Atuagagdliutit - 07.04.1998, Blaðsíða 9

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 7. APRIL 1998 • 9
Vestnordisk
ungdoms-
konference
VESTNORDEN - For at
effektivisere og forstærke
samarbejdet om de vest-
nordiske interesser, har
Vestnordisk Råd de sidste
par år gennemført store
ændringer i sin arbejds-
form, meddeler forman-
den, Landstingsformand
Anders Andreassen.
- Vestnordisk Råd har
samtidig besluttet at udvi-
de Rådets konferencevirk-
somhed, så der afholdes en
stor konference hvert år
om et aktuelt emne. I år
har Rådet valgt at fokusere
på ungdommens situation i
Vestnorden, siger Anders
Andreassen.
Vestnordisk Råds Ung-
domskonference finder
sted i Reykjavik i dagene
10. til 12. juli.
- Formålet med konfe-
rencen er at skabe et fora,
hvor den Vestnordiske
ungdom kan mødes og
drøfte fælles problemstil-
linger, opnå kundskab om
hinandens vilkår og ikke
mindst knytte personlige
kontakter, der ganske sik-
kert kan føre til et forstær-
ket vestnordisk samarbej-
de, siger Anders Andreas-
sen.
På konferencen vil man
drøfte de vestnordiske
sprogs stilling, kommuni-
kation, kultur, samhørig-
hed, miljøspørgsmål og
naturressourcer.
I forbindelse med konfe-
rencen vil der blive holdt
forskellige kulturbegiven-
heder, en vestnordisk kul-
turaften og en rockkoncert.
Der vil deltage 50 unge i
aldersgruppen fra 18 til 23
år fra hver af de tre vest-
nordiske lande Færøerne,
Grønland og Island.
Den grønlandske delta-
gelse koordineres af Sor-
lak, der giver nærmere op-
lysninger om tilmelding og
andre praktiske forhold.
Naturseminar
til oktober
(JB) - Naturinstituttet hol-
der i oktober et tre-dages
seminar om levende res-
sourcer. Det holdes i Nuuk,
og der skal være deltagelse
af repræsentanter for kom-
munerne, fiskere og fange-
re, interesseorganisationer,
biologer, forvaltere, politi-
kere og turismesektoren.
Seminaret planlægges af
en styregruppe med folk fra
KNAPK, KANUKOKA,
miljø- og naturdirektoratet,
direktoratet for fiskeri,
fangst, erhverv og landbrug
samt Naturinstituttet.
Emnerne bliver overord-
nede problemstillinger i tæt
relation til forvaltning, råd-
givning og udnyttelse af
Grønlands levende ressour-
cer.
Seminaret får ingen be-
sluttende kompetence, men
forventes at komme med en
række forslag til løsning af
de behandlede problemstil-
linger.
Trues af
udryddelse
Den russiske urbefolkning trues af
udryddelse, mener Indicenous
Peoples' Secretariat
Nunap Inuii Ruslandip avannaani najugaqartut ileqqutoqqa-
tik attallugit suli inuupput maannalu avatangiisit navianart-
orsiortitsinerannit assorsuaq sunnerneqarsimallutik, minat
inoqqaavisa allattoqarfia allappoq.
Oprindelige folk i det arktiske Rusland har et betydeligt
behov for hjælp, som ikke dækkes af de fleste kendte interna-
tionale og bilaterale bistandsordninger, skriver Indigenous
Peoples ’ Secretariat.
NUUK - For første gang
nogensinde mødtes i sidste
uge repræsentanter fra 29
oprindelige befolkningsgrup-
per med tilholdssted i Ark-
tisk Rusland for at diskutere
fælles problemer knyttet til
miljø- og naturressourcer,
skriver Indicenous Peoples’
Secretariat.
Mødet, der fandt sted i
Moskva, var arrangeret med
støtte fra blandt andet Indi-
genous People’s Secretariat i
Arktisk Råd, det Dansk-
Grønlandske Initiativ til
Støtte for de Oprindelige
Folk i Rusland og FN’s Mil-
jøprogram UNEP ved GRID-
Arendal i Norge.
På mødet bad repræsentan-
terne om international hjælp
til at varetage rettigheder og
interesser for disse befolk-
ningsgrupper, som fortsat
lever på traditionel vis i Ark-
tisk Rusland, hvor de er
stærkt truede af ydre påvirk-
ninger.
udryddelse
- Mangel på handling vil bli-
ve katastrofal, da nogle af
grupperne ser udryddelse
som et sandsynligt udfald
uden radikale indgreb, siges
det fra mødet.
Blandt hovedproblemerne
er forureningen af vand og
ødelæggelse af land- og
dyrkningsområder forårsaget
af minevirksomhed, udvin-
ding af olie og gas samt radi-
oaktivitet fra prøvespræng-
ninger. Endvidere er der op-
stået konflikter mellem op-
rettelse af nationalparker og
urbefolkningens traditionelle
udnyttelse af naturressoru-
ceme.
Blandt de registrerede
virkninger er blandt andet en
forøgelse af antallet af kræft-
tilfælde blandt den oprindeli-
ge befolkning og en kraftig
reduktion i kvaliteten og om-
fanget af rensdyrholdet, elv-
fiskeriet og fangsten. Der
meldes endvidere om hyppi-
ge mutationer hos husdyr,
som indtager forurenet føde
og vand.
Repræsentanter fra de be-
rørte befolkningsgrupper har
bedt om international assi-
stance til at øge oplysnings-
niveauet blandt urbefolknin-
gerne til at forstå virkninger-
ne af miljøforureningen og
kostændringerne for såvel
mennesker som dyr.
Mangler oplysninger
Der mangler oplysninger om
lokale, nationale og internati-
onale love om de oprindelige
folks rettigheder, og der er et
stort behov for uafhængige
miljøkonsekvensanalyser,
som ser på de oprindelige
folks problemer i forbindelse
med udviklingen af industri
og infrastruktur.
De 29 urbefolkningsgrup-
per, som er spredt fra Kola i
nordvest til Kamchatka i øst,
mangler også muligheder for
kommunikation regionalt,
nationalt og internationalt fra
deres kontorer.
Oprindelige folk i det ark-
tiske Rusland har et betyde-
ligt behov for hjælp, som
ikke dækkes af de fleste
kendte internationale og bila-
terale bistandsordninger. Det
Dansk-Grønlandske initiativ
for Indfødte Folk i Rusland
arbejder for at skabe mere
opmærksomhed omkring
disse forhold og for at mobi-
lisere støtte til de projektfor-
slag, som blev udarbejdet på
seminaret. Der vil endvidere
i maj foreligge en rapport fra
seminaret, indeholdende en
række konkrete forslag.
Nungutaanissamik navianartorsiortut
Ruslandip avannaani nunap inuii nungutaanissamik navianartorsiortut,
Indigenous Peoples' Secretariat naliliivoq .
Nunap inuiisa sinniisai Rus-
landip avannaani issittumi
assigiinngitsunit 29-init ag-
gerfillit sapaatip akunnerata
siuliani siullerpaamik naapi-
simaarput, ajomartorsiutit ta-
manut atuuttut avatangiisinut
pinngortitamilu pisuussutsi-
nut tunngasut oqallisigalugit,
taama allappoq nunat inoq-
qaavisa allaffeqarfia, Indige-
nous Peoples’ Secretariat
Københavnimiittoq.
Ataatsimiinneq Moskvami
pisoq Issittumi Siunnersuiso-
qatigiit Nunap Inuiinut Allat-
toqarfianit, Ruslandimi nu-
nap inuii ikiorserniarlugit
danskit kalaallillu suliniaqa-
tigiiffiannit kiisalu FN-ip
Avatangiisinut suliniaqatigi-
iffianit UNEP-imit Global
Ressource Information Data-
base - GRID-imit Norgemi
Arendalimi angerlarsimaf-
feqartumit tapersersorneqar-
poq.
Ataatsimiinnermi sinnii-
suutitaasunit qinnutigineqar-
poq nunap inuiisa inuttut pi-
sinnaatitaaffii soqutigisaallu
isumagineqaqqullugit nunar-
suarmioqatigiit ikiorsiinis-
saat. Nunap Inuii Ruslandip
avannaani najugaqartut ileq-
qutoqqatik attallugit suli i-
nuupput maannalu avatangii-
sit navianartorsiortitsineran-
nit assorsuaq sunnerneqarsi-
mallutik.
A j unaamersuaq
- Naggueqatigiit ilaasa nali-
liinerat naapertorlugu aalas-
satsitsisumik qanoq iliuuse-
qannginneq ajunaarnersuar-
mik kinguneqartussaavoq, a-
taatsimiittut taama naliliip-
put.
Navianartorsiomermi ajor-
nartorsiutaasut pingaamersa-
raat erngup mingutsinneqar-
nera aatsitassarsiornerullu
kinguneranik nunamik nuna-
milu naggorissaavinnik se-
qutserineq, oliasiomeq gassi-
siomerlu kiisalu qinngomerit
navianartut atorlugit misilit-
taalluni qaartitserinerit. Ajor-
nartorsiutaalersunut ilaapput
aaqqiagiinnginnerit, nuna-
mik eqqissisimatitsinialer-
nernut nunallu inuiisa pin-
ngortitami pisuussutinik atu-
inerminni ileqqutoqaannut
tunngassuteqartut.
