Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 04.08.1998, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 04.08.1998, Blaðsíða 12
12 • TIRSDAG 4. AUGUST 1998 ATUAGAGDLIUTIT Neriuffimmut aningaasat NUUK - CD-mik Dr. Jaa- kuli & Mr. Haiti-mik tuni- niaanermi sinneqartoorutit Sten Lynge-mit Melros Record-imeersumit junip qaammataani naalakker- suisunut ilaasortamut Ma- rianne Jensen-imut tunni- unneqarput. Marianne Jen- sen aningaasanik tigusi- nermini neriorsuivoq, cd- mik tuniniaanermi sinne- qartoorutit peqqinnissap siuarsameqamissaanut pit- saaliuinermullu atorneqas- sasut. Taamaalilluni cd- mik tuniniaanermi sinne- qartoorutaasunit 55.000 koruuniusunit 20.000 ko- ruunit Neriuffimmut tunni- unneqarput. Marianne Jen- sen-ip nuannaarutiginerar- paa aningaasat pinaveer- saartitsinermut sulinium- minngaanniit allamit pis- sarsiaammata. Saqqum- mersitsinermi nipilersor- tartut peqataasut nammin- neq taallanik erinnanillu cd-ip piviusunngortinne- qarneranut tunniussisuum- mata. Marianne Jensen-ip neriuutigaa Neriuffiup su- leqatigilluarnera ingerla- annassasoq, kræfteqalersi- masunut ilaqutaasunullu ilaqutaasussamik. Neriuffik får penge NUUK -1 juni måned blev overskuddet fra salget af cd-en Dr. Jaakuli & Mr. Haiti overrakt af Sten Lyn- ge fra Melros Records til landsstyremedlem Marian- ne Jensen. Marianne Jen- sen lovede ved modtagel- sen af overskuddet fra ed- en, at pengene ville blive anvendt til det videre ar- bejde indenfor sundheds- fremme og forebyggelse. Og det sker nu ved, at 20.000 kroner af de 55.000 kroner fra overskudet på cd-en går til Neriuffik, som netop har stiftet en landsforening. Marianne Jensen udtrykker glæde over, at midlerne kommer fra et andet frivilligt tiltag inden for forebyggelse. Musikerne, der bidrog med tekst og musik, arbejdede frivilligt i forbindelse med cd-ens tilblivelse. Marian- ne Jensen udtrykte overfor Neriuffik ønske om fortsat godt samarbejde til glæde for de kræftramte og deres pårørende. Jordens største jemmeteorit er fundet i Grønland Ud af verdens knapt 900 meteoritter, er de to fundet i Grønland - blandt andet Kap York-meteoritten, der er jordens største jernmeteorit NUUK(TK) - Et fald af en stenmeteorit er en stor sjæl- denhed, men en jernmeteorit er en endnu større sjælden- hed. Siden videnskaben for godt 200 år siden begyndte at føre kontrol med meteorfal- dene, er der registreret om- kring 850 fald af større sten- meteoritter og 32 store jern- meteoritter jorden over. I Grønland er der - indtil nu - fundet to meteoritter. En jernmeteorit, kaldet Kap York, der med sine mere end 58 tons er verdens største. Og en stenmeteorit af gen- nemsnitsstørrelse - kaldet Ella. En gave fra himlen Hvornår Kap York-meteorit- ten faldt ved ingen, men inu- it har udnyttet den i utallige generationer. Måske går dens historie over 2.000 år tilbage i tiden. Da den faldt eksploderede den i luften. Derved spredtes en byge af nyttigt meteor- jern, der i vor tid har kunnet spores fra Disko Bugten i syd til Ellesmere Island, Som- merset Island og Chesterfield Inlet i Canada i vest. På den måde har meteorit- ten spillet en betydelig rolle for generationer af inuit i deres liv og færden omkring Melville bugten og Smith Sund. Brugt til redskaber Allerede for tusind år siden begyndte inuit at indsamle og forarbejde de mindste, nøddestore dele af meteorby- gen. Efter udhamring, pole- ring og