiftes ud med mere passende fodtøj.
Fra lodseplads til museumsmontre
De fleste museumsgenstande på Narsarsuaq Museum er hentet på dumpen
NARSARSUAQ(LM) - Nar-
ASS./ FOTO: LONE MADSEN