Atuagagdliutit - 02.09.1997, Síða 12

12
Nr. 67 • 1997
ajpajpc/é/'a
GRØNLANDSPOSTEN
Nattoralik qassutinut
napitilluni ipisimasoq
Taamatut pisoqarnerata kingorna piaraq ataasiinnaq tingisinnaalersimavoq
NUUK (JB) - Ungasinngit-
sukkut Nuummi aalisartut i-
laat qassutiminik Kangerlu-
arsunnguamut takusaammat,
qassutini eqallut kisimik napi-
tissimanngillat. Nattoralik
utoqqallak angutiviaq tinin-
nganerani qassutinut napitis-
simavoq peersinnaajunnaar-
luni, ulimmallu peemiaraluar-
luni piinngitsoorami ipisimal-
luni. Nattoralik timmissanik
ilisimatuunit naluneqanngi-
laq, Kangerluarsunnguami pi-
aqqanut »ataataalluni«. Nat-
toralik ipivoq julip qaamma-
taani, piaqqat suli timmisin-
naalinngitsut, nattoralillu a-
ngutiviaq amavissamut piaq-
qanullu nerlersuisuusarmat
sinneruttut kaalersimassap-
put.
Aalisartup nattoralik nas-
saani ipisimasoq timmissanik
ilisimatuumut Frank Wille-
mut alla kiffartortigalugu tun-
niutitissimavaa, taassumalu
nattoralik oqartussanut tunni-
ukkiartorsimavaa. Aalisartoq
aamma - allamik kiffartorte-
qarluni - politiinut saaffigin-
nissimavoq, paasiumallugu
nattoralik tigummiinnarsin-
naanerlugu, immaqa kiveme-
qarnissaa eqqarsaatigalugu.
Taamatulli pisoqarsinnaan-
ngilaq. Timmissat tigutsisillit
tamarmik - nattorallit ilan-
ngullugit - qanorluunniit ik-
kaluarunik oqartussanut tun-
niunneqartussaapput.
Sivisusarpoq
Frank Wille AG-mut oqalut-
tuarpoq, nattorallup ipisima-
nera ilungersunartuusoq. Uki-
ut arlallit ingerlasinnaapput
nattorallup amavissap anguti-
vissamik nutaamik nassaar-
nissaata tungaanut - tamanna-
lu iluatsissappagu. Taamaalil-
luni Nuup eqqaani nattorallit
ikittuinnaat piaqqiortartut i-
laat sivisuumik piaqqiorsin-
naajunnaassaaq.
Frank Wille ilaatigut Ka-
laallit Nunaanni nattoralinnik
naatsorsuisamini misissuisar-
ninilu pillugit ilisimaneqartoq
nattorallup ulluinik misissu-
eqqissaarsimavoq, isumaqar-
lunilu julip qaammataani nat-
torallit ajornartorsiulersima-
sut, tassalu nattorallup utoq-
qallaap angutivissap Kanger-
luarsunnguup qinnguani ipi-
nerata nalaani. Piaqqap aap-
paa perlerluni toqusimavoq,
taamalu amaminit piaraqati-
minillu nerineqarsimalluni.
Frank Willep naliliinera
malillugu erseqqissumik paa-
sineqarpoq nerisassat amigaa-
taasimasut. Kisiannili natto-
rallup arnavissap piaqqap
aappaa nerlersorsinnaasima-
vaa, piararlu taanna maannak-
kut timmisinnaalersimavoq.
Qassutit qimannagit
Qassusersortarneq pillugu
maleruagassani erseqqissu-
mik allassimavoq qassutit qi-
manneqassanngitsut. Qassu-
sersortut piniarfitsik qimat-
tussaanngilaat, akuttunngitsu-
millu qassutit takusartassallu-
git-
- Eqalunniarluni qassuser-
sortameq pillugu maleruagas-
sat eqqortumik malinneqar-
tartuuppata taamatut alianar-
tumik pisoqartamera pinngit-
soorsinnaavoq, Frank Wille
AG-mut oqarpoq. - Qaassu-
timmi najomeqamerat malun-
nik sunniuteqarsinnaavoq. Si-
ulleq tassa nattorallit inuit qa-
nigisaannut minniameq ajor-
mata, aapparalugulu timmis-
sanik qassutinut napitittorsi-
matillugu inoqarsinnaammat
napitissimasunik peersisin-
naasunik, taamalu timmissat
ipinissaraluannit annaallugit.
Frank Wille-llu taamaallaat
nattorallit eqqarsaatiginngilai.
Ukiut tamarluinnaasa timmi-
arpassuit qassutinut qimaan-
nameqarsimasunut napitittar-
put - soorlu qarsaat - tamatu-
malu ilungersunamera anne-
rulersarpoq timmissat napitit-
tarmata piaqqat timmissanik
inersimasunik pisariaqartitsi-
nerpaaffiisa nalaanni.
Taamaattumik Frank Wil-
lep erseqqissaatigaa qassuser-
sortarnermut maleruagassat
maleqqissaarneqamissaat pis-
sutissaqarluartoq. Tassami pi-
ngaartumik nattorallit ajor-
nartorsiutissanik ulikkaarma-
ta. Saarulliup tammamerati-
gut timmisallu nerisarineqar-
tartut ikilerujussuarneratigut
nerisarineqartartut annikilleri-
arujussuarsimapput, Kalaallit
Nunaannilu tamarmi nattora-
linnik misissuisamermi paasi-
neqarpoq nerisassanik pissar-
siniartarneq annertuumik
ajomartorsiutigigaat.
Piaqqat kaattut
- Ilaatigut tamanna takusin-
naavarput siomagumut naleq-
qiullugu nattorallit piaqqior-
tut ikiligaluttuinnartut piaqqa-
nik marlunnik timmisitsisin-
naalersameratigut. Naak uki-
oq manna piaqqiomerup na-
laani sila ajunngikkaluartoq,
taamaattoq nalinginnaavoq
piaqqiortut ataasiinnarmik pi-
aqqisarsimanerat. Aamma ne-
risakilliortarsimanerat malun-
narpoq, kaattorujussuusarlu-
tik, siornagumullu naleqqiul-
lugu ullut eqqaanni nerisat
sinnerinik takussaasoqarluar-
taraluartoq, maannakku an-
nertuunik takusassaqanngi-
laq.
- Taamaalillutik nattorallit
takutitsipput pinngortitami
pisuussutit uumassusillit iki-
leriarsimasut - timmissat aali-
sakkallu - 1960-ikkunnut
1970-ikkunnullu peqarluame-
rata nalaanut naleqqiullugu,
Frank Wille oqarpoq. - Eq-
qarsaatigisariaqarporlu pin-
ngortitami pissutsit imminnut
pinngitsoorsinnaannginnerat.
Arlaat akomuseraanni sinneri
tamarmik aamma sunneme-
qartarput.
Frank Willep ilanngullugu
tikkuarpaa timmissat tigutsi-
sillit timmissallu allat inunnut
najugaqavissunut nunanillu
allanit angalasunut pingaaru-
teqarmata, pinngortitamik mi-
sigisaqarusuttameranni. Tim-
missat soqutigineqartorujus-
suupput, pingaartumik tim-
missat tigutsisillit angisuut,
timmissanik ilisimatuunik
takomarianillu nunarsuarmiit
tamarmeersunik nunatsinnut
tikisitsisinnaasut.
Nattoralik Nuup eqqaani Kangerluarsunnguami qassutinut
napitilluni ipisimasoq meeqqanit unguneqarsimavoq,
meeqqallu oqaluttuunneqarput nattorallup piaraa
maannakkut qanoq kaatsigisoq.
Havørnen, der blev fanget i ørredgarn i Kobbefjorden ved
Nuuk, her omgivet af børn, der fik historien om, hvordan
dens unge nu sulter.
Havøm druknet i et ørredgam ved Nuuk
Kun én unge kom på vingerne efter den ulykkelige hændelse
NUUK(JB) - Da en fisker fra
Nuuk for nylig sejlede til
Kobbefjorden for at tilse sine
ørredgam, var der ikke kun
ørreder i gamet. En gammel
havørnehan havde ved
lavvande fået den ene klo vik-
let ind i gammaskerne og
kunne ikke komme fri, og ved
næste højvande druknede den
efter lang tids kamp på at hol-
de sig oven vande.
Ørnen er kendt af ornitolo-
gerne og er »familiefar« til
den ynglende ørne-familie
halvvejs inde i Kobbeljorden.
Ulykken skete i juli, før
ungerne var på vingerne, og
da det er hanømen, der er
»skaffer« for både hunnen og
ungerne, opstod der en hun-
gerskrise i reden.
Den ulykkelige fisker afle-
verede ad omveje ørnen til
ornitologen Frank Wille, der
sørger for, at den bliver afle-
veret til myndighederne.
Fiskeren havde forinden -
også ad omveje - henvendt sig
til poltiet for at høre, om han
kunne beholde ørnen, for-
mentlig med udstopning for
øje. Men det kan ikke lade sig
gøre. Alle rovfugle - inklusi-
ve øme - skal uanset omstæn-
dighederne afleveres til myn-
dighederne.
Tager tid at få ny mage
Frank Wille fortæller til AG,
at ulykken med den druknede
havørn er en meget alvorlig
hændelse. Der kan gå adskil-
lige år, før det den efterladte
hunøm tager en ny mage -
hvis det overhovedet lykkes.
Og det betyder igen, at et af
de få stabilt ynglende havør-
nepar i Nuuk-området i alt
fald for en tid er sat ud af spil-
let.
Frank Wille, der blandt
andet er kendt for sin registre-
ring og sine studier af havør-
ne i Grønland, har undersøgt
redepladsen omhyggeligt og
mener, at der har været en kri-
se midt i juli, netop da ørnen
druknede i gamet på sydsiden
af fjorden. Den ene af to
unger er bukket under for sul-
ten og er derefter fortæret af
moderen og den tilbageblev-
ne unge.
Det er efter Frank Willes
vurdering et klart vidnesbyrd
om, at der har været proble-
mer med fødetilgangen. Hun-
nen har imidlertid været i
stand til at opfostre den ene
unge, som nu er kommet på
vingerne.
Bliv ved garnene!
Ørredvedtægten siger klart og
utvetydigt, at man ikke må
forlade sine garn. Fiskerne
skal blive på fangststedet og
tilse garnene med relativt kor-
te intervaller.
- Hvis ørredvedtægten
overholdes, er det meget van-
skeligt at forestille sig, at
sådanne ulykker kan indtræf-
fe, siger Frank Wille til AG. -
Der er nemlig to gode effekter
af at blive ved garnene. Den
ene er, at ørnene ikke går ned,
hvor der er mennesker, og
den anden er, at hvis det alli-
gevel skulle ske, så er der folk
på stedet, som kan redde fug-
lene ud af kniben, så de ikke
drukner.
Og det er ikke kun bifang-
ster af ørne, Frank Wille hen-
tyder til. Hvert år fanges man-
ge fugle - for eksempel lom-
mer - i forladte ørredgarn, og
det har den forstærkende
effekt, at det altid sker på et
tidspunkt, hvor ungerne er
afhængige af de voksne fugle.
Frank Wille understreger
derfor, at der er god mening i
at overholde ørredvedtægten
også på dette punkt. Specielt
ømebestanden har i forvejen
store problemer at slås med.
Fødemængden er med tor-
skens og byttefuglenes for-
svinden stærkt reduceret, og
iagttagelser af ørnene overalt
i Grønland tyder på, at de har
svært ved at skaffe føde.
Sultne unger
- Det ser vi blandt andet ved,
at der er langt færre par, der
får to unger på vingerne end
tidligere. Og selvom forhol-
dene i år har været særlig
gunstige på grund af vejret i
yngleperioden, så er det mest
almindeligt, at de ynglende
par kun har en enkelt unge i
reden. De er desuden typisk
underernærede og meget sult-
ne, og der er ingen føderester
i rederne, sådan som det tidli-
gere var almindeligt.
- På den måde giver ørnene
et signal om, at der er mindre
af de levende ressourcer i
naturen - både fugl og fisk -
end i de glade dage i
1960’eme og 1970’eme, siger
Frank Wille. - Det er værd at
tænke på, at netop naturen er
en lang kæde af afhængige
sammenhænge. Piller man
ved et af leddene trækker det
spor i alle de følgende.
Frank Wille peger i øvrigt
på, at både rovfugle og andre
fugle er et ressource i forhold
til både den fastboende be-
folknings og tilrejsende
gæsters behov for at opleve
naturen i al dens mangfoldig-
hed. Der er meget stor interes-
se for fugle, ikke mindst de
store rovfugle, som kan træk-
ke ornitologer og turister til
fra hele verden.

GJRØ/VlA/VDSFiy
Støtter
tapersersorpaa
ASS./ FOTO: FRANK WILLE