Atuagagdliutit - 27.11.1997, Qupperneq 13

Nr. 92 • 1997
13
£a aj&ap'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Ilinniarfissuarmi atuartut aamma pattannermik organist
Jonathan Petersen-imit ilinniartirmeqarput. Pikkorinnerit
sapaatit akunneranut marloriarlutik pikkorlunnerillu ataasia-
annarlutik iliniartinneqartarlutik.
De studerende på Ilinniarfissuaq fik undervisning i klaverspil
af organist Jonathan Petersen. Organisten delte sine elever
op i to hold. De bedst egnede fik undervisning to gange
ugentligt, mens de mindre skrappe måtte nøjes med én gang
om ugen.
hvoraf de tre var beboet af ti
elever. Eleverne skulle for-
uden deres skolegang også
selv sørge for opvarmning af
kakkelovne, hente vand og
natrenovation.
- Når vi om vinteren i rigtig
koldt vejr stop op om morge-
nen, var vandet, som vi skulle
vaske os i frossent.
Maden var ikke luksus
- Den anden verdenskrig fik
stor indflydelse for samfundet.
Man kunne mærke nedtrykt-
heden, fordi de danske em-
bedsmænd og grønlændere,
der havde familie i Danmark,
ikke havde forbindelse med
den.
- Krigen havde også indfly-
delse på maden, da madvarer
blev rationeret. På seminariet
var der kun mad til dagen og
vejen, og vi måtte ind imellem
gå sultne i seng. Vi måtte hel-
ler ikke tage mad med os til
sovesalen.
- Klokken halv otte fik vi
havregrød, og en skive rug-
brød med margarine. Til det
store frikvarter klokken 11,25
fik vi the og en skive sammen-
klappet rugbrød. Klokken
13,35 fik vi varm mad.
- Vi så altid frem til fre-
dagen, hvor vi fik alke, og af
anden mad fik vi blandt andet
øllebrød, grød med rosiner,
torsk eller får. Når fårekødet
var friskt smagte det pragt-
fuldt, men dengang var der jo
ingen fryser, og som tiden gik
blev maden mindre og mindre
appetitvækkende. Engang da
vi skulle have får, var der
ingen af os, der kunne få en
bid ned, fordi det var så ulæk-
kert. Om aftenen fik vi the og
rugbrød serveret.
- Til theen kunne vi få en
skefuld sukker, og ikke mere.
Der var nogle af os, der und-
lod at komme sukker i theen,
og i stedet hamstrede sukke-
ret, som vi så tog med til vore
bekendt i byen, så vi kunne få
en portion alke.
Sædvanligvis er et par sider
nok til et torsdagsinterview,
men det sker, at vort »offer«
har så meget på hjerte og for-
tæller på en måde, der gør
stoffet til reel historeskriv-
ning, at vi må vælge at
fortsætte næste gang. Sådan
er det med Ulrik Møller.
Naturligvis kunne vi begynde
at skære groft ned i hans for-
tælling, men hvad skulle det
egentlig være? Og han har
meget mere i ærmet: For
eksempel fra seminarietiden,
fra sit arbejde som kateket og
fra hans utallige oplevelser
som præst mange steder i
Grønland. Derfor fortsætter vi
med Ulrik Møllers beretnin-
ger næste torsdag.
Maniitsumi 1967-imi palasinngorlaat De nyordinerede præster står sammen med
qeqaqatigaat provst Jens Kristian Chemnitz provst Jens Kristian Chemnitz og biskop Ole
aamma biskop Ole Berthelsen. Berthelsen
1942-imi Ulrik Møller llinniarfissitarmi atudlerami
siiillermeerliuii ilaquttaininut Napasumiitlunut ukiut
marluk qaangiuttut tikeraarsinnaavoq.
11942påbegyndte Ulrik Møller sin uddannelse på.
Ilinniarfissuaq. Han kunne først komme hjem på besøg
hos familien i Napasoq to år efter.
Siornatigut angallanneq Nunatsinni pisariunerugal-
lannat ukiumerani Muniitsup pigisaani angalanissaq
ajomakusoortarpoq, laanuilu nunaqarfiit tikinneqa-
juitsuullutik.
Det har ikke været let tidligere at sejle til Maniitsoqs
bygder om vinteren. Derfor levede befolkningen i de
tre bygder meget isoleret.
ULRIK MØLLER
iiKl
1.1:1 Mlliil l iH-f W 1 IT fijl
‘assTÉOTOAGATOV —" ________________'V'V ASS7 FOTO AG ARK.V