Atuagagdliutit - 07.08.1997, Síða 11

Nr. 60 • 1997
11
fftaap'qg'c/é/a. tf/t
GRØNLANDSPOSTEN
Inissinneqarsimasut sammisaqarnissaminnut periarfissarpassuaqarput, inissiisarfiup pisor-
taa Torben Throe isumaqarpoq. Namminnerli peqataarusussuseqarnissaat pisariaqarpoq.
Der er mange tilbud om aktiviteter for de indsatte, mener anstaltsleder Torben Throe. De
indsatte er blot selv nødt til at yde en indsats.
Inuppalaartumik kiinnemeq
- Pineqaatissinneqarsimasut erloqinartumik inissisimanerat
paasinninnermik ersersitsiffiginiarsaraagut, Nuummi
inissiisarfimmi pisortaq Torben Throe oqarpoq
Atualeqqaamissaq eqqanaraa
Inuit tamarmik pilluartuullutillu nuannaartuunngillat,
Bolethe oqaluttuarpoq
NUUK(LRH) - Ullumikkut
Nuummi atualeqqaarfmvoq,
angerlarsimaffinnilu amerlas-
uuni nuannaarnersuaqarpoq.
Bolethe-p emeratalu ullumi
atualeqqaartussap aamma nu-
annaarfissaraluat. Tamikkulli
ajornartorsiuteqarnerup ani-
ngaasassaaleqinerullu nuan-
naarnissaagaluaq qatangiin-
nartippaa.
- Oqaluttuarerusoqaara ino-
qarmat uattut ittunik. Tamatta
pilluartuullutalu nuannaar-
tuunngilagut. Uattulli inoqar-
poq eminnik atualeqqaartoor-
nissaminnik sioorasunik. Sia-
niutikkut sanngiitsooreerama,
kaffillerusukkaluarlungalu a-
ningaasassaqartinnagulu, Bo-
lethe oqaluttuarpoq, assilise-
rusunngilarli ernini eqqarsaa-
tigalugu.
Bolethe kisimiittuulluni a-
naanaavoq suliffeqarnanilu.
Aningaaserivimmut Tele-
mullu akiitsoqarluni aningaa-
sassaaleqivoq, ernera ullu-
mikkut atualeqqaarpat.
Sanngiitsoq
- Sanngiitsuuvunga, Bolethe
oqaluttuarpoq. - Ukiariartor-
luni taarsisaleraangat qasuler-
sarpunga.
- Meeraallunga angajoq-
qaakka tamarmik toqupput,
sanngiilligaangamalu anga-
joqqaanik saaffigisassaqar-
nanga. Qatanngutikka attavi-
givallaanngilakka børnehjem-
mimi peroriartomikuugama.
Suna tamarmi nuanniillisar-
poq eqqarsaatigileraangakku
kaffisortitsinissannut akis-
saqannginnama. Qujanartu-
mik ernera atuagaasivissillu-
gulu aqerluusaasivissivara.
- Suliffeqannginnami inun-
nik isumaginninnermut allaf-
fimmut saaffiginnikkaluar-
punga. Ajornartorsiutinnilli
imaluunniit qanoq misiginin-
nik paasinninnermik ersissit-
sinerat misiginngilara.
- Uannut eqqarsaatigalunga
aningaasanik qinunngilanga,
eminnulli. Ernera meeraane-
rani pilluamermi tunerusuk-
kaluaqaara, namminermi ta-
manna misiginikuunngilara.
Isumaqarpungali ilungersor-
naqisoq. Angajoqqaakka i-
nuugallarmata pilluarpunga,
emeralu inunngormat aamma
pilluarpunga. Uanga nalligi-
sassaanngilanga. Ernera nal-
linnarpoq arnani aliasuttoq
tamimigullu erloqissuteqar-
toq misigissallugu.
Bolethe-lli ilinniagaqaler-
nissani neriuutigaa. Augustip
naalemerani akissutisisussaa-
voq atualersinnaalluni, meeq-
qat atuarfianni karakterini
pitsanngorsamiaramigit. Iga-
sunngomissani eqqarsaatigaa.
Gnier for 1. skoledag
Alle mennesker er ikke lige lykkelige og tilfredse,
fortæller Bolethe
NUUK(LRH) - Pinerluute-
qarsimasunut inissiisarfimmi
Nuummi pisortaq Torben
Throe-p Aqqulup isomartor-
siuilluni AG-mi quppememi
ukunani saqqummiussai illi-
sarisinnaanngilai.
- Allanit tikinneqarsinnaa-
junnaarlugit maani mattussi-
veqanngilagut. Inissinneqar-
simasunik allanik peqateqar-
sinnaajunnaartissinnaavagut,
immikkulli allanit tikinneqar-
sinnaajunnaarlugit mattunne-
qameq ajorput, Torben Throe
oqarpoq.
- Inissinneqarsimasut inup-
palaartumik sapinngisatsinnik
kiinnerfiginiartarpagut. Inis-
siisarfimmiinnerminni erloqi-
nartumik inissisimaneranni
paasinninnermik takutitsiffi-
giniartarparput..
- Sinniisaat marluusut i-
ngerlaavartumik oqaloqatigi-
sarpagut. Aalajangersimasu-
nik ataatsimeeqatigiittanngi-
lagut. Pisariaqartitsinikkut aa-
lajangemeqartarput. Aasaane-
rani sulinngiffeqameq sioq-
qullugu ataatsimeeqatigiikkat-
ta isumaqatigiippugut aasa-
reerpat kalaallisut, kisitsiner-
mik tuluttullu ilinniartitsinerit
aallartinniarsariniarlutigit. Pe-
qataarusuttut sapaatit akunne-
rannut nalunaaquttap akunne-
rini arfinilinni ilinniartinne-
qarsinnaapput. Pitsaalluinnar-
poq tamanna aningaasatigut
akuerineqarsinnaammat, naak
pinerluuteqarsimasunik nak-
kutilliisoqarfik missingersuu-
timini amigartoorfiugaluar-
toq, Torben Throe oqarpoq.
Periarfissarpassuit
- Januarimilli inissinneqarsi-
masut sapaatit akunnerannut
ataasiarlutik palasimik oqalo-
qatiginnittamissaminnut peri-
arfissinneqalerput. Aasaane-
rani unikkallarpoq, neriuppu-
ngali ingerlateqqinneqaruma-
artoq. PAingaartumimmi uki-
uunerani unnuit sivisuut qaa-
ngeruminaattarput.
- Inissinneqarsimasut peri-
arfissarpassuaqarput. Pisaria-
qarporli namminneq piumas-
suseqarlutik periarfissarititaa-
sut peqataaffiginissaat. Ilinni-
artitsineq aallartinniagarput
ikippallaanik peqataaffigin-
eqassappat soorunami unitsi-
innassavarput. Inissinneqarsi-
masummi aamma nammin-
neq peqataajumassuseqartari-
aqarput.
- Inissinneqarsimasut kille-
qanngitsumik iliorsinnaanis-
saminnit piaaffigisaapput,
maaniinnerisalu nalaani uagut
aqutsisussaatitaavugut. Malit-
tarisassat erseqqaripput. Imi-
gassartoqqusaanatillu ikia-
roornartortoqqusaanngillat.
Inissinneqarsimasullu aamma
nalunngilaat. Maaniinnermi
nalaanni tamassa atugassaat.
- Piumaffigineqamitta pi-
ngaamersaraat inissinneqarsi-
masut akomanni imigassamik
ikiaroornartumillu atuinerit
killilersimaamissaat, Torben
Throe oqarpoq, nangillunilu
tamakkorpiaat, allaaserisami
quppememi makkunani saq-
qummiussai, pillugit Aqqaluk
arlaleriarluni oqaloqatigisar-
simallu.
- Isumaqarpunga avammut
atassuteqartameq pitsaasuusoq.
NUUK(LRH) -1 dag er det 1.
skoledag i Nuuk og glæden er
stor i mange hjem. En glæde,
der også skulle have været i
hjemmet hos Bolethe og hen-
des søn, som begynder i 1.
klasse i dag. Glæden over-
skygges dog af psykiske pro-
blemer og manglende økono-
mi.
- Jeg vil så gerne fortælle,
at der også findes mennesker
som mig. Vi er ikke alle lyk-
kelige og tilfredse. Der findes
mennesker som mig, der med
uro venter på, at min lille søn
skal i 1. klasse. Fordi jeg i for-
vejen ikke er psykisk stærk,
men også fordi jeg gerne vil
give kaffemik, men ikke har
penge til det, fortæller Bolet-
he, som ikke ønsker at blive
fotograferet af hensyn til sin
søn.
Bolethe er alenemor og er
arbejdsløs. Med en gæld både
til banken og Tele, er der ikke
mange penge at gøre godt
med, når hendes søn begyn-
der i skole i dag.
Ikke stærk
- Jeg er ikke så stærk, fortæl-
ler Bolethe. - Når det trækker
op til vinter og mørket sænker
sig, begynder jeg at blive træt.
- Jeg har mistet begge mine
forældre, da jeg var barn, så
jeg har ingen forældre at hen-
vende mig til, når jeg bliver
svag. Mine søskende har jeg
ikke megen kontakt med, for-
di jeg er vokset op på et bør-
nehjem. Så synes jeg det hele
bliver så trist, når jeg tænker
på, at jeg ikke har nogen pen-
ge til at holde kaffemik for.
Heldigvis har jeg fået købt
skoletaske og penalhus til min
søn.
- Jeg har ellers henvendt
mig til socialkontoret, fordi
jeg ikke har noget arbejde.
Men jeg føler ikke de viser
forståelse for mine proble-
mer, eller for hvordan jeg
føler.
- Jeg beder ikke om penge
for min egen skyld, men for
min søn. Jeg vil så gerne give
min søn en lykkelig barndom,
for det har jeg ikke selv ople-
vet. Men jeg synes det er
svært. Jeg var lykkelig, da
mine forældre levede, og så
var jeg lykkelig, da min søn
blev født. Det er ikke synd for
mig. Det er synd for min søn,
som skal opleve en mor, der
er ked af det og psykisk ude
af balance.
Bolethe ser dog frem til at
begynde på en uddannelse. I
slutningen af august vil hun få
svar på, hvornår hun kan
begynde på skole for at for-
bedre sine karakter i folke-
skolen. Hendes drøm er at bli-
ve kok.
Det menneskelige ansigt
- Vi forsøger at vise forståelse for den vanskelige situation
de indsatte er i, siger anstaltsleder i Nuuk, Torben Throe
NUUK(LRH) - Anstaltsleder
for Anstalten for Domfældte i
Nuuk, Torben Throe, kan
ikke genkende de kritikpunk-
ter Aqqaluk fremfører i en
artikel på disse sider i AG.
- For det første findes der
ikke isolation på anstalten. Vi
kan frakende de indsatte et
fællesskab med andre, men de
kommer ikke i isolation, som
afskærer al kontakt til omver-
denen, siger Torben Throe.
- Vi forsøger på bedste måde
at behandle de indsatte med det
menneskelige ansigt. Det bety-
der, at vi viser god forståelse
for den vanskelige situation det
er at sidde på anstalt.
- Vi taler løbende med de to
tillidsmænd på anstalten. Vi
har ikke faste fællesmøder.
De kommer i stand, hvis der
er behov for det. På det sidste
fællesmøde vi holdt før som-
merferien, blev vi enige om at
forsøge at starte undervisning
i grønlandsk, regning og
engelsk efter sommerferien.
De indsatte, som vil, kan del-
tage i undervisning i seks
timer om ugen. Det er flot, at
pengene til dette kan bevil-
ges, selvom der har vist sig
underskud på kriminalforsor-
gens budget, siger Torben
Throe.
Mange tilbud
- Siden januar har de indsatte
haft mulighed for at tale med
en præst en gang om ugen.
Der har været en pause her i
sommermånederne, men det
er da noget jeg håber kommer
op igen. Det er jo specielt de
lange vinteraftner, der kan
være svære at komme igen-
nem.
- Der er mange tilbud til de
indsatte. Men det kræver, at
de selv er aktive og går ind og
modtager de tilbud, der er.
Hvis ikke der er tilslutning
nok til den undervisning vi
sætter igang, så må det selv-
følgelig stoppe. De indsatte
må også selv yde en indsats.
- De indsatte er frataget
deres bevægelsesfrihed, og
den tid de er her, er vi sat til at
forvalte. Reglerne er klare
her. Man må ikke indtage spi-
ritus eller euforiserende stof-
fer. Det ved de indsatte også.
Det er de vilkår, der er her på
stedet.
- Vores største forpligtelse
er i virkeligheden at begrænse
brugen at alkohol og hash
blandt de indsatte^ siger Tor-
ben Throe, som tilføjer, at han
ofte har talt med Aqqaluk om
netop disse ting, han frem-
kommer med i artiklen på dis-
se sider.
- Jeg synes det er fint og
godt med en kontakt udadtil.
Bolethe neriuppoq ernermi ullumi atualeqqaamerani kaffisortitsinissaminut arlaatigut anin-
gaasassaqarsinnaassalluni.
Bolethe håber, at der på en eller anden måde alligevel kan blive penge til kaffemik for hen-
des søn, som begynder i 1. klasse i dag.
ASS./ FOTO: VIVI MØLLER-REIMER