Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 27.11.1997, Side 22

Atuagagdliutit - 27.11.1997, Side 22
22 Nr. 92 • 1997 7^1ajfrajpc/é/'a £/£ Hvad skal vi med valgflæsk og trusler? Af Aalunnguaq Olsen, sekretariatschef i KNAPK GRØNLANDSPOSTEN Naammassisaqarsinnaassutsip naapertuuttunngorsarneqarnera pillugu nassuiaammi Royal Greenland taamaallaat aalisartunik immikkut qinikkanik suleqateqarusuppoq. KNAPK-miit apeqquserneqarpoq qinikkat kikkuunersut. I redegørelsen om kapacitetstilpasning vil Royal Greenland kun samarbejde med udvalgte fiskere. KNAPK sætter spørgsmålstegn ved, hvem de udvalgte fiskere er. Tomme velklingende ord, det er vi vant til at høre fra Royal Greenland. Vi er også vant til, at tinge- ne vendes på hovedet til Roy- al Greenlands fordel. Men vi undrer os ikke over Royal Greenland A/S’ arro- gance og den inkompetence, ledelsen giver udtryk for ved blot at fremsætte trusler og rose monopolets foretagten- der. Forsøgsfiskeri Hvis der vitterligt var tale om forsøgsfiskeri, hvorfor kunne krabbeanlægget i Nuuk så ikke bruges til formålet? Man kunne have slået to fluer med et smæk, dokumenteret res- sourcerne ud for Nuuk og fået anlægget i arbejde. Men det skal man nok ikke spørge om. Royal Greenland A/S frem- hæver gang på gang, at kon- cernen har en kapacitet på så og så mange tusinde tons. Men den glemmer i sin iver at nævne problemerne i Aasiaat, hvor den ikke kunne modtage så mange råvarer som plan- lagt, fordi Royal Greenland A/S ikke har taget højde for relevant råvarelager. Hvad Lars Emil Johansen skulle have fået galt i halsen den dag, artiklen »Produktio- nen stopper, hvis vi ikke får flere råvarer« blev til, kan vi kun gætte på, men de sidste års store arbejde omkring etablering af det alternative fiskeri - krabbefiskeriet - skal ikke fejes af bordet på grund af uvidenhed og intolerance. KNAPK særdeles aktiv For en ordens skyld ridses de forskellige aktiviteter om et alternativt fiskeri her kort op: Krabbefiskeriet. * AMIS - arbejdsgruppen for forsøgs- og udviklingsfi- skeri - har med deltagelse fra Fiskeridirektoratet, KNAPK, Grønlands Natu- rinstitut og Royal Green- land A/S gennem flere år gjort sit til, at krabbefiskeri- et kunne etableres i det kystnære. AMIS gør stadig sit til, at krabbefiskeriet kan udvikle sig til mere. * KNAPK har i de sidste to- tre år gjort et stort lobbyar- bejde i Landstingets gange, så der i 1996 og 1997 kunne gives tilskud til anskaffelse af krabbeudstyr for i alt 6 millioner kroner. * KNAPK har gennem sin oplysnings- og uddannel- sesfond i 1996 finansieret og arrangeret kurser i sam- arbejde med Søfartsskolen i Paamiut, så fiskerne langs kysten blandt andet ad den- ne vej kunne dygtiggøre sig til etablering som krabbefi- skere. * KNAPK har gennem sin oplysnings- og uddannel- sesfond arangeret studietur i 1996 til Canada med aktive krabbefiskere. * KNAPK har etableret kon- takter i Canada til grønland- ske fiskere, således at fiskerne kan optimere deres udstyr. * KNAPK har i samarbejde med KIS taget initiativ til undersøgelser omkring nybyggeri af krabbefartøj til brug i grønlandske farvan- de. Heraf kan ses, at KNAPK deltager endog særdeles aktivt i udviklingen af det nye alternative fiskeri. Det skal i den forbindelse lige nævnes, at der ved etable- ring af forsøgsfiskeriet efter krabber i 1994 af Royal Gre- enland højt og helligt blev lovet at arrangere en studietur til Canada for fiskerne. Men som så mange andre løfter blev det ikke til noget, trods utallige rykkere. Det