Atuagagdliutit - 07.04.1998, Blaðsíða 6

6 • TIRSDAG 7. APRIL 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Vi kan ikke blive ved
med at lave underskud
- Og det har vi heller ikke i sinde, siger vicekoncernchef Lars Emil Johansen,
Royal Greenland. Her fortæller han om virksomhedens tilpasning til den
globale virkelighed
Suliffissuarmi pisortaanerup tullia Lars Emil Johansen
isumalluartorujussuuvoq, uanilu apersorneqarnermini
oqaluttuaralugu suliniutit aallartinneqarsimasut Royal
Greenland-ip nunarsuarmi tuniniaasarfmni pissusiviusunut
naleqqussarnissaanut.
Vicekoncernchef Lars Emil Johansen er fuld af optimisme
og fortæller i dette inten’iew om de aktiviteter, der igang-
sættes for tilpasse Royal Greenland den globale virkelighed.
(JB) - Det er rigtigt, at Royal
Greenland ikke kan blive ved
med at oparbejde det ene
underskud efter det andet,
siger vicekoncernchef Lars
Emil Johansen til AG. - Og
det agter vi naturligvis heller
ikke at gøre.
- Vi har ikke problemer
med at forklare, hvorfor re-
sultaterne gennem de senere
år har været så dårlige - hel-
ler ikke i 1997, der er det
værste år, Royal Greenland
har oplevet. - Vi har simpelt-
hen været forfulgt at virknin-
gerne af en udvikling på
mange områder, som vi ikke
har haft indflydelse på, og
som vi ikke fra den ene dag
til den anden kan ruste os
imod.
- Men vi er samtidig på det
rene med, at vi ikke kan bli-
ve ved med at undskylde os
med, at Verden har været
ond imod os. For sådan er
virkeligheden altså, og vi må
lære at indrette os på den. Vi
må tilpasse koncernen til de
svingende markeds- og valu-
taforhold og indrette den på
at klare sig, selv når det går
helt galt.
- Derfor er målet, at vi i det
ekstremt dårlige år i fremti-
den skal kunne holde skindet
på næsen og i det mindste
klare et lille overskud. Og i
de gode og fede år skal vi
have et overskud på flere
hundrede millioner kroner.
Kommandovejen fjernes
- Hvad vil I gøre for at til-
passe virksomheden?
- Vi har taget en række ini-
tiativer. For eksempel må vi
decentralisere og skære den
besværlige kommandovej
mellem fabrik og hovedkon-
toret væk. Vi indfører et nyt
IT-system, der sparer ar-
bejdskraft i administrationen,
og vi skal effektivisere øko-
nomistyringen og salgsled-
det.
- Hvordan?
- Decentraliseringen skal
gennemføres ved at lægge
flere beslutninger ud til dem,
de vedrører, og ved at afskaf-
fe den næsten bureaukratiske
kommandovej fra fabriks-
cheferne til ledelsen. Hidtil
har konstruktionen været så-
dan, at fabrikschefen hen-
vendte sig til regionschefen,
der henvendte sig til produk-
tionsdriftchefen, som måtte
videre til ledelsen, inden der
kunne træffes en beslutning.
Det er ikke bare langsomme-
ligt, men betyder også, at
fabrikschefens ideer underti-
den er ukendelige, når de når
frem til den endelige afgørel-
se. Det er både sinkende og
ødelæggende. I fremtiden
skal fabrikschefen træffe
sine beslutninger selv eller
henvende sig direkte til
ledelsen.
- Der bliver altså færre
chefer i fremtiden. For man-
ge chefer lammer beslut-
ningsprocessen og sinker ar-
bejdet og fremskridtet.
Vi venter ikke på SAP
- Det nye IT-system SAP er
under forberedelse og går i
luften 2. november. Systemet
kommer til at binde Royal
Greenlands 10-12 selskaber
sammen til ét system. Heri
ligger store administrative
besparelser, som får mærk-
bar indflydelse på resultater-
ne de kommende år.
- Vi sidder dog ikke med
hænderne i skødet og venter
på virkninger af SAP. Allere-
de nu er vi i fuld gang med at
føre nogle af de ideer og
principper, som ligger i
systemet, ud i livet og holder
for eksempel månedlige mø-
der med samtlige distrikts-
chefer for allerede nu at be-
gynde at høste nogle af for-
delene.
Styring og salg
Også styringen af virksom-
heden ændres. Direktionen er
skåret ned til to, nemlig kon-
cernchef Ole Ramlau-Han-
sen og vicekoncernchef Lars
Emil Johansen, mens økono-
midirektør Knud Østergaard
og salgsdirektør Kjeld Holm-
strup er trådt ud for at kon-
centrere sig om at optimere
deres respektive områder.
- Enhver vil kunne forstå,
at både økonomistyring og
salg er meget væsentlige om-
råder for en virksomhed som
Royal Greenland, siger Lars
Emil Johansen.
