Atuagagdliutit - 04.09.1997, Síða 18

18
Nr. 68 ■ 1997
Hvad er prisen for loyalitet?
/Tag'Ci.g'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Af Jesper Labansen
1 et svar på et indlæg fra mig
har både Hans Meinel fra
TELE Greenland og Søren
Rasmussen fra Greenland
Guide givet mig anledning til
at præcisere nogle ting fra mit
tidligere indlæg samt komme
med nogle nye overvejelser
vedrørende intemettet i Grøn-
land.
Selvom jeg mener det er et
mindre problem, vil jeg end-
nu engang stille spørgsmåls-
tegn ved TELE’s www-hotel
priser, som Hans Meinel
skrev er på linje med Dan-
marks. Det er rigtigt, at det
kan være svært at sammenlig-
ne de mange forskellige
www-hotel tilbud som findes,
men hvis man sammenligner
www-hotel service (med
20MB for kommercielt brug)
hos TELE og f.eks.
www.danbbs.dk, så er
TELE’s priser rent faktisk cir-
ka 35 gange så høje (og altså
ikke kun 25 gange højere som
jeg skrev tidligere).
Jeg vil også gerne præcise-
re, at mine indlæg hovedsage-
ligt er rettet mod kunder af
Greenland Guide, og ikke
mod dette firma som sådan.
Søren Rasmussen skriver,
at Greenland Guide’s koncept
er »at give grønlandske virk-
somheder en høj profil på net-
tet, uden de hver især skal
bruge resurser på at mestre
dette medies særlige krav til
teknik, programmering, de-
sign og kommunikation«.
Dette kan måske være rig-
tigt for mindre virksomheder.
Jeg finder det dog tankevæk-
kende, at mange større virk-
somheder i Grønland benytter
denne løsning.
Intemettet er ikke en sim-
pel elektronisk telefonbog,
eller en elektronisk brochure.
For at bruge intemettet opti-
malt skal man netop bruge
resurser på at sætte sig ind
dette medies særlige mulighe-
der, og drage fordel heraf.
Hvis man ikke skal benytte de
mest avancerede funktioner
(hvilket jeg mener Greenland
Guide er et godt eksempel
på), tager det faktisk ikke
mange dage for en bare lidt
»computer-minded« medar-
bejder at sætte sig ind i dette
system og lave en fornuftig
hjemmeside (samt sørge for
de andre nødvendig procedu-
rer, som Søren Rasmussen
tidligere har beskrevet). Soft-
ware til udarbejdelse af hjem-
mesider er efterhånden lige så
brugervenlige som et almin-
deligt tekstbehandlingspro-
gram. Søren Rasmussen
skriver desuden også, at
»Greenland Tourism danner
rygraden i Greenland Guide
med en stor mængde basisin-
formation...«. Da Greenland
Tourism’s informationer
åbenbart kan skabe grundlag
for et tilsyneladende succes-
fuld web-design firma, som
udelukkende koncentrerer sig
om grønlandske kunder,
hvorfor er Greenland Tou-
rism (og de andre større virk-
somheder) så ikke-med til at
starte eller støtte et sådan fir-
ma i Grønland? Formålet for
Greenland Tourism (og andre
virksomheder) er jo at skabe
arbejdspladser i Grønland, og
her tæller en web-designer vel
mindst lige så meget som
f.eks. en hundeslæde-guide
eller opvasker på Disko? Som
Hans Meinel også skriver,
kan et sådan firma ovenikøbet
også få hele verden som kun-
de. Et turist-orienteret er-
hverv uden de store sæsonud-
sving, er det ikke lige hvad vi
mangler i Grønland?
Hvis man har langsigtede
strategier og mål ikke bare for
sin virksomhed, men også
Grønland generelt, vil man
ikke have problemer med at
forsvare sin loyalitet overfor
Grønland og have lidt større
udgifter i starten til oplæring
af personale etc. Hvis man
tænker mere end fem år ud i
fremtiden, kan det hurtigt
betale sig både for virksom-
heder, og i særdeleshed for
Grønland generelt. Hvis man
vil benytte sig af ekspertise
udefra, tør jeg godt sige, at
man let kan finde mere pro-
fessionelt hjælp både i Euro-
pa, og måske i særdeleshed i
U.S.A.
