Atuagagdliutit - 04.09.1997, Side 8
8
Nr. 68 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
Statsministeren sylter
Lars Emils atomfængsel
- Ærgerligt at Poul Nyrup Rasmussen end ikke vil undersøge forslaget, siger
?forma
en skuffet landsstyreformand
- Kalaallit Nunaanni qaartartunut atomitalinnut
parnaarussiveqalernissaanik siunnersuutima Poul Nyrup
Rasmussen-imit misissuiffigiumaneqannginnera
ajuusaarutigaara, Lars Emil Johansen oqarpoq.
- Jeg findet det ærgerligt, at Poul Nyrup Rasmussen end
ikke vil undersøge mit forslag om et atomfængsel i
Grønland, siger Lars Emil Johansen.
NUUK(KK) - Personligt sy-
nes jeg, at det er ærgerligt, at
statsminister Poul Nyrup
Rasmussen end ikke finder
det umagen værd at under-
søge de sikkerheds- og miljø-
mæssige konsekvenser af mit
forslag om at bruge den gam-
le bly- og zinkmine i Mester-
vig i en periode som atom-
fængsel for supermagternes
skrottede atomvåben.
Det sagde landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen, da
han i fredags på et pressemø-
de orienterede om sit længe
ventede farvel til grønlandsk
politik.
Den snart tidligere lands-
styreformand blev i denne
forbindelse spurgt om sin
holdning til statsminister Poul
Nyrup Rasmussens afvisning
et par dage tidligere af Lars
Emil Johansens tilbud til
amerikanerne om at omdanne
minen i Mestervig til et atom-
fængsel.
Lars Emil Johansen kunne
kun udtrykke skuffelse over,
at hans »globale tanker om en
grønlandsk deltagelse i ver-
densfreden« nu bliver lagt
ned i syltekrukken.
Vent og se
Statsministerens afvisning af
Lars Emil Johansens planer
om at nedsætte en internatio-
nal ekspertgruppe til at under-
søge især de sikkerheds- og
miljømæssige konsekvenser af
et atomfængsel i Nordøstgrøn-
land er dog ikke kategorisk.
Poul Nyrup Rasmussen
lægger i et brev til Lars Emil
Johansen onsdag den 27. au-
gust ikke skjul på, at han er
dybt bekymret for de konse-
kvenser, som en deponering
af stormagternes overflødige
atomsprænghoveder vil have
for det sårbare arktiske miljø i
Nordøstgrønland.
Derfor mener statsministe-
ren, at Grønland og Danmark
i fællesskab skal se tiden an
og følge udviklingen omkring
nedrustningsbestræbelserne
nøje. Især finder Poul Nyrup
Rasmussen det forhastet at
nedsætte en international
sammensat ekspertgruppe.
Hverken den amerikanske
eller den russiske regering har i
dag fremsat ønske om at bruge
Grønland som atomfængsel for
deres skrottede atomsprængho-
veder, og sandsynligvis bliver
ideen om et atomfængsel, som
er fostret af den amerikanske
tænketank RAND, aldrig til
virkelighed.
Statsministeren foreslår i
stedet, at det dansk/grønland-
ske embedsmandsudvalg,
som blev nedsat i 1995 i for-
bindelse med atom-balladen
på Thule Air Base, følger for-
slaget om et atomfængsel i
Grønland meget tæt.
Dette udvalg består blandt
andet af hjemmestyrets direk-
tør Kaj Kleist og Udenrigsmi-
nisteriets direktør Friis Arne
Petersen, og udvalget holder
møde et par gange om året.
Næste møde foregår til
oktober.
Rykker grænser
Nu har det imidlertid aldrig
været Lars Emil Johansens
stærke side at vente og se
tiden an.
- Hvis man venter med at
sparke til bolden, til den har
ramt gulvet, risikerer man
nemt at miste kontrollen over
den, sagde Lars Emil Johan-
sen midt i en GM-tid.
Lars Emil Johansen mener
imidlertid ikke, at han over-
rumplende forslag om et
atomfængsel i Mestersvig har
været spild af krudt.
- Jeg synes, at mit forslag har
rykket på grænserne for vor
indflydelse på det udenrigs- og
sikkerhedspolitiske område,
når det gælder Grønland.