- Ikke mindst salget er af
overordentlig stor betydning.
Foruden produktionen er det
jo i virkeligheden det, det
handler om. Og derfor er det
vigtigt, at der sættes kraftigt
ind på området.
- Salget skal effektiviseres,
og det er ikke ensbetydende
med, at der bare skal sælges
så meget som muligt til højre
og venstre. Vi må for eksem-
pel gå kundelisten efter i
sømmene og se, om det nu
også er alle aftagere, det kan
betale sig at handle med. Det
er jo ikke volumen alene, der
giver resultatet. Det er effek-
ten, det handler om, resulta-
tet. Og derfor kan det godt
være, at vi må droppe nogle
aftagere, hvis det for eksem-
pel viser sig, at vi reelt ikke
får noget ud af at handle med
dem.
- Vi skal muligvis også
føre en mere aggressiv salgs-
strategi for at få fat på mar-
keder, som vi måske tidlige-
re er veget tilbage for på
grund af deres umiddelbare
utilgængelighed.
Begrænsningens kunst
- Royal Greenland skal i
langt mindre grad fokusere
på volumen, og i højere grad
på resultaterne. Det er indtje-
ningen, det handler om. I alle
led skal der være en hold-
ning, der bygger på forholdet
mellem indtægter og udgif-
ter. Det betyder, at vi også
skal lære os begrænsningens
kunst. Vi må have et mål
med alt, hvad vi foretager os.
- En sælfanger ved, at det
ikke nytter at skyde ind i en
flok sæler. Man må udse sig
den, man vil have, og sigte
på den. Så bliver udbyttet
bedst. På samme måde skal
vi i Royal Greenland have et
sigte med alt, hvad vi foreta-
ger os. Vi skal have udbytte -
eller bytte, om man vil - og
det skal give sul på bordet.
- Derfor skal vi koncentre-
re os om de kommercielle
arter, og det er i øjeblikket
rejer, hellefisk og vel også
krabber. Det er, hvad vi for
tiden kan bygge vores forret-
ning på, og så må vi begræn-
se os til det.
- Det betyder på den anden
side ikke, at produkter som
fugle, ørred, laks og andre
arter skal være uudnyttede,
men det ligger uden for de
kommercielle muligheder,
Royal Greenland kan udnyt-
te.
Serviceselskabet
- Derfor må de servicebetin-
gede aktiviteter, hjemme-
marked og bygdedrift place-
res udenfor den kommerciel-
le del af Royal Greenland.
Det indleder vi forhandlinger
med hjemmestyret om kort
efter påske, siger Lars Emil
Johansen.
- Vi er snart færdige med
et oplæg om stiftelsen af et
serviceselskab, hvis arbejds-
titel er Nuka A/S.. Her skal vi
placere de ikke-kommerciel-
le aktiviteter, som på den
anden side godt ad åre kan
blive forretningsmæssigt for-
svarlige.
- Med et sådant selskab
bliver det lettere at skaffe sig
overblik over aktiviteterne,
udvikle de enkelt aktiviteter
indenfor en bredere grøn-
landsk fødevareproduktion.
Det kan være tørret uuvaq,
søkonger og kød af sæl og
hval. Men det er ikke alle
bygdeproduktioner, der skal
placeres i serviceselskabet.
Bygderne nord for Uumman-
naq indgår i den kommerci-
elle produktion.
- Hvordan stiller politiker-
ne sig til forslaget?
- Det kan jeg naturligvis
ikke sige noget om i øjeblik-
ket, men med mit kendskab
til politik, så vil jeg tro, at de
tager imod det med kyshånd,
blandt andet fordi det bety-
der, at for eksempel bygde-
produktionen ikke mere bli-
ver et venstrehåndsarbejde
under Royal Greenland, som
naturligvis altid har fundet
de indbringende aktiviteter
mest interessante.
- I serviceselskabet kan
man sætte fokus på bygderne
og på de mulige produktio-
ner og optimere dem på en
helt anden måde, end der har
været mulighed for i Royal
Greenland regi.
Det skal være sjovt
- Det er ikke morsomt at
arbejde i et selskab, der giver
underskud, og som har tårn-
høje problemer at slås med,
forklarer Lars Emil Johan-
sen. - Det påvirker arbejds-
glæden og får naturligvis
indflydelse på medarbejder-
nes holdning.
- Men når resultaterne nu
bliver bedre, og vi kommer
ud af indeværende regnskab-
sår uden underskud og med
udsigt til pæne overskud i
fremtiden, så bliver det igen
sjovt at arbejde i Royal
Greenland. Og det skal det
også være, for det giver end-
nu bedre resultater, hvis ens
virksomhed er inspirerende,
og den enkelte medarbejder
føler, at hans/hendes indsats
betaler sig.
Kapisilik nujuartaq iluanaamiutissatut
isumaqarfigineqanngilaq.
Ikke engang vildlaksen er mere genstand for kommerciel
interesse.
ASSJ FOTO: AG-ARKIV