Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 02.09.1997, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 02.09.1997, Blaðsíða 12
12 Nr. 67 • 1997 ajpajpc/é/'a GRØNLANDSPOSTEN Nattoralik qassutinut napitilluni ipisimasoq Taamatut pisoqarnerata kingorna piaraq ataasiinnaq tingisinnaalersimavoq NUUK (JB) - Ungasinngit- sukkut Nuummi aalisartut i- laat qassutiminik Kangerlu- arsunnguamut takusaammat, qassutini eqallut kisimik napi- tissimanngillat. Nattoralik utoqqallak angutiviaq tinin- nganerani qassutinut napitis- simavoq peersinnaajunnaar- luni, ulimmallu peemiaraluar- luni piinngitsoorami ipisimal- luni. Nattoralik timmissanik ilisimatuunit naluneqanngi- laq, Kangerluarsunnguami pi- aqqanut »ataataalluni«. Nat- toralik ipivoq julip qaamma- taani, piaqqat suli timmisin- naalinngitsut, nattoralillu a- ngutiviaq amavissamut piaq- qanullu nerlersuisuusarmat sinneruttut kaalersimassap- put. Aalisartup nattoralik nas- saani ipisimasoq timmissanik ilisimatuumut Frank Wille- mut alla kiffartortigalugu tun- niutitissimavaa, taassumalu nattoralik oqartussanut tunni- ukkiartorsimavaa. Aalisartoq aamma - allamik kiffartorte- qarluni - politiinut saaffigin- nissimavoq, paasiumallugu nattoralik tigummiinnarsin- naanerlugu, immaqa kiveme- qarnissaa eqqarsaatigalugu. Taamatulli pisoqarsinnaan- ngilaq. Timmissat tigutsisillit tamarmik - nattorallit ilan- ngullugit - qanorluunniit ik- kaluarunik oqartussanut tun- niunneqartussaapput. Sivisusarpoq Frank Wille AG-mut oqalut- tuarpoq, nattorallup ipisima- nera ilungersunartuusoq. Uki- ut arlallit ingerlasinnaapput nattorallup amavissap anguti- vissamik nutaamik nassaar- nissaata tungaanut - tamanna- lu iluatsissappagu. Taamaalil- luni Nuup eqqaani nattorallit ikittuinnaat piaqqiortartut i- laat sivisuumik piaqqiorsin- naajunnaassaaq. Frank Wille ilaatigut Ka- laallit Nunaanni nattoralinnik naatsorsuisamini misissuisar- ninilu pillugit ilisimaneqartoq nattorallup ulluinik misissu- eqqissaarsimavoq, isumaqar- lunilu julip qaammataani nat- torallit ajornartorsiulersima- sut, tassalu nattorallup utoq- qallaap angutivissap Kanger- luarsunnguup qinnguani ipi- nerata nalaani. Piaqqap aap- paa perlerluni toqusimavoq, taamalu amaminit piaraqati- minillu nerineqarsimalluni. Frank Willep naliliinera malillugu erseqqissumik paa- sineqarpoq nerisassat amigaa- taasimasut. Kisiannili natto- rallup arnavissap piaqqap aappaa nerlersorsinnaasima- vaa, piararlu taanna maannak- kut timmisinnaalersimavoq. Qassutit qimannagit Qassusersortarneq pillugu maleruagassani erseqqissu- mik allassimavoq qassutit qi- manneqassanngitsut. Qassu- sersortut piniarfitsik qimat- tussaanngilaat, akuttunngitsu- millu qassutit takusartassallu- git- - Eqalunniarluni qassuser- sortameq pillugu maleruagas- sat eqqortumik malinneqar- tartuuppata taamatut alianar- tumik pisoqartamera pinngit- soorsinnaavoq, Frank Wille AG-mut oqarpoq. - Qaassu- timmi najomeqamerat malun- nik sunniuteqarsinnaavoq. Si- ulleq tassa nattorallit inuit qa- nigisaannut minniameq ajor- mata, aapparalugulu timmis- sanik qassutinut napitittorsi- matillugu inoqarsinnaammat napitissimasunik peersisin- naasunik, taamalu timmissat ipinissaraluannit annaallugit. Frank Wille-llu taamaallaat nattorallit eqqarsaatiginngilai. Ukiut tamarluinnaasa timmi- arpassuit qassutinut qimaan- nameqarsimasunut napitittar- put - soorlu qarsaat - tamatu- malu ilungersunamera anne- rulersarpoq timmissat napitit- tarmata piaqqat timmissanik inersimasunik pisariaqartitsi- nerpaaffiisa nalaanni. Taamaattumik Frank Wil- lep erseqqissaatigaa qassuser- sortarnermut maleruagassat maleqqissaarneqamissaat pis- sutissaqarluartoq. Tassami pi- ngaartumik nattorallit ajor- nartorsiutissanik ulikkaarma- ta. Saarulliup tammamerati- gut timmisallu nerisarineqar- tartut ikilerujussuarneratigut nerisarineqartartut annikilleri- arujussuarsimapput, Kalaallit Nunaannilu tamarmi nattora- linnik misissuisamermi paasi- neqarpoq nerisassanik pissar- siniartarneq annertuumik ajomartorsiutigigaat. Piaqqat kaattut - Ilaatigut tamanna takusin- naavarput siomagumut naleq- qiullugu nattorallit piaqqior- tut ikiligaluttuinnartut piaqqa- nik marlunnik timmisitsisin- naalersameratigut. Naak uki- oq manna piaqqiomerup na- laani sila ajunngikkaluartoq, taamaattoq nalinginnaavoq piaqqiortut ataasiinnarmik pi- aqqisarsimanerat. Aamma ne- risakilliortarsimanerat malun- narpoq, kaattorujussuusarlu- tik, siornagumullu naleqqiul- lugu ullut eqqaanni nerisat sinnerinik takussaasoqarluar- taraluartoq, maannakku an- nertuunik takusassaqanngi- laq. - Taamaalillutik nattorallit takutitsipput pinngortitami pisuussutit uumassusillit iki- leriarsimasut - timmissat aali- sakkallu - 1960-ikkunnut 1970-ikkunnullu peqarluame- rata nalaanut naleqqiullugu, Frank Wille oqarpoq. - Eq- qarsaatigisariaqarporlu pin- ngortitami pissutsit imminnut pinngitsoorsinnaannginnerat. Arlaat akomuseraanni sinneri tamarmik aamma sunneme- qartarput. Frank Willep ilanngullugu tikkuarpaa timmissat tigutsi- sillit timmissallu allat inunnut najugaqavissunut nunanillu allanit angalasunut pingaaru- teqarmata, pinngortitamik mi- sigisaqarusuttameranni. Tim- missat soqutigineqartorujus- suupput, pingaartumik tim- missat tigutsisillit angisuut, timmissanik ilisimatuunik takomarianillu nunarsuarmiit tamarmeersunik nunatsinnut tikisitsisinnaasut. Nattoralik Nuup eqqaani Kangerluarsunnguami qassutinut napitilluni ipisimasoq meeqqanit unguneqarsimavoq, meeqqallu oqaluttuunneqarput nattorallup piaraa maannakkut qanoq kaatsigisoq. Havørnen, der blev fanget i ørredgarn i Kobbefjorden ved Nuuk, her omgivet af børn, der fik historien om, hvordan dens unge nu sulter. Havøm druknet i et ørredgam ved Nuuk Kun én unge kom på vingerne efter den ulykkelige hændelse NUUK(JB) - Da en fisker fra Nuuk for nylig sejlede til Kobbefjorden for at tilse sine ørredgam, var der ikke kun ørreder i gamet. En gammel havørnehan havde ved lavvande fået den ene klo vik- let ind i gammaskerne og kunne ikke komme fri, og ved næste højvande druknede den efter lang tids kamp på at hol- de sig oven vande. Ørnen er kendt af ornitolo- gerne og er »familiefar« til den ynglende ørne-familie halvvejs inde i Kobbeljorden. Ulykken skete i juli, før ungerne var på vingerne, og da det er hanømen, der er »skaffer« for både hunnen og ungerne, opstod der en hun- gerskrise i reden. Den ulykkelige fisker afle- verede ad omveje ørnen til ornitologen Frank Wille, der sørger for, at den bliver afle- veret til myndighederne. Fiskeren havde forinden - også ad omveje - henvendt sig til poltiet for at høre, om han kunne beholde ørnen, for- mentlig med udstopning for øje. Men det kan ikke lade sig gøre. Alle rovfugle - inklusi- ve øme - skal uanset