slibning kunne de små fragmenter fastgøres til redskaberne, hvor de blev brugt som den skærende æg, en pile- eller harpunspids. Fund af sådanne redskaber er fundet i arkæologiske sammenhænge op til 2.400 kilometers slæderejse fra Kap York, og de ældste date- rer sig til Dorset kulturen, omkring år 1.000 efter Kristi fødsel. For flere hundrede år siden gik de så igang med de store fragmenter af blokkene. I et samfund, der ellers var ukendt med jern, var denne forekomst en sand gave fra himlen. Peary og meteoritten I 1800-fallets sidste årti op- holdt Robert E. Peary sig i området ved Thule, hvor han forberedte sit angreb på Nordpolen. Dengang fik han oplysninger om ikke mindre end tre fragmenteraf Kap York-meteoritten, som han så i maj 1894. Senere døbte han de tre fragmenter Ahnighito, Wo- man og Dog. Den tre tons tunge Woman og den 400 kilo tunge Dog blev i 1895 sejlet til New York. Den største - Ahnighito, som han troede vejede 100 tons - blev sejlet til New York i 1897. I dag er Ahnighito udstillet i Hayden Planetarium i New York, hvor en følsom vogn- vægt viser, at den »kun« vejer 30,9 tons. I 1913 fik Knud Rasmus- sen fremvist endnu et frag- ment - den 3.402 kg tunge meteorit Savik I, som nu står uden for Geologisk Muse- ums port i København. Der- efter kølnedes interessen for yderligere efterforskninger - faktisk indtil 1963, hvor det 20.140 kilo tunge fragment Agpalilik blev fundet. Den sovende hund I september 1984 modtog Grønlands Geologiske Un- dersøgelse (GGU) en medde- lelse om, at fangeren Jeremi- as Petersen havde fundet en ny jernmeteorit i havstokken på øen, hvor bygden Savissi- vik ligger. Sammen med tre andre fangere i Savissivik fik de fragmentet, der blev døbt »den sovende hund« bakset op i en jolle og fragtet til bygden. Herfra sendtes den i 1985 til København for undersøgelse. »Den sovende hund« fik efterfølgende navnet Tunor- put efter den fjeldryg, ved hvis fod den fandtes. 1 Kø- benhavn er den blevet delt, og senere er den returneret til Grønland. I dag kan »den sovende hund« ses på Grøn- lands Nationalmuseum, der fik en klump på over 100 kilo, mens et andet stykke findes på det lokale museum i Qaanaaq. Det sidste stykke findes på Geologisk Museum i København. Ella Island Den eneste stenmeteorit, der hidtil er fundet i Grønland, blev opdaget i 1971 af ameri- kanske geologer på Ella Is- land, der ligger på det nord- ligste af østkysten, hvor Kong Oscars Fjord møder Kejser Franz Joesephs Fjord. Det faktum, at stenmeteo- ritten blev fundet på en lille ø, der i 40 år havde tjent som hovedbase for geologernes arbejde i Østgrønland, viser hvor svært det kan være at erkende stenmeteoritter, for- di de ikke adskiller sig mar- kant fra landskabets andre sten. International opmærksomhed Når en meteorit falder skaber det stor international op- mærksomhed. Det gjorde det også den 9. december sidste år, ikke mindst, fordi det - ved en tilfældighed - var muligt at dokumentere faldet på video. Hvis det lykkes ekspediti- onsdeltagerne fra Tycho Bra- he ekspeditionen, der netop nu leder efter spor efter me- teoritten på gletscheren ved Frederikshåb Isblink, vil Grønland endnu engang bli- ve centrum for international opmærksomhed. Meteoritter har en fascine- rende historie bag sig. Vi andre kan så - hvis det lykkes at finde stumperne - i fremti- den både kunne se og mærke et museumsstykke, der har kredset i det