Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 27.11.1997, Blaðsíða 13

Atuagagdliutit - 27.11.1997, Blaðsíða 13
Nr. 92 • 1997 13 £a aj&ap'c/é/'a £/£ GRØNLANDSPOSTEN Ilinniarfissuarmi atuartut aamma pattannermik organist Jonathan Petersen-imit ilinniartirmeqarput. Pikkorinnerit sapaatit akunneranut marloriarlutik pikkorlunnerillu ataasia- annarlutik iliniartinneqartarlutik. De studerende på Ilinniarfissuaq fik undervisning i klaverspil af organist Jonathan Petersen. Organisten delte sine elever op i to hold. De bedst egnede fik undervisning to gange ugentligt, mens de mindre skrappe måtte nøjes med én gang om ugen. hvoraf de tre var beboet af ti elever. Eleverne skulle for- uden deres skolegang også selv sørge for opvarmning af kakkelovne, hente vand og natrenovation. - Når vi om vinteren i rigtig koldt vejr stop op om morge- nen, var vandet, som vi skulle vaske os i frossent. Maden var ikke luksus - Den anden verdenskrig fik stor indflydelse for samfundet. Man kunne mærke nedtrykt- heden, fordi de danske em- bedsmænd og grønlændere, der havde familie i Danmark, ikke havde forbindelse med den. - Krigen havde også indfly- delse på maden, da madvarer blev rationeret. På seminariet var der kun mad til dagen og vejen, og vi måtte ind imellem gå sultne i seng. Vi måtte hel- ler ikke tage mad med os til sovesalen. - Klokken halv otte fik vi havregrød, og en skive rug- brød med margarine. Til det store frikvarter klokken 11,25 fik vi the og en skive sammen- klappet rugbrød. Klokken 13,35 fik vi varm mad. - Vi så altid frem til fre- dagen, hvor vi fik alke, og af anden mad fik vi blandt andet øllebrød, grød med rosiner, torsk eller får. Når fårekødet var friskt smagte det pragt- fuldt, men dengang var der jo ingen fryser, og som tiden gik blev maden mindre og mindre appetitvækkende. Engang da vi skulle have får, var der ingen af os, der kunne få en bid ned, fordi det var så ulæk- kert. Om aftenen fik vi the og rugbrød serveret. - Til theen kunne vi få en skefuld sukker, og ikke mere. Der var nogle af os, der und- lod at komme sukker i theen, og i stedet hamstrede sukke- ret, som vi så tog med til vore bekendt i byen, så vi kunne få en portion alke. Sædvanligvis er et par sider nok til et torsdagsinterview, men det sker, at vort »offer« har så meget på hjerte og for- tæller på en måde, der gør stoffet til reel historeskriv- ning, at vi må vælge at fortsætte næste gang. Sådan er det med Ulrik Møller. Naturligvis kunne vi begynde at skære groft ned i hans for- tælling, men hvad skulle det egentlig være? Og han har meget mere i ærmet: For eksempel fra seminarietiden, fra sit arbejde som kateket og fra hans utallige oplevelser som præst mange steder i Grønland. Derfor fortsætter vi med Ulrik Møllers beretnin- ger næste torsdag. Maniitsumi 1967-imi palasinngorlaat De nyordinerede præster står sammen med qeqaqatigaat provst Jens Kristian Chemnitz provst Jens Kristian Chemnitz og biskop Ole aamma biskop Ole Berthelsen. Berthelsen 1942-imi Ulrik Møller llinniarfissitarmi atudlerami siiillermeerliuii ilaquttaininut Napasumiitlunut ukiut marluk qaangiuttut tikeraarsinnaavoq. 11942påbegyndte Ulrik Møller sin uddannelse på. Ilinniarfissuaq. Han kunne først komme hjem på besøg hos familien i Napasoq to år efter. Siornatigut angallanneq Nunatsinni pisariunerugal- lannat ukiumerani Muniitsup pigisaani angalanissaq ajomakusoortarpoq, laanuilu nunaqarfiit tikinneqa- juitsuullutik. Det har ikke været let tidligere at sejle til Maniitsoqs bygder om vinteren. Derfor levede befolkningen i de tre bygder meget isoleret. ULRIK MØLLER iiKl 1.1:1 Mlliil l iH-f W 1 IT fijl ‘assTÉOTOAGATOV —" ________________'V'V ASS7 FOTO AG ARK.V

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.