Atuagagdliutit - 27.11.1997, Blaðsíða 2

2
Nr. 92 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilemeqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver I
Suliffeqarfik imminut piglsoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 / Fax: 32 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
Siulersuisut
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration
Jan H, Nielsen (forretningstører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl.9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
--------1
Paornånguaq Kleist
Thorkild Knudsen
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Reimer (ass./foto)
Hans-Hendrik Johansen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
UtertOK Nielsen (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
j
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniltsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Taslilaq:
Ittoqqortoormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
J
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299)32 10 83
Fax: (00299) 32 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Annoncekonsulent i Danmark:
Mediacentralen
Henriette Trant
Tlf. 87 3018 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq klngulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150424-7
Suliarlnnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
AtuagasslivikÆsklmo
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 32 31 47

J
GRØNLANDSPOSTEN
ALLAASERISAT PINGASUT
NAKORSAP Henning Sloth Pedersen-ip qanit-
tukkut allaaserisamik soqutiginarluartumik nas-
sippaatigut, Savalimmiuni kviksølv pillugu isum-
mernerat pillugu kalaallit isummernerat tunnga-
vigalugu uparuaalluni. Ilanngussaa quppemeq 9-
miippoq.
Henning Sloth Pedersenip erseqqissarpaa al-
laaserinnikkami savalimmiormiut misissuinerat
suli atuarsimanagu, taamaattorli tamanna tunnga-
vigalugu Nunatsinni malitsigisassaanerarlugit
oqaaserineqartut uparuassallugit tunngavissaqar-
nerarpoq.
Henning Sloth Pedersen allaaserisamini erseq-
qissumik isummerpoq, tunngavissaqarluartumil-
lu isumaqarluni savalimmiormiut misissuinerat
tunngavigalugu nammineq nerisassaatitik saper-
patigit imaattariaqanngitsoq aamma kalaallit
kalaaliminiutitik sapissagaat.
Tamanna paasinarluarpoq. Henning Sloth Pe-
dersenilli isummani tunngavilersorpai naggue-
qatigiit inuit sananeqaatimikkut nerisatik kvik-
sølvimik akullit ukiuni tusintilikkaani qulini aki-
uussutissaqartikkaat, erseqqissarpaalumi kalaallit
tunngavissaqartut, savalimmiormiut piginngi-
saannik.
Henning Sloth Pedersenittaaq allaaserisaa tun-
ngavigalugu paasinarpoq, qanoq ajomaatsigisu-
mik kukkusunik isummertoqarsinnaasoq ima-
luunniit tunngavissaalatsilluni malitsissanik
isummertamerit qanoq ajomaatsigisut. Ilisimatu-
sarnerinnarmi taamaattoqanngilaq, aammali
oqallittamemi pissutsini maanna atuuttuni saq-
qummertoqartarluni.
Pingaarutillit oqallisigigaangatsigit - soorlu
AG-mi oqalliffimmi - nunarsuarmi sumiiffmni
assigiinngitsuni pissutsit aallaaviginiartarpagut,
taamaaleriarlutalu iluarisatsinnik nammineq
isummatsinnut tulluuttunik isummitsiassaagut.
Imaluunniit »akerlitta« isumaat avoqqaarissava-
gut isummat nuannarineqartut pikkunartullu ator-
lugit, oqallinnermi pineqavissut qarsuataaginnar-
lugit, uffa eqqortumik immitsinnut oqarfigisus-
saagaluarluta.
Tamatumunnga peqqutaagunarpoq assigiinngi-
sitsineq pillugu immitsinnut saassuteqattaaratta.
Oqallissaarisoq ataaseq assigiinngisitsineq aker-
leralugu ilumoorullugu allanniaraluarluni, qule-
qutseriasaarpaa »Asasakka kalaallit«, tassa inuia-
qatigiit ataatsimut isigalugit...
Immitsinnut attaveqaqatigiinnitsinni pingaaru-
teqarpoq inoqatigut oqartittannginnissaat, qanorli
oqamerat tusamaartariaqarpagut - imaluunniit
pitsaanerussaaq - qanoq isumaqarnersut.
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUS-
SAT Nuummi niuemermik ilinniarfimmi pisor-
tap John Philip-ip soraarsinneqamera pillugu mi-
sissuinermi nalunaarusiaq tunniukkusunngilaat.
Inuttaanulluunniit naamik. Namminersomerusut
allattoqarfiani direktør Solja \ Olavstovu AG-mi
kingullermili taama nalunaarpoq, maannalu tun-
ngavilersuutai qimerlooratsigit paasivarput ajo-
quteqanngitsut. Pappiliaannartigulli ajunngilaq.
