Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 27.11.1997, Side 9

Atuagagdliutit - 27.11.1997, Side 9
Nr. 92 • 1997 9 f^Éaa&a&c/é/'a £/£ ■■ -■ ...-y. GRØNLANDSPOSTEN Kviksølv qaratsakkullu akomusemerit Allattoq, nakorsaq Henning Sloth Pedersen, Nuuk Henning Sloth Pedersen Sap. akunnerini kingullerni kviksølv-ip navianarsinnaa- nera pillugu radiukkut oqallit- toqartarsimavoq. Oqallinne- rup aallartinnerannut pissu- taavoq Philippe Grandjean-ip Savalimmiuni misissuisima- nera, paasisimavaalu meeqqat naartuunermik nalaani meeq- qanit allanit kviksølv-imik annertunerusumik timimioqa- lertarsimasut allanut naleqqi- ullutik qarasaat sulinikinne- rusartut. Savalimmiormiut kviksølv-imik timiminni atta- taqarlertamerannul pissutaa- nerpaavoq niisamat neqaan- nik nerisaqamerat. Pissutsit tamakku qanoq ilillutik Kalaallit Nunaannut assersuunneqarsinnaappat? llisimaneqarpoq kalaallit ne- risartagaat kviksølv-imik akoqartut, miluumasunillu imarmiunik nerisarneq anner- tunerutillugu, kviksølvi an- nertunerusoq timimut akuliut- tarpoq. Kviksølvi arlaamiit naartumut akuliuttarpoq. Savalimmiuni misissuisi- manermit ilisimatuutut nalu- naarusiaq suli atuarsimanngi- lara, Kalaallit Nunaannili uki- uni 15-ini kviksølv pillugu misissuisamermi ilaasimal- lunga, ukiullu ingerlaneranni nunani allani misissuisamerit malinnaavigisarsimallugit. Kviksølv-ip qanoq annertuti- gisumik ajoqusiisinnaanera pillugu apeqqut aallaavigalu- gu ukiut ingerlaneranni oqal- littoqartarsimavoq. Taamaat- tumik kalaallit nerisartagaasa kviksølv-imik akoqarnerat pillugu nalinginnaasumik isummat saqqummiutissavak- ka, aammalu kviksølvip ajo- qusiisinnaanera pillugu misis- suinerit sammissallugit. Nappaatit pilersarput inuit avatangiisillu imminnut ata- qatigiinnerisigut, imaluunniit inuit sananeqaataasa avata- ngiisillu akomanni. HIV-imik tunillatsissimanngikkaanni AIDS-imik nappaateqalerto- qarsinnaanngilaq. Inuit ilaat taqqamikkut qerattartoorsin- naasarput, ilaat taamatut nap- paateqalissanatik, naak avata- ngiisit (nerisat, inooriaaseq assigisaallu) assigiikkaluar- tut. Eqqissilluta inooqatigaa- vut bakteriat tappiorannartul- lu kisissaanngitsut timitta avataani iluanilu, allaammi ilarpassui inuunitsinni pin- ngitsoorsinnaanagit. Timitta akiuussinnaassusia sakkukil- lippat bakteriat nappalissuti- gisinnaanngisavut napparsi- massutigisinnaalissavavut. Tappiorannartut nutaat ineri- artomitsinni naapissimanngi- savut timimiorilerutsigit nap- parsimasorujussuanngussaa- gut. Kalaallit Nunaanni mæs- lingi atugaalermat inupparu- jussuit toqqutigaat, kalaallit timaata sananeqaataata tappi- orannartut taamaattut sior- nagut timimiorisimanngim- magit. Ullumikkut atugarliuutit ila- gaat inuit ilaasa pujortameq sapermassuk, taamalu puam- mikkut kræfteqalersarlutik, inuilli ilaat ukiorpassuarni pujortaraluarlutik puammikkut kræfteqalissanatik. Kikkut ta- marmik sapinngisartik tamaat pujortalersuuppata, taava inuit ukiut ingerlaneranni tupap to- qunartua timiminni oqimaaqa- tigiissumik immaqa atulissa- galuarpaat. Tupamik sapiga- qartut nungussagaluarput, inu- illu sananeqaatiminni tupamik sapigaqanngitsut annassaga- luarlutik - Darwin-ip ilinniusi- aa malillugu. Ukiulli tusintillit arlallit ingerlareerpata inuit tupallu akomanni oqimaaqati- giinneq nassaarineqassaaq, taamalu tupa nappaammik pi- lersitsisinnaajunnaarluni. ' Kalaallit - eqqornerusumik oqaatigalugu Inuit - ukiut tu- sintillit arlallit ingerlaneranni nerisamik kviksølv-imik ako- qamerat sungiukkiartorsima- vaat. Kviksølvi pineqartoq nalinginnaasumik pinngorti- tamit pissarsiarineqartarpoq, ukiullu 10.000-it