Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 23.09.1997, Qupperneq 5

Atuagagdliutit - 23.09.1997, Qupperneq 5
Nr. 73 • 1997 5 va&c/é/'afrt ------^—------------ GRØNLANDSPOSTEN Naalagaaffeqatigiinneq allanngortissanngilaq Naalakkersuisut ammaanersiorluni oqalugiarnermini Pituffiup pilersinneqarnera ukiorpassuarnilu nipangiussisimanerit kanngunartuliornertut taavai Jonathan Motzfeldt ukiuni atfmilinni naalakkersuisunut siulittaasuunngereerluni tallimanngomermi Inatsisartut oqaluttarfianut taamatut uteqqippoq. Jonathan Motzfeldtip ammaanersiorluni oqalugiarnini aallarnerpaa Danmarkip Savalimmiullu naalagaaffeqatigiinerat naqissuserlugu, aasap ingerlanerani akornuserniarneqarsimagaluartoq. Jonathan Motzfeldt var fredag middag efter seks års pause tilbage på Landstingets talerstol som landsstyreformand. Jonathan Motzfeldt startede sin åbningstale med at cementere rigsfællesskabet med Danmark og Færøerne, som i løbet af denne sommer ellers har fået et par ridser i lakken. NUUK(KK) - Namminersor- neruneq immini ineriartortua- artuuvoq Nunarsuarmilu alla- ni ineriartomermut ingerlaqa- taasussaalluni, kisiannili tun- ngavia - tassalu Nunatta Dan- markillu oqaluttuarisaaner- mik tunngaveqarluni atugas- saqaqatigiinnerat - allanngor- tinneqarsinnaanngilaq. Naalakkersuisunut siulit- taasunngortoq Jonathan Motzfeldt, Siumut, talliman- ngomermi Inatsisartuni am- maanersiorluni oqalugiamer- mini oqarpoq. Taamaalilluni namminer- somerunermi naalakkersuisu- nut siulittaasuat siulleq maan- nalu siulittaasunngoqqittoq Nunatta politikkikkut ani- ngaasaqamikkullu namminer- sulivinnissaanik isuma akerli- lerpaa: - Namminersorneru- nerup pisariaqassutsi ukiut 18-it ingerlanerini takutereer- paa! Aasap ingerlanerani naala- gaaffeqatigiinneq namminer- sortuunerlu oqaluuserillua- reersimanerat Jonathan Motz- feldtip oqaaseqarfigaa. Inatsisartut oqaluttarfianit ammaanersiorluni oqalugiar- nermini nuannaarutigaa naa- lakkersuisoqatigiit Siumut aamma Atassutip isumaqati- giissutigigaat naalagaaffeqa- tigiinnermut tunngavii allan- ngortinneqarsinnaanngitsut. Atassutip taama isumaqar- nera tupaallaataanngila. Siu- mulli naalagaaffeqatigiinneq qulamaatsumik isumaqatigi- nera erseqqissumik oqameru- voq, Lars Emil Johansenip qallunaat naalakkersuisuinik sakkortuumik uparuaanerata kingoma taama qanitsigisoq. Kanngunartuliaq Naalagaaffeqatigiinneq allan- ngortinneqarusunngikkaluaq Jonathan Motzfeldtip Dan- marki uparuarpaa. - Pituffiup sakkutooqarfin- ngortinneqamerani pisimasut ukiullu ingerlanerini nipangi- ussiinnarnerpassuit Nunatta Danmarkillu akomanni pissu- tsinut pitsaasunut kanngu- nartuliomerupput, Johnathan Motzfedlt oqarpoq. - Ullummi qaangiuttut uteqqissanngillat, kisiannili siunissami inuiaqatigiit ka- laallit qulaatiinnarlugit ilior- toqartannginnissaa qular- naartariaqarparput. - Taamaattumik Nunarput pillugu Danmarkip USA-llu akornanni illersomissamut i- sumaqatigiissutaata allan- ngortinnissaanut nutarteme- qamissaanullu qallunaat ame- rikamiullu naalakkersuisuinut piumasaqaatit sakkortusissa- vagut. Aallaaviussaaq Nunat- ta Danmarkillu Atlantikumik akunneqarnera, sillimaniar- nissamullu ingerlatseriaaseq Nunatsinnit namminermit suussusilersortariaqarnera tunngavigalugu. Jonathan Motzfeldtilli ka- laallit kisimik USA-mik isu- maqatigiinninniamissaa aker- leraa: - Sakkussiat atomimik qaartartortallit qaartaataasa Mestersvigimut aatsittassarsi- orfikumut toqqortarineqarsin- naanerat pillugu RAND-ip nalunaarutaanik taagorneqar- toq sammeqqilertinnagu USA-p Ruslandillunniit saaf- figinnissuteqarumaamissaasa utaqqimaarneqarnisaannik Danmarkimi naalakkersuisut isummemerat naalakkersui- sunit isumaqatigineqarpoq. Taamaalilluni Jonathan Motzfeldtip siulimi Lars Emil Johansenip isumaanut akerli- uvoq, junip naalemerani ame- rikamiut russillu periarfissim- magit atomimik sakkussiat qaartaataasa