Atuagagdliutit - 23.09.1997, Page 5

Nr. 73 • 1997
5
va&c/é/'afrt
------^—------------
GRØNLANDSPOSTEN
Naalagaaffeqatigiinneq allanngortissanngilaq
Naalakkersuisut ammaanersiorluni oqalugiarnermini Pituffiup pilersinneqarnera ukiorpassuarnilu
nipangiussisimanerit kanngunartuliornertut taavai
Jonathan Motzfeldt ukiuni atfmilinni naalakkersuisunut
siulittaasuunngereerluni tallimanngomermi Inatsisartut
oqaluttarfianut taamatut uteqqippoq. Jonathan Motzfeldtip
ammaanersiorluni oqalugiarnini aallarnerpaa Danmarkip
Savalimmiullu naalagaaffeqatigiinerat naqissuserlugu,
aasap ingerlanerani akornuserniarneqarsimagaluartoq.
Jonathan Motzfeldt var fredag middag efter seks års pause
tilbage på Landstingets talerstol som landsstyreformand.
Jonathan Motzfeldt startede sin åbningstale med at
cementere rigsfællesskabet med Danmark og Færøerne,
som i løbet af denne sommer ellers har fået et par ridser i
lakken.
NUUK(KK) - Namminersor-
neruneq immini ineriartortua-
artuuvoq Nunarsuarmilu alla-
ni ineriartomermut ingerlaqa-
taasussaalluni, kisiannili tun-
ngavia - tassalu Nunatta Dan-
markillu oqaluttuarisaaner-
mik tunngaveqarluni atugas-
saqaqatigiinnerat - allanngor-
tinneqarsinnaanngilaq.
Naalakkersuisunut siulit-
taasunngortoq Jonathan
Motzfeldt, Siumut, talliman-
ngomermi Inatsisartuni am-
maanersiorluni oqalugiamer-
mini oqarpoq.
Taamaalilluni namminer-
somerunermi naalakkersuisu-
nut siulittaasuat siulleq maan-
nalu siulittaasunngoqqittoq
Nunatta politikkikkut ani-
ngaasaqamikkullu namminer-
sulivinnissaanik isuma akerli-
lerpaa: - Namminersorneru-
nerup pisariaqassutsi ukiut
18-it ingerlanerini takutereer-
paa!
Aasap ingerlanerani naala-
gaaffeqatigiinneq namminer-
sortuunerlu oqaluuserillua-
reersimanerat Jonathan Motz-
feldtip oqaaseqarfigaa.
Inatsisartut oqaluttarfianit
ammaanersiorluni oqalugiar-
nermini nuannaarutigaa naa-
lakkersuisoqatigiit Siumut
aamma Atassutip isumaqati-
giissutigigaat naalagaaffeqa-
tigiinnermut tunngavii allan-
ngortinneqarsinnaanngitsut.
Atassutip taama isumaqar-
nera tupaallaataanngila. Siu-
mulli naalagaaffeqatigiinneq
qulamaatsumik isumaqatigi-
nera erseqqissumik oqameru-
voq, Lars Emil Johansenip
qallunaat naalakkersuisuinik
sakkortuumik uparuaanerata
kingoma taama qanitsigisoq.
Kanngunartuliaq
Naalagaaffeqatigiinneq allan-
ngortinneqarusunngikkaluaq
Jonathan Motzfeldtip Dan-
marki uparuarpaa.
- Pituffiup sakkutooqarfin-
ngortinneqamerani pisimasut
ukiullu ingerlanerini nipangi-
ussiinnarnerpassuit Nunatta
Danmarkillu akomanni pissu-
tsinut pitsaasunut kanngu-
nartuliomerupput, Johnathan
Motzfedlt oqarpoq.
- Ullummi qaangiuttut
uteqqissanngillat, kisiannili
siunissami inuiaqatigiit ka-
laallit qulaatiinnarlugit ilior-
toqartannginnissaa qular-
naartariaqarparput.
- Taamaattumik Nunarput
pillugu Danmarkip USA-llu
akornanni illersomissamut i-
sumaqatigiissutaata allan-
ngortinnissaanut nutarteme-
qamissaanullu qallunaat ame-
rikamiullu naalakkersuisuinut
piumasaqaatit sakkortusissa-
vagut. Aallaaviussaaq Nunat-
ta Danmarkillu Atlantikumik
akunneqarnera, sillimaniar-
nissamullu ingerlatseriaaseq
Nunatsinnit namminermit
suussusilersortariaqarnera
tunngavigalugu.
Jonathan Motzfeldtilli ka-
laallit kisimik USA-mik isu-
maqatigiinninniamissaa aker-
leraa:
- Sakkussiat atomimik
qaartartortallit qaartaataasa
Mestersvigimut aatsittassarsi-
orfikumut toqqortarineqarsin-
naanerat pillugu RAND-ip
nalunaarutaanik taagorneqar-
toq sammeqqilertinnagu
USA-p Ruslandillunniit saaf-
figinnissuteqarumaamissaasa
utaqqimaarneqarnisaannik
Danmarkimi naalakkersuisut
isummemerat naalakkersui-
sunit isumaqatigineqarpoq.
