Atuagagdliutit - 11.09.1997, Blaðsíða 9

Nr. 70 • 1997
9

GRØNLANDSPOSTEN
Kugutileriffiit pingaartiimeqaimgitsut
Kigutit nakorsaannik amigaateqarnerujussuaq pillugu oqallissaarut annerusumik oqaaseqarfigineqanngilaq.
Peqqinnissaqarfimmi sulisut oqaaseqallattaarnerupput
NUUK(LRH) - Kigutileriffiit
ullutsinni Peqqinnissaqarfiup
iluani pingaartinneqanngillat.
Taama oqarpoq Nunatsinni
kigutit nakorsaasimasoq Peter
Østergaard, Nunatsinni peq-
qinnissaq pillugu ilisimatus-
artut ataatsimeersuarneranni
saqqummiisoq. Ataatsimeer-
suameq NUNAMED-mik
taaguuteqarpoq. Peter Øster-
gaard-ip saqqummiussaa o-
qallissaarerpalaartumik qule-
qutaqarpoq: »Kalaallit Nu-
naanni kigutinik passussineq
ajalusoorpoq - sooq taama pi-
soqarpa?«
80-ikkunni 90-ikkunnilu
kigutinik passussinermi pis-
sutsit Peter Østergaard-ip eq-
qartorpai, soorlu taama ajorti-
gisumik pisoqarsimanera saq-
qummiussamigut akissutis-
sarsiorsimallugu.
80-ikkut ingerlaneranni
kigutileriffiit akomutissaqar-
simanngillat. Kigutit nakor-
sarpassui, Danmarkimi kigu-
tit nakorsaasa suliffissaaleqi-
nerat pissutigalugu Kalaallit
Nunaanni sulerusuttut, quja-
runneqarsimaqaat. Danmarki-
mi kigutit nakorsaat suliffis-
saqanngitsut ikilemerat iluti-
galugu Kalaallit Nunaata pi-
naveersaartitsineq samminni-
arpallaarsimavaa. Peter Øs-
tergaard isumaqarpoq taman-
na kigutinik passussinermut
akomutaaginnarsimasoq.
- 1985-mit 1992-mut -
Namminersonerullutik peq-
qinnissaqarfimmik akissus-
saalemeranut - kigutinik pas-
sussineq annikilliartorsima-
voq. 1992-ip kingorna kiguti-
nik passussineq puigorneqar-
tutut ippoq, ullutsinnilu pi-
ngaartinneqarpallaarunnaarsi-
malluni. Taama Peter Øster-
gaard oqarpoq NUNAMED-
mi ataatsimeersuarluni saq-
qummiussinermini.
- Pinaveersaartitsineq kisiat
samminiarneqarpallaarsima-
voq. Namminersornerusut
peqqinnissaqarfimmik aki-
sussaaleramik danskit naala-
gaaffiatulli kigutileriveqar-
nermik ingerlatsilluarsiman-
ngillat. Kigutinik passussineq
pingaarnerutinneqarsiman-
ngilaq, ajorneruliinnarsima-
vorlu peqqinnissaqarfik aqun-
nerlunneqarmat, Peter Øster-
gaard oqarpoq.
Iliuutsit
Inuit 70-80-it peqqinnissaqar-
fimmeersut, kigutileriffin-
neersut, namminersonerusu-
neersut Inatsisartuneersullu
Peter Østergaard-ip saqqum-
miussaanut soqutiginnippasil-
lutik tusamaarput, quianartu-
nillu - ukiut ingerlanerini ki-
gutinik passussinermut isum-
rnanik erseqqissaatinik - ilan-
ngussaqaraangat illarpallat-
toqartarluni.
»Akuersaarsinnaanngilarput
inuusuttut tuberkulosemik
toqquteqassasut kigutimikkut
putoqaratik«. Peter Øster-
gaard-ip issuarpaa landslæge
qanganngoreemikut Jørgen
Bøgild, taama oqarsimanerar-
neraasoq.
»Peqqinnissaqarfimmi su-
lisussanik atorfinitsitsineq
taakkuninngalu atorfeqartita-
qaannameq«-mik qulequttap
sammineqamerani Peter Øs-
tergaard oqalugiarpoq. Qule-
quttap taassuma sammineqar-
nerani nakorsat sygeplejeskil-
lu tamarmik immikkut saq-
qummiipput, Kalaallit Nu-
naanni peqqinnissaqarfinni
sulisut amerliniarneqarneri
pillugit sulissutiginninneran-
nik ersersitsisumik.
Nakorsanik sygeplejeski-
nillu atorfinitsitsiortornissa-
mik kissaateqarluni saqqum-
miussat oqaaseqarfigineqal-
lattaarput, Peter Østergaard-
illi saqqummiussaa peqqin-
nissamut naalakkersuisumit
Marianne Jensen-imit taa-
maallaat oqaaseqarfigineqar-
luni.
- Kigutit nakorsaannik ami-
gaateqamerujussuaq ajorluin-
narpoq, Marianne Jensen
oqarpoq, erseqqissarlugulu
tamanna politikkikkut isigin-
ngitsuusaameqanngimmat.
- Tamanna peqqinnissamut
naalakkersuisuunerma sinne-
Ensidig satsning på forebyggelse
har nedpriorieteret tandplejen
Et provokerende indlæg om tandplejens sammenbrud fik ikke mange
kommentarer med på vejen, mens syghusvæsenets personale var mere
udadvendte
NUUK(LRH) - Tandplejen er
i dag en presset minoritet
inden for sundhedsvæsenet,
konstaterede tidligere tand-
læge i Grønland, Peter Øster-
gaard i et indlæg på den netop
overstående konference om
grønlandsmedicinsk forsk-
ning, NUNAMED. Peter
Østergaards indlæg havde
den meget provokerende
overskrift: »Sammenbrud i
den grønlandske tandpleje -
hvorfor gik det galt?«
Peter Østergaard gennem-
gik tendenserne i tandplejen
gennem 80-erne og 90-erne
og forsøgte i sit indlæg at give
svar på, hvad der gik galt.
Op gennem firserne havde
tandplejen ikke noget egent-
ligt problem. Området kunne
på det nærmeste vælge og
vrage blandt de mange tand-
læger, som søgte til Grønland
mest på grund af arbejdsløs-
hed blandt tandlæger i Dan-
mark. Samtidig med at
arbejdsløsheden blandt tand-
læger faldt i Danmark, satse-
de Grønland for ensidigt på
forebyggelsesområdet. Et ini-
tiativ, som efter Peter Øster-
gaards mening blev på
bekostning af tandplejen.
- Fra 1985 til 1992, hvor
hjemmestyret overtog sund-
hedsvæsenet, blev tandplejen
gradvist glemt. Efter 1992
blev tandplejen en minoritet,
og i dag er tandplejen en pres-
set minoritet, konkluderede
Peter Østergaard i sit indlæg
på NUNAMED.
- Der blev ganske enkelt
satset ensidigt på det forebyg-
gende arbejde. Da Hjemme-
styret overtog sundhedsvæse-
net, havde det endnu sværere
ved at styre tandplejeområdet
end den danske stat havde.
Tandplejeområdet blev ned-
prioriteret, og det blev ikke
bedre af den manglende sty-
ring af sundhedsvæsnet, sag-
de Peter Østergaard.
Manglende reaktioner
70 til 80 mennesker fra syge-
husvæsenet, tandplejeområ-
det, hjemmestyret og lands-
tinget lyttede interesseret til
indlægget fra Peter Østerga-
ard, og der blev ind imellem
grinet højt af små pudsighe-
der i indlægget, som netop
understregede, hvordan hold-
ningen til tandplejen igennem
tiden har været.
»Vi kan ikke have, at unge
mennesker dør af tuberkulose
uden hul i tænderne«, citerede
Peter Østergaard tidligere
landslæge, nu afdøde Jørgen
Bøgild for at have sagt.
Foredraget fra Peter Øster-
gaard blev holdt under over-
skriften »Rekruttering og
fastholdelse af sundhedsper-
sonale«. Under dette emne
havde også lægerne og syge-
plejerskerne hvert et indlæg,
som redegjorde for, hvordan
de to grupper forsøgte at
komme ud af deres fortvivle-
de forsøg på at skaffe mere
sundhedspersonale til Grøn-
land.
Til indlæggene omkring
rekruttering af læger og syge-
plejersker var der mange
reaktioner, mens Peter Øster-
gaards indlæg kun blev kom-
menteret af landsstyremed-
lem for sundhed, Marianne
Jensen.
- Tandlægeproblemet er
forfærdeligt, sagde Marianne
Jensen, som gjorde opmærk-
som på, at der er politisk
opmærksomhed på området.
- Det er et område jeg vil
prioritere højt resten af den
periode, jeg sidder som lands-
styremedlem på området, sag-
de Marianne Jensen.
Læge Gert Mulvad, som
stod for denne del af works-
hoppen, forsøgte ellers at
gøre deltagerne opmærksom
på, at her var mulighed for at
få sagt de ting, man gerne vil
ud med omkring tandpleje-
problematikken. Men han
blev mødt af et mere entusia-
stisk personale fra sygehus-
væsenet.
Læger og sygeplejersker
Læge og formand for læge-
kredsforeningen, Thomas
Steensgaard, påstod i sit ind-
læg omkring rekrutterings-
problematikken, at det i frem-
tiden vil blive svært hvis ikke
helt umuligt at rekruttere per-
sonale.