Nunatsinnut toq- qortarisinnaagaat. Lars Emil Johansenip siun- nersuutigaa immikkut ilisi- masallit nunarsuarmi tama- neersunik ataatsimiititaliorto- qassasoq, Nunarput atominik toqqorsivittut pinngortitamut sillimaniamermullu kingune- risinnaasaanik misissuisussat. Qallunaat naalakkersuisui- sa siunnersuut itigartippaat, naalakkersuisunngortullu ta- manna pillugu suliniute-qaq- qinnianngillat, atomimillu toqqorsiveqalemissamik isu- ma unitsillugu. Taamaalilluni Nunatsinneersorpassuit toq- qissiallapput. Atukkat assigiit Ungasinngitsukkut naalak- kersuisut qallunaallu naalak- kersuisui aatsitasanut tunnga- sutigut aaqqiissuussinermik nutaamik isumaqatigiissute- qarput. - Aaqqiissuussinermi tama- tumani nunatta Danmarkillu naligiinnerat tunngaviuvoq, Jonathan Motzfeldt oqarpoq. Tunngavik pitsaasoq, Jona- than Motzfeldt malillugu alla- tigut atuutsittariaqartoq, taa- maaliornikkut naalagaaffiup ilaani pingasuni innuttaasut assigiinnik pitsaassusilinnik pineqartariaqarmat aamma suliassaqarfmni ataatsimoor- fiusuni piviusunik sunniute- qartariaqarlutik. - Tamanna aallaavigalugu piffissami aggersumi ineqar- nermut, peqqinnissamut nu- nanullu allanut tunngasutigut iluarsiissutissat pillugit qalu- naat naalakkersuisuinik oqa- loqatigiinnilersaarput. Nunatsinni inissaaleqine- rujussuaq peqqinnissaqarfim- milu pissutsit paatsiveqan- ngitsut eqqarsaatigalugit o- qartoqarsinnaavoq Danmar- kip, Savalimmiut Nunattalu naalagaaffeqatigiinneranni najoqqutassat assigiinngitsut. Nunarsuaq tamakkerlugu suleqatigiineq Naalagaaffeqatigiinnerup tunngavia allanngortinneqar- tussaanngikkaluartoq Nunar- put nalaagaaffeqatigiinnermi imminut mattuttariaqanngi- laq. - Nunarput Nunarsuaq ta- makkerlugu suleqatigiinner- mut pulajartuinnarpoq, Jona- than Motzfeldt oqarpoq. - Nunat Avannarliit aam- malu Nunat Avannarliit Kil- liit suleqatigiinneranni nunar- put nukittuumik inissisima- voq, naak Nunat Avannarliit ministeriisa Siunnersuisoqati- giiffiata suleqatigiissitaani aa- lajangersaasartuni qaffasin- nerusumik inissisimanissar- put kissaatiginaraluartoq. Nunat avannarliit suleqati- giinnerat sakkortusamiarlugu Jonathan Motzfeldtip sammi- sarilissavaa, naalakkersuisu- nut ilaasortaq Marianne Jen- sen taarserlugu. Issittuni suleqatigiinneq Is- sittumi Siunnersuisoqatigiit aqqutigalugit aallartippoq. Suleqatigiinnerup tamatu- ma pingaaruteqassusia er- seqqissarniarlugu aammalu sanilitsinnut Canadamut niu- ernikkut attaveqameq nukit- torsamiarlugu danskit Otta- wami nunanut allanut aallar- titaqarfianni naalakkersuisut siunissami qaninnermi sinnii- soqarfittut allaffissamik am- maaniarput. Nunarput Københavnimi Bruxelles-imilu allaffeqareer- put. Jonathan: - Vi skal ikke rokke ved rigsfællesskabet Etableringen af Pituffik og de mange fortielser i årenes løb blev kaldt en skamplet i landsstyreformandens åbningstale NUUK(KK) - Hjemmestyret er en dynamisk proces, som løbende kræver justeringer og tilpasning til den udvikling, der sker i den øvrige verden, men selve grundlaget - det historiske skæbnefællesskab mellem Grønland og Dan- mark - kan der ikke ændrs ved. Det sagde den nyvalgte landsstyreformand Jonathan Motzfeldt, Siumut, i sin åbningstale fredag middag i Grønlands Landsting. Dermed lagde hjemmesty- rets såvel første som nuværende landssstyrefor- mand afstand til tanken om et politisk og økonomisk selvs- tændigt Grønland; ihvertfald her og nu:- Hjemmestyret har igennem 18 år vist sin eksi- stensberettigelse! Jonathan Motzfeldts udta- lelse kom efter en sommer med megen debat om rigsfæl- lesskab og selvstændighed. På Landstingets talerstol benyttede han åbningstalen til at glæde sig over, at de to landsstyrepartier Siumut og Atassut er enige om, at der netop ikke er grundlag for at rokke ved fundamentet for rigsfællesskabet. At Atassut har denne hold- ning, kan naturligvis ikke overraske. At