Imaappormi, uppemarsaat eqqartuussivimmi
atorneqariataassappat tunniukkumaneqanngit-
soorsinnaavoq, naak sulianik takunnissinnaaner-
mut imaluunniit pisortat saqqummiussisariaqar-
titsinerannut malittarisassanut ilaagaluarluni.
Tamanna quppemeq 4-mi allaaseraarput.
Imaakkaluarporli, arlaannut attuumassuteqa-
ngitsup misissuisitsinera soraarsitsinermut tun-
ngasoq, aallartinneqarmat naalakkersuisut paasil-
luamiassammassuk suliaq qanoq ingerlanneqar-
simanersoq. Tamanna John Philip-imut ilisimat-
sitsissutigineqarpoq, taamaattumillu misissuiner-
mut akuersaarluni peqataasoq naatsorsuutigalugu
pissutsinik qulaajaalluni nassuiaasoqassasoq, taa-
maalilluni suut tamarmik inissinniassammata,
nammineq niuemermillu ilinniarfik sulinerminni
ingerlaqqinniassagamik.
John Philip-ip ilisimanngilaa misissuinermi
siunertaq tassaasoq eqqartuussisulersuussisoqar-
toqassagaluarpat atomeqassasoq. Misissuinermi
taama piumassuseqartigaluni ikiuukkusutsigalu-
nilu peqataasimassanngikkaluarpoq ilisimagalu-
aruniuk misissuineq nammineq eqqartuussisuler-
suunneqamissaminut atomeqartussaasoq. Taa-
maassimagaluarpat oqaatsinik allatorluinnaq na-
lilersorsimassagaluarpai.
Paasisaqarluartoqamissaa siunertaralugu mi-
sissuineq aallartinneqarpoq. Maannali paasisas-
saalluarunnaarpoq. Misissuinermi-una suut paa-
sineqarsimasut John Philip-imut paaseqqusaan-
ngitsut. Sooruna innuttaasut pisimasumik qani-
mut malinnaasimasut paasitinneqamsunngitsut,
uffa misissuinermi tamanna siunertaasoq siumut
ilimasaarutigineqareersoq.
RAAJARNIARNEQ ipassaq puaatsoortinneqa-
rujussuarpoq. Quppemeq 3-mi atuameqarsinnaa-
voq aalisakkanik misissuisut TAC-mut (pisari-
sinnaatitaasut killinga) inassutaat 5.000 tonsinik
annikinnerusut.
Sioma isumalluartoqaleraluarpoq aalisakkanik
misissuisut isumaqaleramik raajaqamera patajaa-
tsoq paasisoralugu. Ikiliartomerat unissorinar-
poq, pasinarsivorlu pisarisartakkat tulaanneqartut
amerlassusaannut sunniuteqarsimanngitsut.
Allatulli pisoqarsimavoq. Ukiut ataatsimi
ingerlanerani killormut ineriartortoqarsimavoq,
mianersorfissaqalersuugunanngikkaluartumik,
taamaakkaluartorli paasineqarpoq pitsaasoq pi-
saartunngikkallamermi ullunut ajortunut toqqor-
silaaqqaartamissaq.
Uumassusillit aningaasatulli ipput, mianemar-
poq iluatsitsilaaminnguaq siulleq iluatsillugu qu-
nusuisaarluni piisaartoqartariaqanngimmat. Pit-
saavoq suliffeqarfik sinneqartoortalerpat, ilu-
nger someru soqartariaqarporli ullut ajortut sivit-
sulersimappata, nammineq aningaasaatit ilan-
ngartulerpata akiliisinnaassuserlu ilungersunarsi-
lersimappat.
Ukiut atugarissaarfiit amerlasariaqarput sulif-
feqarfik ajomartoorsimasoq allilerneqamissamut
piukkunnarsinnginnerani. Raajaqamertaaq taa-
maakkunarluinnarpoq. »Aningaasaqarnikkut
mianersortumik politikki« ingerlattariaqarparput,
aamma uumasut eqqarsaatigalugit, pisuussutit
ilanngartorpal laannginnerini.
OM TRE ARTIKLER
LÆGE Henning Sloth Pedersen sendte os for
nylig et spændende indlæg med en kommentar til
nogle af de grønlandske konklusioner, der er dra-
get af en kviksølvsundersøgelse på Færøerne.
Indlægget er trykt på side 9.
Henning Sloth Pedersen understreger, at han i
skrivende stund endnu ikke havde læst den
færøske undersøgelse, men han fandt alligevel
anledning til at gøre op med nogle af de udledte
følger for Grønland.
Som konklusion på sit indlæg slutter Henning
Sloth Pedersen med den klare og velunderbygge-
de påstand, at man ikke kan konkludere, at grøn-
lændere ikke kan tåle grønlandsk kost, blot fordi
en undersøgelse synes at vise, at færinger ikke
tåler færøsk kost.