kingulliit ingerlaneranni Inuit nunarsu- armi innuttaasunut allanut na- leqqiullutik kviksølv-imik an- nertunerusumik timimioqar- tarsimapput, uumasut milu- umasut imarmiut Inuit neri- saannit annertunerpaasimam- mata. Inuiaqatigiit marluk - ka- laallit savalimmiormiullu - kviksølv-imik pinngortitami nalinginnaasumik nassaassaa- sumik sunnemeqarsinnaane- rat imminut assersuunneqar- sinnaanngilaq. Inuiaqatigiit timimikkut sananeqaataat as- sigiinngitsut tamatumani pi- neqarmata. Kalaallit qangali nerisartagaat oqimaaqatigiip- put savalimmiormiut nerisar- tagaannit allaanerusumik, pis- sutsillu allaasarput kalaallit kalaaliminemik nerigaangata, savalimmiormiullu savalim- miormiutut nerigaangata. Navianarsinnaavoq neri- sartakkat allanngortinnissaat, timip sananeqaataata sungiu- simasaanik allaanerusunik nerisalemissamut naleqqiul- lugu. Benzin motorimut ben- zinatortumut, diesel-ilu mo- torimut diesel-itortumut. Suut tamaasa eqqarsaati- galugit navianarsinnaavoq avatangiisit allanngortinne- qamissaat - timi allanngortin- neqassammat nutaamik oqi- maaqatigiissitsinissamut taamaattumik tamanna aat- saat pisinnaavoq kinguaariit arlallit qaangiutereernerisi- gut. Kalaallit nerisaat kalaalli- nut naleqqussagaapput. Qal- lunaat savalimmiormiullu ka- laaliminernik nerisalerunik immaqa akornutigisinnaa- vaat, aammalu kalaallit qallu- naaminemik savalimmiormi- ullu nerisartagaannik nerisa- lerunik akornutigisinnaassal- lugu - timi taamatut naleqqus- sagaasimammat, timip sana- neqaatai eqqarsaatigalugit. Misissuinikkut paasineqar- pat inuit ilaasa kviksølv-imik timimioqamerat assigiinngis- suteqartoq, taamalu paasillu- gu »qaratsakkut akomuseme- rit« uuttomeqarsinnaasut, ta- manna kinguneqartariaqan- ngilaq tamatumani kviksølvi pisuusoq. Nalaatsornerinnak- kut taamatut angusaqartoqar- sinnaavoq, sulilu pingaarne- mvoq pissutsit allat pissutaa- qataasinnaammata angune- qartut sumut arlaannut sangu- tinneqameranni. Tamatumani attuumatinne- qartariaqanngilaq akuutissaq ataasiinnaq, pisuutillugulu ajoquteqalersi manermut. Imaassinnaavormi akuutissat allat akuliullutik timimiorine- qalersartut ajoquteqalerner- mut pissutaasut. Iluamillu ili- simaneqanngilaq nerisat Der har den seneste uge været en debat i radioen om kvivk- sølvs farlighed. Debatten ud- sprang af undersøgelse fra Færøerne af Philippe Grand- jean, som angiver, at børn, der har fået mere kviksølv i sig i fostertiden end andre, har et ringere hjemefunktionsni- veau. Færingers væsentligste kviksølvkilde er grindehval- kød. Hvorvidt kan dette over- føres til grønlandske forhold? Det er velkendt, at der er kviksølv i den grønlandske kost, og jo mere man spiser af især havpattedyr, jo mere kviksølv får man i sig. Kvik- sølv overføres via moderka- gen til fostre. Jeg har endnu ikke haft mulighed for at læse den videnskabelige rapport fra Færøerne, men har været med i kviksølvforskningen i Grøn- land i 15 år og har fulgt undersøgelserne også i andre lande gennem tiden. Spørgs- målet om, hvor meget, kvik- sølv eventuelt skader, har alle årene været centralt. Derfor vil jeg gerne komme med nogle generelle betragtninger om kviksølv i den grønland- ske kost og mulighederne for at undersøge for eventuelle skadevirkninger. Sygdom udspringer altid af en samspil mellem menneske og miljø, eller mellem gener og miljø. Man får ikke AIDS, hvis man ikke bliver smittet med HIV. Een får åreforkalk- ning, en anden gør ikke, selv- om miljøet (kost og levevaner med mere) er det samme. Vi lever i ganske fredelig samek- sistens med myriader af bak- terier og mikrober udenpå og indeni os og kan slet ikke leve uden mange af dem. Svækkes vores modstandskraft, kan vi blive syge af bakterier, vi ellers ikke bliver syge af. Når akorpassui ajoquteqalerner- mut pissutaasarnersut. Ili- manarluinnarporli akuutissaq selen kviksølv-ip toqunartutut ajoquteqalersitsisarneranut ilaannikkut akiuussutissaa- sartoq. Kalaallit nerisaat - puisit arferillu - kviksølv- imik timimioqalersitsisarput, aammali selen taamatut an- nertutigisoq ilanngullugu pis- sarsiarineqartarluni. Selen mattammi pingaartumik nas- saassaavoq, Savalimmiunilu niisarnamik nerisoqartillugu mattaa ilanngullugu nerine- qameq ajorpoq. Taamatut misissuinerni paasinarsisitsisussani timip sananeqaataata allanngortar- neranik ajoqutissarsisamera- nillu pissutaasuni, atortussat annertoorujussuit pisariaqar- tinneqarput. Kalaallinut inui- annut atatillugu ajomartorsiu- taavoq inuiaqatigiit immaqa ikippallaamerat, assigiinngis- sutaasinnaasut ersersinniame- der kommer nye mikrober, som vi gennem vores udvik- ling ikke har fundet balance med, kan vi blive frygteligt syge. Da mæslinger kom til Grønland, medførte det stor dødelighed, fordi de grøn- landske gener ikke havde mødt denne mikrobe før. En svøbe i dag er, at mange ikke kan tåle at ryge og får lungekræft af det, mens flere kan tåle at ryge i masser af år uden at få lungekræft. Hvis vi alle giver os til at ryge så meget som muligt, vil menne- skearten med årene såmænd nok finde en balance med de giftstoffer, der er i tobak. De, der ikke kan tåle røgen, vil uddø, og kun de med gener, der kan tåle røg, vil overleve - ren darwinisme. Det kræver dog tusinder af år at finde balancen mellem menneske- gener og tobak, så tobakken ikke fremkalder sygdom. Grønlændere - eller rettere inuit - har imidlertid haft tusinder af år til at vænne sig til at leve med kviksølv i mil- jøet, i kosten. Der er en natur- lig forekomst af kviksølv, og i hvert fald de sidste 10.000 år har inuit fået større mængder af dette stof end de fleste andre befolkninger i verden, fordi netop havpattedyr har været en væsentlig bestanddel af kosten. Man kan ikke sammenligne de to befolkningers - færin- gernes og grønlænderenes - følsomhed for et stof, som optræder naturligt i miljøet. Der er tale om to genetisk for- skellige befolkninger. Den traditionelle grønlandske kost er afbalanceret på en anden måde end den færøske, og så forholder det sig forskelligt, når grønlændere spiser grøn- landsk mad og færinger færøsk mad. Det vil være mere risikabelt ranni, tamatumani eqqarsaati- gineqartariaqarmat suut ta- marmik imminnut ataqati- giinnersut. Taamatut misis- suinissami pisariaqartinne- qarpoq inuit tusintillit arlallit peqataanissaat. Apeqqut ajor- nanngilluinnartoq pillugu, tassalu biilertilluni telefoni- mik angallattakkamik oqalo- qatiginninnermi aqqusinermi ajunaarnerit amerleriarsima- nersut, tuluit misissuisitsine- ranni paasiniameqarmat inuit tusintillit arlallit peqataatin- neqarput, (misissuinermilu paasineqarpoq aqqusinikkut angallannermi ajunaarnissa- mut navianartoq sisamariaa- taasoq, biilimik ingerlatsine- rup nalaani telefonimik a- ngallattakkamik atorluni oqa- loqateqarsimagaanni!) Kvik- sølv-ip ajoquteqalersitsisin- naanera pillugu misissuineq pisariunerujussuuvoq. Misissuinerit ingerlateqqit- tariaqarpavut tamatumani er- at ændre kost end at bibehol- de den kost, som man gene- tisk er indrettet til at skulle have. Benzin til en bezinmo- tor, og diesel til en dieselmo- tor. Overordnet set er det mere risikablet at ændre på miljøet - fordi man så skal til at ænd- re sin krop til en ny balance - og det er derfor, det kan tage mange generationer. Grønlandsk