Siumut så utve- tydigt går ind for rigsfælles- skabet så kort tid efter Lars Emil Johansens voldsomme udfald mod den danske rege- ring må siges at være klar tale. En skamplet Selv om der altså ikke skal rokkes ved rigsfællesskabet, faldt der alligevel et par knub- bede ord til Danmark i Jonathan Motzfeldts åbnings- tale. - Hændelserne omkring etableringen af Pituffik og de mange fortielser i årenes løb er en skamplet på det ellers gode dansk/grønlandske for- hold, sagde Jonathan Motz- feldt. - Vi kan ikke lave om på fortiden, men vi kan sikre, at der i fremtiden ikke bliver handlet hen over hovedet på det grønlandske folk. - Derfor vil vi forstærke kravet til den danske og den amerikanske regering om en gennemgribende revision og modernisering af forsvarsaf- talen mellem Danmark og USA om Grønland. Det skal ske med det udgangspunkt, at der geografisk er et Atlanter- hav mellem Danmark og Grønland, og at sikker- hedspolitikken for Grønland bør anskues med grønlandske øjne. Men Jonathan Motzfeldt afviste kategorisk en grøn- landsk enegang til USA: - Landsstyret er enig med regeringen om at afvente eventuelle henvendelser fra USA eller Rusland, før der foretages yderligere skridt omkring den såkaldte RAND- rapport og deponering af atomsprænghoveder i den nedlagte mine i Mestersvig. Dermed lagde Jonathan Motzfeldt afgørende luft til sin forgænger Lars Emil Johansen, der i slutningen af juni inviterede amerikanerne og russerne til at deponerede deres skrottede atomvåben i Grønland. Samtidig foreslog Lars Emil Johansen, at der blev nedsat en uvildig internatio- nal ekspertgruppe, som skulle vurdere de miljø- og sikker- hedsmæssige konsekvenser af et atomfængsel i Grønland. Den danske regering har netop afvist dette forslag, og det nye landsstyre vil altså ikke tage yderligere initiativer i den sag, men lægge atom- fængslet i mølposen. Dermed drager mange i Grønland et lettelsens suk. Samme vilkår For nylig kom landdstyret og regeringen til enighed om en ny råstofaftale. - Denne ordning bygger på det grundlæggende princip om, at Danmark og Grønland er lige, sagde Jonathan Motz- feldt. Det er et godt princip, der ifølge Jonathan Motzfeldt også bør gælde på andre områder, således at der findes samme standarder for borger- ne i alle tre rigsdele og reel indflydelse på fælles anligen- der, også fra de hjemmestyre- de dele af rigsfællesskabet. - Derfor vil landsstyre ind- lede en dialog med regerin- gen om reguleringer på boli- gområdet, sundhedsområdet og det udenrigspolitiske område. Netop med den tårnhøje boligmangel og de kaoiske forhold på sundhedsvæsenet i Grønland kan man vist rolig sige, at der ikke findes de samme standarder i alle dele af rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grøn- land. Globalt samarbejde Og selv om der altså ikke skal rokkes ved rigsfællesskabets fundament, skal Grønland ikke af den grund isolere sig i det yderste hjørne af rigsfæl- lesskabet. - Grønland bliver i stadig højere grad involveret i det globale samarbejde, konstate- rer Jonathan Motzfeldt. - Både i det nordiske og vestnordiske samarbejde ind- tager Grønland en stærkt position, selv om vi i Nordisk Ministerråd kunne ønske en højere status i de besluttende organer. For netop at styrke det nor- diske samarbejde har Jonathan Motzfeldt overtaget dette område, som hidtil har været placeret hos landsstyre- medlem Marianne Jensen. Det arktiske samarbejde er begyndt at virke gennem Ark- tisk Råd og samarbejdet på miljøområdet er kommet godt i gang. For at understrege vigtighe- den af dette samarbejde og for at styrke samhandlen med vor nabo til vest, Canada, vil landsstyret i den nærmeste fremtid åbne en repræsentati- onskontor i tilknytning til den danske ambassade i Ottawa. Grønland har allerede kon- torer i København og Bruxel- les.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.