Atuagagdliutit - 27.11.1997, Side 22

22
Nr. 92 • 1997
7^1ajfrajpc/é/'a £/£
Hvad skal vi med
valgflæsk og trusler?
Af Aalunnguaq Olsen, sekretariatschef i KNAPK
GRØNLANDSPOSTEN
Naammassisaqarsinnaassutsip naapertuuttunngorsarneqarnera pillugu nassuiaammi Royal
Greenland taamaallaat aalisartunik immikkut qinikkanik suleqateqarusuppoq. KNAPK-miit
apeqquserneqarpoq qinikkat kikkuunersut.
I redegørelsen om kapacitetstilpasning vil Royal Greenland kun samarbejde med udvalgte
fiskere. KNAPK sætter spørgsmålstegn ved, hvem de udvalgte fiskere er.
Tomme velklingende ord, det
er vi vant til at høre fra Royal
Greenland.
Vi er også vant til, at tinge-
ne vendes på hovedet til Roy-
al Greenlands fordel.
Men vi undrer os ikke over
Royal Greenland A/S’ arro-
gance og den inkompetence,
ledelsen giver udtryk for ved
blot at fremsætte trusler og
rose monopolets foretagten-
der.
Forsøgsfiskeri
Hvis der vitterligt var tale om
forsøgsfiskeri, hvorfor kunne
krabbeanlægget i Nuuk så
ikke bruges til formålet? Man
kunne have slået to fluer med
et smæk, dokumenteret res-
sourcerne ud for Nuuk og fået
anlægget i arbejde. Men det
skal man nok ikke spørge om.
Royal Greenland A/S frem-
hæver gang på gang, at kon-
cernen har en kapacitet på så
og så mange tusinde tons.
Men den glemmer i sin iver at
nævne problemerne i Aasiaat,
hvor den ikke kunne modtage
så mange råvarer som plan-
lagt, fordi Royal Greenland
A/S ikke har taget højde for
relevant råvarelager.
Hvad Lars Emil Johansen
skulle have fået galt i halsen
den dag, artiklen »Produktio-
nen stopper, hvis vi ikke får
flere råvarer« blev til, kan vi
kun gætte på, men de sidste
års store arbejde omkring
etablering af det alternative
fiskeri - krabbefiskeriet - skal
ikke fejes af bordet på grund
af uvidenhed og intolerance.
KNAPK særdeles aktiv
For en ordens skyld ridses de
forskellige aktiviteter om et
alternativt fiskeri her kort op:
Krabbefiskeriet.
* AMIS - arbejdsgruppen for
forsøgs- og udviklingsfi-
skeri - har med deltagelse
fra Fiskeridirektoratet,
KNAPK, Grønlands Natu-
rinstitut og Royal Green-
land A/S gennem flere år
gjort sit til, at krabbefiskeri-
et kunne etableres i det
kystnære.
AMIS gør stadig sit til, at
krabbefiskeriet kan udvikle
sig til mere.
* KNAPK har i de sidste to-
tre år gjort et stort lobbyar-
bejde i Landstingets gange,
så der i 1996 og 1997 kunne
gives tilskud til anskaffelse
af krabbeudstyr for i alt 6
millioner kroner.
* KNAPK har gennem sin
oplysnings- og uddannel-
sesfond i 1996 finansieret
og arrangeret kurser i sam-
arbejde med Søfartsskolen i
Paamiut, så fiskerne langs
kysten blandt andet ad den-
ne vej kunne dygtiggøre sig
til etablering som krabbefi-
skere.
* KNAPK har gennem sin
oplysnings- og uddannel-
sesfond arangeret studietur i
1996 til Canada med aktive
krabbefiskere.
* KNAPK har etableret kon-
takter i Canada til grønland-
ske fiskere, således at
fiskerne kan optimere deres
udstyr.
* KNAPK har i samarbejde
med KIS taget initiativ til
undersøgelser omkring
nybyggeri af krabbefartøj til
brug i grønlandske farvan-
de.
Heraf kan ses, at KNAPK
deltager endog særdeles
aktivt i udviklingen af det nye
alternative fiskeri.
Det skal i den forbindelse
lige nævnes, at der ved etable-
ring af forsøgsfiskeriet efter
krabber i 1994 af Royal Gre-
enland højt og helligt blev
lovet at arrangere en studietur
til Canada for fiskerne. Men
som så mange andre løfter
blev det ikke til noget, trods
utallige rykkere.
Det resulterede desværre i
en beklagelig udskydelse af
udviklingen af det alternative
fiskeri.
