Atuagagdliutit - 27.11.1997, Síða 14

14
Nr. 92 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
Racisme - eller diskussionen om de faktiske forhold
Af Hans-Henrik Olsen stud. scient, adm., Ilisimatusarfik
Svar til AG nr. 87 fra den 18.
nov. 1997, uge 47, med over-
skriften »Et brev til dansker-
ne« på side 24, idet jeg synes
det er et godt diskussionsem-
ne. For det første vil jeg
begrunde, hvorfor jeg skriver.
Det er fordi, vi her i landet har
ytringsfrihed.
Jeg mener, at det er betæn-
keligt, at AG selv har været
betænkeligt ved at bringe
Bolethe Christensens læser-
brev.
Jeg mener, at VI ALLE
(danskere, grønlændere) kan
have nytte af Bolethe Chri-
stensens læserbrev. Jeg
mener, at dialog og diskussio-
ner på mange måder gavner
vores fælles problemer med
hinanden. Jeg synes, at AG
selv har ret i at tale om »hold-
ningsmæssige og kulturelle
forskelle«. Der er ingen tvivl
om, at vi grønlændere og dan-
skere har kulturelle og hold-
ningsmæssige forskelle. Det,
Bolethe Christensen prøver
fortælle om i sit læserbrev, er,
at VI GRØNLÆNDERE
TÆNKER ANDERLEDES.
Jeg vil give Bolethe Chri-
stensen ret, når hun skriver, at
danskerne på mange måder er
selvsikre. Danskerne er et
snakkesageligt folkefærd og
kan godt lide direkte (outgo-
ing) diskussioner og debatter.
Jeg mener, at vi grønlændere
ikke nødvendigvis skal være
som danskerne.
Man kan ikke udelade
Grønlands historie. Vi har
været en koloni af Danmark.
Efter kolonitiden blev vi en
del af Danmark, hvor vi blev
fordansket, og der var ingen
tvivl om, at netop det var et
klart politisk mål. Ingen kan
retfærdiggøre historien. Så
megen fordanskning resulte-
rede i, at grønlændere reage-
rede med krav om hjemme-
styre, med efterfølgende
»grønlandisering« som mål.
Grønlandisering i betydnin-
gen: hvis vi arbejder på vores
måde, vil det være lettere for
os.
Men under grønlandiserin-
gen kom der masser af dan-
skere til Grønland, fordi hele
den offentlige hjemmestyre-
administration er et dansk
system, eller et europæisk
system, om man vil. Dansker-
ne kender bedre det danske/-
europæiske systemet i Grøn-
land, mens vi grønlændere
først må lære systemet at ken-
de med grønlandske øjne og
tanker, som er meget anderle-
des end danskernes. Derfor
vil jeg give Bolethe Christen-
sen ret, når hun siger, at dan-
skerne undertiden tilsidesæt-
ter og ignorerer os grønlæn-
dere.
Kort sagt er vi grønlændere
er meget eurocentrerede. Eur-
ocentrisme betyder, som øko-
nomen Ozay Mehmet define-
rer i sin bog, »Westemizing
the Third World« at »Euro-
centri er en Europa-centreret
verdensopfattelse. Den følges
i Europæernes eller deres
efterkommeres interesse og
til deres fordel på andres be-
kostning«. Danskerne er
europæere! Derfor synes jeg
ikke det er mærkeligt, at man
siger, at danskerne indbyrdes
hjælper hinanden her i Grøn-
land i karrieremæssige sam-
menhænge og ignorerer grøn-
lændere. Danskerne er godt
klar over, at vi grønlændere
ikke er europæere, og at vi
tænker grønlandsk.
Bolethe Christensen har
ret, når hun skriver, at dan-
skerne er racistiske, men ra-
cisme er måske for stærkt et
ordvalg, måske rettere »frem-
medhadske«. Danskerne har
et homogent samfund og en
ensartet kultur, og de er ikke
vant til at leve sammen med
fremmede kulturer, derfor er
det mærkbart for nogle dan-
skere, når folk med en anden
kulturbaggrund flytter til
Danmark.
Men vi grønlændere har
også en ensarte kultur og et
homogent samfund, men vi er
efterhånden blevet vant til at
leve sammen med danskere
her i landet. At vi lever sam-
men med danskere er ikke
underligt. Efter min mening
er det tværtimod en selvfølge.
Men selvom vi er ved at lære
at leve sammen med danske-
re, så er det utroligt vigtigt for
os grønlændere, at danskerne
respekterer vores kultur og
identitet. Det er fuldstændigt
det samme som danskerne
ønsker, at »fremmede« i Dan-
mark skal respektere dansk
kultur og identitet. Vi er efter-
kommere af en inuit-kultur
som er meget særegen i ver-
denen, og vi må være stolte af
det og tilpasse vores kultur til
de moderne samfundsforhold
så godt, som vi nu kan.