Det var som nævnt den pri-
vate tænketank RAND, som
er i en rapport til det ameri-
kanske energiministerium har
fostret tanken om et atom-
fængsel.
Da de første meldinger om
tankerne kom frem, sagde Lars
Emil Johansen den 19 februar:
- Det er foruroligende, at den
amerikanske regering kan
præstere en så dårlig timing og
uanstændig planlægning. Alle
tænkelige procedurefejl er
begået i denne sag.
Så vender vi kajakken
Fire måneder senere vender
Lars Emil Johansen om på en
tallerken.
Samtidig med at han i slut-
ningen af juni efter et møde
med sin egen tænketank gik
helhjertet ind for RANDs for-
slag om et atomfængsel, rette-
de landsstyreformanden en
urimelig beskyldning mod
udenrigsminister Niels Hel-
veg-Petersen.
Ifølge Lars Emil Johansen
havde udenrigsministeren
fremmanet »et spøgelse fra for-
tidens koloniale tankegang«,
fordi Niels Helveg-Petersen i
lighed med den officielle grøn-
landske holdning har afvist tan-
ken om atomfængslet.
Imidlertid bakker statsmi-
nister Poul Nyrup Rasmussen
sin udenrigsminister op og
afviser i sit brev til Lars Emil
Johansen (trykt i sin helhed
på denne side) at nedsætte en
internationalt sammensat eks-
pertgruppe til at kulegrave de
miljø- og sikkerhedmæssige
konsekvenser af et atomfæng-
sel i Grønland.
Det er da muligt, at den
danske regering oven på Lars
Emil Johansens urimelige
angreb på Niels Helveg-Pe-
tersen i fremtiden vil tænke
sig om en ekstra gang, når
Grønland står på tapetet. Om-
vendt er det vurderingen, at
Lars Emil Johansens inkonse-
kvens behandling af RAND-
forslaget ikke er måden at
flytte hegnspæle i forholdet
mellem Danmark og Grøn-
land. Et forhold som ifølge
statsminister Poul Nyrup Ras-
mussen er præget af gensidig
tillid og respekt.
Inuit Ataqatigiit og Atassut
har forlængst vendt sig mod
Lars Emil Johansens ideer, og
i Siumut har der været dyb
skepsis for planerne om at
omdanne Grønland til en par-
keringsplads for gamle atom-
sprænghoveder.
Men om 100 år er alting
glemt, og om to uger får Grøn-
land en ny landsstyreformand.
GENOPSLAG
Qasigiannguit
Kommuniat
søger
Socialrådgiver /
Sagsbehandler
i Socialforvaltningen
Har du lyst til at beskæftige dig med at spændende job
i en lille forvaltning med et godt arbejdsklima, så prøv
at hør mærmere om dette job.
Vi søger en sagsbehandler, der primært skal tage sig af:
- sagsbehandling vedrørende offentlig hjælps
modtagere
- sagsbehandling omkring ansøgning om
førtidspension/revalidering
- rådgivning og vejledning i familiesager
- deltage i forbyggende arbejde.
Vi forventer at:
- du har en relevant uddannelse eller erfaring fra
lignende arbejde
- du er ansvarsbevidst og pligtopfyldende
- du er åben og samarbejdsvillig
- du har humoristisk sans
- du kan tiltræde 1. oktober 1997 eller efter aftale.
Vi tilbyder:
- Løn og ansættelsesforhold efter gældende
overenskomst
- Der stilles bolig til rådighed, hvortil der betales
husleje og indskud efter gældende regler.
- Rejse- og flytteudgifter samt feriefrirejse afholdes
efter gældende overenskomst.
Til ansøgere med socialrådgiveruddannelse vil der
kunne aflønnes som ledende socialrådgiver. Dette vil
også gælde nyuddannede.
Ansøgning fremsendes til:
Qasigiannguit Kommune
Postbox 113 • 3951 Qasigiannguit
således at den er kommunen i hænde senest 19. sep-
tember 1997.
Yderligere oplysninger om jobbet kan indhentes hos
socialchef Knud Sloth eller souschef Eva Olsvig
Schytz på tlf. 4 52 77.