Taamaalilluni Jonathan
Motzfeldtip siulimi Lars Emil
Johansenip isumaanut akerli-
uvoq, junip naalemerani ame-
rikamiut russillu periarfissim-
magit atomimik sakkussiat
qaartaataasa Nunatsinnut toq-
qortarisinnaagaat.
Lars Emil Johansenip siun-
nersuutigaa immikkut ilisi-
masallit nunarsuarmi tama-
neersunik ataatsimiititaliorto-
qassasoq, Nunarput atominik
toqqorsivittut pinngortitamut
sillimaniamermullu kingune-
risinnaasaanik misissuisussat.
Qallunaat naalakkersuisui-
sa siunnersuut itigartippaat,
naalakkersuisunngortullu ta-
manna pillugu suliniute-qaq-
qinnianngillat, atomimillu
toqqorsiveqalemissamik isu-
ma unitsillugu. Taamaalilluni
Nunatsinneersorpassuit toq-
qissiallapput.
Atukkat assigiit
Ungasinngitsukkut naalak-
kersuisut qallunaallu naalak-
kersuisui aatsitasanut tunnga-
sutigut aaqqiissuussinermik
nutaamik isumaqatigiissute-
qarput.
- Aaqqiissuussinermi tama-
tumani nunatta Danmarkillu
naligiinnerat tunngaviuvoq,
Jonathan Motzfeldt oqarpoq.
Tunngavik pitsaasoq, Jona-
than Motzfeldt malillugu alla-
tigut atuutsittariaqartoq, taa-
maaliornikkut naalagaaffiup
ilaani pingasuni innuttaasut
assigiinnik pitsaassusilinnik
pineqartariaqarmat aamma
suliassaqarfmni ataatsimoor-
fiusuni piviusunik sunniute-
qartariaqarlutik.
- Tamanna aallaavigalugu
piffissami aggersumi ineqar-
nermut, peqqinnissamut nu-
nanullu allanut tunngasutigut
iluarsiissutissat pillugit qalu-
naat naalakkersuisuinik oqa-
loqatigiinnilersaarput.
Nunatsinni inissaaleqine-
rujussuaq peqqinnissaqarfim-
milu pissutsit paatsiveqan-
ngitsut eqqarsaatigalugit o-
qartoqarsinnaavoq Danmar-
kip, Savalimmiut Nunattalu
naalagaaffeqatigiinneranni
najoqqutassat assigiinngitsut.
Nunarsuaq tamakkerlugu
suleqatigiineq
Naalagaaffeqatigiinnerup
tunngavia allanngortinneqar-
tussaanngikkaluartoq Nunar-
put nalaagaaffeqatigiinnermi
imminut mattuttariaqanngi-
laq.
- Nunarput Nunarsuaq ta-
makkerlugu suleqatigiinner-
mut pulajartuinnarpoq, Jona-
than Motzfeldt oqarpoq.
- Nunat Avannarliit aam-
malu Nunat Avannarliit Kil-
liit suleqatigiinneranni nunar-
put nukittuumik inissisima-
voq, naak Nunat Avannarliit
ministeriisa Siunnersuisoqati-
giiffiata suleqatigiissitaani aa-
lajangersaasartuni qaffasin-
nerusumik inissisimanissar-
put kissaatiginaraluartoq.
Nunat avannarliit suleqati-
giinnerat sakkortusamiarlugu
Jonathan Motzfeldtip sammi-
sarilissavaa, naalakkersuisu-
nut ilaasortaq Marianne Jen-
sen taarserlugu.
Issittuni suleqatigiinneq Is-
sittumi Siunnersuisoqatigiit
aqqutigalugit aallartippoq.
Suleqatigiinnerup tamatu-
ma pingaaruteqassusia er-
seqqissarniarlugu aammalu
sanilitsinnut Canadamut niu-
ernikkut attaveqameq nukit-
torsamiarlugu danskit Otta-
wami nunanut allanut aallar-
titaqarfianni naalakkersuisut
siunissami qaninnermi sinnii-
soqarfittut allaffissamik am-
maaniarput.
Nunarput Københavnimi
Bruxelles-imilu allaffeqareer-
put.
Jonathan: - Vi skal ikke rokke ved rigsfællesskabet
Etableringen af Pituffik og de mange fortielser i årenes løb blev kaldt en skamplet i landsstyreformandens åbningstale
NUUK(KK) - Hjemmestyret
er en dynamisk proces, som
løbende kræver justeringer og
tilpasning til den udvikling,
der sker i den øvrige verden,
men selve grundlaget - det
historiske skæbnefællesskab
mellem Grønland og Dan-
mark - kan der ikke ændrs
ved.
Det sagde den nyvalgte
landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt, Siumut, i sin
åbningstale fredag middag i
Grønlands Landsting.
Dermed lagde hjemmesty-
rets såvel første som
nuværende landssstyrefor-
mand afstand til tanken om et
politisk og økonomisk selvs-
tændigt Grønland; ihvertfald
her og nu:- Hjemmestyret har
igennem 18 år vist sin eksi-
stensberettigelse!
Jonathan Motzfeldts udta-
lelse kom efter en sommer
med megen debat om rigsfæl-
lesskab og selvstændighed.
På Landstingets talerstol
benyttede han åbningstalen til
at glæde sig over, at de to
landsstyrepartier Siumut og
Atassut er enige om, at der
netop ikke er grundlag for at
rokke ved fundamentet for
rigsfællesskabet.
At Atassut har denne hold-
ning, kan naturligvis ikke
overraske. At Siumut så utve-
tydigt går ind for rigsfælles-
skabet så kort tid efter Lars
Emil Johansens voldsomme
udfald mod den danske rege-
ring må siges at være klar
tale.
En skamplet
Selv om der altså ikke skal
rokkes ved rigsfællesskabet,
faldt der alligevel et par knub-
bede ord til Danmark i
Jonathan Motzfeldts åbnings-
tale.
- Hændelserne omkring
etableringen af Pituffik og de
mange fortielser i årenes løb
er en skamplet på det ellers
gode dansk/grønlandske for-
hold, sagde Jonathan Motz-
feldt.
- Vi kan ikke lave om på
fortiden, men vi kan sikre, at
der i fremtiden ikke bliver
handlet hen over hovedet på
det grønlandske folk.
- Derfor vil vi forstærke
kravet til den danske og den
amerikanske regering om en
gennemgribende revision og
modernisering af forsvarsaf-
talen mellem Danmark og
USA om Grønland. Det skal
ske med det udgangspunkt, at
der geografisk er et Atlanter-
hav mellem Danmark og
Grønland, og at sikker-
hedspolitikken for Grønland
bør anskues med grønlandske
øjne.
Men Jonathan Motzfeldt
afviste kategorisk en grøn-
landsk enegang til USA:
- Landsstyret er enig med
regeringen om at afvente
eventuelle henvendelser fra
USA eller Rusland, før der
foretages yderligere skridt
omkring den såkaldte RAND-
rapport og deponering af
atomsprænghoveder i den
nedlagte mine i Mestersvig.
Dermed lagde Jonathan
Motzfeldt afgørende luft til
sin forgænger Lars Emil
Johansen, der i slutningen af
juni inviterede amerikanerne
og russerne til at deponerede
deres skrottede atomvåben i
Grønland.
Samtidig foreslog Lars
Emil Johansen, at der blev
nedsat en uvildig internatio-
nal ekspertgruppe, som skulle
vurdere de miljø- og sikker-
hedsmæssige konsekvenser af
et atomfængsel i Grønland.
Den danske regering har
netop afvist dette forslag, og
det nye landsstyre vil altså
ikke tage yderligere initiativer
i den sag, men lægge atom-
fængslet i mølposen. Dermed
drager mange i Grønland et
lettelsens suk.
Samme vilkår
For nylig kom landdstyret og
regeringen til enighed om en
ny råstofaftale.
- Denne ordning bygger på
det grundlæggende princip
om, at Danmark og Grønland
er lige, sagde Jonathan Motz-
feldt.
Det er et godt princip, der
ifølge Jonathan Motzfeldt
også bør gælde på andre
områder, således at der findes
samme standarder for borger-
ne i alle tre rigsdele og reel
indflydelse på fælles anligen-
der, også fra de hjemmestyre-
de dele af rigsfællesskabet.
- Derfor vil landsstyre ind-
lede en dialog med regerin-
gen om reguleringer på boli-
gområdet, sundhedsområdet
og det udenrigspolitiske
område.
Netop med den tårnhøje
boligmangel og de kaoiske
forhold på sundhedsvæsenet i
Grønland kan man vist rolig
sige, at der ikke findes de
samme standarder i alle dele
af rigsfællesskabet mellem
Danmark, Færøerne og Grøn-
land.
Globalt samarbejde
Og selv om der altså ikke skal
rokkes ved rigsfællesskabets
fundament, skal Grønland
ikke af den grund isolere sig i
det yderste hjørne af rigsfæl-
lesskabet.
- Grønland bliver i stadig
højere grad involveret i det
globale samarbejde, konstate-
rer Jonathan Motzfeldt.
- Både i det nordiske og
vestnordiske samarbejde ind-
tager Grønland en stærkt
position, selv om vi i Nordisk
Ministerråd kunne ønske en
højere status i de besluttende
organer.
For netop at styrke det nor-
diske samarbejde har
Jonathan Motzfeldt overtaget
dette område, som hidtil har
været placeret hos landsstyre-
medlem Marianne Jensen.
Det arktiske samarbejde er
begyndt at virke gennem Ark-
tisk Råd og samarbejdet på
miljøområdet er kommet godt
i gang.
For at understrege vigtighe-
den af dette samarbejde og for
at styrke samhandlen med vor
nabo til vest, Canada, vil
landsstyret i den nærmeste
fremtid åbne en repræsentati-
onskontor i tilknytning til den
danske ambassade i Ottawa.
Grønland har allerede kon-
torer i København og Bruxel-
les.