Kære Hans-Henrik Olsen
Til forståelse for dig og andre
var redaktionen kun betænke-
lig ved Bolethe Christensens
indlæg, fordi det udtrykte sig
i generaliserende vendinger
om danskerne som gruppe.
Du begår selv den samme fejl
i dit indlæg, hvor du giver
Bolthe ret i, at danskerne er
racistiske. Der er næppe tvivl
om, at nogle danskere er det,
ligesom der findes grønland-
ske, tyske, amerikanske, ja-
panske racister og så videre.
I en diskussion om for-
skelsbehandling og gruppe-
undertrykkelse er det efter
avisens opfattelse meget be-
tænkeligt at tillægge »ander-
ledes tænkende« bestemte
egenskaber over én kam.
Det er såmænd det hele.
Venlig hilsen
Jens Brønden
redaktør
GENOPSLAG
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Pisortaqarfik
Ataatsimik siunnersortissarsiorpoq
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Pisortaqarfik
Aalisarnermi, Piniarnermi Nunalerinermilu ineriartortitsinik-
kut ingerlatsinikullu suliassanik isumaginnittuusoq pingaar-
nerusutigut naalakkersuinikkut siunniussat naapertorlugit
inuussutissarsiutit taakku ineriartortinneqarnissaanik, tama-
tumanilu inatsisartut naalakkersuisullu malittarisassiaasa
nakkutigineqarnissaanik pingaarnertut anguniagaqarpoq.
Pisortaqarfik arfinilinnik immikkoortortaqarpoq, tassaasut
sinerissamut qanittumi aalisarneq aalisakkanillu tunisassior-
fiit, avataasiorluni aalisarneq aammalu nunat tamalaat
akornanni aalisarnikkutsuleqatiginninnerit, aalisarneq, pini-
arneq nunalerinerlu, aalisarsinnaanermut akuersissutinik
nakkutilliineq, angallatinut siunnersortaaneq kiisalu allaffis-
sornikkut ingerlatsineq il.il. Inuussutissarsiornermut tunnga-
sut tiguneqarneranni aaqqissuussaanerup allannguuteqar-
nissaa naatsorsuutigineqarpoq.
Atorfik inuttalerniarneqartoq sinerissamut qanittumi aalisar-
nermut aalisakkanillu tunisassiorfinnut immikkoortortamiip-
poq. Immikkoortortaq ullumikkut tallimanik sulisoqartussatut
naatsorsuussaavoq.
Suliassat
Sinerissamut qanittumi aalisarnermut aalisakkanillu tunisas-
siorfinnut immikkoortortaqarfiup annermik sinerissamut
qanittumi aalisarnermut malittarisassiornermi iluarsaas-
sinermilu pisortaqarfittut suliassat, kiisalu aalisakkanik tuni-
sassiorfiit pillugit suliassanik ingerlatsineq isumagisarai.
Kiisalu sinerissamut qanittumi aalisarsinnaanermut akuersis-
sutit allaffissornikkut aqunneqarnissaat isumagineqarpoq,
tamatumani aamma sinerissamut qanittumi aalisarnermi
atortussatigut aningaasaqarnikkullu paasissutissanik kater-
suinermik nalilersuinermillu suliassat. Aammattaaq immik-
koortortap misileraalluni aalisarnerit tapiiffigineqarnis-
saannik, pilersaarusiorneqarnissaannik, piviusunngortinne-
qarnissaannillu suliassat, aamma sinerissamut qanittumi aali-
sarnermi ineriartortitsinikkut suliassat isumagisarai.
Sulisussap nutaap suliassai annermik tassaassaapput illoqar-
finni pingaartumillu nunaqarfinni aalisakkanik tunisassiorfiit
pillugit suliassat aalaiangersimasut, misileraalluni aalisar-
nerit ineriartortitsinerillu assigisaasa pilersaarusiorneqarne-
ranni piviusunngortinneqarnerannilu peqataaneq, kiisalu
immikkoortortap suliassaqarfiani aalajangernissamut tun-
ngavissiorneq nassuiaasiornerlu.
Piginnaasat
Inuiaqatigiit pillugit ilinniagaqarsimasumik allatulluuniit
naleqquttumik ilinniagaqarsimasumik sulisussarsiortoqar-
poq. Kalaallisut oqaatsinik piginnaasaqarluarnissaq piuma-
saqaataavoq.
Allakkatigut ersarissumik saqqummiussisinnaaneq naatsor-
suutigineqarpoq aammalu pisortani namminersortuniluuniit
allaffissornikkut misilittagaqarnissaq iluaqutaassalluni.
Suleqatigisanutassigiinngitsunik ilinniagaqarsimasunikava-
taanilu attaveqarfigisanik suleqatiginnilluarsinnaanissaq
naatsorsuutigineqarpoq.
Atorfeqartitaanermi atugassarititaasut
Atorfik tjenestemanditut atorfiuvoq ullumikkullu Kalaallit Nu-
naanni akissaateqarfiit 30—ianniilluni. Atorfimmut atapput
suliartoqquneqariataarsinnaanermut tapisiat ukiumut tun-
ngaviusumik 19.270 koruuninik amerlassuseqartut.
(1991-imi aprilip aallaqqaataani akit naapertorlugit).
Atorfinitsitsineq Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik
Oqartussani kommuninilu tjenestemandit pillugit inatsisartut
inatsisaat nr. 5, 14. maj 1990-imeersoq naapertorlugu pis-
saaq, atorfiniffigisassami ilaallutik Kalaallit Nunaanni Nam-
minersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandi-
tut atorfiit. Atorfeqarfik maannakkut Nuummiippoq.
Paarlattuanik atorfinitsitsineq pisinnaavoq pineqartup kat-
tuffiata isumaqatiginninniarsinnaatitaasup isumaqatigiissu-
taa naapertorlugit.
Akissarsiat atorfeqartitaanerlu, tassunga ilanngullugit akili-
unneqarluni angalasinnaatitaaneq pisattallu angallan-
neqarnerat Naalakkersuisut pineqartullu kattuffiata isuma-
qatiginninniarsinnaatitaasup akornanni isumaqatigiissut
atorfin in nermi atuuttoq naapertorlugu pissapput.
Inissaqartitsisoqarsinnaavoq malittarisassat atuuttut naaper-
torlugit akilersorneqartussamik.
Atorfik januarip aallaqqataani 1998 inuttalerniarneqarpoq,
erseqqinnerusumilluuniit isumaqatigiissuteqarnikkut kingu-
sinnerusukkut atorfiniffigineqarsinnaalluni.
Atorfik pillugu paasissutissat sukumiinerusut allaffiup pisor-
tarigallagaanut Emanuel Rosingimut oqarasuaat 32 3000,
lokal 4800 atorlugu pissarsiarineqarsinnaapput.
Qinnuteqaat ilinniagarisimasat siornatigullu suliarisimasat
pillugit paasissutissartalik, soraarummeersimanermut upper-
narsaatit nuutinnerinik ilalerlugu, erseqqissumik nalunaa-
qutserlugu INUTTASSARSIUGAQ NR. 553, uunga nassiun-
Namminersornerullutik Oqartussat
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Pisortaqarfik
Box 269, 3900 Nuuk
Qinnuteqarnissamut killissarititaq: Qinnuteqaatit Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Pisortaqarfimmut anngute-
reersimassapput kingusinnerpaamik 5. december 1997.
NANORTAUK KOMMUNE SØGER
OVERASSISTENT/-
UDDANNELSESSTILLING
Skatteafdelingen søger en overassistent med
tiltrædelse pr. 1. januar 1998 eller efter nær-
mere aftale.
Arbejde vil være fordelt med 3/4 af tiden i skat-
teafdelingen og 1/4 af tiden som intern revisor.
Arbejdet i skatteafdelingen omfatter:
• ligning og revision af erhvervsdrivende
herunder fåreholdere og fiskere
• forskudsregistrering for samme gruppe
• styring af B-skat
• statistikoplysninger
• vejledning til nystartede selvstændige.
Arbejdet som intern revisor omfatter:
• kontrol af kassebilag
• stikprøvevis kontrol af øvrige bilag
• hjælpe med besvarelse af revisionsrapporter
Krav til ansøgere:
• uddannet HK eller EVU
• udadvendt
• god til at formulere sig både skriftligt
og mundtligt
• stabil
• har ordenssans
• er indstillet på tage en videregående
uddannelse
• gerne dobbeltsproget
• er initiativrig og kan arbejde selvstændigt
- herunder at du selvstændigt kan forhandle
med borgere, revisorer med flere.
Løn i henhold til overenskomst mellem Grøn-
lands Hjemmestyre og SIK.
Der kan stilles bolig til rådighed.
Yderligere oplysninger om stillingen kan ind-
hentes hos skatteinspektør Birthe Tindbæk
tlf. 61 32 77 lokal 30.
Ansøgninger skal være Nanortalik kommune i
hænde senest den 19. december 1997 kl. 12.00.
Ansøgninger bilagt eksamensbeviser, udtalelser
m.v. fremsendes til:
NANORTALIK KOMMUNE
Personalekontoret
Boks 166 ■ 3922 Nanortalik