Atuagagdliutit - 11.09.1997, Blaðsíða 13

Nr. 70 • 1997
13
GRØNLANDSPOSTEN
Kaatep arnaa Margrethe Geisler ukiuni arlalinni
ilaqutariinni Kissing-ikkunni Qullissani kiffaavoq. Kissing
aamarsuarsiorfimmi pisortaavoq, illoqarfimmilu
malunnaateqarluarluni. Nukappiaraq imarsiortut atisaannik
atortoq tassaavoq Kissing-ikkut ernerat Bjørn, Kaatemik
torsuusami qiteqateqartoq.
Kaates mor Margrethe Geisler var kivfak hos familien
Kissing i Qullissat i en årrække. Kissing var direktør ved
kulminen og var en meget markant skikkelse i byen. Drengen
i matrostøj er Kissings søn Bjørn, der var god for en svingom
i gangen.
ude i gangen. Der var en
grammofon i huset til 78-pla-
der, og vi satte en plade på og
dansede på livet løs. I dag
husker jeg ikke, hvilken musik
vi dansede til.
Selvom Kissing-familien
nærmest betragtede deres
ansatte som en del af familien,
var der dog visse grænser, der
ikke måtte overskrides. Kaate
Jeremiassen husker, at kivfak-
keme spiste ude i køkkenet,
mens familien fik serveret
deres mad i spisestuen. Det
var bare, som dét skulle være.
Musik har altid haft en
særlig plads i Kate Jeremias-
sens tilværelse, derfor gik hun
også i biografen i Qullissat,
hver gang der var en film med
den verdensberømte og meget
elegante danser Fred Astaire.
Det var for øvrigt Grønlands
første biograf, og dengang
kostede en biografbillet om-
kring 50 ører.
Radioavsen på tryk
1 Kate Jeremiassens barndom,
var det ikke alle huse, der hav-
de en radio. Det var endnu
ikke blevet hver mands eje.
Men nyhederne, der blev læst
op af den meget unge Uvdlori-
annguaq Kristiansen, skulle
formidles til alle i Qullissat, så
man kunne følge med i verden
udenfor. Den opgave tog tele-
grafisten sig af. Han skrev
nyhederne ned på papir og fik
dem omdelt til alle husstan-
dende.
- Dengang havde Uvdlori-
annguaq Kristiansen en meget
lys stemme, husker Kate.
Kates mor mente, at hendes
datter skulle have den bedste
undervisning, der var at få i
byen. Så det endte med, at den
lille Kate fik privatundervis-
ning sammen med danske
børn, mod at moderen betalte
30 kroner om måneden.
- Vi blev undervist i kirken,
og dengang fik vi det indtryk
at Jerusalem var en by i him-
len. Det er det jo langt fra,
med alle de krige og urolighe-
der, der hersker på stedet.
Fik en lillesøster
- Som 11-årig fik jeg en lille-
søster. Det var virkelig lyk-
ken, jeg var utroligt glad for at
have en lille at gå og pusle om.
Året efter fik Kates mor,
Margrethe Geisler, plads hos
den danske præst Harald Niel-
sen, og flyttede med familien
til Maniitsoq. Der tilbragte de
syv år, inden den lille familie
igen vendte hjem til Qullissat.
Forinden de rejste hjem, nåede
Kate at gøre sig gældende
indenfor musikken i Maniit-
soq.
Der var en konkurrence i
harmonikaspil, og Kates mor
meldte sig selv og sin 12-årige
datter til.
- Det var en lidt speciel op-
levelse, husker Kate. - Jeg var
det eneste barn i konkurren-
cen, og så vandt jeg den oven
i købet. Arrangørerne havde
uden tvivl regnet med, at det
var et mandfolk der ville gå af
med sejren, for jeg fik et aske-
bæger og en stor cigar i
præmie.
Gift som 18-årig
Vel tilbage i Qullissat lærte
Kaate sin Kristian, Karé, al
kende, og de blev gift, da Kate
var 18 år. Kristian Jeremias-
sen var mekaniker på elvær-
ket, og var som alle andre på
det tidspunkt også fanger i sin
fritid.
- Han havde nogen fanta-
stisk flotte hunde, de kunne
høre forskellen mellem mo-
torlyden på Kristians båd og
de andre både, der var i byen.
Kate husker en vinter, hvor
folk i Qullissat havde fanget
særlig mange narhvaler. Hun
fortæller, at de havde så meget
mattak og kød, at de nærmest
gik og gled i det inde i huset.
