Atuagagdliutit - 04.08.1998, