Atuagagdliutit - 07.04.1998, Blaðsíða 10

10 ■ TIRSDAG 7. APRIL 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Flere sæder ind og ud
af Narsarsuaq i 1998
Derfor er det forkert at antyde, at Grønlandsfly ikke gør
noget for at understøtte og udvikle turismen i Sydgrønland
NUUK (TK) - Det er helt
forkert at antyde, at Grøn-
landsfly ikke gør noget for at
udvikle turismen i Sydgrøn-
land.
Det siger markedschef
Niels Kreutzmann fra Grøn-
landsfly som svar på den kri-
tik, der blev fremsat af Salik
Hard som talsmænd for aktø-
rerne inden for turistbran-
chen i Sydgrønland, efter et
seminar i Narsarsuaq. Salik
Hard kritiserede, at der er alt
for lidt kapacitet i det nuvæ-
rende trafiksystem, både når
det gælder transport med he-
likopter - og over Atlanten til
Sydgrønland, ligesom fart-
planerne bliver offentliggjort
alt for sent. Men det er Grøn-
landsfly ikke enig i.
Manglende fartplaner
- Det er korrekt, at Grøn-
landsfly ikke offentliggjorde
sin sommerfartplan for Syd-
grønland for 1998 før midt i
januar i år, men det er der en
ganske naturlig forklaring
på. Grønlandsfly fik først
midt i januar myndigheder-
nes tilladelse til at flyve på
ruten mellem Narsarsuaq og
København fra den 1. april.
Og vi kan jo ikke offentlig-
gøre fartplanerne, før vi har
fået tilladelsen til at flyve,
siger Niels Kreutzmann til
AG.
- Nu har vi så fået konces-
sionen frem til 31. marts år
2003. Dermed har vi fået
arbejdsro, så det er muligt at
planlægge den fremtidige
beflyvning. med en længere
horisont. Senest på det semi-
nar der var i Sisimiut i forri-
ge måned for turoperatører-
ne, har Grønlandsfly lovet, at
der i starten af juli vil være
en sikker indikation af fart-
planerne for 1999, dog med
det forbehold at det forud-
sætter myndighedernes god-
kendelse.
Kapaciteten til og
fra Narsarsuaq
- Til gengæld er vi uforståen-
de over for, at antallet af ud-
budte sæder til og fra Syd-
grønland er et problem for
udviklingen af turismen i
området. I højsæsonen i år
udbyder Grønlandsfly 530
sæder om ugen fra Køben-
havn til Sydgrønland og
retur. I 1997 var det tilsva-
rende tal 450 sæder - altså 18
procent flere sæder hver uge
i år, siger Niels Kreutzmann.
- Og de indikationer Grøn-
landsfly har fået fra de
største danske turoperatører,
der sælger størstedelen af
rejserne til turisterne er, at de
stort set har fået de sæder de
har brug for mellem Køben-
havn og Narsarsuaq.
Flere sæder
- færre passagerer
På ruten mellem Reykjavik
og Narsarsuaq samarbejder
Grønlandsfly med Air Ice-
land. I 1997 blev der fløjet
op til fem gange om ugen.
Samtidig øgedes antallet af
sæder i forhold til 1996.
- Alligevel er det en kends-
gerning at under halvdelen af
sæderne var besat, siger
Niels Kreutzmann. Passager-
tallet på ruten fra Island faldt
fra 3.682 i 1996 - til 3.170 i
1997 - altså et fald i passa-
germængden på trods af flere
sæder, og på trods af uændre-
de priser.
Kapaciteten på
helikopterruterne
Et andet kritikpunkt fra turi-
stseminaret var kapaciteten
på helikopterruterne. En
S-61 skal betjene hele Syd-
grønland.
- Men Grønlandsfly kan
ikke bare øge kapaciteten.
Ruteflyvningen med helikop-
tere giver underskud. Derfor
modtager Grønlandsfly til-
skud til beflyvningen fra
Hjemmestyret. I 1997 var til-
skuddet 61 millioner kroner,
men det dækker langt fra
underskuddet. Derfor over-
fører Grønlandsfly et over-
skud på ruterne, hvor der fly-
ves med fastvingede fly - til
helikopterruteme - også kal-
det krydssubsidiering. Kryds-
subsidieringen for 1997 er
beregnet til at udgøre ca. 57
millioner kroner. For at det
princip kan fungere i praksis
er det nødvendigt, at Grøn-
landsflys priser på den fast-
vingede flyvning er så høje,
at det giver overskud, som
sammen med betalingen fra
Hjemmestyret kan dække un-
derskuddet på helikopterru-
terne.
- Derfor kan vi ikke bare
øge kapaciteten på helikop-
terruterne, heller ikke i Syd-
grønland, uden først at have
dækning for det forøgede
underskud. Og dækningen
skal komme, enten ved en
forhøjelse af billetpriserne på
helikopterruterne, eller ved
øget tilskud til beflyvning fra
Hjemmestyret, siger Niels
Kreutzmann.
Grønlandsflys priser
Niels Kreutzmann gør endvi-
dere opmærksom på, at de
priser turisterne betaler på
Grønlandsflys rutenet er væ-
sentligt mindre, end Grøn-
landsflys normale listepriser
- det vi andre må betale.
- Men de priser kan kun
opnås, hvis de indgår som en
del af en samlet pakke, som
indeholder andet end fly-
transport, for eksempel over-
natninger på hotel eller ud-
flugter.
- Som et helt aktuelt
eksempel kan jeg nævne, at
Grønlandsfly i samarbejde
med Profil Rejser, frem til
den 29. april, som et special-
tilbud har udbudt 800 rejser,
hvor vi tilbyder en uge i
Grønland med ophold i Nar-
sarsuaq og Narsaq på van-
drerhjem for 2.950 kroner -
og de rejser går »som varmt
brød«. Derfor er det helt for-
kert at sige, at Grønlandsfly
ikke gør noget for at udvikle
turismen i Sydgrønland.
Internationalt perspektiv
inden for turismen i Grønland
Inatsisartut Takornariaqarnermut Ataatsimiititaliaa
Danmark-imut Island-imullu paasisassarsiorluni
angalasimavoq.
Landstingets Turismeudvalg har været på studietur i
Danmark og Island.
NUUK - Landstingets Tu-
rismeudvalg har været på
en udvalgsrejse til Køben-
havn og Reykjavik fra den
23. til 28. marts. Fra udval-
get deltog formand Ruth
Heilmann og udvalgsmed-
lemmerne Landstingsfor-
mand Anders Andreassen,
Landstingsmedlemmerne
Jakob Sivertsen og Malii-
nannguaq M. Mølgaard.
- Baggrunden for rejsen
skyldes, at turismen i
Grønland gennem de sene-
ste år har fået større og
større betydning for sam-
fundets udvikling, siger
formand Ruth Heilmann.
- Udvalget finder det i
den forbindelse vigtigt til
stadighed at holde sig ajour
med udviklingen inden for
turismen således, at udval-
get kan bidrage konstruk-
tivt til Landstingets arbejde
inden for turismeområdet.
- Det er i denne sammen-
hæng meget vigtigt at have
et internationalt perspektiv
samt åbenhed for døn
inspiration, man kan få fra
lande, som har længere tids
erfaring med turismen,
siger Ruth Heilmann.
Spændende
I København besøgte ud-
valget Greenland Tourism’s
Danmarks-kontor, Dan-
marks Turistråd og Turis-
mens Udviklings-Center.
Derudover mødtes udvalget
med virksomheder fra den
danske turistbranche, der
beskæftiger sig med Grøn-
land som rejsemål.
- For Turismeudvalget
var det endvidere særdeles
spændende at blive orien-
teret om turismen hos
vores gode naboer i Island.
Udvalget fik lejlighed til at
møde Islands Turistmini-
ster, som tog meget venligt
og imødekommende imod
os. Udvalget fik her en
meget inspirerende orien-
tering om turismeerhver-
vets udvikling i Island,
siger Ruth Heilmann.
Udvalget mødtes også
med virksomheder fra den
islandske turismebranche,
ligesom udvalget fik lejlig-
hed til at orientere sig om
transportsidens betydning
for turismen gennem et
møde hos Icelandair.
- Vi fik overalt en over-
ordentlig venlig modtagel-
se og havde alle steder
meget åbenhjertige samta-
ler om turismens mulighe-
der og begrænsninger. Rej-
sen har været en god kilde
til inspiration for udvalgets
fremtidige landstingsarbej-
de med turismen i Grøn-
land. Et arbejde, som vi ser
frem til med forventning,
siger Ruth Heilmann.
llulissani takornariartitsinermut aningaasaatit
aktietigut ingerlatsivimmik aallartitsinissamut
atorneqassapput.
I llulissat er der penge i turistkontoret, som nu bliver
omdannet til aktieselskab.
llulissat Tourist Service
namminiilissaaq
ILULISSAT(LM) - Ilu-
lissat Tourist Service i-
ngerlalluarpoq. Ingerlal-
luangaarmat takornaria-
qarnermut allaffittaa,
kommunimit tapersiiffi-
gineqartaraluaq nammi-
neq ingerlaniartussan-
ngorpoq.
Takornariaqarnermut
allaffik suliffeqarfiuvoq
imminut pigisoq, kisianni
oktoberimiit aktiaatileqa-
tigiiffinngussaaq.
llulissani suliffeqarfiit
takornarianik sullissisut
arlaqarput. Taakkunan-
nga pingasut takornaria-
qarnermut allaffittut a-
tuupput, kisiannili Ilulis-
sat Tourist Service illo-
qarfiup tamanut ammasu-
mik takornariaqarnermut
allaffiatut isigineqartua-
annarsimavoq, kommuni-
mit tapersiiffigineqartar-
mat - ilaatigut takornaria-
qarnermut pisortap akis-
sarsiassaanut ussassaari-
nermullu.
Taamaammattaaq Ilu-
lissat Tourist Service-p
taammatut atuunnini tun-
ngavigalugu takornariar-
titsisarfiit allat tuninia-
gaannik ussassaarinissaq
pisussaaffigaa:
- Takomariartitsisarfiit
allat taamaaliortamerput
pitsaavallaarsorinngilaat,
takornariaqarnermut pi-
sortaq Flemming Nicola-
sen oqaluttuarpoq, aam-
malu taama isumaqalin-
ngisaannassagunarpoq.
Tamanna ilaatigut peqqu-
tigalugu siulersuisut aala-
jangerput suliffeqarfik
imminut pigisoq aktiaati-
leqatigiiffinngortinniarlu-
gu. Taamaalilluta nammi-
neq niuertitsinerput kisiat
eqqarsaatigisinnaalissa-
varput, unammillerner-
mullu equtitsisartutut pi-
suutinneqartarnerput qaa-
ngersinnaalissallugu.
llulissat Tourist Servi-
ce 1997-imi 10 millioner
koruuninik kaaviiaartita-
qarsimavoq, 300.000 ko-
ruuninillu sinneqartoorsi-
malluni. Taamatut inerni-
liinermi tunngaviupput u-
kiup taassuma ingerlane-
rani takomarissat 12.000-
it sullinneqarsimanerat.
Takornariaqarnermut al-
laffiup ukioq naallugu su-
lisartut sisamat, ukiullu i-
laannaa sulisartut qulit
sulisorai.
llulissat Tourist
Service privatiseres
ILULISSAT(LM) - Det
går godt for llulissat Tou-
rist Service. Så godt, at
turistkontoret, der plejer
at få støtte fra kommu-
nen, nu vil prøve at stå på
egne ben.
I dag er turistkontoret
en selvejende institution,
men til oktober vil konto-
ret ændre form til et
aktieselskab.
I llulissat er der adskil-
lige virksomheder, der ar-
bejder med turister. Tre
af dem har karakter af
turistkontor, men llulissat
Tourist Service har altid
været byens officielle
turistkontor, fordi det har
fået kommunal støtte -
blandt andet til turistche-
fen løn og til markedsfø-
ring.
Som offentligt turist-
kontor har llulissat Tou-
rist Service også haft en
vis forpligtelse til at mar-
kedsføre de andre turist-
virksomheders produkter:
- Det andre turistvirk-
somheder synes ikke, at
vi gør det godt nok, for-
tæller turistchef Flem-
ming Nicolasen, og det
vil de nok aldrig synes.
Dette er en af årsagerne
til, at bestyrelsen har be-
sluttet at omdanne den
selvejende institution til
et A/S. Så skal vi kun
tænke på vores egen for-
retning og kan også slip-
pe for at blive skudt i
skoene, at vi er årsag til
konkurrenceforvridning.
llulissat Tourist Servi-
ce havde i 1997 en årlig
omsætning op 10 millio-
ner kroner og et resultat
på 300.000 kroner. Dette
resultat bygger på 12.000
turisters besøg i løbet af
året. Turistkontoret har
fire helårsansatte samt 10
sæsonansatte.
ASS./ FOTO: AG-ARKIV