Smerte
Der har også været megen
smerte i Kaate Jeremiassens
liv. Smerte, som man ikke kan
overvinde uanset, hvor mange
år der går. Kate føler stadig
denne smerte, når hun fortæl-
ler om deres fire små børn, der
brændte inde i deres hus i Qul-
lissat juleaften i 1964.
Familien havde haft en hyg-
gelig juleaften, og havde spist
hos Kristians forældre. Den
ældste af børnene var fire år,
og den yngste var stadig spæd.
Senere på aftenen blev børne-
ne lagt i seng hjemme i huset,
og de voksne havde en aftale
med Kaates mor om lige at
komme forbi hende, inden
aftenen var omme. På vej
hjem igen var der hektisk akti-
vitet på vejen med brandbiler,
der kørte med udrykning, og
det var et usigeligt chock for
Kate og Kristian at opdage, at
deres hus stod i ilammer.
I dag har Kate og Kristian
Jeremiassen fire voksne børn
og ni børnebørn, som er til
stor glæde for deres bedstefo-
rældre.
Lukningen af Qullissat
Der er også en del smertelige
oplevelser, der knytter sig til
flytningen fra Qulissat, der
blev nedlagt af myndigheder-
ne i begyndelsen af 1970’erne.
Familien Jeremiassen var nog-
le af de første, der flyttede fra
minebyen. De rejste til Nuuk
sammen med Kristians foræl-
dre i 1967, og havde fået stil-
let et dobbelthus i Mygge-
dalen i udsigt, før de tog hjem-
mefra. Familien ankom til
Nuuk den 18. juli, og blev af-
hentet i bus. Da de nåede frem
til huset i Myggedalen var
ruderne knust, og det var umu-
ligt at få nøgler til huset.
- Vi overnattede hos nogle
bekendte i en lejlighed på
Tuapannguit den første aften.
Det var forfærdeligt ikke at
have et sted at bo, og min svi-
germor ønskede at rejse tilba-
ge til Qullissat.
Efter nogen tid, fik de en lil-
le lejlighed i en ældre bolig-
blok. Den måtte de bo i en
nogen tid, før de kunne flytte
ind i en boligblok på Sletten i
Nuuk. Byggeriet blev opført i
huj og hast, for at kunne huse
de mange familier, der kom til
byen på grund af centralise-
ringspolitikken.
- Der knytter sig en del ube-
hagelige oplevelser omkring
vores flytning. Det var hårdt
for børnene, fordi de blev
moppet af deres kammerater.
De fik fyldt deres skoletasker
med sand, blev slået og kaldt
de mest ondskabsfulde ting.
Så vi havde en meget hård tid
efter ankomsten til Nuuk. Det
var heldigvis ikke noget, der
varede ved, og vi fik efter-
hånden alle en god tilværelse
og fik venner. I dag regner vi
os selv for Nuummiut.
Af Pauline Møller
Kaate Jeremiassen-ip quisinnerani qéqartoq ateqar-
poq Kate Nielsen, qanga Qullissani kiffaasimqsoq:
Taanna atsiullugu Kaate atserneqarsimavoq.
Kaate Jeremiassens gudmor hedder Kate Nielsen, og
var dengang kivfak i Qullissat. Det er hende Kaate er
opkaldt efter'.- >7 - -7T '
Nuwnmut tikinnermi kingoma Kaate Jeremiassen
suliffeqarfiit assigiinngitsut igaffiini sulisarpoq.
Uani assiliseqatigisimavai Røde Kors Børnehjemini
suleqatini.
Ejler ankomsten til Nuuk har Kaate Jeremiassen
arbejdet i flere forskellige institutionkøkkener.
Her er hun fotograferet sammen med det øvrige
personale på Røde Kors Børnehjem.
MENNESKER
Fra vore læsere ved vi, at artikler om mennesker er godt
stof. Derfor har vi bestemt os for hver torsdag at bringe
en historie om ét menneske eller en familie, der har ople-
vet noget, de synes er værd at fortælle om. Og der er hel-
digvis mange sådanne emner i Grønland. Det ligger i om-
stændighederne - i den kompakte historie i nyere tid, i de
store afstande, i befolkningssammensætningen og i mod-
sætningerne.
Send os gerne en god ide om, hvem vi kan præsentere
på disse sider i de kommende torsdagsudgaver.
Mærk kuverten »Mennesker«, og køb avisen også
næste torsdag. Det kunne jo være, jeres favorit er med.
KAATE JEREMIASSEN