Atuagagdliutit - 04.08.1998, Qupperneq 3

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 4. AUGUST 1998 • 3
Isumaqatigiissutit
35-it akueraat
Aqqaluk Lynge ukiuni tullerni sisamani ICC-mi
siulittaasussatut nillerratigineqarluni qinigaavoq
NUUK(TK) - Inuit Circum-
polar Conference (ICC)
Nuummi sapaatip akunnera
ilivitsoq kipisanngingajattu-
mik arfineq pingajussaannik
ataatsimeersuartitsereerluni
tallimanngormat naggataar-
poq. Tallimanngormat ataat-
simeersuaqataasut ulapeqaat,
isumaqatigiissutillu 35-init
ikinnerunngitsut, ICC-p uki-
uni sisamani tulliuttuni suli-
assaatut aalajangersameqar-
tut akuerineqarput.
Oqaluuserisaq ataasiinnaq
aallartitat 72-it isumaqatigi-
iffigivallaanngilaat - tassa
Marine Mammal Protection
Act (MMPA), ukiup tulliani
Amerikami ataatsimiititaasa
naalakkersuisuisalu isuma-
qatiginninniutigisassaat; ina-
tsit, imaani uumasunit milu-
umasunit tunisassianik USA-
mut eqqussinissamut iner-
teqqutaasoq.
Aala j angersimavinngitsoq
ICC-p MMPA-mik taamaa-
titsiartuaarnissaanut inner-
suussuteqarluni isumaqati-
giissutissamut taarsiiullugu,
ICC-p suliassai pillugit aala-
jangersimavinngitsumik isu-
maqatigiissuteqamissaq taa-
maallaat anguneqarpoq.
Pingaartumik Alaska, i-
maani uumasunit miluuma-
sunit tunisassianik eqqussi-
nissamut inerteqquteqarluni
amerikarmiut inatsisaata
atorunnaarsinneqarnissaanut
akerliuvoq.
Alaskamiut emumassuti-
gaat ullumikkut aallaaniar-
tamertik piniartamertillu eq-
qarsaatigalugit atukkaminik
ajornerulersitsisunik allan-
nguinissamut oqaloqataanis-
sartik, tassami MMPA-p
atorunnaarsinneqarneratigut,
assersuutigalugu Kalaallit
Nunaat Amerikap avannaani
tunitsivinnut imaani uumasu-
nit miluumasunit tunisassia-
nik tunisinissamut ammaan-
neqassammat.
Unammillerteqanngilaq
Ataatsimeersuameq aallarti-
laaginnartoq Aqqaluk Lyn-
ge-p ukiuni tulliuttuni sisa-
mani ICC-mi siulittaasooq-
qinnissaa qularnarunnaar-
poq. Sapaatip akunnera ili-
vitsoq ataatsimeersuartoqa-
raluarmat unammillertissaa-
nik siunnersuuteqartoqan-
ngilaq, aammalu Aqqaluk
Lynge qinigaangami nilleq-
qatigineqaqaaq.
Taakku saniatigut ataatsi-
meersuarnermi ICC-p tunn-
gaviusumik inatsisaannik na-
leqqussaaterpaalunnik aku-
ersissuteqartoqarpoq. Allan-
nguutit ilaattut ataatsimeer-
suartamerit ukiut pingasuk-
kaarlugit pisaraluit ukiut
sisamanngortinneqalerput.
Aamma aningaasaqameq eq-
qarsaatigalugu pissusiviusu-
nut naleqqussaasoqarpoq,
tassa nuna ICC-mi siulittaa-
suutitaqartoq siulittaasup su-
liaannut akisussaasussan-
ngortinneqarluni.
Kiisalu tunngaviusumik
inatsisit allanngortinnerisigut
Chukotka-mit aallartitaasut
nunat ICC-mut ilaasortaasut,
tassa Kalaallit Nunaata, Ala-
skap Canadallu aallartitai
naligilerpaat.
Uuatsilluarpoq
ICC-p arfineq pingajussaan-
nik ataatsimeersuartitsinera
arlalissuartigut annertuner-
saallunilu iluatsilluarnerpaa-
voq. Pingaartumik sumiiffin-
nit sisamanersuunit peqataa-
sorpassuaqarnera peqqutiga-
lugu, kisiannili aamma pisor-
passuit, ataatsimeersuarne-
rup »saniatigut« ingerlanne-
qartut.
- Kiisalu aamma peqataa-
sorpassuamit pisut pillugit
nersualaarneqangaatsiarpu-
gut, Alfred Jakobsen, ICC-
mi Exsecutive Council-imi,
tassa ICC-p siulittaasuata a-
taatsimeersuamerit akunne-
ranni suliaannut ikiuuttuullu-
tik siulersuisuusunut ilaasor-
tanngortoq oqarpoq. Katuap
takutippaa taama annertuti-
gisumik aaqqissuussaqameq
iluatsissinnaasoq, aammalu
tamanna ilimagisamit iluat-
silluameruvoq.
