Atuagagdliutit - 27.11.1997, Side 8

8
Nr. 92 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
Vi er glade og ikke fri
for at være lidt stolte
- sagde prorektor Per Langgård fra Ilisimatusarfik, da
universitetet torsdag modtog 200.000 kr. til forskning i
ledelse i Grønland fra GPL - Grønlands Personale- og
Lederudviklingscenter
NUUK (TK) - Da vi erfarede
at vi havde fået prisen, blev vi
overraskede, men også glade.
Og vi er ikke fri for at være
lidt stolte.
Det sagde prorektor Per
Langgård, da han torsdag på
Ilisimatusarfiks vegne mod-
tog den forskningspris på
200.000 kroner, som GPL -
Grønlands Personale- og
Lederudviklingscenter - net-
op har stiftet. Pengene blev
overrakt af Landstingets for-
mand, Anders Andreasen, der
har påtaget sig hvervet som
protektor for forskningspri-
sen.
- Gennem tildeling af
forskningsprisen til Ilisima-
tusarfik er der skabt den
første nære og synlige kontakt
mellem universitetet og pri-
vate virksomheder, og at der
er behov for forskning inden
for dette område, er indlysen-
de, sagde Anders Andreasen
ved overrækkelsen. Store dele
af samfundslivet vil derfor
utvivlsomt kunne drage for-
del af det projekt der nu
søsættes, ikke mindst Ilisima-
tusarfik.
Skal undersøge
ledelse i Grønland
Grønlands Personale &
Lederudviklingscenter (GPL)
har til formål at opbygge og
videreudvikle kompetencen
hos ledere i Grønland. Det,
GPL håber at få svar på gen-
nem forskningsprojektet, er,
hvad der er karakteristisk for
lederadfærden hos ledere i
Grønland i dag, men ikke
mindst hvilken adfærd, den
ideelle leder skal udvise i
dagens Grønland, for at være
en god leder.
llisamatusarfik skal også
undersøge om der er geogra-
fiske eller andre forskelle i
adfærden hos ledere i Grøn-
land i dag, samt hvilken
adfærd den ideelle leder skal
udvise i år 2008.
Derfor er udgangspunktet i
forskningsprojektet »Ledelse
i Grønland« den , samfunds-
mæssige målsætning om - i
videst muligt omfang - at nyt-
tiggøre egne ressourcer på et
for samfundet bæredygtigt og
perspektivrigt grundlag, hvor
den grønlandske profil er
tydelig, såvel lokalt som i
større sammenhæng,, hedder
det i kommissoriet.
Målsætningen i projektet
bliver i første omgang at få
fast grund under fødderne.
Derfor skal der gives en
beskrivelse af »den aktuelle
og kulturelle baggrund for
adfærden hos ledere i Grøn-
land«.
Bekymret, men...
- Det er dog ikke uden en vis
bekymring, vi tænker på
opgaven. Som det er alminde-
lig kendt er Ilisimatusarfik i
en presset situatiomVi mang-
- llisimatusarfiup nammi-
nersorlutillu inuussutissarsi-
ortut akornanni manna ata-
veqaataavoq qanittor siulleq
ersittorlu, inatsisartut siulit-
taasuat Anders Andreassen
nersomaasiinermi oqarpoq.
- Det er den første nære og
synlige kontakt mellem
universitet og det private
erhvervsliv, sagde
landstingsformand Anders
Andreassen ved
prisoverrækkelsen.
ler medarbejdere, og ikke
mindst mangler vi plads, sag-
de Per Langgård ved priso-
verrækkelsen.
- Det er altså langt fra
sådan, at vi ukritisk har påta-
get os opgaven, men fordi vi
mener det er en vigtig opga-
ve, og fordi vi har en langt
mere detaljeret viden om de
personer, de kulturer, de
sprog og den historie, som
ledelse udfoldes på baggrund
af. Kort sagt:Vi mener at kun-
ne bidrage med noget væsent-
ligt.