Som leder indenfor ethvert
område i Grønland burde man
føle det som en naturlig ting
at lære i det mindste de mest
grundlæggende muligheder
inden for nye teknologier.
Hvis Grønlands ledere ikke
tager sig tid til dette, er man
med til at bremse udviklingen
for hele samfundet. I denne
forbindelse kan det være både
beundringsværdigt og skræm-
mende (for de grønlandske
uddannelsers konkurrence-
dygtighed) at konstatere, at
brugen af intemettet er ved at
blive en naturlig del af selv de
mindre klassers undervisning
i U.S.A.
Mange menneskers frygt
for, at Informations Teknolo-
gier kan være farlige er be-
grundede. Men kun, hvis man
ikke hele tiden sørger for at
følge med i udviklingen, og
benytte nye værktøjer når de
kan bruges med fordel. Inter-
nettet kan være med til at ska-
be den positive udvikling for
Grønland, som også Hans
Meinel og Søren Rasmussen
beskriver, det kan dog også
være tilsvarende farligt, hvis
det ikke udnyttes optimalt og
i overensstemmelse med hele
Grønlands interesser.
Namminersornerullutik Oqartussat
pissarsiorput
Naalakkersuisut Allattoqarfiannut
Allaffiup pisortaa ataaseq fuldmægtigillu pingasut
Naalakkersuisut Allattoqarfianni atorfiit uku piaamerpaamik isumaqatigiissu-
teqamikkulluunniit inuttalerniameqarput.
Inatsisileriffimmi allaffiup pisortaa fuldmægtigillu marluk
Allaffiup pisortaa Inatsisileriffiup aqunneqameranut ulluinnami akisussaavoq,
inatsisilerinermut nunallu iluani pissutsinut allaffimmi pisortamut saaffigin-
nittarluni. Allaffimmi sulisussat massakkut tallimanut amerlassusilemeqarsi-
mapput.
Inatsisileriffiup suliassaqarfigai ilaatigut:
Inatsisit aaqqissuussaanerat, inatsisit nassuiarneqarnerat aammalu
Naalakkersuisunut Namminersomerullutillu Oqartussat ingerlatseqati-
giiffiinut allanut il.il. inatsisitigut siunnersortaaneq
Namminersornerullutik Oqartussat inatsisitigut maleruaqqusaasa tama-
nut tusarliunneqartarnerat kiisalu naqinneqartamerat tamanullu saqqum-
miunneqartarnerat
Namminersornerullutik Oqartussat qarasaasiatigut inatsisinik ujarlerfis-
siaannut akisussaaneq
Kl A-mit paasissutissanik tunniussisameq apeqqutillu allat nalunaarsui-
samermut tunngasut
Naalagaaffimmi oqartussaasunut attaveqameq
Ilaatigut ingerlatsinermut tunngasuni namminersorluni malittarisassior-
neq ilitsersuusiornerlu
Makkununnga allattoqarfiuncq:
Isumaginninnermi Naammagittaalliuteqartarfik
Ilinniagaqamersiuteqartitsinermi Naammagittaalliuteqartarfik
Radiukkut TV-kullu aallakaatitat pillugit naammagittaalliuteqartarfik
Atuagaateqarfimmiittuuteqarnersiutit pillugit Naammagittaalliuteqar-
tarfik
Inuussutissarsiutinut Tapersiisamermi Naammagittaalliuteqartarfik
Avatångiisit pillugit Naammagittaaliuteqartarfik
Fuldmægtigip aappaata naammagittaalliuteqartarfiit Inatsisileriffimmiittut
allattoqarfeqamikkut isumaginerat suliarissavaa, aappaalu Inatsisileriffiup suli-
arisartagaanik allanik suliaqassalluni.
Aningaasaqarniarnikkut ingerlatsinermut allaffimmi
fuldmægtig! ataaseq
Aningaasaqarniarnikkut ingerlatsinermut allaffiup ilaatigut suliassarai:
Naalakkersuisut siulittaasuata atuuffiinut assigiinngitsunut suliarisarta-
gaanullu allattoqarfiuneq
Pisortaaneqarfiup allattoqarfiatut sulineq
Aningaasaqarnikkut ingerlatsinermi suliniutit, ingerlaatsit aamma
pilersaarusiornerit, tassunga ilanngullugit suleqatigiissitat assigiin-
ngitsuneersut assigisaasalu suliaasa assigiinngitsunut sammisut ataqa-
tigiissaameqamerat
Naalakkersuisut ataatsimut aningaasaqarniarnikkut ingerlatsinerata
ataqatigiissaameqamera
Ingerlatseqatigiiffinni Namminersornerullutik Oqartussat tamakkiisu-
mik ilaannakortumilluunniit pigisaanni Naalakkersuisut ataatsimeersu-
artartutut inissisimaneranni allattoqarfiuneq
Aaqqissuussaanerup pitsaassutsillu ineriartortinneqamerata ataqatigiis-
saameqamerat kiisalu qitiusumik allattoqarfimmi sulisut aqutsisullu ine-
riartortinneqarnerat.
Allaffimmi pisortatut qinnuteqartoq:
Allaffimmi pisortatut atorfiup inatsisilerituutut soraarummeersimasumik inut-
talemeqamissaa kissaatigineqarpoq. Atorfiup inuttalerneqarnerani makku pi-
ngaartinneqassapput:
siulersuilluarsinnaaneq, tassunga ilanngullugit suleqatinik ineriartortit-
sisinnaaneq aamma suliassanik pilersaarusiomeq, suliassanngortitsineq
tulleriiaarinerlu
suleqataalluarsinnaaneq eqaassusermik ilallugu
suliffeqarfimmi naalakkersuinikkut aqunneqartumi misilittagaqameq
piginnaassuseqamerlu
pilersaarusiukkamik sulinerup aaqqissuunneqartameranit aqunneqartar-
neranillu misilittagaqameq
Fuldmægtigitut qinnuteqartut:
Inatsisileriffimmi atorfiit qinnuteqartunit inatsisilerituutut soraarummeersima-
sunik inuttalemeqamissaat kissaatigineqarpoq.
Aningaasaqarniarnikkut ingerlatsinermut allaffimmi atorfik cand. mere. jur.-
itut ilinniarsimasumik inuttalemeqamissaa kissaatigineqarpoq.
Atorfiup inuttalerneqarnerani pingaartinneqassaaq:
namminersorlutit suleqateqarlutillu sulisinnaassasutit
tamasigoortuussaatit suliniuteqarsinnaassasutit nuannaartuullutillu
piffissap ilaani sulerujussuartarusussasutit
akisussaafferujussuarmik tigusinissannut piareersimassasutit
Atorfinitsitaanermi atugassarititaasut
Allaffiup pisortaatut atorfik Kalaallit Nunaanni akissaateqarfiit 26-ianni tjene-
stemanditut atorfiuvoq.
Tjenestemanditut atorfinitsitsisoqassaaq Kalaallit Nunaanni Namminersome-
rullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit pillugit Inatsisartut inatsisaat
nr. 5, 14. maj 1990-imeersoq naapertorlugu, atorfeqarfiussallutik Kalaallit
Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemanditut
atorfiit. Maannakkut Nuuk suliffeqarfiuvoq.
Atorfinitsitsineq aamma pineqartup kattuffiata isumaqatiginninniarsinnaatitaa-
sup isumaqatigiissutai malillugit pisinnaavoq.
Akissarsiat atorfeqartitaanerlu, taamatuttaaq atorfinikkiartorluni soraamermi-
lu akiliunneqarluni angalasinnaatitaaneq pisattallu angallanneqamerat Kalaal-
lit Nunaanni Naalakkersuisut pineqartullu kattuffiata isumaqatiginninniarsin-
naatitaasup akornanni isumaqatigiissut/tit atorfininnermi atuuttoq/tut naaper-
torlugu/git pissapput.
Fuldmægtiginut akissarsiat atorfeqartitaanerlu, taamatuttaaq atorfinikkiartor-
luni soraamermilu akiliunneqarluni angalasinnaatitaaneq pisattallu angallan-
neqarnerat Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut pineqartullu kattuffiata isu-
maqatiginninniarsinnaatitaasup akornanni isumaqatigiissut/tit atorfininnermi
atuuttoq/tut naapertorlugu/git pissapput.
Inissaqartitsisoqarsinnaavoq, malerugassat atuuttut malillugit akilersomeqar-
tussamik.
Malugeqquneqarpoq naalagaaffimmi tjenestemandit aamma AC-p Finansmi-
nisteriallu akornanni isumaqatigiissutaasut malillugit atorfeqartitaasut Nam-
minersomerullutik Oqartussani atorfeqamerminni akissarsiaqaratik sulinngif-
feqartitaasinnaammata.
Paasissutissat sukumiinerusut pisortaq Soljaf Olavsstovu saaffigalugu, ima-
luunniit aningaasaqarniarnikkut ingerlatsinermut allaffimmi atorfiit pillugit
pisortaq Lars Meibom saaffigalugu pissarsiarineqarsinnaapput, oqarasuaat
2 30 00.
Qinnuteqaat ilinniagarisimasat siusinnerusukkullu suliarisimasat pillugit paa-
sissutissartalik, soraarummeersimanermut uppemarsaatit il.il. assilinerinik ilal-
lugu, ersarissumik nalunaaqutserlugu atorfik inuttassarsiugaq nr. 531, uunga
nassiunneqassaaq:
Namminersornerullutik Oqartussat
Allattoqarfik
Box 1015,3900 Nuuk
Qinnuteqarnissamut killissarititaq: Qinnuteqaatit Allattoqarfimmeeriissapput kingusinnerpaamik 19. september 1997.
Atorfiit sorliit pineqarnersut taaqquneqarpoq.
Naalakkersuisut Allattoqarfiat Pisortaaneqarfimmut, tassaniillutik pisortaaneq, inatsisileriffiup aamma nunap iluani pissutsinut allaffiup pisortaa, aningaasaqarniarnikkut ingerlatsinermut allaffiup pisor-
taa kiisalu nunanut allanut tunngasunut allaffiup pisortaa, kiisalu allqffinnut ukununnga agguarsimavoq: Ministerit allattoqarfiat, Nunanut Allanut Tunngasunut Allaffk, Inatsisilerinermut aamma Nunap
Iluani Pissutsinut Allaffik, Aningaasaqarniarnikkut Ingerlatsinermut Allaffik, Aatsitassaleriffik Paasissutissiisarfillu.
Allattoqarfiup suliassaqarfiinutpingaamemut ilaapput: 1) Suliassatpisortaaneqarfiup ataqatigiissaarinermik siunnersuinerrnillu suliassaminik sulinissaanutpitsaasumik tunngavissiisinnaasut, tamatumani
Naalakkersuisut siulittaasuannut naalakkersuisunullu tunngatillugu taamatuttaaq suliffeqarfimmut tamarmiusumut tunngatillugu. 2) Tamatigoortumik ataqatigiissaarinermillu suliassat pingaamersiuiner-
usut, pisortaqarfinnut aalajangersimasunut pissusissaatut atanngitsut inissinneqarsinnaanngitsulluunniit ilaatigut ingerlatsinikkut soqutigisat assortuunnissaat pinaveersaamiarlugu. 3) Suliaqarfinni suli-
atigut akisussaaffiit naalakkersuisut siulittaasuannut tunniunneqarsimatillugit sulineq, tassa imaappoq allattoqarfik pisortaqarfittut atuuppoq.