Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 05.03.1998, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 05.03.1998, Blaðsíða 6
6 Nr. 18 • 1998 GRØNLANDSPOSTEN Hvem vinder valget? Af Henrik Skydsbjerg, HS Analyse Så er valgkampen til folketin- get i fuld gang. I skrivende stund ser det ud til, at skulle blive et meget spændende valg i Danmark med et tæt løb imellem de to blokke, der fra midten hælder mod henholds- vis højre og venstre. Da folketingsvalget blev udskrevet i forrige uge var den umiddelbare reaktion, at resultatet her i Grønland var givet på forhånd. Otto Steen- holdt og Hans Pavia Rosing har de seneste tre valgperio- der delt de to folketingsman- dater imellem sig, og de har kunnet passe deres folke- tingsarbejde uden den store opmærksomhed eller kritik. Det viste sig imidlertid snart, at der også var andre seriøse bejlere til de to mandater, fra såvel de etablerede partier, som fra Kandidatforbundet. Herudover kom der på den sidste dag for tilmelding af kandidater endvidere en helt ny og ukendt enkeltkandidat på banen. I rubrikken herunder ses resultatet af folketingsvalget i 1994 udtrykt i procent. Siu- mut og Inuit Ataqatigiit op- stillede dengang på samme liste med hver to kandidater, men her er kandidaternes stemmer blevet fordelt på de to partier for at give et bedre sammenligningsgrundlag i forhold til valget idag. Siumut......................42 Atassut.....................35 Inuit Ataqatigiit...........16 Alculiit Partiat ............7 Kandidatforbundet.........- I denne artikel gennemgås partierne og Kandidatforbun- det, og deres muligheder for at vinde et af de to folketings- mandater. Herudover gives der et bud på, hvor stor en andel af stemmerne hvert af de opstillede partier og kandi- datforbund kan forventes at ville få. Kandidatforbundet Det kandidatforbund, der blev dannet i Diskobugtkredsen op til Landstingsvalget i 1995, og som fik indvalgt Anton Frederiksen i Landstinget, har valgt at søge at fortsætte suc- cen og opstiller to kandidater til folketinget. Kandidatfor- bundet, der fik over 11 pro- cent af stemmerne i Diskobu- gen ved landstingsvalget og tillige havde stor succes i Ilu- lissat og Qasigiannguit ved kommunevalget sidste år, får nu for første gang mulighed for at se, om de også kan ska- be opbakning på landsplan. Kandidatforbundet har sit ud- gangspunkt i ikke-partipoliti- ske borgerlister, og deres op- ståen og udvikling ligner på mange måder den udvikling som Akulliit Partiat har været igennem. Også i den forstand, at de er meget afhængige af én enkelt person, i dette til- fælde Anton Frederiksen Kandidatforbundet er val- gets joker. Da Kandidatfor- bundet, ligesom andre borger- lister, har vist sig at tage flest stemmer fra Atassut, kan suc- ces for Kandidatforbundet be- tyde, at der bliver spænding om valgresultatet. Umiddel- bart er det svært at give et rea- listisk bud på, hvor stor en andel af stemmerne Kandi- datforbundet vil kunne opnå, idet præsentationen i TV og den efterfølgende debat vil blive afgørende for udfaldet. Det skal derfor tages med et meget stort forbehold, når der her anføres at Kandidatfor- bundet inden for et 3 procents interval kan forventes at få imellem 7 og 10 procent af stemmerne. Akulliit Partiiat Det forekommer anderledes let, at forudse valgresultatet for Akulliit Partiiat. Siden sidste folketingsvalg, hvor partiet fik 7 procent af stem- merne, er det gået støt ned ad bakke. Ved landstingsvalget i 1995 fik partiet 6 procent af stemmerne, men siden har partiet mistet de fleste af sine medlemmer og opnåede ved kommunevalget sidste år kun at blive repræsenteret i en en- kelt kommunalbestyrelse med et enkelt mandat. For Akul- liit Partiats stifter og lands- tingsmedlem, Bjarne Kreutz- mann, bliver præsentationen i TV og den efterfølgende de- bat afgørende, ikke alene for valget til folketinget, men for hele partiets fremtid. Det er imidlertid svært at forestille sig, hvorfra eventuelle nye stemmer skal komme, hvor- for vurderingen herfra må være, at partiet kun vil få mel- lem 1 og 4 procent af stem- merne ved folketingsvalget. Inuit Ataqatigiit Inuit Ataqatigiit er landets tredie største parti og derfor det parti, der ligger tættest på at erobre et mandat. Dette er formentlig også baggrunden for, at partiet har kørt de svære skyts i stilling og op- stiller så kendte navne som Josef Tuusi Motzfeldt og Jo- han Lund Olsen. Opstillingen af de kendte navne er imidler- tid ikke nok til at erobre et folketingsmandat. Mindst tre andre ting skal lykkes. For det første må Inuit Ata- qatigiit forsøge at erobre stemmer fra Siumut ved at føre en skarp valgkamp, der søger at påvise det nuværende folketingsmedlem for Siumut Ataqatigiits manglende ind- sats og resultater, og hvad Inuit Ataqatigiit kan og vil gøre bedre. For det andet må partiet håbe på succes for Kandidatforbundet, en succes der især forventes at ville svække Atassut og derved skaffe det nuværende Atassut mandat inden for rækkevidde. For det tredie må partiet for- søge at fremprovokere en høj stemmedeltagelse, da det er vigtigt, at det ikke kun er ker- nevælgerne, der møder op og stemmer som de plejer. Da personer har stor betyd- ning for, hvordan der stem- mes vil Inuit Ataqatigiit gan- ske givet opleve fremgang ved dette valg. Partiet runde- de ved det seneste landstings- valg 20 procent og forventes derfor ved dette folketings- valg, inden for et 3 procents interval at kunne få mellem 22 og 25 procent af stemmer- ne. Atassut Atassut har lige siden partiets etablering i slutningen af 70’eme været repræsenteret i det danske folketing. Selvom partiet i dag ikke har den sam- me store opbakning i befolk- ningen som dengang, er det stadig landets næststørste par- ti og derfor også favorit til at beholde det ene folketings- mandat. Som nævnt ovenfor er partiet imidlertid truet. Samtidig med at tilslutningen til Atassut har været vigende betyder den stigende tilslut- ning til Inuit Ataqatigiit, at til- slutningen til dette parti nu er ved at nærme sig tilslutningen til Atassut. Ved kommuneval- get sidste år var der således kun 7 procent der skilte de to partier. Otto Steenholdt har tidlige- re vist at han er en populær politiker, der kan holde kon- kurrenterne stangen når det virkelig gælder. Ingenting varer imidlertid evigt og ved sidste landstingsvalg blev hans personlige stemmetal reduceret fra 1050 til 620. Hvorvidt nogen af de andre Atassut kandidater vil være i stand til at opsamle de stem- mer, som Otto Steenholdt skulle miste er svært at vurde- re, men gør de ikke det, kan Atassuts mandat for alvor komme i fare. Ud fra de seneste valgresul- tater og en forventning om, at Anton Frederiksen fra Kandi- datforbundet på landsplan vil tage en god bid af Atassuts stemmer, forventes det, at Atassut vil få mellem 25 og 28 procent af stemmerne ved dette folketingsvalg. Siumut Umiddelbart er der intet der tyder på, at valget skal byde Siumut på ubehagelige over- raskelser. Partiet er sikker på at få det ene folketingsman- dat, og er de trofaste Siumut- vælgere ikke tilfredse med den præstation som Hans Pavia Rosing har ydet, kan de blot stemme på den anden kendte kandidat Marianne Jensen. For sidstnævnte er det dog en hæmsko, at hendes hjemmebane er Diskobugten, hvor også Kandidatforbundet og især Anton Frederiksen står stærkt, hvorfor hun for- mentlig vil have svært ved at vælte Hans Pavia Rosing af pinden. Tilslutningen til Siu- mut vil formentlig falde lidt som følge af, at Inuit Ataqati- giit opstiller sine mest kendte navne og at Kandidatforbun- det har nyhedens interesse. Inden for et interval på 3 pro- cent forventes tilslutningen til Siumut derfor at blive på 36- 39 procent. Stemmeprocenten Størrelsen af stemmeprocen- ten kan blive afgørende for valgets udfald. En lav stem- medeltagelse betyder, at det i høj grad er kernevælgerne der møder frem, hvilket vil sige de vælgere, der er trofaste over for et bestemt parti. Tid- ligere undersøgelser har vist, at det er Siumut og Atassut der har de fleste kernevælge- re, hvorfor en lav stemmedel- tagelse vil være til disse parti- ers fordel. Ved sidste folke- tingsvalg i 1994 stemte 59 procent af vælgerne, men de mange partier og kandidater, der stiller op denne gang kan godt give anledning til, at fle- re møder frem, hvorved mu- lighederne for overraskelser øges. Qinersiviit kingulliit pingasut atuunneranni Otto Steenholdt- ip Hans-Pavia Rosing-illu Folketingimi inissat marluk avittarsimavaat, Folketingimilu sulinertik Kalaallit Nunaanni qinersisartunit annertuumik maluginiameqaratik isornartorsiorneqaratillu ingerlassinnaasimavaat. Immaqalu tamanna pingasunngorpat unitsinneqassaaq... Otto Steenholdt og Hans Pavia Rosing har de seneste tre valgperioder delt de to folketingsmandater imellem sig, og de har kunnet passe deres arbejde i Folketinget uden den store opmærksomhed eller kritik fra vælgerne i Grønland. Det er måske slut på onsdag.... ASSJ FOTO: AG-ARKIV

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.