tomme rum i millioner, ja - måske milliar- der - af år, for så pludselig - i et skæbnesvangert sekund - at komme på tværs afjordens bane. En sten, hvis alder kan føres tilbage i tiden, til for omkring 4,6 milliarder år siden, da Solsystemet be- gyndt at foreligge i den form, vi nu kender. Ullorissat anaat ukiuni millionilukkuutaani silaannarsuarmi kaaviaarsinnaapput, tassan- ngaannarlu Nunarsuatta silaannartaanut appakaasinnaallutik. Katersugaasivimmi pisortap Emil Rosing-ip ullorissap anaata Kap York-imeersup ilaa pilattomeqarsimasoq takutippaa. Ujarak taanna pisoqaassusilerneqarsinnaavoq Seqqineqarfitta ukiut 4,6 milliardit matuma siorna pilemeraneersutut. Meteoritter kredser gennem millioner afår gennem verdensrummet, for i et skæbnesvanger øjeblik at komme på tværs afjordens bane. Museumsleder Emil Rosing sidder her med et gennemskåret fragment fra Kap York meteoritten, en metorit, hvis alder kan føres tilbage til solsystemets dannelse for over 4,6 milliarder år siden. Qaqqat saqqummersitani SISIMIUT - Sisimiut Ka- tersugaasiviata ilaani, pisi- niarfitoqqami B25-imi in- nuttaasut septemberip 27- iat tikillugu najukkaminni nunap sananeqaataa misis- sorsinnaavaat. Saqqummersitsinermi assiliarsuit takussutissiallu atorlugit, pingaartumik Si- simiut eqqaani nunap sa- naneqaataani immikkooru- tillit ineriartomerusimasul- lu takutinneqarput. Sisimi- ut Nassuttuup nunataanut atasuuvoq, ukiut 1800- 2000-it ingerlanerini nunat kattukkiartornerannit pi- lersinneqarsimalluni, kii- salu avannaatungaani ku- jataatungaanilu qaqqat pi- soqaanerungaatsiarlutik. Nassuttuup nunataani i- neriartornerit arlalippas- suit pisimapput, maannalu qaqqat qoorullu ilusaannik pinngortitsisimallutik. Si- simiuni qaqqat ujarattaat charnockit-iunerupput, u- kiunik 1950 millioninik pisoqaassusilerneqarsima- sut. Kangerlunni angala- sartunit ilisimaneqarne- rusut ilaatigut tassaapput ujaqqat ilaat - båndede gnejser. Meeqqat inersimasullu saqqummersitsinermi namminneerlutik ujaqqa- nik sioqqanillu misissui- sinnaapput, kiisalu ujaqqat krystaliusut qaqqallu assi- lillugit qiortaasinnaallutik nipititerisinnaalluti 1 lu. Saqqummersitsineq Aat- sitassanik Allaffeqarfiup, Sanaartornermik Ilinniarfi- up aamma Sisimiuni kater- sugaasiviup suleqatigiillu- tik suliarisimavaat. Fjelde på udstilling SISIMIUT - Ved et besøg på Sisimiut Museum i den gamle Butik-B25, kan be- folkningen frem til 27. september studere geologi- en i området. Udstillingen viser gen- nem plancher og opstillin- ger geologiske fænomener og processer specielt i Sisimiut distrikt. Sisimiut ligger i den såkaldte Nas- suttooq-kompleks, der blev skabt ved en sammen- presning for 1800-2000 millioner år siden, mens fjeldene nordfor og sydfor er væsentlig ældre. Nassuttooq-komplekset har siden været udsat for mange processer, der har medvirket til udformnin- gen af de nuværende bjergkæder og dalsyste- mer. Bjergarterne omkring Sisimiut består hovedsage- lig af chamockiter og er dateret til at være 1950 millionner år gamle. Vel- kendte fra sejladser i fjor- dene er for eksempel de båndede gnejser. Børn og voksne kan på udstillingen selv undersø- ge mineraler, bjergarter og tungsand samt klippe og lime krystalformer og for- me bjerge. Udstillingen er udarbej- det i et samarbejde mellem Råstofkontoret, Bygge- og Anlægsskolen og Sisimiut Museum.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.