Atuagagdliutit - 07.08.1997, Síða 15

Nr. 60 • 1997
15
£a ap'Op'(/^/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Angussuit pingasut cigatortut Kalaallit Nunaata avannaani
Kap Morris Jesup-imi nalunnguareerlutik. Jørgen Svensson
talerperliuvoq.
Tre barske mandfolk nyder en stor cigar efter et arktisk bad
Nordfor Grønland ved Kap Morris Jesup. Det er Jørgen
Svensson til højre.
Jørgen Svensson frygter
ikke at flyve. Især i Sydgrøn-
land er han nu efter så mange
år blev kendt med området.
Både det lokale vejr og ter-
rænet:
- Der er sket meget i Grøn-
landsfly, siden jeg startede i
1968. Dengang vendte vi om,
bare vi kunne se en sky. I dag
har vi også fået satelitnaviga-
tionsudstyr ombord - det er en
stor hjælp, og vi er blevet
dygtigere. Man kan faktisk
meget i en helikopter, hvis
man har brændstof nok.
- Når man kender et områ-
de, som jeg nu kender Nar-
sarsuaq og Sydgrønland, så
kan man meget mere end i et
ukendt område. Jeg kender al-
le smutvejene. Ved for ek-
sempel hvilke dalgange man
kan følge, hvis man skal
krydse land ved lavt skydæk-
ke. Jeg kan kende landskabs-
punkter og mister ikke så let
orienteringen.
Startede på Nipisat
Jørgen Svenssons Grønlands-
liv startede ikke med Grøn-
landsfly. Faktisk kom han til
Grønland første gang i 1957.
Som 21-årig radiotekniker,
der skulle tjene penge til en
ingeniøruddannelse. Og det
gjorde han gennem to år på
Nipisat Loranstation på Qe-
qertarsuaq og opdagede der,
at Grønland var meget mere
end et sted, hvor man kan tje-
ne penge. Jørgen Svensson
fik smag for udendørslivet
ved Nipisat. Skiløb, hunde-
slædekørsel, sejlads, vandre-
ture osv.
I 1959 flyttede han til Nar-
sarsuaq - det var det år luft-
havnen blev overgivet til
Danmark fra USA. Her var
han med til at bygge lufthav-
nen op igen - på det tekniske
område.
I 1960 flyttede han til
Nuuk, hvor han arbejdede for
Tele i en årrække, blev gift og
fik børn. Rejste til Danmark
for at blive pilot.
Erhvervspilot eller ej.
I luften ville Jørgen Svens-
son, og han havde læst alt fly-
teorien til at blive amatørpi-
lot, og det var lige på det tids-
punkt, at han opdagede pilo-
ten med briller og kom til at
tænke på, at han måske allige-
vel havde en chance - og i vir-
keligheden fandt ud af, at
hans syn ikke fejlede noget.
- Det har hele tiden været
Grønlandsfly, som jeg gik ef-
ter. Jeg søgte faktisk også ind
til Grønlandsfly som radio-
tekniker, men blev vraget på
grund af mangel på flyerfa-
ring.
Drøm blev opfyldt
- Min store dag var i 1968,
hvor jeg var i Kalundborg
som flyinstruktør og fik af
vide, at Grønlandsfly ville
snakke med mig. Jeg tog fly-
veren, så travlt havde jeg med
at komme til den samtale.
I 1968 blev Jørgen Svens-
son ansat ved Grønlandsfly
og startede straks et omsko-
lingsprogram fra fastvingede
fly til helikopter:
- Det var lidt af et barsk
omskolingsprogram, for in-
struktøren slog sig ihjel inden
kurset.
Efter omskolingen fulgte
en intens periode i Grønland,
hvor Jørgen Svensson fik en
masse erfaring med flyvning
af især små enmandsbetjente
helikoptere. Han boede stadig
i Nuuk, men fløj alle mulige
steder; Taxa flyvning i Kulu-
suk, passagerflyvning i Syd-
grønland, islodsning for is-
centralen:
- Man lærer virkelig at fly-
ve, når man er eneste pilot på
en helikopter. Du har kun dig
selv. De år modnede mig me-
get, og det var også derfor, at
jeg blev kaptajn allerede i
1971.
Et år i Afrika
I begyndelsen af 70'eme be-
gyndte Jørgen Svenssons før-
ste ægteskab at knirke og han
blev skilt. Han søgte orlov fra
Grønlandsfly - for at komme
lidt væk.
»Lidt væk« blev et år i Ni-
geria, hvor Jørgen Svensson
fløj for et hollandsk firma. Al-
lerede inden han tog afsted,
havde han mødt Marie i Ka-
ngerlussuaq. Hun var stewar-
desse, men droppede jobbet
og tog med til Afrika:
- Afrika var slet ikke mig.
Jeg savnede Grønland, og da
jeg havde ferie fra mit job i
Afrika, så rejste jeg til Grøn-
land og fløj for Grønlandsfly i
ferien. Efter et år var jeg til-
bage i Grønland og fik nu ba-
se i Narsarsuaq, og her har jeg
været lige siden.
I vandet nord for
Grønland
- Noget af det, der også har
gjort stort indtryk på mig, er
når jeg har været med ude at
servicere de automatiske vejr-
stationer på Østkysten. Nord-
østgrønland er fascinerende.
Jeg synes ikke, at det er så
smukt som Sydgrønland, men
det er helt specielt, fordi det
er så øde. Blomsterne gør
større indtryk deroppe end
her, fordi de er så små og in-
tense. Dyrelivet er utrolig
rigt, og dyrene er så tillidsful-
de. Jeg har fodret ræve med
hånden. Haft lemminger helt
tæt på. Jeg har set teltringe,
som har været mange tusinde
år gamle og alligvel ser ud,
som om de er blevet lagt for
nylig. Og så har jeg været ude
at bade nord for Grønland.
Ved Mossis Jesup.
Jørgen Svensson har fløjet
over hele Grønland, men han
synes, at Sydgrønland er det
smukkeste. De dybe fjorde,
de stejle fjelde, isen, frodig-
heden. Sydgrønland er det
smukkeste i Grønland, siger
ham der har set hele Grønland
fra oven.
Marie, Kim aamma Jørgens Svensson ilaqutaritt
Narsursuarmi najugaqaralhirmata.
Marie, Kim og Jørgen Svensson i Narsarsuaq, da liele
familien boede her.
MENNESKER
' Frå vore læsere ved vi, at artikler om mennesker er godt
stof. Derfor har vi bestemt os for hver torsdag at bringe
en historie om et menneske eller en familie, der har ople-
vet noget, de synes er værd at fortælle om. Og der er hel-
digvis mange sådanne emner i Grønland. Det ligger i orm
siændighedeme - i den kompakte historie i nyere tid. i de
store afstande, i befolkningssammensætningen og i mott i
- sætningerne. 5L-- - ""
Send os gerne en god ide om, hvem vi kan præsentere
på disse sider i de kommende torsdagsudgaver.
Mærk kuverten »Mennesker«, og køb avisen også
g næste torsdag. Det kunne jo være, jeres favorit er med.
ASSi/ferrO: NAMMINEOPKjfSAQ /PRIVAT