- Så længe vi har en syge-
husstruktur, som blev udfor-
met i 1925, bliver det umuligt
i fremtiden at rekruttere per-
sonale til 17 sygehuse, sagde
Thomas Steensgaard, som går
ind for en regionalisering af
sygehusvæsenet.
Lægerne er dog langt læn-
gere i deres forsøg på at få
andre læger til at interessere
sig for at komme til Grøn-
land. De har sammen med
direktoratet for sundhed
været med til at danne et
rekrutteringshold i Danmark,
som gør en stor indsats for at
få læger til Grønland. I det år
foreningen har eksisteret er
det da også lykkedes at få
ansat 25 læger og navne på 60
interesserede læger er indføjet
i en database i foreningens
computer.
Et lignende projekt er syge-
plejerskerne gået igang med.
De er dog endnu ikke nået så
lagt som lægerne.
Højere løn, bedre bolig,
bedre forhold for partner og
bøm og bedre kommunikati-
on med direktoratet var blandt
de ting, der både af sygeple-
jerskerne og lægerne blev
nævnt som forslag til fasthol-
delse af det personale, der i
dag er inden for sundheds-
væsenet. Flere gjorde iøvrigt
også opmærksom på, at per-
sonalet har det dårligt med at
starte på en arbejdsplads uden
at have fået en ordentlig intro-
duktion til ens arbejdsområ-
de. Et område landsstyremed-
lem Marianne Jensen helt
afviste.
rani pingaartillugu sulissuti-
gissavara, Marianne Jensen
oqarpoq.
Nakorsap Gert Mulvad-ip,
qulequttamik aqqissuussisup,
ataatsimeersuaqataasunut er-
seqqissamiaraluarpaa, periar-
fissaq manna atorluamiagas-
saammat kigutinik passussi-
nermi ajomartorsiutit pillugit
oqaatigiumasat oqaatigissal-
lugit. Oqaaseqarnerumasulli
tassaapput peqqinnissaqar-
fimmi sulisut.
Nakorsat sygeplejeskillu
Nakorsaq nakorsallu peqati-
giiffianni siulittaasoq, Tho-
mas Steengaard, atorfinitsitsi-
nermi ajomartorsiutit pillugit
saqqummiinermini oqarpoq
siunissami atorfinitsitsisameq
ajornakusuuginnarani ajor-
narsilluinnarsinnaasoq.
- Peqqinnissaqarfitta aaq-
qissuussaanera, 1925-mi tun-
ngavilerneqartoq, taamaattu-
artillugu sinerissami nappar-
simmavinni 17-usuni siunis-
sami atorfinitsisarneq ajor-
narsilluinnaassaq, Thomas
Steengaard oqarpoq, peqqin-
nissaqarfiup aaqqissuunne-
qamera nunap aggornerinut
aggulunneqarnissaanik kis-
saatilik.
Nakorsalli nakorsaqam-
minnik Kalaallit Nunaan-
nukaqqusillutik kajumissaar-
nertik ingerlalluarpaluppaat.
Peqqinnissamik pisortaqarfil-
lu Danmarkimi peqatigiiffili-
orsimapput, nakorsat Kalaal-
lit Nunaannut suliartornissaa-
nut kajumissaarisussamik.
Ukiuni peqatigiiffiup atuuffi-
ani nakorsat 25-it Kalaallit
Nunaanni atorfinitsinneqarsi-
mapput, nakorsallu 60-it so-
qutiginnittut peqatigiiffiup
qarasaasiaani allanneqarsi-
mallutik.
Sygeplejeskit aamma taam-
aaliorpalunnialerput. Sulili
nakorsatut angusaqartigisi-
manngillat.
Akissarsiat amerlanerit,
inissiat pitsaanerit, aappari-
sammut meeqqanullu atugas-
sarititaasut pitsaanerit, pisor-
taqarfimmillu suleqateqarlu-
ameq tassaapput sygepleje-
skit nakorsallu siunnersuu-
taat, ullumikkut peqqinnis-
saqarfiup iluani sulisut pigiin-
nameqassappata. Arlallit
aamma orullutigaat suliler-
nermi suliassamut tunngasu-
tigut peqqissaartumik ilitser-
someqartannginneq. Peqqin-
nissamut naalakkersuisoq
Marianne Jensen taamaan-
nginneraavoq.
Kalaallit Nunaanni peqqinnissaqarfimmi sulisut
pigiinnarneqassapata amerlanerusunik akissaateqarneq,
pitsaasunik inissaqartitaaneq, aapparisamut meeqqamullu
atugassarititaasut pitsaanerit pisortaqarfimmillu
suleqateqariuameq aqqutissaasorinarput.
Højere løn, bedre bolig, bedre forhold for partner og børn
og bedre kommunikation med direktoratet kan måske være
løsningen på fastholdelsen af sundhedspersonalet i
Grønland.
ASS J FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN