Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 27.11.1997, Page 3

Atuagagdliutit - 27.11.1997, Page 3
Nr. 92 • 1997 3 /fø'a.aø'aø'(/é/rcL É/É GRØNLANDSPOSTEN Raajat pisarineqarsinnaasut 5.000 tonsinik ikilineqarlik Uumasunik ilisimatuut taamatut politikerinut siunnersuuteqarput, sap. akunnerini aggersuni qaninnerni 1998-imi Kalaallit Nunaata imartaani qanoq amerlatigisunik raajartoqarnissaanik aalajangiisussanut NUUK (TK) - Atlantikup avannaani aalisamermut kat- tuffimmut Northwest Atlantic Fisheries Organization-imut (NAFO) ilisimatuutut siun- nersuisoqatigiittut atasut poli- tikerinut siunnersuutigaat, 1998-imi Kalaallit Nunaata imartaani raajat pisarineqar- tussat 55.000 tonsit qaanger- simassanngikkaat - imaluun- niit 1997-imi pisarineqarsin- naasunit tamakkiisunit 5.000 tonsinik ikinnerussallutik, 1997-imi 60.000 tonsit pisas- siissutigineqarsimammata. Taamatut siunnersuuteqar- neq pivoq ilisimatuutut siun- nersuisoqatigiit NAFO-mut atasut 14. novemberimiit 17. novemberimut Halifax-imi Canada-miittumi ataatsimiin- neranni - pingasunngormallu ullaap’tungaa tusagassiortu- nik katersortitsinermi Pin- ngortitaleriffimmiit saqqum- miunneqarput tamakkiisumik pisassat ikilineqamissaat pil- lugu ilisimatuut tunngaviler- suutaat. Tunumi raajamiameq pillu- gu siunnersuuteqameq allan- nguuteqanngilaq. Tamatuma- ni uumasunik ilisimatuut si- unnersuutigaat 1998-imi pis- assat tamakkiisut allanngor- tinneqaratik 5.000 tonsinik amerlassuseqassasut - raajar- niartarfik Island-ip imartaanut attuumasoq ilanngullugu. Tupaallannartutut isigine- qarsinnaavoq ilisimatuut si- unnersuuteqarmata 1998-imi raajat pisassat tamakkiisut ikilisinneqamissaannik. Sior- na novemberimi ilisimatuut taakku raajat qanoq amerlati- ginerannik naliliinerminni o- qaatigaat raajat »ikiliartorun- naaratillu amerliartunngit- sut«. Maannakkulli ilisima- tuut siunnersuuteqarput oqaa- tigisariaqarlugu »raajat amer- lassusiat ernumanartoqar- toq«. Qaammatit aqqaneq- marluk ingerlaneranni isum- mernerup allanngornerujus- sua tupinnarpoq. 1990-imeersut Sioma uumasunik ilisimatuut oqaluttuaraat 1998-imi raajar- niamissami apeqqutaassasoq raajat 1990-imi tukertut qa- noq amerlatiginisssaat. 1998- imi pisassat soqutiginassap- put, tassami raajat amavian- ngortussaammata, taamalu a- merliartoqqilissallutik. 1990- imi raajat tukertut amerlasi- maqimmata siorna uumasu- nik ilisimatuut naatsorsuuti- gaat raajat tukertut amerleria- rumaartut - taamalu raajat pi- sassat amerleriassallutik. 1998-imut ilisimatuut siun- nersuuteqarnerminni allap- put, ilisimatuut naatsorsuuti- gigaat »1998-imi amavissat ikileriarumaartut«, aammalu 1991-imi 1993-imilu tukertut 1996-imi nalilemeqartut ag- guaqatigiissitsinermi amerla- nerusutut, maannakkut nali- lerneqartariaqartut »aggua- qatigiissitsinermi angeqati- giittut imaluunniit minneru- laartut. Taamaattumik naat- sorsuutigineqartariaqartoq 1998-imi arnavissat anguti- vissallu angisuut aalisarne- qarsinnaasut ikinerussasut«. Taamaattumik ilisimatuut siunnersuuteqarnerminni o- qaaseqaateqamerminni allap- put »ukiuni aggersuni pisas- sat tamakkiisut ikilineqamis- saat pisariaqartoq«, raajat iki- liartorunnaassanngippata. Politikerit Maannakkullu politikerit apeqqutaalerput uumasunik ilisimatuut qanoq amerlatigi- sunik pisaqartoqarnissaanik siunnersuutaat malikkuma- neraat. Uumasunik ilisima- tuut inassutaat innersuussu- taannaapput, politikerillu o- qartussaapput pisassat qanoq amerlatiginissaannik aalaja- ngersaanissami. Tamatuma- nili eqqarsaatigineqartaria- qarpoq naalakkersuisut angu- niarmassuk aalisameq piniar- nerlu »nungusaataanngit.su- mik pissasoq«, inuiaqatigiillu aningaasarsiornerat eqqar- saatigalugu qularnaameqas- sasoq siunissaq ungasineru- soq eqqarsaatigalugu annertu- nerpaamik iluanaarniarnis- saq. lllua’tungaanilu inuussutis- sarsiornermi soqutigisat an- nertoorujussuit eqqarsaatigi- sariaqarput - tassunga ilan- ngullugu aappaagu aalisartut iluanaaruteqarnissaat, aam- mali eqqarsaatigalugu Royal Greenland A/S-ip suliassa- qartitsinissaa iluanaaruteqar- nissaalu. Tamakkiisumik pisassat qanoq amerlatiginissaat pillu- gu Naalakkersuisut ungasin- ngitsukkut aalajangiinialerpa- ta Aalisamermut siunnersui- sunit inassutit aamma ilaas- sapput, tassanilu KNAPK aamma APK sinniisuutitaqar- put. Ikileriartut Raajat qanoq amerlatigine- rannik