Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 04.09.1997, Síða 18

Atuagagdliutit - 04.09.1997, Síða 18
18 Nr. 68 ■ 1997 Hvad er prisen for loyalitet? /Tag'Ci.g'c/é/'a £/£ GRØNLANDSPOSTEN Af Jesper Labansen 1 et svar på et indlæg fra mig har både Hans Meinel fra TELE Greenland og Søren Rasmussen fra Greenland Guide givet mig anledning til at præcisere nogle ting fra mit tidligere indlæg samt komme med nogle nye overvejelser vedrørende intemettet i Grøn- land. Selvom jeg mener det er et mindre problem, vil jeg end- nu engang stille spørgsmåls- tegn ved TELE’s www-hotel priser, som Hans Meinel skrev er på linje med Dan- marks. Det er rigtigt, at det kan være svært at sammenlig- ne de mange forskellige www-hotel tilbud som findes, men hvis man sammenligner www-hotel service (med 20MB for kommercielt brug) hos TELE og f.eks. www.danbbs.dk, så er TELE’s priser rent faktisk cir- ka 35 gange så høje (og altså ikke kun 25 gange højere som jeg skrev tidligere). Jeg vil også gerne præcise- re, at mine indlæg hovedsage- ligt er rettet mod kunder af Greenland Guide, og ikke mod dette firma som sådan. Søren Rasmussen skriver, at Greenland Guide’s koncept er »at give grønlandske virk- somheder en høj profil på net- tet, uden de hver især skal bruge resurser på at mestre dette medies særlige krav til teknik, programmering, de- sign og kommunikation«. Dette kan måske være rig- tigt for mindre virksomheder. Jeg finder det dog tankevæk- kende, at mange større virk- somheder i Grønland benytter denne løsning. Intemettet er ikke en sim- pel elektronisk telefonbog, eller en elektronisk brochure. For at bruge intemettet opti- malt skal man netop bruge resurser på at sætte sig ind dette medies særlige mulighe- der, og drage fordel heraf. Hvis man ikke skal benytte de mest avancerede funktioner (hvilket jeg mener Greenland Guide er et godt eksempel på), tager det faktisk ikke mange dage for en bare lidt »computer-minded« medar- bejder at sætte sig ind i dette system og lave en fornuftig hjemmeside (samt sørge for de andre nødvendig procedu- rer, som Søren Rasmussen tidligere har beskrevet). Soft- ware til udarbejdelse af hjem- mesider er efterhånden lige så brugervenlige som et almin- deligt tekstbehandlingspro- gram. Søren Rasmussen skriver desuden også, at »Greenland Tourism danner rygraden i Greenland Guide med en stor mængde basisin- formation...«. Da Greenland Tourism’s informationer åbenbart kan skabe grundlag for et tilsyneladende succes- fuld web-design firma, som udelukkende koncentrerer sig om grønlandske kunder, hvorfor er Greenland Tou- rism (og de andre større virk- somheder) så ikke-med til at starte eller støtte et sådan fir- ma i Grønland? Formålet for Greenland Tourism (og andre virksomheder) er jo at skabe arbejdspladser i Grønland, og her tæller en web-designer vel mindst lige så meget som f.eks. en hundeslæde-guide eller opvasker på Disko? Som Hans Meinel også skriver, kan et sådan firma ovenikøbet også få hele verden som kun- de. Et turist-orienteret er- hverv uden de store sæsonud- sving, er det ikke lige hvad vi mangler i Grønland? Hvis man har langsigtede strategier og mål ikke bare for sin virksomhed, men også Grønland generelt, vil man ikke have problemer med at forsvare sin loyalitet overfor Grønland og have lidt større udgifter i starten til oplæring af personale etc. Hvis man tænker mere end fem år ud i fremtiden, kan det hurtigt betale sig både for virksom- heder, og i særdeleshed for Grønland generelt. Hvis man vil benytte sig af ekspertise udefra, tør jeg godt sige, at man let kan finde mere pro- fessionelt hjælp både i Euro- pa, og måske i særdeleshed i U.S.A. Som leder indenfor ethvert område i Grønland burde man føle det som en naturlig ting at lære i det mindste de mest grundlæggende muligheder inden for nye teknologier. Hvis Grønlands ledere ikke tager sig tid til dette, er man med til at bremse udviklingen for hele samfundet. I denne forbindelse kan det være både beundringsværdigt og skræm- mende (for de grønlandske uddannelsers konkurrence- dygtighed) at konstatere, at brugen af intemettet er ved at blive