Mingutsitsinerup kingune-
ri nalunaarsorneqarsimasut
tassaapput nunap inuiisa a-
komanni kræftimik nappaa-
teqalersartut amerleriarsima-
neri, tuttuutit pitsaassutsi-
mikkut ajorseriarneri ikileri-
arnerilu, kiisalu kuunni aali-
sakkat piniakkallu nalingin-
naasut allat pitsaassutsimik-
kut ajorseriameri ikileriarsi-
manerilu. Nalunaarutigine-
qartartut ilagaat uumasuutit
akornanni mingutsinneqarsi-
masunik iisaqamerup imiga-
qamerullu kinguneranik in-
narluuteqarlutik pinngortar-
tut akulikillisimaneri.
Pisinnaatitaaffiit
Nunap inuiaasa eqqorneqar-
simasut sinniisaannit nunar-
suarmioqatigiillu akornanni
amigaataapput, inatsisit nu-
nap inuiisa pisinnaatitaaffii-
nut tunngasut eqqarsaatiga-
lugit. Aamma sukumiisumik
pisariaqartinneqarput avata-
ngiisitigut pissutsit misissu-
iffigineqarneranni arlaan-
naannulluunniit attaveqan-
ngitsunik naliliisitsisoqamis-
saa, tamatumunnga ilanngul-
lugit suliffissuaqamikkut nu-
nagisallu piorsaaffigineqar-
neranni nunap inuiinut ajor-
nartorsiutaalersut takussutis-
sartai.
Nunap inuiisa sinniisai 29-
iusut avannaata kippasinne-
rusortaani Kolamiit kangi-
mut Kamtchatkameersut a-
migaatigaattaaq nunap im-
mikkoortuini, nunagisami
nunarsuarmioqatigiillu akor-
nanni allaffimminniit attave-
qamissamut periarfissatik.
Ruslandip issittortaani nu-
nap inuii ikiorserneqarnissa-
mik pisaiaqartitsisorujus-
suupput, maannakkorpiaq
nunarsuarmioqatigiit allati-
gullu ikiorsiissuitigisarta-
gaannut ilisimasatsinnut as-
sersuunneqarsinnaanngitsu-
mik. Danskit kalaallillu Rus-
landimi nunap inuiinut iki-
orsiiniarlutik suleqatigiiffiata
maanna suliniutigilerpaat a-
jomartorsiutit pineqartut ma-
luginiameqamerulernisaat i-
sumasioqatigiinnermilu ta-
persersuiniarluni suliniutis-
satut siunnersuutit timitaler-
somiamissaat. Siunnersuutit
arlaqartut nalunaarrusiami
majimi saqqummersussami
ilanngullugit allaaserineqar-
tussaapput.
Nunani allani
tekniki ator-
neqartoq
NUUK - Nunani issittuni
teknikip atorneqarnera ine-
riartortinneqarneralu pillu-
git nunanit assigiinngit-
suneersut ataatsimeersuar-
nerisa arfineq-aappassaat -
Polartech ’98-intik aamma
taagorneqartoq - junip ar-
fineq-pingajuanniit 14-ian-
nut Katuami ingerlanne-
qassaaq.
Polartech ’98-imi oqal-
lisigineqartussat pingaar-
nersarissavaat nunani is-
sittuni teknikimik atuineq,
pisuussutit inuuniarnermi-
lu atugassarisat. Taakku
saniatigut aamma oqallisi-
gineqassapput pilersuineq
atuinerlu, assartuineq atas-
suteqartarnerlu.
- Ataatsimeersuamermi
tamakku oqallisigineqar-
nissaanni teknikikkut a-
tortut ilisimaneqartut nu-
taallu pisuussutinik atui-
nermi qanoq ilillutik kiisa-
lu nunani issittuni naju-
gaqartut inuunerminni atu-
garisaannut qanoq ilillutik
pitsanngorsaataasinnaaner-
sut pillugit misilittakkanik
paarlaate-qatigiinnissaq a-
nguniarneqarpoq, Polar-
tech-ip siulersuisuini siu-
littaasoq Jens K. Lyberth
oqarpoq.
Kalaallit Nunaannit, Ca-
nada-mit, USA-mit, Dan-
mark-imit, Norge-mit,
Sverige-mit, Finland-imit,
Rusland-imit, Japan-imit,
Italiamit, Tyskland-imit
Frankrig-imillu peqataa-
sinnaasutut naatsorsuutigi-
sat 2.500-t aggersameqar-
simapput.
Polartech ’98-imi oqalu-
giartussat 36-nik amerlas-
suseqarput, taakkulu ta-
marmik akuersisimapput
Nuummukarumallutik, su-
liaqarfinni assigiinngitsuni
ilisimasaminnik saqqum-
miussiartorlutik.
Nuummi ataatsimeersu-
arnissap saniatigut piler-
saarutaavoq Ilulissani a-
taatsimeersuamissaq, tas-
sani oqallisigineqassallutik
Kalaallit Nunaanni tek-
niki, pisuussutit inuuner-
minilu atugassarititaasut -
takorluukkat, periarfissat
akornutaasinnaasullu.
l»ttTU0tnW
ytSwmoji