misissuinermi paasine- qarpoq raajat ikileriarsimasut, aammalu raajat angisuut iki- leriarsimallutik. Ilanngullugu naatsorsuutigineqarpoq raajat arnavissat angutivissallu a- ngisuut aalisameqarsinnaasut 1998-imi aamma ikileriaru- maartut, ilisimatuut siunner- suuteqamerminni allapput. Pirmgortitaleriffimmi aalisakkanik misissuisut Nunatta eqqaani 1998-imi raajartassanut inassutertik pingasunngornerup ullaavata tungaani saqqum- miuppaat. lnassutigaat aappaagu TAC 55.000 tonsinut appartinneqassasoq. Biologerne ved Grønlands Naturinstitut fremlagde onsdag formiddag deres rådgivning for fangst af rejer ved Grønland for 1998. Anbefalingen er, at TAC'en sænkes til 55.000 tons næste år. TAC'en for rejer bør sænkes med 5.000 tons Det er biologernes råd til politikerne, der i løbet af de nærmest kommende uger, skal fastsætte hvor mange rejer der må fanges i grønlandsk farvand i 1998 NUUK (TK) - Det videnska- belige Råd under Northwest Atlanctic Fisheries Organiza- tion (NAFO) anbefaler over for politikerne, at fangsterne af rejer i grønlandsk farvand i 1998 ikke overstiger 55.000 - eller 5.000 tons mindre end den totalt tilladte fangst (TAC’en) i 1997, der var på 60.000 tons. Rådgivningen blev fastlagt på et møde i Det videnskabe- lige Råd under NAFO i Hali- fax i Canada fra den 14.-17. november - og på et presse- møde onsdag formiddag fremlagde Grønlands Natu- rinstitut baggrunden for bio- logernes anbefaling af en ned- sættelse af TAC’en. Der er ingen ændring i rådgivningen for rejefiskeriet ved Østgrønland. Her anbe- falder biologerne, at der i 1998 uforandret fastsættes en TAC på 5.000 tons - inklusiv det tilstødende islandske område. Fald i biomassen De samlede oplysninger om rejeressourcens tilstand viser et fald i biomassen, ligesom der er færre store rejer. Desu- den forventes det, at rekrutte- ringen til gruppen af hunrejer vil falde i 1998, hvilket bety- der færre hunner og store han- ner, der er til rådighed for fiskeriet, skriver biologerne i deres indstilling. Umiddelbart kan det virke overraskende at biologerne for 1998 anbefaler en nedsæt- telse af TAC’en. Da de sam- me biologer i slutningen af november sidste år fremlagde deres vurdering af bestanden vurderede de, at bestanden af rejer »havde stabiliseret sig«. Nu hedder det i rådgivningen, at biologerne er nødt til at udtrykke »alvorlig bekymring for bestandens tilstand«. Noget af et skift på 12 måne- der. 1990-årgangen Sidste år fortalte biologerne, at fiskeriet i 1998 vil afhænge af den relativt stærke årgang af rejer fra 1990. Bestanden vil i 1998 være kommercielt interessant, fordi årgangen skifter køn til hunner, og der dermed kommer gang i repro- duktionen. I og med det var en stærk årgang, forventede biologerne sidste år en stærk rekruttering - og dermed en stabilisering af bestanden. I rådgivningen for 1998 hedder det nu, at biologerne forventer »en relativ lav rekruttering til hungruppen i 1998«, ligesom årgangene fra 1991 til 1993, deri 1996 blev vurderet til at være større end gennemsnittet, nu vurderes »til at være på eller under gennemsnitlig størrelse. Der forventes derfor at være færre hunne og store hanner til rådighed for fiskeriet i 1998«. Derfor kan det - skriver biologerne i en kommentar til deres rådgivning - »blive nød- vendigt med yderligere reduktion af fangster og TAC i de kommende år«, hvis sta- tus for bestanden ikke forbed- res. Nu er det op til politikerne Det er nu op til politikerne om de vil følge det råd de har fået af biologerne for den højest tilladte fangst. Biologernes anbefaling er alene vejleden- de, og politikerne har kome- petence til at fastsætte den kvote de vil. Dette skal dog holdes op mod landsstyrets mål om, at fiskeri og fangst skal foregå på et »bæredygtigt grundlag«, og at der samfund- søkonomisk skal sikres det størst mulige kommercielle udbytte på lang sigt. På den anden side står der så også nogle meget store erhvervspolitiske interesser på spil - herunder fiskernes indtjening næste år, men også beskæftigelse og indtjening hos Royal Greenland A/S. Når landsstyret i løbet af meget kort tid træffer sin beslutning om den endelige fastsættelse af TAC’en vil der på deres bord desuden ligge en anbefaling fra Fiskerirådet, hvor både KNAPK og APK er repræsenteret. ASSJ FOTO: VMR

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.