Atuagagdliutit - 27.11.1997, Side 9

Nr. 92 • 1997
9
f^Éaa&a&c/é/'a £/£
■■ -■ ...-y.
GRØNLANDSPOSTEN
Kviksølv qaratsakkullu akomusemerit
Allattoq, nakorsaq Henning Sloth Pedersen, Nuuk
Henning Sloth Pedersen
Sap. akunnerini kingullerni
kviksølv-ip navianarsinnaa-
nera pillugu radiukkut oqallit-
toqartarsimavoq. Oqallinne-
rup aallartinnerannut pissu-
taavoq Philippe Grandjean-ip
Savalimmiuni misissuisima-
nera, paasisimavaalu meeqqat
naartuunermik nalaani meeq-
qanit allanit kviksølv-imik
annertunerusumik timimioqa-
lertarsimasut allanut naleqqi-
ullutik qarasaat sulinikinne-
rusartut. Savalimmiormiut
kviksølv-imik timiminni atta-
taqarlertamerannul pissutaa-
nerpaavoq niisamat neqaan-
nik nerisaqamerat.
Pissutsit tamakku qanoq
ilillutik Kalaallit Nunaannut
assersuunneqarsinnaappat?
llisimaneqarpoq kalaallit ne-
risartagaat kviksølv-imik
akoqartut, miluumasunillu
imarmiunik nerisarneq anner-
tunerutillugu, kviksølvi an-
nertunerusoq timimut akuliut-
tarpoq. Kviksølvi arlaamiit
naartumut akuliuttarpoq.
Savalimmiuni misissuisi-
manermit ilisimatuutut nalu-
naarusiaq suli atuarsimanngi-
lara, Kalaallit Nunaannili uki-
uni 15-ini kviksølv pillugu
misissuisamermi ilaasimal-
lunga, ukiullu ingerlaneranni
nunani allani misissuisamerit
malinnaavigisarsimallugit.
Kviksølv-ip qanoq annertuti-
gisumik ajoqusiisinnaanera
pillugu apeqqut aallaavigalu-
gu ukiut ingerlaneranni oqal-
littoqartarsimavoq. Taamaat-
tumik kalaallit nerisartagaasa
kviksølv-imik akoqarnerat
pillugu nalinginnaasumik
isummat saqqummiutissavak-
ka, aammalu kviksølvip ajo-
qusiisinnaanera pillugu misis-
suinerit sammissallugit.
Nappaatit pilersarput inuit
avatangiisillu imminnut ata-
qatigiinnerisigut, imaluunniit
inuit sananeqaataasa avata-
ngiisillu akomanni. HIV-imik
tunillatsissimanngikkaanni
AIDS-imik nappaateqalerto-
qarsinnaanngilaq. Inuit ilaat
taqqamikkut qerattartoorsin-
naasarput, ilaat taamatut nap-
paateqalissanatik, naak avata-
ngiisit (nerisat, inooriaaseq
assigisaallu) assigiikkaluar-
tut. Eqqissilluta inooqatigaa-
vut bakteriat tappiorannartul-
lu kisissaanngitsut timitta
avataani iluanilu, allaammi
ilarpassui inuunitsinni pin-
ngitsoorsinnaanagit. Timitta
akiuussinnaassusia sakkukil-
lippat bakteriat nappalissuti-
gisinnaanngisavut napparsi-
massutigisinnaalissavavut.
Tappiorannartut nutaat ineri-
artomitsinni naapissimanngi-
savut timimiorilerutsigit nap-
parsimasorujussuanngussaa-
gut. Kalaallit Nunaanni mæs-
lingi atugaalermat inupparu-
jussuit toqqutigaat, kalaallit
timaata sananeqaataata tappi-
orannartut taamaattut sior-
nagut timimiorisimanngim-
magit.
Ullumikkut atugarliuutit ila-
gaat inuit ilaasa pujortameq
sapermassuk, taamalu puam-
mikkut kræfteqalersarlutik,
inuilli ilaat ukiorpassuarni
pujortaraluarlutik puammikkut
kræfteqalissanatik. Kikkut ta-
marmik sapinngisartik tamaat
pujortalersuuppata, taava inuit
ukiut ingerlaneranni tupap to-
qunartua timiminni oqimaaqa-
tigiissumik immaqa atulissa-
galuarpaat. Tupamik sapiga-
qartut nungussagaluarput, inu-
illu sananeqaatiminni tupamik
sapigaqanngitsut annassaga-
luarlutik - Darwin-ip ilinniusi-
aa malillugu. Ukiulli tusintillit
arlallit ingerlareerpata inuit
tupallu akomanni oqimaaqati-
giinneq nassaarineqassaaq,
taamalu tupa nappaammik pi-
lersitsisinnaajunnaarluni.
' Kalaallit - eqqornerusumik
oqaatigalugu Inuit - ukiut tu-
sintillit arlallit ingerlaneranni
nerisamik kviksølv-imik ako-
qamerat sungiukkiartorsima-
vaat. Kviksølvi pineqartoq
nalinginnaasumik pinngorti-
tamit pissarsiarineqartarpoq,
ukiullu 10.000-it kingulliit
ingerlaneranni Inuit nunarsu-
armi innuttaasunut allanut na-
leqqiullutik kviksølv-imik an-
nertunerusumik timimioqar-
tarsimapput, uumasut milu-
umasut imarmiut Inuit neri-
saannit annertunerpaasimam-
mata.
Inuiaqatigiit marluk - ka-
laallit savalimmiormiullu -
kviksølv-imik pinngortitami
nalinginnaasumik nassaassaa-
sumik sunnemeqarsinnaane-
rat imminut assersuunneqar-
sinnaanngilaq. Inuiaqatigiit
timimikkut sananeqaataat as-
sigiinngitsut tamatumani pi-
neqarmata. Kalaallit qangali
nerisartagaat oqimaaqatigiip-
put savalimmiormiut nerisar-
tagaannit allaanerusumik, pis-
sutsillu allaasarput kalaallit
kalaaliminemik nerigaangata,
savalimmiormiullu savalim-
miormiutut nerigaangata.
Navianarsinnaavoq neri-
sartakkat allanngortinnissaat,
timip sananeqaataata sungiu-
simasaanik allaanerusunik
nerisalemissamut naleqqiul-
lugu. Benzin motorimut ben-
zinatortumut, diesel-ilu mo-
torimut diesel-itortumut.
Suut tamaasa eqqarsaati-
galugit navianarsinnaavoq
avatangiisit allanngortinne-
qamissaat - timi allanngortin-
neqassammat nutaamik oqi-
maaqatigiissitsinissamut
taamaattumik tamanna aat-
saat pisinnaavoq kinguaariit
arlallit qaangiutereernerisi-
gut.
Kalaallit nerisaat kalaalli-
nut naleqqussagaapput. Qal-
lunaat savalimmiormiullu ka-
laaliminernik nerisalerunik
immaqa akornutigisinnaa-
vaat, aammalu kalaallit qallu-
naaminemik savalimmiormi-
ullu nerisartagaannik nerisa-
lerunik akornutigisinnaassal-
lugu - timi taamatut naleqqus-
sagaasimammat, timip sana-
neqaatai eqqarsaatigalugit.
Misissuinikkut paasineqar-
pat inuit ilaasa kviksølv-imik
timimioqamerat assigiinngis-
suteqartoq, taamalu paasillu-
gu »qaratsakkut akomuseme-
rit« uuttomeqarsinnaasut, ta-
manna kinguneqartariaqan-
ngilaq tamatumani kviksølvi
pisuusoq. Nalaatsornerinnak-
kut taamatut angusaqartoqar-
sinnaavoq, sulilu pingaarne-
mvoq pissutsit allat pissutaa-
qataasinnaammata angune-
qartut sumut arlaannut sangu-
tinneqameranni.
Tamatumani attuumatinne-
qartariaqanngilaq akuutissaq
ataasiinnaq, pisuutillugulu
ajoquteqalersi manermut.
Imaassinnaavormi akuutissat
allat akuliullutik timimiorine-
qalersartut ajoquteqalerner-
mut pissutaasut. Iluamillu ili-
simaneqanngilaq nerisat
Der har den seneste uge været
en debat i radioen om kvivk-
sølvs farlighed. Debatten ud-
sprang af undersøgelse fra
Færøerne af Philippe Grand-
jean, som angiver, at børn,
der har fået mere kviksølv i
sig i fostertiden end andre, har
et ringere hjemefunktionsni-
veau. Færingers væsentligste
kviksølvkilde er grindehval-
kød.
Hvorvidt kan dette over-
føres til grønlandske forhold?
Det er velkendt, at der er
kviksølv i den grønlandske
kost, og jo mere man spiser af
især havpattedyr, jo mere
kviksølv får man i sig. Kvik-
sølv overføres via moderka-
gen til fostre.
Jeg har endnu ikke haft
mulighed for at læse den
videnskabelige rapport fra
Færøerne, men har været med
i kviksølvforskningen i Grøn-
land i 15 år og har fulgt
undersøgelserne også i andre
lande gennem tiden. Spørgs-
målet om, hvor meget, kvik-
sølv eventuelt skader, har alle
årene været centralt. Derfor
vil jeg gerne komme med
nogle generelle betragtninger
om kviksølv i den grønland-
ske kost og mulighederne for
at undersøge for eventuelle
skadevirkninger.
Sygdom udspringer altid af
en samspil mellem menneske
og miljø, eller mellem gener
og miljø. Man får ikke AIDS,
hvis man ikke bliver smittet
med HIV. Een får åreforkalk-
ning, en anden gør ikke, selv-
om miljøet (kost og levevaner
med mere) er det samme. Vi
lever i ganske fredelig samek-
sistens med myriader af bak-
terier og mikrober udenpå og
indeni os og kan slet ikke leve
uden mange af dem. Svækkes
vores modstandskraft, kan vi
blive syge af bakterier, vi
ellers ikke bliver syge af. Når
akorpassui ajoquteqalerner-
mut pissutaasarnersut. Ili-
manarluinnarporli akuutissaq
selen kviksølv-ip toqunartutut
ajoquteqalersitsisarneranut
ilaannikkut akiuussutissaa-
sartoq. Kalaallit nerisaat -
puisit arferillu - kviksølv-
imik timimioqalersitsisarput,
aammali selen taamatut an-
nertutigisoq ilanngullugu pis-
sarsiarineqartarluni. Selen
mattammi pingaartumik nas-
saassaavoq, Savalimmiunilu
niisarnamik nerisoqartillugu
mattaa ilanngullugu nerine-
qameq ajorpoq.
Taamatut misissuinerni
paasinarsisitsisussani timip
sananeqaataata allanngortar-
neranik ajoqutissarsisamera-
nillu pissutaasuni, atortussat
annertoorujussuit pisariaqar-
tinneqarput. Kalaallinut inui-
annut atatillugu ajomartorsiu-
taavoq inuiaqatigiit immaqa
ikippallaamerat, assigiinngis-
sutaasinnaasut ersersinniame-
der kommer nye mikrober,
som vi gennem vores udvik-
ling ikke har fundet balance
med, kan vi blive frygteligt
syge. Da mæslinger kom til
Grønland, medførte det stor
dødelighed, fordi de grøn-
landske gener ikke havde
mødt denne mikrobe før.
En svøbe i dag er, at mange
ikke kan tåle at ryge og får
lungekræft af det, mens flere
kan tåle at ryge i masser af år
uden at få lungekræft. Hvis vi
alle giver os til at ryge så
meget som muligt, vil menne-
skearten med årene såmænd
nok finde en balance med de
giftstoffer, der er i tobak. De,
der ikke kan tåle røgen, vil
uddø, og kun de med gener,
der kan tåle røg, vil overleve -
ren darwinisme. Det kræver
dog tusinder af år at finde
balancen mellem menneske-
gener og tobak, så tobakken
ikke fremkalder sygdom.
Grønlændere - eller rettere
inuit - har imidlertid haft
tusinder af år til at vænne sig
til at leve med kviksølv i mil-
jøet, i kosten. Der er en natur-
lig forekomst af kviksølv, og i
hvert fald de sidste 10.000 år
har inuit fået større mængder
af dette stof end de fleste
andre befolkninger i verden,
fordi netop havpattedyr har
været en væsentlig bestanddel
af kosten.
Man kan ikke sammenligne
de to befolkningers - færin-
gernes og grønlænderenes -
følsomhed for et stof, som
optræder naturligt i miljøet.
Der er tale om to genetisk for-
skellige befolkninger. Den
traditionelle grønlandske kost
er afbalanceret på en anden
måde end den færøske, og så
forholder det sig forskelligt,
når grønlændere spiser grøn-
landsk mad og færinger
færøsk mad.
Det vil være mere risikabelt
ranni, tamatumani eqqarsaati-
gineqartariaqarmat suut ta-
marmik imminnut ataqati-
giinnersut. Taamatut misis-
suinissami pisariaqartinne-
qarpoq inuit tusintillit arlallit
peqataanissaat. Apeqqut ajor-
nanngilluinnartoq pillugu,
tassalu biilertilluni telefoni-
mik angallattakkamik oqalo-
qatiginninnermi aqqusinermi
ajunaarnerit amerleriarsima-
nersut, tuluit misissuisitsine-
ranni paasiniameqarmat inuit
tusintillit arlallit peqataatin-
neqarput, (misissuinermilu
paasineqarpoq aqqusinikkut
angallannermi ajunaarnissa-
mut navianartoq sisamariaa-
taasoq, biilimik ingerlatsine-
rup nalaani telefonimik a-
ngallattakkamik atorluni oqa-
loqateqarsimagaanni!) Kvik-
sølv-ip ajoquteqalersitsisin-
naanera pillugu misissuineq
pisariunerujussuuvoq.
Misissuinerit ingerlateqqit-
tariaqarpavut tamatumani er-
at ændre kost end at bibehol-
de den kost, som man gene-
tisk er indrettet til at skulle
have. Benzin til en bezinmo-
tor, og diesel til en dieselmo-
tor.
Overordnet set er det mere
risikablet at ændre på miljøet
- fordi man så skal til at ænd-
re sin krop til en ny balance -
og det er derfor, det kan tage
mange generationer.
Grønlandsk kost er for
grønlændere. Danskere eller
færinger vil måske tage skade
af den, ligesom grønlændere
måske ville tage skade af den
færøske og dansk kost - sim-
pelthen fordi man nu en gang
er skruet sådan sammen, som
man er, genetisk set.
En undersøgelse, hvor man
påviser forskelle i kviksøl-
vindholdet mellem nogle
grupper og finder nogle sam-
menhænge med nogle målba-
re »hjerneskader«, betyder
ikke, at kviksølvet også er år-
sagen til disse skader. Resul-
tatet kan være en tilfældig-
hed, og endnu vigtigere kan
der være så mange andre fak-
torer, der spiller ind og for-
skyder resultaterne i den ene
eller anden retning.
Man må ikke tage et enkelt
stof ud af den sammenhæng,
det findes i, og angive det
som årsag til at fremkalde
skader. Det kunne ligeså vel
være de mange andre stoffer,
man uvægerligt samtidigt får,
som kan være skadevolder.
Og der er meget lidt viden om
samspillet mellem kostens
mange bestanddele. Meget
tyder dog på, at stoffet selen, i
hvert fald for en del kan mod-
virke den giftige virkning,
som kviksølv isoleret har. En
grønlandsk kost med sæler og
hvaler på menuen giver en del
kviksølv, men samtidig også
tilsvarende meget selen.
Selen findes især i mattak, og
seqqissumik paasiumallugu
kalaallit nerisaasa kviksølv-
imik akoqarnerat ajoquteqa-
lersitsisinnaanersoq. Kvik-
sølvi avatangiisini nalingin-
naasumik pissarsiarineqarsin-
naagaluartoq, taamaattoq su-
liffissuaqarnerup pisuussuti-
gisaanik mingutsitsinikkut
kviksølvi annertooq avatangi-
isinut akuliussimavoq, taman-
nalu pingaartumik unitsinni-
artariaqarpoq. Kviksølv toqu-
nartuujuassaaq, inuit ilaannit
akornutigineqarpiarsinnaan-
ngitsoq, kisiannili qanoq
annertutigisumik timimioqar-
nissaq killissaqarpoq.
Kviksølv-imik qanoq an-
nertutigisumik sapigaqanngin-
nissaq qularutaavoq toqqis-
simajunnaarsitsillunilu, ka-
laallillu nerisaminnik sapiga-
qannginnerat aamma qulaler-
sitsilluni, savalimmiormiut ne-
risaminnik sapigaqamerat pis-
sutigalugu.
netop mattak står ikke på
menuen, når man i Færøerne
får grindehvalkød.
Undersøgelser af en sådan
art, der skal påvise årsager til
biologiske udsving og skader,
kræver et meget store materi-
ale. I grønlandsk sammen-
hæng er det faktisk et pro-
blem, at befolkningen måske
er for lille til, at man overho-
vedet vil kunne få påvist
eventuelle forskelle, fordi der
skal tages højde for komplek-
siteten. Denne type studier
kræver tusinder af deltagere.
Et så relativt enkelt spørgsmål
om, hvorvidt mobiltelefon-
samtale under kørsel med bil
giver anledning til flere færd-
selsuheld, er søgt afklaret i en
engelsk undersøgelse og har
krævet flere tusinde deltagere
(undersøgelsen viste i øvrigt,
at man havde fire gange stør-
re risiko for at blive involve-
ret i færdselsuheld, hvis man
talte i mobiltelefon under kør-
sel!). En undersøgelse af
kviksølvs skadevirkninger er
meget mere kompleks.
Vi bør fortsætte vore
undersøgelser for om muligt
at kunne afklare, om kviksøl-
vet i den grønlandske kost har
skadevirkninger. Selv om det
er kviksølv i miljøet fra natu-
rens side, er der tilført betyde-
lige mængder ved industriel
forurening, og dette bør først
og fremmest stoppes. Kvik-
sølv er og bliver giftsstof,
som nogle nok kan tåle bedre
end andre, men der er selvføl-
gelig grænser.
Den usikkerhed, der er om,
hvorvidt og hvor meget kvik-
sølv man kan tåle, skaber
utryghed, men det gør det
også at konkludere, at grøn-
lændere ikke skulle kunne
tåle grønlandsk kost, fordi
færinger ikke tåler færøsk
kost.
Kviksølv og hjerneskader
Af læge Henning Sloth Pedersen, Nuuk