Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 27.11.1997, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 27.11.1997, Blaðsíða 12
12 Nr. 92 • 1997 GRØNLANDSPOSTEN PRÆSTEN FRA NAPASOQ. KOM I SKOLE SOM FIRE-ARIG Børn og gamle arbejdede side om side under torskeeventyret Af Pouline Møller Napasoq, hvor flere var fiske- re end fangere. Isolering - Man følte sig meget isoleret om vinteren, når man boede i Maniitsoq distrikt. Der var meget dårlige forbindelser i forhold til for eksempel is- lægsdistrikteme i Nordgrøn- land. Vi var således uden for- bindelse til og fra omverdenen fra september eller oktober, indtil vi fik besøg af qajaq- budene i januar. Normalt fik vi besøg af større fartøjer fra april. Ulrik Møller mener, at den lange tid uden kontakt med andre betød, at folk fra Ma- niitsoq og omegn fik en sær- præget accent, og mens han fortæller, giver han eksempler på den. Til trods for den lange periode i isolation husker Ulrik Møller aldrig, at folk ikke har manglet noget. - Når torsken kom om foråret og helt til efteråret, var der megen travlhed i vores bygd. Alle, der kunne krybe og gå, tog ud for at fiske, mens resten hjalp til med produktio- nen. Alle uden undtagelse, fra børn til meget gamle, arbejde- de med at skære fisk fra tidlig morgen til sen aften. Fisken skulle renses, vaskes og saltes. 1967-imi aasakkut Samuel Billinann Ulrik Møllerilu Maniitsup oqaluffiani Københavnimi biskoppimit Ole Berthelsen-imit palasinngortinneqarput. Mens vi sidder og lytter til hans beretninger, håber vi vir- kelig, at han dag skriver en bog om alle sine oplevelser. Han fortæller så engageret om de personer, der har omgi- vet ham, og om det »Gamle Grønland«, at man ser det hele lyslevende for sig. De forhold, han fortæller om fra koloni- tiden, er så anderledes for os, der er vokset op under optak- ten til hjemmestyret, at vi undertiden har svært ved at tro på det alt sammen. Denne levende fortæller, der får én til at forestille sig ukendte og fremmedartede ting, som de virkelig er, hed- der Ulrik Møller. Han er pastor emeritus og bor i dag med sin kone Regine i Nuuk. Deres hjem er meget, meget hyggeligt, og møbler, inventa- ret og udsmykning vidner om, at der er samlet ind fra et ind- holdsrigt liv. Hver ting har en historie. Over døren hænger Ulrik Møllers jagtriffel. Med den har han i tidens løb ned- lagt mange sæler, og så tidligt som i 1959 skød han en hval- ros ud for Napasoq, og året efter en isbjørn i Kangersuat- siaq ved Upemavik. Den har fulgt ham på hans rejser. - Fangstdyrene kommer selv til mig og byder sig til, griner Ulrik Møller med min- det om de fangstrige dage. Husker de norske hvalfangere Ulrik Møller blev født i Napa- soq den 11. september i 1927. Hans forældre var fanger Johannes Møller og hustruen Pauline. Umiddelbart før Ulrik blev født, var deres æld- ste bror Ulrik omkommet, sandsynligvis var han gledet på fiskeslim i sin båd og faldet overbord og druknet. Ulrik er den mellemste af en søskende- flok på syv. - Inden jeg var fyldt et år, sad jeg på skødet af en eller anden i Napasoq, og kan huske to hvalfangerskibe komme bugserende med hva- ler. Jeg husker også, at jeg overværede flænsningen. - Mens jeg gik på Semina- riet i Nuuk, var jeg som 16- årig på besøg i Napasoq, og her fortalte jeg min mor om min erindring fra dengang. Hun fortalte mig, at det må have været de sidste norske hvalfangere, der i sommeren 1928 kom til Napasoq med hvaler og flænsede. Hun kun- ne også selv huske den som- mer. Ulrik Møller fortæller, at der var mange fisk i hans barndom. Dengang var der omkring 130 indbyggere i Børnenes job gik undertiden ud på at vaske bådene for fiskeslim. Ulrik Møller fortæller, at man begyndte med at produ- cere fisk, når saltet om foråret tøede op, og fortsatte hen til efteråret, når saltet begyndte at fryse fast igen. le store sten, der lå i forskel- lige afstand og havde forskel- lige pointværdier. Når man ramte de yderste indkasserede man flere point, mens de nær- meste gav mindre. De legede meget i deres »Børnehaver«, mens de passede de mindre børn. Om sommeren 1967 blev Samuel Billmann og Ulrik Møller ordineret som præster af Københavns biskop Ole Berthelsen i Maniitsoq I skole som fire-årig - Min storebror Jens, der var to år ældre end jeg, var min uadskillelige forbundsfælle, og da han som seks-årig skul- le begynde i skolen, var jeg så Indsamling af brændetørv Nogle af børnenes pligter den- gang var at hjælpe kvinderne med at samle tørv til brænde til vinteren. - Dengang producerede man olie af torskelever og sælspæk til tranlampen. Alle husstande havde trankogere, hvorfra trannen blev hældt over i dunke og gemt. Sæl- spæk blev også indhandlet til olieproduktion. Da den første petroleumslampe kom til Napasoq fra Amerika under krigen, var den et fantastisk syn med det stærke lys. Når man kom ind i et huset med sådan en lampe, var man næsten forlegne over, at be- boerne var så blege. - Når vi tog på fangstture om sommeren, var det ikke kun telte man sov i, fortæller Ulrik Møller. - Napasoq-be- boeme tog til »Qerrulik« for at proviantere til vinteren. Der var mange, der havde hytter af sten og tørv, og i vores fami- lie, hvor vi var mange, ville vi heller ikke sove i telt. Derfor byggede vi en »barak« af tykt pap. Først et skelet af træ, be- klædte med pap. Den var meget velisoleret og kun be- klædt med stof ud mod ind- gangen. Mandetur Ulrik Møller fortæller, at den førstfangne sæl på sommer- bopladsen blev givet til mændene. Det var kun dem, der blev budt på kogt sælover- krop. - Så lød der over hele plad- sen, at nu var der mandetur. - Min far havde ellers været en habil kajak-fanger, men da han blev kajak-svimmel, gik han over til jollefiskeri, og vi var nødt til at sætte vor lid til min storebror Klaus, når det gjaldt fangsdyr. - På sommerbopladsen væ- der stor travlhed med at tørre torsk og sælkød. Her lavede vi også »karameller« af sælblod. Man rensede sælens mavesæk og tarme, og kom blod i, som man lagde til tørrede, så blo- det fik en konsistens som karameller. Man samlede forråd fra maj til slutningen af juni, hvor det var tid til at fange ørreder. Nakartarferalak - Alle der var i stand til det, hjalp til. Inden jeg var fyldt ti år hjalp jeg Albrecht Platou, der var meget gammel, med at salte. Når vi begyndte ved halv seks-tiden om morgenen, blev vi ved til sent på aftenen for at blive færdige med dagens indhandling. Engang var jeg så træt, at jeg ved fyr- aften ikke engang var i stand til at tage mit tøj af. Det sørge- de min far for, fortæller Ulrik Møller fra sin barndom. Naturligvis var livet andet end slid og slæb. Ulrik Møller siger for sjov, at man dengang havde to børnehaver i Napa- soq. Det var »Sioraatsiarsuit« og »Nakarferalak«. Nogle utrolige legepladser. Sioraatsi- arsuit var meget velegnet til at lege qajaq og bygge hytter, mens Nakatarferalak blev brugt til konkurrencer med stenkast efter mål. Ulrik Møller fortæller, at der på Nakatarferalak var nog- misundelig, at jeg også ville i skole. Jeg tudede så meget, at min far var nødt til at tage mig med i den lille gamle skole, for at jeg kunne lytte og følge med i undervisningen. Kate- keten Gert Fabriciussen gav mig nogle opgaver, som jeg skulle gætte, og da jeg kunne svare på dem alle, bad ham mig bare om at begynde i sko- len. Således begyndte jeg at gå i skole umiddelbart før min fem-års fødselsdag. - Vi blev mest undervist i religion, for eksempel bibel- historie og troslære med for- klaringer, og vi skulle lære mange ting, udenad. Senere fik vi regning, og vi fik Atuaaniu- titaat som bøger og blev des- uden undervist i biologi og naturlære. Vi fik også danske bøger, men jeg tror ikke, der var nogen af os, der fik lært dansk dengang. Da Ulrik Møller skulle kon- firmeres tog han til Maniitsoq til forberedelse. - Dengang skulle alle kon- firmander fra Maniitsoq distrikt samles i Maniitsoq til forberedelse, og vi var omkrig 70. Foruden konfirmations- forberedelse fik også almen undervisning. Da vi var fær- dige med konfirmationsfor- beredelsen tog vi hjem til vores respektive bygder, hvor præsten senere kom og kon- firmerede os. Dengang blev der ikke som i dag ved konfir- mationen trakteret med det store middagsbord, men vi fik dog mad, som vi til daglig ikke spiste. Det var for eksem- pel rensdyr, rensdyrtalg og tørret helleflynder og lignen- de. - Mens der var gode sejl- forbindelser, kom foruden præsten også kolonibestyreren og lægen med til bygden. Lægen holdt konsultation i jordemoderens hus, hvor han blandt andet vaccinerede. Det var dengang, man kunne blive ramt af polio. Vi var ikke gla- de for at komme til lægen for at blive stukket. Tog til Nuuk Da Ulrik Møller var blevet konfirmeret, tog han i 1942 til seminariet i Nuuk. Rejsen med motorbåd fra Kangeq til Nuuk sidder stadig på hans nethinde. Det var om efteråret med fint vejr, og solen skinne- de på seminariet. - Et fantastisk syn, siger han. - Ombord var der også nog- le, der allerede gik på semina- riet. Allerede inden vi lagde til i Nuuk, blev vi opdelt i hold til grønlandsk fodbold - nogle til de nordgående og andre til sydgående. Dengang blev sporten højt prioriteret, og entusiasmen var stor. Dengang havde eleverne på seminariet ikke de bedste vil- kår. Der var fire kollegier,

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.