- Som grønlandsk forsk-
ningsinstitution er vi bekym-
rede over den enorme fiugt af
viden fra Grønland, der finder
sted. Både den viden der
befinder sig inde i mennesker,
og den er eksisterer i rappor-
ter og databaser, uden for
Grønland. Derfor ser vi det
som et mål i sig selv, at viden
om Grønland opsamles i
Grønland, sagde Per Lan-
ggård.
Skal være færdig
i efteråret 1998
- Vi er selvfølgelig meget
spændte på resultatet af den
undersøgelse vi nu har sat
igang, siger formanden for
GPL, Per Schor Olsen, der er
personalechef i Grønlandsfly
A/S.
- Universitetet har fået frie
rammer til det videnskabelige
arbejde, inden for det kom-
missorium vi har aftalt. Sam-
tidig har vi aftalt en tidsplan
for forskningsprojektet, hvor
håbet er at undersøgelsen kan
præsenteres i efteråret 1998,
men vi håber samtidig at kun-
ne løfte sløret for nogle af del-
resultaterne af undersøgelsen,
allerede når foreningen holder
direktionsseminar for med-
lemmerne i april/maj 1998,
siger Per Schor Olsen.
- Tupaallapput, soorunami aamma nuannaatsalluta,
pisortap tullia Per Langgård nersornaatisinermi oqarpoq.
- Vi blev noget overraskede, men selvfølgelig også glade,
sagde prorektor Per Langgård ved prisoverrækkelsen.
llisimatusaatissaq nutaaq llisimatusarfiup aallartippaa pingaaruteqarmat.
Universitet har påtaget sig den nye forskningsopgave, fordi den er vigtig.
Nuannaarpugut
tuUuusimaarlutalu
- taama oqarpoq Ilisimatusarfimmi rektorimut
taartaasartoq Per Langgård, ilinniarnertuunngorniarfik
Kalaallit Nunaanni aqutsinerup
ilisimatusarfigineqarnissaanut sisamanngormat 200.000
koruuninik tunineqarmat Sulisut Pisortallu
Ineriartortinnissaannut Isumaginniffimmit
NUUK (TK) - Nersomaam-
mik tunineqamissarput paasi-
gatsigu tuppaallappugut,
aammali nuannaarluta. Aam-
ma tulluusimaanngitsoorsin-
naanngilagut.
Taama oqarpoq rektorimut
taartaasartoq Per Langgård,
Ilisimatusarfik sinnerlugu si-
samanngormat Sulisut Pisor-
tallu Ineriartortinnissaannut
Isumaginniffimmit ilisima-
tusamermut nersornaammik
pilersinneqaqqammersumik
200.000 koruuninik aningaa-
sartalimmik tigusigami. Ani-
ngaasanik tunisisuuvoq Inat-
sisartut siulittaasuat Anders
Andreasen, ilisimatusarner-
mut nersornaammik illersui-
sutut isumaginnikkumasima-
sumit.
- llisimatusarfiup ilisimatu-
samermi nersornaammik tu-
nineqarneratigut ilinniamer-
tuunngomiarfiup namminer-
sortullu suliffeqarfiisa akor-
nanni qanimut ataqatigiinneq
takussaasoq siulleq pilersin-
neqarpoq, tamatumalu tu-
ngaatigut ilisimatusarnissaq
erseqqilluinnarpoq, tunissute-
qamermini Anders Andrea-
sen oqarpoq. Taamaattumik
qularutissaanngitsumik inuia-
qatigiinni amerlasoorpassuit
pilersaarutit pilersinneqartus-
sat iluaqutiginiarsinnaassa-
vaat, minnerunngitsumik Ili-
simatusarfiup.
Misissuisussaq
Sulisut Pisortallu Ineriartor-
tinnissaannut Isumaginniffiup
(SPII) anguniagaraa Kalaallit
Nunaanni pisortat oqartussaa-
nerisa annertusameqamissaa
ineri artort eqqinneqamissaalu.
