Atuagagdliutit - 27.11.1997, Page 3

Nr. 92 • 1997
3
/fø'a.aø'aø'(/é/rcL É/É
GRØNLANDSPOSTEN
Raajat pisarineqarsinnaasut
5.000 tonsinik ikilineqarlik
Uumasunik ilisimatuut taamatut politikerinut siunnersuuteqarput, sap.
akunnerini aggersuni qaninnerni 1998-imi Kalaallit Nunaata imartaani
qanoq amerlatigisunik raajartoqarnissaanik aalajangiisussanut
NUUK (TK) - Atlantikup
avannaani aalisamermut kat-
tuffimmut Northwest Atlantic
Fisheries Organization-imut
(NAFO) ilisimatuutut siun-
nersuisoqatigiittut atasut poli-
tikerinut siunnersuutigaat,
1998-imi Kalaallit Nunaata
imartaani raajat pisarineqar-
tussat 55.000 tonsit qaanger-
simassanngikkaat - imaluun-
niit 1997-imi pisarineqarsin-
naasunit tamakkiisunit 5.000
tonsinik ikinnerussallutik,
1997-imi 60.000 tonsit pisas-
siissutigineqarsimammata.
Taamatut siunnersuuteqar-
neq pivoq ilisimatuutut siun-
nersuisoqatigiit NAFO-mut
atasut 14. novemberimiit 17.
novemberimut Halifax-imi
Canada-miittumi ataatsimiin-
neranni - pingasunngormallu
ullaap’tungaa tusagassiortu-
nik katersortitsinermi Pin-
ngortitaleriffimmiit saqqum-
miunneqarput tamakkiisumik
pisassat ikilineqamissaat pil-
lugu ilisimatuut tunngaviler-
suutaat.
Tunumi raajamiameq pillu-
gu siunnersuuteqameq allan-
nguuteqanngilaq. Tamatuma-
ni uumasunik ilisimatuut si-
unnersuutigaat 1998-imi pis-
assat tamakkiisut allanngor-
tinneqaratik 5.000 tonsinik
amerlassuseqassasut - raajar-
niartarfik Island-ip imartaanut
attuumasoq ilanngullugu.
Tupaallannartutut isigine-
qarsinnaavoq ilisimatuut si-
unnersuuteqarmata 1998-imi
raajat pisassat tamakkiisut
ikilisinneqamissaannik. Sior-
na novemberimi ilisimatuut
taakku raajat qanoq amerlati-
ginerannik naliliinerminni o-
qaatigaat raajat »ikiliartorun-
naaratillu amerliartunngit-
sut«. Maannakkulli ilisima-
tuut siunnersuuteqarput oqaa-
tigisariaqarlugu »raajat amer-
lassusiat ernumanartoqar-
toq«. Qaammatit aqqaneq-
marluk ingerlaneranni isum-
mernerup allanngornerujus-
sua tupinnarpoq.
1990-imeersut
Sioma uumasunik ilisimatuut
oqaluttuaraat 1998-imi raajar-
niamissami apeqqutaassasoq
raajat 1990-imi tukertut qa-
noq amerlatiginisssaat. 1998-
imi pisassat soqutiginassap-
put, tassami raajat amavian-
ngortussaammata, taamalu a-
merliartoqqilissallutik. 1990-
imi raajat tukertut amerlasi-
maqimmata siorna uumasu-
nik ilisimatuut naatsorsuuti-
gaat raajat tukertut amerleria-
rumaartut - taamalu raajat pi-
sassat amerleriassallutik.
1998-imut ilisimatuut siun-
nersuuteqarnerminni allap-
put, ilisimatuut naatsorsuuti-
gigaat »1998-imi amavissat
ikileriarumaartut«, aammalu
1991-imi 1993-imilu tukertut
1996-imi nalilemeqartut ag-
guaqatigiissitsinermi amerla-
nerusutut, maannakkut nali-
lerneqartariaqartut »aggua-
qatigiissitsinermi angeqati-
giittut imaluunniit minneru-
laartut. Taamaattumik naat-
sorsuutigineqartariaqartoq
1998-imi arnavissat anguti-
vissallu angisuut aalisarne-
qarsinnaasut ikinerussasut«.
Taamaattumik ilisimatuut
siunnersuuteqarnerminni o-
qaaseqaateqamerminni allap-
put »ukiuni aggersuni pisas-
sat tamakkiisut ikilineqamis-
saat pisariaqartoq«, raajat iki-
liartorunnaassanngippata.
Politikerit
Maannakkullu politikerit
apeqqutaalerput uumasunik
ilisimatuut qanoq amerlatigi-
sunik pisaqartoqarnissaanik
siunnersuutaat malikkuma-
neraat. Uumasunik ilisima-
tuut inassutaat innersuussu-
taannaapput, politikerillu o-
qartussaapput pisassat qanoq
amerlatiginissaannik aalaja-
ngersaanissami. Tamatuma-
nili eqqarsaatigineqartaria-
qarpoq naalakkersuisut angu-
niarmassuk aalisameq piniar-
nerlu »nungusaataanngit.su-
mik pissasoq«, inuiaqatigiillu
aningaasarsiornerat eqqar-
saatigalugu qularnaameqas-
sasoq siunissaq ungasineru-
soq eqqarsaatigalugu annertu-
nerpaamik iluanaarniarnis-
saq.
lllua’tungaanilu inuussutis-
sarsiornermi soqutigisat an-
nertoorujussuit eqqarsaatigi-
sariaqarput - tassunga ilan-
ngullugu aappaagu aalisartut
iluanaaruteqarnissaat, aam-
mali eqqarsaatigalugu Royal
Greenland A/S-ip suliassa-
qartitsinissaa iluanaaruteqar-
nissaalu.
Tamakkiisumik pisassat
qanoq amerlatiginissaat pillu-
gu Naalakkersuisut ungasin-
ngitsukkut aalajangiinialerpa-
ta Aalisamermut siunnersui-
sunit inassutit aamma ilaas-
sapput, tassanilu KNAPK
aamma APK sinniisuutitaqar-
put.
Ikileriartut
Raajat qanoq amerlatigine-
rannik misissuinermi paasine-
qarpoq raajat ikileriarsimasut,
aammalu raajat angisuut iki-
leriarsimallutik. Ilanngullugu
naatsorsuutigineqarpoq raajat
arnavissat angutivissallu a-
ngisuut aalisameqarsinnaasut
1998-imi aamma ikileriaru-
maartut, ilisimatuut siunner-
suuteqamerminni allapput.
Pirmgortitaleriffimmi aalisakkanik misissuisut Nunatta eqqaani 1998-imi
raajartassanut inassutertik pingasunngornerup ullaavata tungaani saqqum-
miuppaat. lnassutigaat aappaagu TAC 55.000 tonsinut appartinneqassasoq.
Biologerne ved Grønlands Naturinstitut fremlagde onsdag formiddag deres
rådgivning for fangst af rejer ved Grønland for 1998. Anbefalingen er, at
TAC'en sænkes til 55.000 tons næste år.
TAC'en for rejer bør sænkes med 5.000 tons
Det er biologernes råd til politikerne, der i løbet af de nærmest kommende uger, skal fastsætte hvor mange rejer der
må fanges i grønlandsk farvand i 1998
NUUK (TK) - Det videnska-
belige Råd under Northwest
Atlanctic Fisheries Organiza-
tion (NAFO) anbefaler over
for politikerne, at fangsterne
af rejer i grønlandsk farvand i
1998 ikke overstiger 55.000 -
eller 5.000 tons mindre end
den totalt tilladte fangst
(TAC’en) i 1997, der var på
60.000 tons.
Rådgivningen blev fastlagt
på et møde i Det videnskabe-
lige Råd under NAFO i Hali-
fax i Canada fra den 14.-17.
november - og på et presse-
møde onsdag formiddag
fremlagde Grønlands Natu-
rinstitut baggrunden for bio-
logernes anbefaling af en ned-
sættelse af TAC’en.
Der er ingen ændring i
rådgivningen for rejefiskeriet
ved Østgrønland. Her anbe-
falder biologerne, at der i
1998 uforandret fastsættes en
TAC på 5.000 tons - inklusiv
det tilstødende islandske
område.
Fald i biomassen
De samlede oplysninger om
rejeressourcens tilstand viser
et fald i biomassen, ligesom
der er færre store rejer. Desu-
den forventes det, at rekrutte-
ringen til gruppen af hunrejer
vil falde i 1998, hvilket bety-
der færre hunner og store han-
ner, der er til rådighed for
fiskeriet, skriver biologerne i
deres indstilling.
Umiddelbart kan det virke
overraskende at biologerne
for 1998 anbefaler en nedsæt-
telse af TAC’en. Da de sam-
me biologer i slutningen af
november sidste år fremlagde
deres vurdering af bestanden
vurderede de, at bestanden af
rejer »havde stabiliseret sig«.
Nu hedder det i rådgivningen,
at biologerne er nødt til at
udtrykke »alvorlig bekymring
for bestandens tilstand«.
Noget af et skift på 12 måne-
der.
1990-årgangen
Sidste år fortalte biologerne,
at fiskeriet i 1998 vil afhænge
af den relativt stærke årgang
af rejer fra 1990. Bestanden
vil i 1998 være kommercielt
interessant, fordi årgangen
skifter køn til hunner, og der
dermed kommer gang i repro-
duktionen. I og med det var
en stærk årgang, forventede
biologerne sidste år en stærk
rekruttering - og dermed en
stabilisering af bestanden.
I rådgivningen for 1998
hedder det nu, at biologerne
forventer »en relativ lav
rekruttering til hungruppen i
1998«, ligesom årgangene fra
1991 til 1993, deri 1996 blev
vurderet til at være større end
gennemsnittet, nu vurderes
»til at være på eller under
gennemsnitlig størrelse. Der
forventes derfor at være færre
hunne og store hanner til
rådighed for fiskeriet i 1998«.
Derfor kan det - skriver
biologerne i en kommentar til
deres rådgivning - »blive nød-
vendigt med yderligere
reduktion af fangster og TAC
i de kommende år«, hvis sta-
tus for bestanden ikke forbed-
res.
Nu er det op til
politikerne
Det er nu op til politikerne om
de vil følge det råd de har fået
af biologerne for den højest
tilladte fangst. Biologernes
anbefaling er alene vejleden-
de, og politikerne har kome-
petence til at fastsætte den
kvote de vil. Dette skal dog
holdes op mod landsstyrets
mål om, at fiskeri og fangst
skal foregå på et »bæredygtigt
grundlag«, og at der samfund-
søkonomisk skal sikres det
størst mulige kommercielle
udbytte på lang sigt.
På den anden side står der
så også nogle meget store
erhvervspolitiske interesser
på spil - herunder fiskernes
indtjening næste år, men også
beskæftigelse og indtjening
hos Royal Greenland A/S.
Når landsstyret i løbet af
meget kort tid træffer sin
beslutning om den endelige
fastsættelse af TAC’en vil der
på deres bord desuden ligge
en anbefaling fra Fiskerirådet,
hvor både KNAPK og APK
er repræsenteret.
ASSJ FOTO: VMR