omstæn- dighederne afleveres til myn- dighederne. Tager tid at få ny mage Frank Wille fortæller til AG, at ulykken med den druknede havørn er en meget alvorlig hændelse. Der kan gå adskil- lige år, før det den efterladte hunøm tager en ny mage - hvis det overhovedet lykkes. Og det betyder igen, at et af de få stabilt ynglende havør- nepar i Nuuk-området i alt fald for en tid er sat ud af spil- let. Frank Wille, der blandt andet er kendt for sin registre- ring og sine studier af havør- ne i Grønland, har undersøgt redepladsen omhyggeligt og mener, at der har været en kri- se midt i juli, netop da ørnen druknede i gamet på sydsiden af fjorden. Den ene af to unger er bukket under for sul- ten og er derefter fortæret af moderen og den tilbageblev- ne unge. Det er efter Frank Willes vurdering et klart vidnesbyrd om, at der har været proble- mer med fødetilgangen. Hun- nen har imidlertid været i stand til at opfostre den ene unge, som nu er kommet på vingerne. Bliv ved garnene! Ørredvedtægten siger klart og utvetydigt, at man ikke må forlade sine garn. Fiskerne skal blive på fangststedet og tilse garnene med relativt kor- te intervaller. - Hvis ørredvedtægten overholdes, er det meget van- skeligt at forestille sig, at sådanne ulykker kan indtræf- fe, siger Frank Wille til AG. - Der er nemlig to gode effekter af at blive ved garnene. Den ene er, at ørnene ikke går ned, hvor der er mennesker, og den anden er, at hvis det alli- gevel skulle ske, så er der folk på stedet, som kan redde fug- lene ud af kniben, så de ikke drukner. Og det er ikke kun bifang- ster af ørne, Frank Wille hen- tyder til. Hvert år fanges man- ge fugle - for eksempel lom- mer - i forladte ørredgarn, og det har den forstærkende effekt, at det altid sker på et tidspunkt, hvor ungerne er afhængige af de voksne fugle. Frank Wille understreger derfor, at der er god mening i at overholde ørredvedtægten også på dette punkt. Specielt ømebestanden har i forvejen store problemer at slås med. Fødemængden er med tor- skens og byttefuglenes for- svinden stærkt reduceret, og iagttagelser af ørnene overalt i Grønland tyder på, at de har svært ved at skaffe føde. Sultne unger - Det ser vi blandt andet ved, at der er langt færre par, der får to unger på vingerne end tidligere. Og selvom forhol- dene i år har været særlig gunstige på grund af vejret i yngleperioden, så er det mest almindeligt, at de ynglende par kun har en enkelt unge i reden. De er desuden typisk underernærede og meget sult- ne, og der er ingen føderester i rederne, sådan som det tidli- gere var almindeligt. - På den måde giver ørnene et signal om, at der er mindre af de levende ressourcer i naturen - både fugl og fisk - end i de glade dage i 1960’eme og 1970’eme, siger Frank Wille. - Det er værd at tænke på, at netop naturen er en lang kæde af afhængige sammenhænge. Piller man ved et af leddene trækker det spor i alle de følgende. Frank Wille peger i øvrigt på, at både rovfugle og andre fugle er et ressource i forhold til både den fastboende be- folknings og tilrejsende gæsters behov for at opleve naturen i al dens mangfoldig- hed. Der er meget stor interes- se for fugle, ikke mindst de store rovfugle, som kan træk- ke ornitologer og turister til fra hele verden. GJRØ/VlA/VDSFiy Støtter tapersersorpaa ASS./ FOTO: FRANK WILLE

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.