kost er for grønlændere. Danskere eller færinger vil måske tage skade af den, ligesom grønlændere måske ville tage skade af den færøske og dansk kost - sim- pelthen fordi man nu en gang er skruet sådan sammen, som man er, genetisk set. En undersøgelse, hvor man påviser forskelle i kviksøl- vindholdet mellem nogle grupper og finder nogle sam- menhænge med nogle målba- re »hjerneskader«, betyder ikke, at kviksølvet også er år- sagen til disse skader. Resul- tatet kan være en tilfældig- hed, og endnu vigtigere kan der være så mange andre fak- torer, der spiller ind og for- skyder resultaterne i den ene eller anden retning. Man må ikke tage et enkelt stof ud af den sammenhæng, det findes i, og angive det som årsag til at fremkalde skader. Det kunne ligeså vel være de mange andre stoffer, man uvægerligt samtidigt får, som kan være skadevolder. Og der er meget lidt viden om samspillet mellem kostens mange bestanddele. Meget tyder dog på, at stoffet selen, i hvert fald for en del kan mod- virke den giftige virkning, som kviksølv isoleret har. En grønlandsk kost med sæler og hvaler på menuen giver en del kviksølv, men samtidig også tilsvarende meget selen. Selen findes især i mattak, og seqqissumik paasiumallugu kalaallit nerisaasa kviksølv- imik akoqarnerat ajoquteqa- lersitsisinnaanersoq. Kvik- sølvi avatangiisini nalingin- naasumik pissarsiarineqarsin- naagaluartoq, taamaattoq su- liffissuaqarnerup pisuussuti- gisaanik mingutsitsinikkut kviksølvi annertooq avatangi- isinut akuliussimavoq, taman- nalu pingaartumik unitsinni- artariaqarpoq. Kviksølv toqu- nartuujuassaaq, inuit ilaannit akornutigineqarpiarsinnaan- ngitsoq, kisiannili qanoq annertutigisumik timimioqar- nissaq killissaqarpoq. Kviksølv-imik qanoq an- nertutigisumik sapigaqanngin- nissaq qularutaavoq toqqis- simajunnaarsitsillunilu, ka- laallillu nerisaminnik sapiga- qannginnerat aamma qulaler- sitsilluni, savalimmiormiut ne- risaminnik sapigaqamerat pis- sutigalugu. netop mattak står ikke på menuen, når man i Færøerne får grindehvalkød. Undersøgelser af en sådan art, der skal påvise årsager til biologiske udsving og skader, kræver et meget store materi- ale. I grønlandsk sammen- hæng er det faktisk et pro- blem, at befolkningen måske er for lille til, at man overho- vedet vil kunne få påvist eventuelle forskelle, fordi der skal tages højde for komplek- siteten. Denne type studier kræver tusinder af deltagere. Et så relativt enkelt spørgsmål om, hvorvidt mobiltelefon- samtale under kørsel med bil giver anledning til flere færd- selsuheld, er søgt afklaret i en engelsk undersøgelse og har krævet flere tusinde deltagere (undersøgelsen viste i øvrigt, at man havde fire gange stør- re risiko for at blive involve- ret i færdselsuheld, hvis man talte i mobiltelefon under kør- sel!). En undersøgelse af kviksølvs skadevirkninger er meget mere kompleks. Vi bør fortsætte vore undersøgelser for om muligt at kunne afklare, om kviksøl- vet i den grønlandske kost har skadevirkninger. Selv om det er kviksølv i miljøet fra natu- rens side, er der tilført betyde- lige mængder ved industriel forurening, og dette bør først og fremmest stoppes. Kvik- sølv er og bliver giftsstof, som nogle nok kan tåle bedre end andre, men der er selvføl- gelig grænser. Den usikkerhed, der er om, hvorvidt og hvor meget kvik- sølv man kan tåle, skaber utryghed, men det gør det også at konkludere, at grøn- lændere ikke skulle kunne tåle grønlandsk kost, fordi færinger ikke tåler færøsk kost. Kviksølv og hjerneskader Af læge Henning Sloth Pedersen, Nuuk

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.