Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 04.09.1997, Page 12

Atuagagdliutit - 04.09.1997, Page 12
12 Nr. 68 • 1997 T^taa&'q&c/é/'a £/£ GRØNLANDSPOSTEN SPRÆNGSTOFSEKSPERT MED FISKERI SOM LEVEVEJ Christian Høy - en pioner inden for det moderne fiskeri i Grønland Af Christian Schultz-Lorentzen - Det er en god roman. Frk. Smillas fornemmelse for Sne. Men jeg kan ikke holde indta- lerens stemme ud. Jeg bliver simpelthen nødt til at holde pauser fra lydbåndet. Selv om altandøren og vin- duerne står åbne, formår det svage gennemtræk ikke at hol- de hedebølgen ude af lejlighe- den i Guldbergs Have på Nør- rebro i København. Tropevar- men har i ugevis holdt Dan- mark i et jerngreb og sveden pibler frem på Christian Høys pande, som han sidder der i lænestolen iført blå shorts og en blåmønstret sommerskjor- te. Kun øjet finder kortvarig lindring, når blikket falder på hans hustru Nathalines olie- malerier med bygde- og båd- motiver fra et iskoldt Grøn- land Varme har heller aldrig væ- ret en dominerende del af Christian Høys liv. Bevidst- heden har måske vænnet sig til livet i den danske hoved- stad, men kroppen vil ligesom ikke følge med, lade sig om- stille til mildere himmelstrøg. Og forklaringen er formentlig ligetil. Christian Høy var i mange år vant til helt andre temperaturer, da han som mi- nør, siden fisker og senest som Hjemmestyrets fiskerikonsu- lent med ansvar for forsøgs- og udviklingsfiskeri dagligt mærkede den arktiske kulde mod sin krop under udførelsen af sine erhverv. Hædersbevisning Christian Høys betydning for indførelsen af det moderne fiskeri i Grønland rækker langt ind i dagens virkelighed - og fremtid. En indsats han sidste år modtog en hæders- bevisning for af Grønlands Fiskeri og Fanger Organisa- tion (KNAPK). • Men et langt og slidsomt arbejdsliv er ikke gået sporløst over den nu 73-årige Christian Høy. Øjnene er blevet svage, og bøgerne er afløst af lyd- bånd. Gigten gør det umuligt for ham at bo i Grønland. Men bag det grå fuldskæg og det kantede ansigt mærkes ingen bitterhed. Ingen ynk over skæbnen. Man fornemmer et menne- ske, der har været villig til at gå langt for at nå sine mål. Et menneske, der hele sit liv har været forsynet med vilje, fysisk råstyrke og ikke mindst en vis uregerlighed. En god del er stadig intakt, også selv om lommetørklædet gang på gang føres over den furede pandebrask. - Men tidligere lavede jeg mere sjov og ballade. Den egenskab har jeg ligesom tabt, fortæller den gamle pioner- fisker. Besat af udlængsel At Christian Høy skulle til- bringe størstedelen af sit liv på Grønland, skyldtes som så mange andre ting her i livet en række tilfældigheder. Hans far var født i Ring- købing og blev uddannet som tømrer. Hans mor var schwei- zer, og alpelandet blev ram- men om Christians opvækst. Han husker ikke barndommen med glæde. Moderen døde i barselssengen, da hans tredje bror kom til verden, og de føl- gende år varetog en skiftende strøm af husbestyrerinder med streng hånd hans opvækst. - Men jeg ville ikke være slave. Jeg var allerede tidligt besat af udlængsel, fortæller Christian Høy, der betegner sig selv som familiens sorte får og blot 13 år gammel tog skæbnen i egen hånd og stak af fra hjemmet i Lausanne. Som 14-årig fik han lære- plads som minør med speciale i tunnelsprængning, og frem til 1950 beskæftigede han sig med vej- og tunnelsprængnin- ger i Schweiz, Belgien og Frankrig med to sidespring til Norge, hvor han i en længere periode arbejdede for en tøm- rer, og til Sverige hvor han som sømand arbejdede for den svenske handelsflåde. Efter krigen meldte han sig også til dansk militærtjeneste og var med Den Danske Brigade i det besatte Tyskland, hvor han deltog i bevogtningen af tyske kaserner og opsporing af ef- tersøgte personer. Kryolitbrud i Ivittuut En enkelt oplevelse fra barn- dommen havde prentet sig stærkt i Christian Høys be- vidsthed. Som 11-årig mødte han en katolsk præst, der net- op var vendt hjem fra en ferie i Grønland. Præsten viste ham en række, farvestrålende foto- grafier og fortalte begejstret om landet med de store dri- vende isbjerge. Og han var så solbrændt, husker Christian Høy, der højtideligt lovede sig selv, at også han en dag skulle opleve synet af isbjerge i dette fantastiske land. Og drømme kan jo blive til virkelighed, og fra 1947-1950 søgte Christian Høy hvert år job hos Kryolitselskabet som minør. I 1951 kom han ende- lig gennem nåleøjet. Han fik' arbejde ved kryolitbruddet i Ivittuut, og i februar samme år gik han ombord på et lille træskib i Københavns Havn og satte for første gang kursen mod Grønland. Måske hvilede hans tanker for en stund ved den solbrændte præst rejse- beskrivelse. Under alle om- stændigheder fik han snart andet at tænke på. Det blev nemlig en dramatisk sejltur med hård modvind og over- isninger. Christian Høy husker stadig bådsmandens beskri- velse af overfarten: Tre sømil frem og to tilbage! Sit livs kærlighed Efter flere ugers hård søgang lagde det lille skib til ved hav- nen i Qaqortoq, og Christian Høy kunne for første gang sætte benene på grønlandsk jord. - Jeg må tilstå, at jeg ikke vidste meget om Grønland. Jeg havde bl.a. en forestilling om, at jeg kunne cykle fra Qaqortoq til Ivittuut. Da jeg så kystlinien kom jeg imidlertid hurtigt på andre tanker, fortæl- ler Christian Høy og slår en tør latter op. - Men jeg kom da frem, og i flere år havde jeg det fint med at arbejde for Kryolitselska- bet, hvor både arbejdsforhold og lønnen var god, fortæller Christian Høy, som under sit ophold i Ivittuut også kom til at opleve en indre og mere følelsesmæssig eksplosion: Mødet med med sit livs kærlighed, sydgrønlænderen Nathaline, som han giftede sig med i Oslo i 1954. Ægteskabet tilskyndede og- så til opbrud fra Grønland. Christian Høy ville vise Euro- pa for Nathaline, og han sagde sin stilling op hos Kryolitsel- skabet. - Vi købte en 750 ccm motorcykel og de næste tre måneder rejste vi rundt i Tysk- land, Norge, Sverige og Dan- mark. Undervejs besluttede vi os for at emigrere til Canada, og alle papirerne var i orden, da Nathaline blev gravid. Det ændrede vores planer. Hun ville gerne tilbage til Grøn- land, og enden blev, at jeg lod mig ansætte ved Kryolitsel- skabet igen, fortæller Chris- tian Høy Mens Nathaline for en pe- riode flyttede ind hos søsteren i Nakskov, rejste Christian Høy alene tilbage til Grønland og byggede - mens han passe- de sit arbejde i kryolitbruddet - et type 24 hus i bygden Arsuk 16 sømil fra Ivittuut. Huset stod indflytningsklart i efteråret 1956, hvor familien samledes under fælles tag. Ny kursændring I 1959 tog Christian Høys liv en ny kursændring. Fiskeriet lokkede. Det var tid til at skif- te sprængstoffer og timesedler ud med fangstredskaber og arbejdsdage, hvis længde han ikke kendte på forhånd. - Jeg følte mig efterhånden som slave hos Kryolitselska- bet. Jeg havde sparet penge op til en kutter på Z6 fod, men det var ikke så ligetil, det med fiskeriet. Vinteren var lang, og jeg følte, at grønlænderne gik og grinede i krogene, selv om jeg altid fik hjælp, når den var helt gal. De rådede mig til de rigtige fangstredskaber og viste mig deres gode fangst- pladser, fortæller Christian Høy, som med tiden ikke blot blev bidt af livet til søs, men også holdt af arbejde sammen med sine grønlandske kolle- ger. I 1960 skiftede han debut- båden ud med en 30 fods kut- ter. Men der gik ikke lang tid, før han syntes, at fangst- området ved Arsuk var for lil- le til hans ambitioner. Han savnede en moderne fiskeri- havn med elektrisk kran. Og dertil kom, at Nathaline og Christian ønskede, at børnene fik en moderne skoleuddan- nelse. Turen gik nu til Qaqor- toq. Regnen dryppede ind - Vi lejede os ind i et gammelt hus, og jeg husker stadig, hvordan vi måtte sætte en konservesdåse op under taget, h så det ikke dryppede ind, når | det regnede. Først da vi i 1964 | fik boligstøtte til endnu et type 5 24 hus, var vore trængsler i ovre, fortæller Christian Høy, | som de følgende år oplevede 1 et fiskemæssigt eldorado med S sin nu 42 fods kutter. § - Qaqortoq var den perfekte base. Enten kunne jeg sejle « rundt om Kap Farvel og fiske torsk. Og generede pakisen kunne jeg sejle helt op til llu- Christian Høy-ip Qaqortumi 1960-imi aalisariutaa. Assimi aamma Christian Høy med sin kutter i Qaqortoq i 1960. På billedet ses også salte- takuneqarsinnaavoq qeqertami inoqanngitsumi tarajorteriviliaa. riet, som han byggede på en lille ø ude i fjorden.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.