Det turde være indlysende nok. Men Henning
Sloth Pedersen begrunder det alligevel med inuits
genetiske tilpasning til kviksølvholdig føde gen-
nem ti tusinder af år og understreger derfor, at
grønlænderne har nogle forudsætninger, som
færinger ikke har.
Henning Sloth Petersens indlæg siger også
noget om, hvor let man kan drage forkerte kon-
klusioner eller følgeslutninger på et utilstrække-
ligt grundlag. Det gælder ikke bare videnskaben,
men også den daglige debat, der vedrører forhol-
dene her og nu.
Når vi drøfter væsentlige ting - for eksempel på
debatsiderne i AG - tager vi gladeligt udgangs-
punkt i forholdene forskellige steder i verden og
drager efter forgodtbefindende de konklusioner,
der passer ind i vore egne meninger. Eller vi heg-
ler »modpartens« synspunkter igennem med
populære og fyndige virkemidler, der blot skøjter
henover det, diskussionen handler om, det vi
egentlig burde sige til hinanden.
Det er nok en af grundene til, at vi nu helt kon-
kret skælder hinanden ud for racisme. Og i for-
søget på oprigtigt at tale imod racisme, skriver en
debattør alligevel »Kære grønlændere« over én
kam...
Det er vigtigt, at vi i den daglige kommunikati-
on med hinanden ikke lægger vore medmenne-
sker ord i munden, men lytter til, hvad de siger -
eller måske endnu bedre - hvad de mener.
HJEMMESTYRET vil ikke udlevere en under-
søgelsesrapport om afskedigelsen af handelssko-
leforstander John Philip, Nuuk. Ikke engang til
ham selv. Det meddelte direktør Solja i Olav-
stovu, Hjemmestyrets Sekretariat, allerede i sid-
ste AG, og nu har vi kigget på hendes argumen-
ter, der tilsyneladende er i orden. I alt fald på
papiret.
Det er nemlig sådan, at hvis et dokument skal
bruges i en retssag, kan det nægtes udleveret,
selvom det i øvrigt omfattes af reglerne for
aktindsigt eller offentlighed i forvaltningen. Det
har vi skrevet en artikel om på side 4.
Nu er det bare sådan, at den uvildige under-
søgelse af den famøse afskedigelsessag blev
igangsat for at skaffe landsstyret klarhed over,
hvordan denne sag var forvaltet. John Philip blev
orienteret herom og har i øvrigt beredvilligt del-
taget i undersøgelsen i forventning om, at den vil-
le redegøre for forholdene, sætte tingene på plads
og skaffe både ham og handelsskolen i arbejds-
tøjet igen.
John Philip har ikke været klar over, at han
udtalte sig med henblik på en fremtidig retssag.
Han ville ikke have medvirket i undersøgelsen
med samme beredvillige iver, hvis han havde
anet, at undersøgelsen skulle indgå i en retssag
imod ham. Så havde han nok vejet sine ord noget
anderledes.
Undersøgelsen er sat i gang for at skabe klar-
hed. Nu efterlader sagen et forplumret indtryk.
Hvad er det, denne undersøgelse afslører, som
John Philip ikke må vide noget om? Og hvorfor
må offentligheden, der har fulgt sagen på tæt
hånd, ikke få den forklaring, som undersøgelsen
var annonceret til at skulle give.
REJEFISKERIET fik en slem begmand i går. På
side tre kan du læse om biologernes anbefaling af
en TAC (højst tilladte fangst), der er 5.000 tons
lavere end normalt.
Sidste år var der ellers stor optimisme, fordi
biologerne mente at have konstateret en tydelig
stabilisering i rejesituationen. Tilbagegangen var
øjensynlig bremset, og det så ud til, at de fangst-
mængder, man var landet på, ikke havde indfly-
delse på bestandene.
Men det er gået anderledes. På ét år er der alli-
gevel sket en negativ udvikling, som måske ikke
er alarmerende, men alligevel vidner om, at det er
godt at »samle lidt på kistebunden, inden man
begynder at investere«.
Det er vel sådan med biologien, som det er med
økonomien, at det er farligt at blive for kry ved
den første medvind. Det er godt nok, at en virk-
somhed begynder at give overskud, men der skal
mere til, hvis de dårlige tider har stået på længe,
egenkapitalen er udhulet og likviditeten anstrengt.
Der skal adskillige gode år til, før en udpint
virksomhed har hår nok på brystet til at satse på
ekspansion. Det samme gælder vel med rejebe-
standene. Vi må fortsætte vor »forsigtige økono-
miske politik« også indenfor biologien, før vi
øger beskatningen af ressourcerne.