- Tamatuma saniatigut pe-
qataasut Kalaallit Nunaannut
tikilluaqquneqamertik nuan-
naarutigalugu oqaatigaat,
minnerunngitsumik nuum-
miunit, Alfred Jacobsen o-
qarpoq.
Aqqaluk Lynge unammillemeqarani ICC-p ukiuni lullemi sisamani siulittaasussaatut
qinigaavoq.
Aqqaluk Lynge blev uden modkandidat valgt til ICC's præsident for de næste fire år.
Aallartitat 72-init isumaqatigiissutit 36-init ikinnerunngitsut akueraat, taakkulu ICC-p
ukiuni tullerni sisamani suliassaanut tunngasuupput.
De 72 delegater vedtog ikke mindre end 36 resolutioner, der fastlægger ICC’s
arbejdsopgaver de næste fire år.
35 resolutioner
vedtaget
Med akklamation olev Aqqaluk Lynge valgt som ICC's
præsident for de næste fire år
NUUK (TK) - Efter en uges
konstante møder sluttede
Inuit Circumpolar Conferen-
ces (ICC’s) 8. generalfor-
samling i fredags i Nuuk.
Fredag kæmpede generalfor-
samling sig gennem en dags-
orden, hvor der blev vedtaget
ikke færre end 35 resolutio-
ner, der fastlægger ICC’s
arbejdsopgaver de kommen-
de fire år.
Kun et punkt skilte for
alvor de 72 delegater - nem-
lig holdningen til den revide-
ring af Marine Mammal Pro-
tection Act (MMPA), som
den amerikanske kongres og
senat skal forhandle næste
år; en lovgivning, der forby-
der import af produkter fra
havpattedyr til USA.
Løs rammeaftale
Så i stedet for en resolution,
der anbefaler at ICC skal
arbejde for en ophævelse af
MMPA, var det kun muligt
at få vedtget en løs rammeaf-
tale om ICC’s aktiviteter.
Det er først og fremmest
Alaska, der stritter imod, at
ICC anbefaler, at den ameri-
kanske lovgivning, der for-
byder import af produkter fra
havpattedyr, helt ophæves.
Alaskaneme er bange for
at diskutere ændringer, der
vil kunne forværre deres
situation i forhold til de ret-
tigheder de i dag har til
oprindelig jagt og fangst, for-
di en ophævelse af MMPA
vil betyde, at for eksempel
Grønland får mulighed for at
eksportere produkter fra hav-
pattedyr til det nordameri-
kanske marked.
Ingen modkandidater
Allerede tidligt under gene-
ralforsamlingen stod det
klart, at Aqqaluk Lynge ville
blive valgt til ICC’s præsi-
dent for de næste fire år.
Under den ugelange general-
forsamling var der ikke for-
slag om modkandidater, og
Aqqaluk Lynge blev da også
valgt med akklamation, da
generalforsamlingen endelig
nåede så langt i dagsordenen.
Desuden vedtog general-
forsamling en række tilpas-
ninger af ICC’s charter
(grundlov). En af ændringer-
ne er, at perioderne mellem
generalforsamlingen ændres
fra tre til fire år. Desuden er
den økonomiske virkelighed
tilpasset realiteternes verden,
nemlig at det land, der har
præsidentposten i ICC også
er ansvarlig for præsidentens
aktiviteter.
Samtidig ændredes chart-
ret, så repræsentanterne fra
Chukotka nu indgår på lige
fod med de tre andre områder
i ICC, nemlig Grønland, Ala-
ska og Canada.
Vellykket
ICC’s 8. generalforsamling
blev på mange måder den
største og mest vellykkede.
Først og fremmest på grund
af det meget store antal delta-
gere fra alle fire områder,
men også på grund af de
mange aktiviteter, der blev
afviklet »ved siden af« af
generalforsamlingen.
- Desuden har vi fået man-
ge roser for selve den prakti-
ske afvikling fra de mange
deltagere, siger Alfred
Jacobsen, der blev nyvalgt til
ICC’s Exsecutive Council,
der er den bestyrelse, der bis-
tår ICC’s præsident i arbej-
det mellem generalforsam-
lingerne. - Katuaq viste, at
det er praktisk muligt at gen-
nemføre et så stort arrange-
ment, og at det faktisk lykke-
des over al forventning.
- Samtidig har deltagerne
givet udtryk for deres glæde
over den modtagelse de har
fået i Grønland, ikke mindst
af lokalbefolkningen i Nuuk,
siger Alfred Jacobsen.
ASSV FOTO: LIL-FOTO