Atuagagdliutit - 27.11.1997, Qupperneq 6

6
Nr. 92 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
Thulemi pisimasuni USA-p
isorineqamera kinguneqassaaq
Illersornissamut isuamqatigiissutip isumaqatigiinniutigeqqinneqarnissaa
Folketingimi oqallisaassaaq
All. Chr. Schultz-Lorentzen
Illersornissamut isumaqati-
giissummi 1951-imeersumi
amerikamiut Thule-mi sak-
kutooqamikkut sammisaqar-
nissaannik akuersisoq piaar-
tumik isumaqatigiinniutigi-
neqartariaqarpoq. Tamatuma-
ni namminersornerullutik
oqartussat peqataatinneqarta-
riaqarlutik.
Folketingimi partiit SF
aamma Enhedslisten isuma-
qarput, saqqummiunneqa-
reersoq amerikamiut martsi-
mi akuerineqarnatik Pituffiup
avataani sikumi mittarfiliule-
raluallarmata - Nunatsinni
aaffanniartarfiit pingaarner-
saasa ilaata qeqqani.
SF aamma Enhedslisten
politikkikkut piumasaqaan-
nanngillat, aammali piumasa-
qaatitut siunnersuummik Fol-
ketingimi saqqummiussassa-
mik suliaqareerlutik. Partiit
marluullutik illersornissamut
ministerip Hans Hækkerup-ip
(S) ippassigami Folketingip
Illersornissamut Ataatsimiiti-
taliaanut nassuiaateqarnera
naammaginngilaat, tassu-
ngassaaq konservativ-it, radi-
kale-t, Enhedslisten SF-il-
luunniit illersornissamut mi-
nisteri isumaqatiginngilaat
oqarmat, amerikamiut ajortu-
mik siunertaqamatik iliorsi-
masut.
Hans Hækkerup ataatsimii-
titaliamut nassuiaavoq iller-
sornissamut qullersaqarfik
qinnuigisimallugu paasissu-
tisseeriaatsimik suliniute-
qaqqullugit Qaanaap kommu-
niarmiut Pituffimmiullu ilisi-
matinneqartartussanngorlugit
taavani sulerisoqarneranik.
Oqaluttuarportaaq nalunaaru-
sioriaaseq pitsanngortinne-
qassasoq, amerikamiut siunis-
sami paasissutissiisarlutik nu-
natta silaannaani timmisartu-
lissagaangamik, tamannalu
siumut kalerriunneqartassaaq
nal. ak. 72-it sioqqullugit.
Kiisalu Kangilinnguani sak-
kutooqarfiup Namminersor-
nerullutik Oqartussat pitsaa-
nerusumik ilisimatittassavaa.
Tamakkuli Enhedslisten-ip
aamma SF-ip naammagin-
ngilaat.
Isumaqatiginninniarneq
- Illersornissamut isumaqati-
giissutip isumaqatiginninniu-
tigineqarnissaa pisariaqarpoq,
imaassinnaanngilarmi nunap
killeqarfii pillugit ajomartor-
siutigineqartut annertuneru-
sumik oqallisigineqannginne-
ri. USA-p ilisimasariaqarpaa
illersornissamut isumaqati-
giissut eqquutsinniarlugu
suliniuteqamerusariaqaramik,
Villy Søvndal (SF) oqarpoq,
nangillunilu:
- Kalaallit namminneq
1951-imi isumaqatigiinniaqa-
taanngillat, tunngaviusumillu
isumaqaratta Namminersor-
nerullutik Oqartussat nam-
minneq nunagisaminni suso-
qameranut sunniuteqartaria-
qartut isumaqatigiinniaqqit-
toqamissaa pissusissamisoor-
poq. Isumakulunnarpoq
maanna Thulemi sammisat
marlunngomeri.
