Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 27.11.1997, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 27.11.1997, Blaðsíða 2
2 Nr. 92 • 1997 INUIAQATIGIITTUT AVIISI 1861-imi tunngavilemeqartoq Partiilersuulluni politikkimut aningaasaqarnikkullu immikkut arlaannaanulluunniit atanngitsoq GRØNLANDS NATIONALE AVIS Grundlagt 1861 Naqiterisitsisoq Udgiver I Suliffeqarfik imminut piglsoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Gronlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 32 10 83 Fax: 32 54 83 / Fax: 32 31 47 e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl Siulersuisut Arxalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Ib Kristiansen Hans Anthon Lynge Allaffissorneq Administration Jan H, Nielsen (forretningstører) Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl.9-12 og 13-16 Aaqqissuisuuneqarfik Chefredaktion Jens Brønden (akis./ansv.) Laila Ramlau-Hansen (souschef) Aaqqissuisoqarfik Redaktion --------1 Paornånguaq Kleist Thorkild Knudsen Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Vivi Møller-Reimer (ass./foto) Hans-Hendrik Johansen (ass./foto) Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter) Aage Lennert (nuts./oversætter) UtertOK Nielsen (nuts./oversætter) llanngutassiortut Korrespondenter j Nanortalik: Qaqortoq: Narsaq: Paamiut: Maniltsoq: Kangaatsiaq: Qeqertarsuaq: Uummannaq: Taslilaq: Ittoqqortoormiit: Annoncet Annoncer Klaus Jakobsen Paulus Simonsen Johan Egede Karl M. Josefsen Søren Møller Lone Madsen Hans Peter Grønvold Emil Kristensen Simon Jørgensen Jonas Brønlund J Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (00299)32 10 83 Fax: (00299) 32 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Annoncekonsulent i Danmark: Mediacentralen Henriette Trant Tlf. 87 3018 00 Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01 Ulloq tunniussiffissaq klngulleq: Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10 Pisartagaqarneq Abonnement Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m/ Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150424-7 Suliarlnnittut Produktion David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged Naqiterneqarfia Tryk Nunatta naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri Nissik Reklame AtuagasslivikÆsklmo Aviaq K. Hansen Box 929, 3900 Nuuk Fax 32 31 47 J GRØNLANDSPOSTEN ALLAASERISAT PINGASUT NAKORSAP Henning Sloth Pedersen-ip qanit- tukkut allaaserisamik soqutiginarluartumik nas- sippaatigut, Savalimmiuni kviksølv pillugu isum- mernerat pillugu kalaallit isummernerat tunnga- vigalugu uparuaalluni. Ilanngussaa quppemeq 9- miippoq. Henning Sloth Pedersenip erseqqissarpaa al- laaserinnikkami savalimmiormiut misissuinerat suli atuarsimanagu, taamaattorli tamanna tunnga- vigalugu Nunatsinni malitsigisassaanerarlugit oqaaserineqartut uparuassallugit tunngavissaqar- nerarpoq. Henning Sloth Pedersen allaaserisamini erseq- qissumik isummerpoq, tunngavissaqarluartumil- lu isumaqarluni savalimmiormiut misissuinerat tunngavigalugu nammineq nerisassaatitik saper- patigit imaattariaqanngitsoq aamma kalaallit kalaaliminiutitik sapissagaat. Tamanna paasinarluarpoq. Henning Sloth Pe- dersenilli isummani tunngavilersorpai naggue- qatigiit inuit sananeqaatimikkut nerisatik kvik- sølvimik akullit ukiuni tusintilikkaani qulini aki- uussutissaqartikkaat, erseqqissarpaalumi kalaallit tunngavissaqartut, savalimmiormiut piginngi- saannik. Henning Sloth Pedersenittaaq allaaserisaa tun- ngavigalugu paasinarpoq, qanoq ajomaatsigisu- mik kukkusunik isummertoqarsinnaasoq ima- luunniit tunngavissaalatsilluni malitsissanik isummertamerit qanoq ajomaatsigisut. Ilisimatu- sarnerinnarmi taamaattoqanngilaq, aammali oqallittamemi pissutsini maanna atuuttuni saq- qummertoqartarluni. Pingaarutillit oqallisigigaangatsigit - soorlu AG-mi oqalliffimmi - nunarsuarmi sumiiffmni assigiinngitsuni pissutsit aallaaviginiartarpagut, taamaaleriarlutalu iluarisatsinnik nammineq isummatsinnut tulluuttunik isummitsiassaagut. Imaluunniit »akerlitta« isumaat avoqqaarissava- gut isummat nuannarineqartut pikkunartullu ator- lugit, oqallinnermi pineqavissut qarsuataaginnar- lugit, uffa eqqortumik immitsinnut oqarfigisus- saagaluarluta. Tamatumunnga peqqutaagunarpoq assigiinngi- sitsineq pillugu immitsinnut saassuteqattaaratta. Oqallissaarisoq ataaseq assigiinngisitsineq aker- leralugu ilumoorullugu allanniaraluarluni, qule- qutseriasaarpaa »Asasakka kalaallit«, tassa inuia- qatigiit ataatsimut isigalugit... Immitsinnut attaveqaqatigiinnitsinni pingaaru- teqarpoq inoqatigut oqartittannginnissaat, qanorli oqamerat tusamaartariaqarpagut - imaluunniit pitsaanerussaaq - qanoq isumaqarnersut. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUS- SAT Nuummi niuemermik ilinniarfimmi pisor- tap John Philip-ip soraarsinneqamera pillugu mi- sissuinermi nalunaarusiaq tunniukkusunngilaat. Inuttaanulluunniit naamik. Namminersomerusut allattoqarfiani direktør Solja \ Olavstovu AG-mi kingullermili taama nalunaarpoq, maannalu tun- ngavilersuutai qimerlooratsigit paasivarput ajo- quteqanngitsut. Pappiliaannartigulli ajunngilaq. Imaappormi, uppemarsaat eqqartuussivimmi atorneqariataassappat tunniukkumaneqanngit- soorsinnaavoq, naak sulianik takunnissinnaaner- mut imaluunniit pisortat saqqummiussisariaqar- titsinerannut malittarisassanut ilaagaluarluni. Tamanna quppemeq 4-mi allaaseraarput. Imaakkaluarporli, arlaannut attuumassuteqa- ngitsup misissuisitsinera soraarsitsinermut tun- ngasoq, aallartinneqarmat naalakkersuisut paasil- luamiassammassuk suliaq qanoq ingerlanneqar- simanersoq. Tamanna John Philip-imut ilisimat- sitsissutigineqarpoq, taamaattumillu misissuiner- mut akuersaarluni peqataasoq naatsorsuutigalugu pissutsinik qulaajaalluni nassuiaasoqassasoq, taa- maalilluni suut tamarmik inissinniassammata, nammineq niuemermillu ilinniarfik sulinerminni ingerlaqqinniassagamik. John Philip-ip ilisimanngilaa misissuinermi siunertaq tassaasoq eqqartuussisulersuussisoqar- toqassagaluarpat atomeqassasoq. Misissuinermi taama piumassuseqartigaluni ikiuukkusutsigalu- nilu peqataasimassanngikkaluarpoq ilisimagalu- aruniuk misissuineq nammineq eqqartuussisuler- suunneqamissaminut atomeqartussaasoq. Taa- maassimagaluarpat oqaatsinik allatorluinnaq na- lilersorsimassagaluarpai. Paasisaqarluartoqamissaa siunertaralugu mi- sissuineq aallartinneqarpoq. Maannali paasisas- saalluarunnaarpoq. Misissuinermi-una suut paa- sineqarsimasut John Philip-imut paaseqqusaan- ngitsut. Sooruna innuttaasut pisimasumik qani- mut malinnaasimasut paasitinneqamsunngitsut, uffa misissuinermi tamanna siunertaasoq siumut ilimasaarutigineqareersoq. RAAJARNIARNEQ ipassaq puaatsoortinneqa- rujussuarpoq. Quppemeq 3-mi atuameqarsinnaa- voq aalisakkanik misissuisut TAC-mut (pisari- sinnaatitaasut killinga) inassutaat 5.000 tonsinik annikinnerusut. Sioma isumalluartoqaleraluarpoq aalisakkanik misissuisut isumaqaleramik raajaqamera patajaa- tsoq paasisoralugu. Ikiliartomerat unissorinar- poq, pasinarsivorlu pisarisartakkat tulaanneqartut amerlassusaannut sunniuteqarsimanngitsut. Allatulli pisoqarsimavoq. Ukiut ataatsimi ingerlanerani killormut ineriartortoqarsimavoq, mianersorfissaqalersuugunanngikkaluartumik, taamaakkaluartorli paasineqarpoq pitsaasoq pi- saartunngikkallamermi ullunut ajortunut toqqor- silaaqqaartamissaq. Uumassusillit aningaasatulli ipput, mianemar- poq iluatsitsilaaminnguaq siulleq iluatsillugu qu- nusuisaarluni piisaartoqartariaqanngimmat. Pit- saavoq suliffeqarfik sinneqartoortalerpat, ilu- nger someru soqartariaqarporli ullut ajortut sivit- sulersimappata, nammineq aningaasaatit ilan- ngartulerpata akiliisinnaassuserlu ilungersunarsi- lersimappat. Ukiut atugarissaarfiit amerlasariaqarput sulif- feqarfik ajomartoorsimasoq allilerneqamissamut piukkunnarsinnginnerani. Raajaqamertaaq taa- maakkunarluinnarpoq. »Aningaasaqarnikkut mianersortumik politikki« ingerlattariaqarparput, aamma uumasut eqqarsaatigalugit, pisuussutit ilanngartorpal laannginnerini. OM TRE ARTIKLER LÆGE Henning Sloth Pedersen sendte os for nylig et spændende indlæg med en kommentar til nogle af de grønlandske konklusioner, der er dra- get af en kviksølvsundersøgelse på Færøerne. Indlægget er trykt på side 9. Henning Sloth Pedersen understreger, at han i skrivende stund endnu ikke havde læst den færøske undersøgelse, men han fandt alligevel anledning til at gøre op med nogle af de udledte følger for Grønland. Som konklusion på sit indlæg slutter Henning Sloth Pedersen med den klare og velunderbygge- de påstand, at man ikke kan konkludere, at grøn- lændere ikke kan tåle grønlandsk kost, blot fordi en undersøgelse synes at vise, at færinger ikke tåler færøsk kost. Det turde være indlysende nok. Men Henning Sloth Pedersen begrunder det alligevel med inuits genetiske tilpasning til kviksølvholdig føde gen- nem ti tusinder af år og understreger derfor, at grønlænderne har nogle forudsætninger, som færinger ikke har. Henning Sloth Petersens indlæg siger også noget om, hvor let man kan drage forkerte kon- klusioner eller følgeslutninger på et utilstrække- ligt grundlag. Det gælder ikke bare videnskaben, men også den daglige debat, der vedrører forhol- dene her og nu. Når vi drøfter væsentlige ting - for eksempel på debatsiderne i AG - tager vi gladeligt udgangs- punkt i forholdene forskellige steder i verden og drager efter forgodtbefindende de konklusioner, der passer ind i vore egne meninger. Eller vi heg- ler »modpartens« synspunkter igennem med populære og fyndige virkemidler, der blot skøjter henover det, diskussionen handler om, det vi egentlig burde sige til hinanden. Det er nok en af grundene til, at vi nu helt kon- kret skælder hinanden ud for racisme. Og i for- søget på oprigtigt at tale imod racisme, skriver en debattør alligevel »Kære grønlændere« over én kam... Det er vigtigt, at vi i den daglige kommunikati- on med hinanden ikke lægger vore medmenne- sker ord i munden, men lytter til, hvad de siger - eller måske endnu bedre - hvad de mener. HJEMMESTYRET vil ikke udlevere en under- søgelsesrapport om afskedigelsen af handelssko- leforstander John Philip, Nuuk. Ikke engang til ham selv. Det meddelte direktør Solja i Olav- stovu, Hjemmestyrets Sekretariat, allerede i sid- ste AG, og nu har vi kigget på hendes argumen- ter, der tilsyneladende er i orden. I alt fald på papiret. Det er nemlig sådan, at hvis et dokument skal bruges i en retssag, kan det nægtes udleveret, selvom det i øvrigt omfattes af reglerne for aktindsigt eller offentlighed i forvaltningen. Det har vi skrevet en artikel om på side 4. Nu er det bare sådan, at den uvildige under- søgelse af den famøse afskedigelsessag blev igangsat for at skaffe landsstyret klarhed over, hvordan denne sag var forvaltet. John Philip blev orienteret herom og har i øvrigt beredvilligt del- taget i undersøgelsen i forventning om, at den vil- le redegøre for forholdene, sætte tingene på plads og skaffe både ham og handelsskolen i arbejds- tøjet igen. John Philip har ikke været klar over, at han udtalte sig med henblik på en fremtidig retssag. Han ville ikke have medvirket i undersøgelsen med samme beredvillige iver, hvis han havde anet, at undersøgelsen skulle indgå i en retssag imod ham. Så havde han nok vejet sine ord noget anderledes. Undersøgelsen er sat i gang for at skabe klar- hed. Nu efterlader sagen et forplumret indtryk. Hvad er det, denne undersøgelse afslører, som John Philip ikke må vide noget om? Og hvorfor må offentligheden, der har fulgt sagen på tæt hånd, ikke få den forklaring, som undersøgelsen var annonceret til at skulle give. REJEFISKERIET fik en slem begmand i går. På side tre kan du læse om biologernes anbefaling af en TAC (højst tilladte fangst), der er 5.000 tons lavere end normalt. Sidste år var der ellers stor optimisme, fordi biologerne mente at have konstateret en tydelig stabilisering i rejesituationen. Tilbagegangen var øjensynlig bremset, og det så ud til, at de fangst- mængder, man var landet på, ikke havde indfly- delse på bestandene. Men det er gået anderledes. På ét år er der alli- gevel sket en negativ udvikling, som måske ikke er alarmerende, men alligevel vidner om, at det er godt at »samle lidt på kistebunden, inden man begynder at investere«. Det er vel sådan med biologien, som det er med økonomien, at det er farligt at blive for kry ved den første medvind. Det er godt nok, at en virk- somhed begynder at give overskud, men der skal mere til, hvis de dårlige tider har stået på længe, egenkapitalen er udhulet og likviditeten anstrengt. Der skal adskillige gode år til, før en udpint virksomhed har hår nok på brystet til at satse på ekspansion. Det samme gælder vel med rejebe- standene. Vi må fortsætte vor »forsigtige økono- miske politik« også indenfor biologien, før vi øger beskatningen af ressourcerne.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.