en naturlig del af selv de mindre klassers undervisning i U.S.A. Mange menneskers frygt for, at Informations Teknolo- gier kan være farlige er be- grundede. Men kun, hvis man ikke hele tiden sørger for at følge med i udviklingen, og benytte nye værktøjer når de kan bruges med fordel. Inter- nettet kan være med til at ska- be den positive udvikling for Grønland, som også Hans Meinel og Søren Rasmussen beskriver, det kan dog også være tilsvarende farligt, hvis det ikke udnyttes optimalt og i overensstemmelse med hele Grønlands interesser. Namminersornerullutik Oqartussat pissarsiorput Naalakkersuisut Allattoqarfiannut Allaffiup pisortaa ataaseq fuldmægtigillu pingasut Naalakkersuisut Allattoqarfianni atorfiit uku piaamerpaamik isumaqatigiissu- teqamikkulluunniit inuttalerniameqarput. Inatsisileriffimmi allaffiup pisortaa fuldmægtigillu marluk Allaffiup pisortaa Inatsisileriffiup aqunneqameranut ulluinnami akisussaavoq, inatsisilerinermut nunallu iluani pissutsinut allaffimmi pisortamut saaffigin- nittarluni. Allaffimmi sulisussat massakkut tallimanut amerlassusilemeqarsi- mapput. Inatsisileriffiup suliassaqarfigai ilaatigut: Inatsisit aaqqissuussaanerat, inatsisit nassuiarneqarnerat aammalu Naalakkersuisunut Namminersomerullutillu Oqartussat ingerlatseqati- giiffiinut allanut il.il. inatsisitigut siunnersortaaneq Namminersornerullutik Oqartussat inatsisitigut maleruaqqusaasa tama- nut tusarliunneqartarnerat kiisalu naqinneqartamerat tamanullu saqqum- miunneqartarnerat Namminersornerullutik Oqartussat qarasaasiatigut inatsisinik ujarlerfis- siaannut akisussaaneq Kl A-mit paasissutissanik tunniussisameq apeqqutillu allat nalunaarsui- samermut tunngasut Naalagaaffimmi oqartussaasunut attaveqameq Ilaatigut ingerlatsinermut tunngasuni namminersorluni malittarisassior- neq ilitsersuusiornerlu Makkununnga allattoqarfiuncq: Isumaginninnermi Naammagittaalliuteqartarfik Ilinniagaqamersiuteqartitsinermi Naammagittaalliuteqartarfik Radiukkut TV-kullu aallakaatitat pillugit naammagittaalliuteqartarfik Atuagaateqarfimmiittuuteqarnersiutit pillugit Naammagittaalliuteqar- tarfik Inuussutissarsiutinut Tapersiisamermi Naammagittaalliuteqartarfik Avatångiisit pillugit Naammagittaaliuteqartarfik Fuldmægtigip aappaata naammagittaalliuteqartarfiit Inatsisileriffimmiittut allattoqarfeqamikkut isumaginerat suliarissavaa, aappaalu Inatsisileriffiup suli- arisartagaanik allanik suliaqassalluni. Aningaasaqarniarnikkut ingerlatsinermut allaffimmi fuldmægtig! ataaseq Aningaasaqarniarnikkut ingerlatsinermut allaffiup ilaatigut suliassarai: Naalakkersuisut siulittaasuata atuuffiinut assigiinngitsunut suliarisarta- gaanullu allattoqarfiuneq Pisortaaneqarfiup allattoqarfiatut sulineq Aningaasaqarnikkut ingerlatsinermi suliniutit, ingerlaatsit aamma pilersaarusiornerit, tassunga ilanngullugit suleqatigiissitat assigiin- ngitsuneersut assigisaasalu suliaasa assigiinngitsunut sammisut ataqa- tigiissaameqamerat Naalakkersuisut ataatsimut aningaasaqarniarnikkut ingerlatsinerata ataqatigiissaameqamera Ingerlatseqatigiiffinni Namminersornerullutik Oqartussat tamakkiisu- mik ilaannakortumilluunniit pigisaanni Naalakkersuisut ataatsimeersu- artartutut inissisimaneranni allattoqarfiuneq Aaqqissuussaanerup pitsaassutsillu ineriartortinneqamerata ataqatigiis- saameqamerat kiisalu qitiusumik allattoqarfimmi sulisut aqutsisullu ine- riartortinneqarnerat. Allaffimmi pisortatut qinnuteqartoq: Allaffimmi pisortatut atorfiup inatsisilerituutut soraarummeersimasumik inut- talemeqamissaa kissaatigineqarpoq. Atorfiup inuttalerneqarnerani makku pi- ngaartinneqassapput: siulersuilluarsinnaaneq, tassunga ilanngullugit suleqatinik ineriartortit- sisinnaaneq aamma suliassanik pilersaarusiomeq, suliassanngortitsineq tulleriiaarinerlu suleqataalluarsinnaaneq eqaassusermik ilallugu suliffeqarfimmi naalakkersuinikkut aqunneqartumi misilittagaqameq piginnaassuseqamerlu pilersaarusiukkamik sulinerup aaqqissuunneqartameranit aqunneqartar- neranillu misilittagaqameq Fuldmægtigitut qinnuteqartut: Inatsisileriffimmi atorfiit qinnuteqartunit inatsisilerituutut soraarummeersima- sunik inuttalemeqamissaat kissaatigineqarpoq. Aningaasaqarniarnikkut ingerlatsinermut allaffimmi atorfik cand. mere. jur.- itut ilinniarsimasumik inuttalemeqamissaa kissaatigineqarpoq. Atorfiup inuttalerneqarnerani pingaartinneqassaaq: namminersorlutit suleqateqarlutillu sulisinnaassasutit tamasigoortuussaatit suliniuteqarsinnaassasutit nuannaartuullutillu piffissap ilaani sulerujussuartarusussasutit akisussaafferujussuarmik tigusinissannut piareersimassasutit Atorfinitsitaanermi atugassarititaasut Allaffiup pisortaatut atorfik Kalaallit Nunaanni akissaateqarfiit 26-ianni tjene- stemanditut atorfiuvoq. Tjenestemanditut atorfinitsitsisoqassaaq Kalaallit Nunaanni Namminersome- rullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 5, 14. maj 1990-imeersoq naapertorlugu, atorfeqarfiussallutik Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemanditut atorfiit. Maannakkut Nuuk suliffeqarfiuvoq. Atorfinitsitsineq aamma pineqartup kattuffiata isumaqatiginninniarsinnaatitaa- sup isumaqatigiissutai malillugit pisinnaavoq. Akissarsiat atorfeqartitaanerlu, taamatuttaaq atorfinikkiartorluni soraamermi- lu akiliunneqarluni angalasinnaatitaaneq pisattallu angallanneqamerat Kalaal- lit Nunaanni Naalakkersuisut pineqartullu kattuffiata isumaqatiginninniarsin- naatitaasup akornanni isumaqatigiissut/tit atorfininnermi atuuttoq/tut naaper- torlugu/git pissapput. Fuldmægtiginut akissarsiat atorfeqartitaanerlu, taamatuttaaq atorfinikkiartor- luni soraamermilu akiliunneqarluni angalasinnaatitaaneq pisattallu angallan- neqarnerat Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut pineqartullu kattuffiata isu- maqatiginninniarsinnaatitaasup akornanni isumaqatigiissut/tit atorfininnermi atuuttoq/tut naapertorlugu/git pissapput. Inissaqartitsisoqarsinnaavoq, malerugassat atuuttut malillugit akilersomeqar- tussamik. Malugeqquneqarpoq naalagaaffimmi tjenestemandit aamma AC-p Finansmi- nisteriallu akornanni isumaqatigiissutaasut malillugit atorfeqartitaasut Nam- minersomerullutik Oqartussani atorfeqamerminni akissarsiaqaratik sulinngif- feqartitaasinnaammata. Paasissutissat sukumiinerusut pisortaq Soljaf Olavsstovu saaffigalugu, ima- luunniit aningaasaqarniarnikkut ingerlatsinermut allaffimmi atorfiit pillugit pisortaq Lars Meibom saaffigalugu pissarsiarineqarsinnaapput, oqarasuaat 2 30 00. Qinnuteqaat ilinniagarisimasat siusinnerusukkullu suliarisimasat pillugit paa- sissutissartalik, soraarummeersimanermut uppemarsaatit il.il. assilinerinik ilal- lugu, ersarissumik nalunaaqutserlugu atorfik inuttassarsiugaq nr. 531, uunga nassiunneqassaaq: Namminersornerullutik Oqartussat Allattoqarfik Box 1015,3900 Nuuk Qinnuteqarnissamut killissarititaq: Qinnuteqaatit Allattoqarfimmeeriissapput kingusinnerpaamik 19. september 1997. Atorfiit sorliit pineqarnersut taaqquneqarpoq. Naalakkersuisut Allattoqarfiat Pisortaaneqarfimmut, tassaniillutik pisortaaneq, inatsisileriffiup aamma nunap iluani pissutsinut allaffiup pisortaa, aningaasaqarniarnikkut ingerlatsinermut allaffiup pisor- taa kiisalu nunanut allanut tunngasunut allaffiup pisortaa, kiisalu allqffinnut ukununnga agguarsimavoq: Ministerit allattoqarfiat, Nunanut Allanut Tunngasunut Allaffk, Inatsisilerinermut aamma Nunap Iluani Pissutsinut Allaffik, Aningaasaqarniarnikkut Ingerlatsinermut Allaffik, Aatsitassaleriffik Paasissutissiisarfillu. Allattoqarfiup suliassaqarfiinutpingaamemut ilaapput: 1) Suliassatpisortaaneqarfiup ataqatigiissaarinermik siunnersuinerrnillu suliassaminik sulinissaanutpitsaasumik tunngavissiisinnaasut, tamatumani Naalakkersuisut siulittaasuannut naalakkersuisunullu tunngatillugu taamatuttaaq suliffeqarfimmut tamarmiusumut tunngatillugu. 2) Tamatigoortumik ataqatigiissaarinermillu suliassat pingaamersiuiner- usut, pisortaqarfinnut aalajangersimasunut pissusissaatut atanngitsut inissinneqarsinnaanngitsulluunniit ilaatigut ingerlatsinikkut soqutigisat assortuunnissaat pinaveersaamiarlugu. 3) Suliaqarfinni suli- atigut akisussaaffiit naalakkersuisut siulittaasuannut tunniunneqarsimatillugit sulineq, tassa imaappoq allattoqarfik pisortaqarfittut atuuppoq.

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.