Brevet fra Nyrup
Rasmussen
Her er den fulde ordlyd af
afslaget til Lars Emil Johansen
Kære Lars Emil.
Allerførst vil jeg udtrykke stor tilfredshed over,
at vi nåede til enighed om en ny aftale mellem
Landsstyret og den danske regering om for-
valtningen af råstoffer i Grønlands undergrund.
Den aftale er historisk og for mig endnu et
bevis på den gensidige tillid og respekt, som
jeg føler, vort samarbejde altid har bygget på.
Dernæst tak for dit brev af 25. juni 1997, hvori
du foreslår, at Danmark og Grønland i fælles-
skab nedsætter en international ekspertgruppe
til at analysere især de miljø- og sikkerheds-
mæssige konsekvenser ved eventuel depone-
ring af overskydende nukleare sprænghoveder
i Grønland.
Deponering af sprænghoveder eller dele af
sprænghoveder er unægteligt et spørgsmål,
som har vidtrækkende konsekvenser, og som
derfor bør overvejes meget grundigt, hvis man
i givet fald går denne vej.
Jeg kan ikke lægge skjul på, at nogle af de
konsekvenser, - bl.a. for den enestående ube-
rørte, men sårbare arktiske natur i Nordøstg-
rønland og de principielle globale sikker-
hedspolitiske problemer - også giver mig anled-
ning til dyb bekymring og stor speksis.
Men man må selvsagt skaffe sig nøje viden
og dokumentation, førend man i givet fald kan
træffe beslutning om - enten for eller imod - at
iværksæte et projekt af så vidtgående karakter
som det foreliggende.
Hvis det på et tidspunkt kommer til formelle
henvendelser fra amerikansk og russisk side, er
jeg enig i, at vi meget nøje må se på de miljø-
og sikkerhedsmæssige samt de bredere sikker-
hedspolitiske konsekvenser.
Jeg noterer mig imidlertid, at der på
nuværende tidspunkt alene foreligger et
udkast til en rapport fra forskningsinstitutionen
RAND. Det amerikanske energiministerium,
der har bestilt rapporten, har derfor ikke taget
stilling. Det har den amerikanske regering hel-
ler ikke. Derfor foreligger der heller ikke nogen
henvendelse fra den amerikanske regering.
Det hænger formentlig sammen med, at
essensen i RAND’s tankegang er en helt ny
form for våbenkontrol, SMART (Strategic Acce-
lerated Removal Talks), som vil kræve forhand-
linger mellem supermagterne. Sådanne for-
handlinger kan ikke anskues løsrevet fra
våbenkontrolforhandlinger mellem supermag-
terne i øvrigt. Her afventer indledning af
START m-forhandlinger fortsat den russiske
DUMA’s ratifikation af START H I RAND’s rap-
portudkast anføres det da også, at SMART vil
kunne realiseres »within a decade«.
SMART har således ganske lange udsigter.
Sålænge de parter, som i givet fald skulle leve-
re atomsprænghoveder eller materiale til depo-
nering, ikke har taget stilling til RAND’s forslag
og ikke har indledt forhandlinger om SMART,
finder jeg ikke, at vi i dag bør iværksætte et
analysearbejde.
Lad os derfor se tiden an og i fællesskab følge
udviklingen nøje. Det kan fint ske indenfor ram-
merne af det dansk/grønlandske udenrigs- og
sikkerhedspolitiske embedsmandsudvalg og
vort løbende samarbejde.
Nedsættelsen i efteråret 1995 af det dansk/-
grønlandske udenrigs- og sikkerhedspolitiske
embedsmandsudvalg skal netop ses i dette lys.
Dette udvalg udgør et forum for drøftelse af alle
udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål,
der berører Grønland, og som man fra dansk
eller grønlandsk side måtte ønske at bringe op.
Jeg vedlægger til din orinetering et notat fra
Udenrigsministeriet om status i nedrustnings-
forhandlingerne.
Med forsikringen om et fortsat godt tillids-
fuldt samarbejde mellem Landsstyret og rege-
ringen sender jeg.
De bedste hilsener
Poul Nyrup Rasmussen.
De bedste hilsener