Ilisimatusamissamik pilersaa-
ruteqamermi SPII-p neriuuti-
gaa, ullumikkut Kalaallit Nu-
naanni pisortat pisortatut qa-
noq periaaseqamersut paasis-
sallugu, minnerunngitsumillu
pisortatut piukkunnartoq ullu-
mikkut Kalaallit Nunaanni
pitsaasumik pisortaassaguni
qanoq takutitsissanersoq.
llisimatusarfiup aamma
misissuiffigissavaa ullumik-
kut Kalaallit Nunaanni pisor-
tat periaaseqarneranni nunap
immikkoortuini imaluunniit
allani sulineq assigiinngissu-
teqartitsinersoq, kiisalu ukioq
2008-mi pisortatut piukkun-
nartoq qanoq periaaseqassa-
nersoq.
Taamaattumik ilisimatusar-
nissami »Kalaallit Nunaanni
aqutsineq« aallaaviuvoq,
»inuiaqatigiit anguniagassaa-
ni - sapinngisamik annertu-
nerpaamik - nammineq ator-
tussat atorlugit iluaqusersui-
nissaq, tamatumani tunnga-
vigalugu inuiaqatigiinnut ilu-
aqutaalluarnissaat siunissaq
eqqarsaatigalugu, kalaallit
malunnaateqamerpaaffissaat,
najugaqarfinni pissutsillu an-
nertunerit eqqarsaatigalugit«,
tunngaviliinermi taama allas-
simavoq.
Pilersaaruteqamermi angu-
niakkat siullersaraat iluamik
tunngavissaqarnissaq. Taa-
maattumik allaaserineqassaaq
»Kalaallit Nunaanni pisortat
kulturikkut tunuliaqutaqar-
nerminni ullumikkut periaa-
sii«.
Emumaneq, kisianni...
- Emumalaarlutali suliassap
ingerlannissaa eqqarsaati-
gaarput. Nalinginnaasumik
ilisimaneqartutut Ilisimatus-
arfik tatineqarsimavoq: Suli-
sussaaleqivugut, minnerun-
ngitsumillu inissaaleqilluta,
Per Langgård nersornaammik
tunniussinermi oqarpoq.
- Taamaattumik emuman-
ngitsoorata suliassaq tigusima-
varput, kisiannili isumaqar-
pugut suliassaq pingaaru-
teqartoq, aammalu inuit, kul-
turit, oqaatsit oqaluttuarisaa-
nerlu erseqqissumik ilisimaga-
tsigit, pisortaanermi periaatsi-
nut tunngaviusut. Naatsumik
oqaatigalugu: Pingaaruteqar-
tunik tunniusseqataasinnaa-
nerput isumaqarfigigatsigu.
- Kalaallit Nunaanni ilisi-
matusarfittut emumassutiga-
arput ilisimasat Kalaallit Nu-
naannit annissorneqarneru-
jussuat. Inuit ilisimasaat aam-
ma Kalaallit Nunaata avataa-
ni nalunaarusiatigut qarasaa-
siatigullu ilisimasat pigine-
qartut. Taamaattumik anguni-
agassatut isumaqarfigaarput
Kalaallit Nunaat pillugu ilisi-
masat Kalaallit Nunaanni ka-
tersomeqamissaat, Per Lang-
gård oqarpoq.
1998-imi naammassissaaq
- Misissuinissap aallartissi-
masatta qanoq inerneqamis-
saa soorumani pissangalluta
utaqqissavarput, SPII-mi siu-
littaasoq Per Schor Olsen
oqarpoq, Grønalndsfly A/S-
imi sulisunut pisortaasoq.
- Ilisimatusarfik ilisimatu-
samermik misissuinissamini
nammineerluinnarluni inger-
latsissaaq, kommissionimi su-
liaqarnissamik isumaqatigiis-
suteqarnermi. Tamatumun-
nga atatillugu isumaqatigiis-
sutigaarput ilisimatusamerup
qanoq sivisutigisumik inger-
lanneqamissaa, neriuutigine-
qarporlu misissuineq saq-
qummiunneqassasoq ukiak-
kut 1998-imi, tamatumunnga-
li ilutigitillugu neriuutigaar-
put misissuinermi angusat ila-
annik saqqummiussisoqamis-
saa peqatigiiffiup siulersui-
suinut ilaasortat seminareqa-
lerpata april/maj 1998-imi,
Per Schor Olsen oqarpoq.
ASS./ FOTO: AG