resulterede desværre i en beklagelig udskydelse af udviklingen af det alternative fiskeri. Men at skyde skylden for dårlig planlægning og inkom- petent ledelse på de grønland- ske fiskere går ikke i dagens Grønland. Det kunne måske have ladet sig gøre i de glade dage umiddelbart efter hjem- mestyrets indførelse. Men som det kan ses af ovenstående, medvirker den nævnte fond allerede aktivt med det formål, den har, nem- lig uddannelse og oplysning omkring fiskeriet. Vi undrer os over, at først når tingene tilspidses og tin- gene begynder at gå galt, vil Royal Greenland samarbejde med organisationen og de grønlandske fiskere. Hvorfor er det så svært at samarbejde med Royal Greenland? I redegørelsen om kapaci- tetstilpasning vil Royal Gre- enland kun samarbejde med udvalgte fiskere. Men hvem er de udvalgte fiskere? Eet er sikkert: Inden for de seneste år har Royal Green- land formået at sætte splid mellem de grønlandske fiske- re. Royal Greenland A/S har fået for vane at gå uden om organisationen og de lokale fisker- og fangeforeninger for selv at erhverve fiskere. KNAPK har flere gange overfor Royal Greenland A/S’s ledelse påtalt det uhel- dige i sådan en adfærd. Mange problemer kunne løses, hvis det ikke kun var Royal Greenland A/S, fisker- ne har at indhandle med. Andre mere jordnære og tro- værdige må komme til, så Kalaallit tusagassiuutaanni ullut tamarluinnaangajaasa atuameqarsinnaasarput qallu- naat sianiitsut ammit qalipaa- taat pillugit immikkoortitsiar- tuinnartut pillugit allaaseri- neqartartut. Taamaatut allaa- serinnittartut ikittunnguit a- juusaamartumik soorlu amer- liartortut isumaqaleriartorput qallunaat Kalaallit Nunaanni najugaqartut pillugit »eqqor- luinnartunik« oqaluttuartuul- lutik. Asasakka ikinngutikka, soorunami qallunaat Kalaallit Nunaanni najugaqartut ilaat inupalaartaqarput, inuilli a- kornanni aamma tamakku nassaassaasarput, aamma ka- laallit akornanni, kisiannili imaanngilaq qallunaat tamar- mik inupalaajusut ammillu qalipaataannik immikkoor- titsiniartuusut, naak aviisini assigiinngitsuni ilanngunne- qartartut tunngavigalugit taa- matut isumaqartoqalersinnaa- galuartoq. Asasakka kalaallit. Akerleriissutit puigorallarlu- git tunngavissalinnik siunner- suuteqaritsi, Kalaallit Nu- naanni atorfippassuit qallu- naanik inuttaqartinneqartut qanoq ilillutik kalaallinit tigu- neqarsinnaanersut, »qallunaat anisissigit«-mik oqartarner- mut taarsiullugu. Inuiaqatigiit ajomartorsiutaannut allat pi- suutinniarnerat ajornanngip- pallaaqaaq, allatullu iliorsin- grønlandske fiskere bliver mere ligestillet med andre nordatlantiske fiskere. KNAPK er en organisation, der dagligt varetager sine medlemmers interesser. Fiskernes største problemer ligger netop omkring den daglige kontakt med Royal Greenland primært i forbin- delse med indhandlinger. Det sker al for tit, at tingene til- spidses, og organisatiponen naanermik siunnersuutinik saqqummiussisoqartanngin- nera iluaqutaanngilluinnar- poq. Asasakka akerliuniarlutik allaaserinnittartut. Sunaana anguniarpisiuk? Qallunaat tamarmik aqagu Kalaallit Nunaannit anisinne- qassappat? Taava atorfiit i- nuttaaruttut kikkunnit tigune- qassappat? Kalaallit ilinnia- gaqarsimasut naammappat atorfinnik pineqartunik tigu- sinissaminnut? Imaluunniit sivisuumik ilinniartitaaneq ingerlanneqaqqaassava? Atorfinni pineqartuni qallu- naat amerlasoorpassuit ator- feqarnerannut pissutaavoq, taamatut atorfeqassagaanni immikkut ilisimasaqamissaq piginnaaneqamissarlu, maan- nakkut taamatut atorfeqarsin- naasut Kalaallit Nunaanni nassaarineqarsinnaanngim- mata. Pissutsit tamakku allan- ngortinneqarsinnaapput, naammagittaalliomermut taar- siullugu piffissaq atomeqar- tuuppat pisariaqartinneqartu- mik ilinniartitaanissamut pi- ginnaaneqalemissamullu, taa- matut atorfeqamissamut pisa- riaqartinneqartut. Qallunaat Kalaallit Nu- naanni najugaqartut amerla- nersaat ammit qalipaataat pil- lugit immikkoortitsisuunngil- lat, taamaakkaluartoq ullut må træde til for at varetage fiskernes interesse. KNAPK ser meget gerne, at sådanne højst uheldige episoder eliminedres. Men dertil kræves kompetent ledelse i Royal Greenland A/S. Så vil der skabes gro- bund for et samarbejde, som det, der så tit efterlyses. tamaasa tamanna oqaatigini- arneqartarpoq aviiseeqqat aviisillu nuna tamakkerlugu saqqummersartut aqqutigalu- git. Qulaani atsiortoq Kalaal- lit Nunaannut tikippoq ajun- ngitsumik isumaqarluni, ka- laallillu ilikkarumallugit. Ka- laallit inussiarnersutut ilakku- minarluinnartutullu Dan- mark-imi ilisimaneqarput, amerlanertigullu tamanna ilu- moorpoq, kisiannili sooq ka- laallit ikittuinnaat qallunaanut uumissortut tusagassiuutini malunnaateqarnerpaassappat, oqamiarlutik qallunaat inun- nguuserigaat ammit qalipaa- taannik immikkoortitsiniar- neq? Kialuunniimmi pimoor- ullugu upperisinnaanngilaaa qallunaat nunaminnit unga- sissorsuarmut aallassasut am- mit qalipaataannik immik- koortitsiniameq anguniariar- torlugu. Qujanartumillu kalaaler- passuaqarpoq pikkorissunik oqartussaasunillu, aammalu qallunaarpassuaqarpoq kalaa- lerpassuaqarlunilu imminnut akaareqatigiissunik. Taakku pillugit aviisini allaaserisa- qartoqarli, illua’tungeriinnut nuannaarutissamik iluaqutis- samillu, akerleriissuteqamis- samut nukiit atomeqameran- nut taarsiullugu. Akerleriin- nermi ajugaasoqameq ajor- poq, ajorsartoqaannartarmat. GENOPSLAG Dronning Ingrids Hospital søger Assistent til Patientkontoret På Patientkontoret er der en assitentstilling ledig til besættelse hurtigst muligt. Patientkontoret, der er et team på 4 medarbejdere, er Sundhedsvæsenets knudepunkt for patientrejser og ind- kaldelse af patienter til undersøgelser og behandling. Patienkontorets arbejdsopgaver er at tilrettelægge rejser og bestille billetter for patienter og ledsagere til Dron- ning Ingrids Hospital og/eller Rigshospitalet, samt at arrangere evakueringer af patienter. Desuden varetager Patientkontoret kontrol af regninger vedrørende aktiviteter, og fører statistik vedrørende ven- telister i Sundhedsvæsenet. For at sikre døgnvagt for akutte henvendelser indgår alle medarbejdere i Patientkontoret i en vagtordning. Vi forventer ansøgere der er dobbeltsproget, gerne læge- sekretæruddannet med kendskab til EDB på brugerni- veau. Overblik, fleksibilitet og gode samarbejdsevner er en betingelse, da arbejdsmiljøet til tider er hektisk. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Grønlands Landsstyre, Finansministeriet og SIK for han- dels- og kontorpersonale. Der anvises ikke bolig. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved hen- vendelse til Patientkontoret på telefon 32 II 01, lokal 2014 eller afdelingsleder Jenseeraq Olsen på lokal 2003. Ansøgning med kopi af eksamensbeviser og dokumenta- tion for tidligere beskæftigelse sendes til: Dronning Ingrids Hospital Personaleafdelingen . Postbox 1001 3900 Nuuk Ansøgningsfrist: 16. december 1997 Asasakka kalaallit ■ taamaaliomnnaaritsi Allattoq/ John Pallesen, Qaqortoq ASS./ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.