Men at skyde skylden for
dårlig planlægning og inkom-
petent ledelse på de grønland-
ske fiskere går ikke i dagens
Grønland. Det kunne måske
have ladet sig gøre i de glade
dage umiddelbart efter hjem-
mestyrets indførelse.
Men som det kan ses af
ovenstående, medvirker den
nævnte fond allerede aktivt
med det formål, den har, nem-
lig uddannelse og oplysning
omkring fiskeriet.
Vi undrer os over, at først
når tingene tilspidses og tin-
gene begynder at gå galt, vil
Royal Greenland samarbejde
med organisationen og de
grønlandske fiskere. Hvorfor
er det så svært at samarbejde
med Royal Greenland?
I redegørelsen om kapaci-
tetstilpasning vil Royal Gre-
enland kun samarbejde med
udvalgte fiskere. Men hvem
er de udvalgte fiskere?
Eet er sikkert: Inden for de
seneste år har Royal Green-
land formået at sætte splid
mellem de grønlandske fiske-
re. Royal Greenland A/S har
fået for vane at gå uden om
organisationen og de lokale
fisker- og fangeforeninger for
selv at erhverve fiskere.
KNAPK har flere gange
overfor Royal Greenland
A/S’s ledelse påtalt det uhel-
dige i sådan en adfærd.
Mange problemer kunne
løses, hvis det ikke kun var
Royal Greenland A/S, fisker-
ne har at indhandle med.
Andre mere jordnære og tro-
værdige må komme til, så
Kalaallit tusagassiuutaanni
ullut tamarluinnaangajaasa
atuameqarsinnaasarput qallu-
naat sianiitsut ammit qalipaa-
taat pillugit immikkoortitsiar-
tuinnartut pillugit allaaseri-
neqartartut. Taamaatut allaa-
serinnittartut ikittunnguit a-
juusaamartumik soorlu amer-
liartortut isumaqaleriartorput
qallunaat Kalaallit Nunaanni
najugaqartut pillugit »eqqor-
luinnartunik« oqaluttuartuul-
lutik.
Asasakka ikinngutikka,
soorunami qallunaat Kalaallit
Nunaanni najugaqartut ilaat
inupalaartaqarput, inuilli a-
kornanni aamma tamakku
nassaassaasarput, aamma ka-
laallit akornanni, kisiannili
imaanngilaq qallunaat tamar-
mik inupalaajusut ammillu
qalipaataannik immikkoor-
titsiniartuusut, naak aviisini
assigiinngitsuni ilanngunne-
qartartut tunngavigalugit taa-
matut isumaqartoqalersinnaa-
galuartoq. Asasakka kalaallit.
Akerleriissutit puigorallarlu-
git tunngavissalinnik siunner-
suuteqaritsi, Kalaallit Nu-
naanni atorfippassuit qallu-
naanik inuttaqartinneqartut
qanoq ilillutik kalaallinit tigu-
neqarsinnaanersut, »qallunaat
anisissigit«-mik oqartarner-
mut taarsiullugu. Inuiaqatigiit
ajomartorsiutaannut allat pi-
suutinniarnerat ajornanngip-
pallaaqaaq, allatullu iliorsin-
grønlandske fiskere bliver
mere ligestillet med andre
nordatlantiske fiskere.
KNAPK er en organisation,
der dagligt varetager sine
medlemmers interesser.
Fiskernes største problemer
ligger netop omkring den
daglige kontakt med Royal
Greenland primært i forbin-
delse med indhandlinger. Det
sker al for tit, at tingene til-
spidses, og organisatiponen
naanermik siunnersuutinik
saqqummiussisoqartanngin-
nera iluaqutaanngilluinnar-
poq.
Asasakka akerliuniarlutik
allaaserinnittartut. Sunaana
anguniarpisiuk?
Qallunaat tamarmik aqagu
Kalaallit Nunaannit anisinne-
qassappat? Taava atorfiit i-
nuttaaruttut kikkunnit tigune-
qassappat? Kalaallit ilinnia-
gaqarsimasut naammappat
atorfinnik pineqartunik tigu-
sinissaminnut? Imaluunniit
sivisuumik ilinniartitaaneq
ingerlanneqaqqaassava?
Atorfinni pineqartuni qallu-
naat amerlasoorpassuit ator-
feqarnerannut pissutaavoq,
taamatut atorfeqassagaanni
immikkut ilisimasaqamissaq
piginnaaneqamissarlu, maan-
nakkut taamatut atorfeqarsin-
naasut Kalaallit Nunaanni
nassaarineqarsinnaanngim-
mata.