- Naalagaaffeqatigiinneq
atatiinnarusupparput, taa-
maattumik aaqqiagiinngin-
nerit taama amerlatigisut isu-
makulunnarput, qallunaat
amerikamiullu inuiaqatigiin-
nut kalaallinut torersumik ili-
orsinnaanatik, Villy Søvndal
oqarpoq.
SF aamma Enhedslisten
siunnersuutertik Folketingimi
amerlanerussuteqartut isuma-
qatiginissaat naatsorsuutigi-
sinnaanngilaat. Naalakkersui-
sut namminneq illersomissa-
mut ministerertik akerlilema-
vianngilaat, naatsorsuutigin-
eqarsinnaanngilarlu illersomis-
samut isumaqatigiissutip isu-
maqatiginninniutigeqqinnissaa
talerperliit tapersersussagaat.
- Siunnersuulli saqqummi-
utilerparput. Tinnersaariner-
put aalajangiusimaniarlugu,
taamaalillutik amerikamiut
| ileqqorinnerulemissaat angu-
j niarlutigu. Maannakkut an-
nertunerpaat sunniuteqarfigi-
sinnaavagut, Villy Søvndal
isumaqarpoq.
Kritik af USA i Thulesag
skal have konsekvenser
Krav om genforhandling af forsvarsaftale på Folketingets dagsorden
Af Chr. Schultz-Lorentzen
Forsvarsaftalen fra 1951, der
tillader amerikanske, militære
aktiviteter på Thulebasen, bør
genforhandles snarest. Og det
skal ske med repræsentanter
fra det grønlandske hjemme-
styre ved forhandlingsbordet.
Det mener de to Folke-
tingspartier SF og Enhedsli-
sten, efter det er kommet
frem, at amerkanerne uden
tilladelse i marts var ved at
anlægge en islandingsbane
udenfor forsvarsområdet i Pi-
tuffik - midt i et af Grønlands
vigtigste fangstområder for
hvalrosser.
SF og Enhedslisten nøjes
ikke med en politisk tilkende-
givelse, men har allerede
omsat kravet til et konkret
forslag i Folketinget. De to
partier er ikke tilfredse med
forsvarsminister Hans Hæk-
kerups (S) redegørelse i Fol-
ketingets Forsvarsudvalg for-
leden, hvor hverken de kon-
servative, de radikale, En-
hedslisten eller SF var enige
med forsvarsministeren i, at
amerikanerne handlede i god
tro.
På mødet i Forsvarsudval-
get redegjorde Hans Hækker-
up for, hvordan han har bedt
forsvarskommandoen om at
finde en metode, så Qaanaaq
kommune og beboerne i Pi-
tuffik, får besked om, hvad
der foregår af aktiviteter i
området. Han fortalte også, at
der vil ske en forbedring af
rapporterings-proceduren, så
amerikanerne fremover skal
orientere om, når de flyver ind
i grølandsk luftrum, og det
skal ske med et varsel på 72
timer. Og endelig skal Grøn-
lands kommando holde Hjem-
mestyret bedre orienteret.
Men det er ikke nok for
Enhedslisten og SF.
Genforhandling
nødvendig
- En genforhandling af for-
svarsaftalen er nødvendig,
fordi det er urimeligt, at man
ikke i større omfang dsikute-
rer de terriotale problemer.
USA skal vide, at de må gøre
noget aktivt for at overholde
forsvarsaftalen, siger Villy
Søvndal (SF) og fortsætter:
- Grønlænderne var ikke
selv med til at forhandle 1951-
aftalen, og da vi principielt
mener, at Hjemmstyret skal
have indflydelse på, hvad der
foregår i deres eget land, må
det være på plads med en gen-
forhandling. Det er betænke-
ligt,' at vi nu har to Thulesager.
- Vi ønsker at fastholde
rigsfællesskabet, og derfor er
det bekymrende med de man-
ge konflikter, hvor danskere
og amerikanere ikke opfører
sig ordenligt overfor den
grønlanske befolkning, siger
Villy Søvndal.
SF og Enhedslisten får dog
næppe fleretal for deres for-
slag i Folketinget. Regeringen
vil næppe underkende sin
egen forsvarsminister, og der
er heller ikke store forvent-
ninger til at den borgerlige
fløj vil støtte et forslag om
genforhandling af forsvarsaf-
talen.
- Men nu fremsætter vi for-
slaget. Om ikke andet så for at
fastholde presset, og dermed
tvinge amerikanerne til at
opføre sig ordentligt. Det er nu,
vi kan få det maksimale igen-
nem, mener Villy Søvndal.
Unnussuaq naallugu Katuami atisanik takutitsineq
NUUK(PK) - Nuummi atisaamiarfiup kamippaamiarfi-
ullu Minikkap aaqqissugaanik Katuami atisanik takutit-
sisoqarpoq.
Takutitsineq aallartimmat meeqqat qalipaatigeqisu-
nik atisalersorsimallutik takutitsisunut pisuffissiakkut
uteqattaarput. Assut inequnarput, ilaluunniimmi nukap-
piaqqat ilaat innaallagiatortunik biilerluni takutitsigami,
ilami allaat niviarsiaqqat marluk qimmiaqqanik marlun-
nik pisoqateqarlutik takutitsipput. Meeqqat takutitsine-
rat nuannivippoq.
Meeqqat pereermata inersimasut arnat angutillu atisa-
nik aamma Minikkameersunik takutitsipput. Atisat ta-
kutinneqartut ukiarpalaartuupput nuanneqalutik ilaati-
gullu assut kusanarlutik.
Minikka atisaatiminik takutitsereermat arnat iluatigut
atisaannik Bror og Søstermeersunik takutitsisoqarpoq.
Assut taakku ingasammik angutinit nuannarineqarput.
Ilami allaat Katuap silataaniit isiginnaartoqarluni.
Naggataarutigalugu Great Greenlandip kavaajaliaa-
nik takutitsisoqarpoq nunatsinni aatsaat takutinneqartu-
mik. Kavaajat ilaat kusanaqaat ilaallu alutomaqalutik.
Kavaajalli ilaat eqqumiinnermik kusanartutut taaneqar-
sinnaanngillat.
Atisanik takutisineq inuppassuamit peqataaffigine-
qartoq unnussuaq naallugu ingerlanneqarpoq neriner-
mik aallartinneqarluni.
Ataasinngormat unnuup ingerlanerani nalunaaruti-
gineqarpoq Minikka ukiut qulissaat taamatut atisanik
takutitsinermik aaqqissuisuusoq.
Modeshow hele aftenen i Katuaq NUUK(PK) - Tøj-
og skoforretningen Minikka i Nuuk arrangerede et
modeshow i Katuaq.
Modeopvisningen indledtes med, at børn i farvestrå-
lende tøj gik frem og tilbage på podiet. De var virkelig
søde, og en af drengene havde en fjernstyret legetøjsbil
med, mens to af pigerne gik med et par hundehvalpe.
Indslaget med børnene var en vældig succes.
Efter børnene var det damer og hener, der viste tøj fra
Minikka. Tøjet var god og smagfuld efterårsmode.
Da Minikka havde fremvist sit tøj, blev der vist
undertøj fra Bror og Søster. Denne del af opvisningen
var der stor begejstring for, især fra det mandlige publi-
kum. Der var endda flere, der var med på en kigger uden
for Katuaq.
Til sidst var der premiere på Great Greenlands skind-
kollektion. Nogle af frakkerne var bare flotte, og nogle
var pragtfulde. Andre var dog noget mærkelige og faldt
bestemt ikke i alles smag.
Modeopvisningen, der var stor interesse for, blev ind-
ledt med middag, og showet kørte hele aftenen.
Det er 10. år, Minikka arrangerer modeshow.
ASSJ FOTO: HHJ ASS./ FOTO: HHJ