Pissutsit tamakku allan-
ngortinneqarsinnaapput,
naammagittaalliomermut taar-
siullugu piffissaq atomeqar-
tuuppat pisariaqartinneqartu-
mik ilinniartitaanissamut pi-
ginnaaneqalemissamullu, taa-
matut atorfeqamissamut pisa-
riaqartinneqartut.
Qallunaat Kalaallit Nu-
naanni najugaqartut amerla-
nersaat ammit qalipaataat pil-
lugit immikkoortitsisuunngil-
lat, taamaakkaluartoq ullut
må træde til for at varetage
fiskernes interesse.
KNAPK ser meget gerne,
at sådanne højst uheldige
episoder eliminedres. Men
dertil kræves kompetent
ledelse i Royal Greenland
A/S. Så vil der skabes gro-
bund for et samarbejde, som
det, der så tit efterlyses.
tamaasa tamanna oqaatigini-
arneqartarpoq aviiseeqqat
aviisillu nuna tamakkerlugu
saqqummersartut aqqutigalu-
git. Qulaani atsiortoq Kalaal-
lit Nunaannut tikippoq ajun-
ngitsumik isumaqarluni, ka-
laallillu ilikkarumallugit. Ka-
laallit inussiarnersutut ilakku-
minarluinnartutullu Dan-
mark-imi ilisimaneqarput,
amerlanertigullu tamanna ilu-
moorpoq, kisiannili sooq ka-
laallit ikittuinnaat qallunaanut
uumissortut tusagassiuutini
malunnaateqarnerpaassappat,
oqamiarlutik qallunaat inun-
nguuserigaat ammit qalipaa-
taannik immikkoortitsiniar-
neq? Kialuunniimmi pimoor-
ullugu upperisinnaanngilaaa
qallunaat nunaminnit unga-
sissorsuarmut aallassasut am-
mit qalipaataannik immik-
koortitsiniameq anguniariar-
torlugu.
Qujanartumillu kalaaler-
passuaqarpoq pikkorissunik
oqartussaasunillu, aammalu
qallunaarpassuaqarpoq kalaa-
lerpassuaqarlunilu imminnut
akaareqatigiissunik. Taakku
pillugit aviisini allaaserisa-
qartoqarli, illua’tungeriinnut
nuannaarutissamik iluaqutis-
samillu, akerleriissuteqamis-
samut nukiit atomeqameran-
nut taarsiullugu. Akerleriin-
nermi ajugaasoqameq ajor-
poq, ajorsartoqaannartarmat.
GENOPSLAG
Dronning Ingrids Hospital
søger
Assistent
til Patientkontoret
På Patientkontoret er der en assitentstilling ledig til
besættelse hurtigst muligt.
Patientkontoret, der er et team på 4 medarbejdere, er
Sundhedsvæsenets knudepunkt for patientrejser og ind-
kaldelse af patienter til undersøgelser og behandling.
Patienkontorets arbejdsopgaver er at tilrettelægge rejser
og bestille billetter for patienter og ledsagere til Dron-
ning Ingrids Hospital og/eller Rigshospitalet, samt at
arrangere evakueringer af patienter.
Desuden varetager Patientkontoret kontrol af regninger
vedrørende aktiviteter, og fører statistik vedrørende ven-
telister i Sundhedsvæsenet.
For at sikre døgnvagt for akutte henvendelser indgår alle
medarbejdere i Patientkontoret i en vagtordning.
Vi forventer ansøgere der er dobbeltsproget, gerne læge-
sekretæruddannet med kendskab til EDB på brugerni-
veau.
Overblik, fleksibilitet og gode samarbejdsevner er en
betingelse, da arbejdsmiljøet til tider er hektisk.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem
Grønlands Landsstyre, Finansministeriet og SIK for han-
dels- og kontorpersonale.
Der anvises ikke bolig.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved hen-
vendelse til Patientkontoret på telefon 32 II 01, lokal
2014 eller afdelingsleder Jenseeraq Olsen på lokal 2003.
Ansøgning med kopi af eksamensbeviser og dokumenta-
tion for tidligere beskæftigelse sendes til:
Dronning Ingrids Hospital
Personaleafdelingen
. Postbox 1001
3900 Nuuk
Ansøgningsfrist: 16. december 1997
Asasakka kalaallit ■
taamaaliomnnaaritsi
Allattoq/ John Pallesen, Qaqortoq
ASS./ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN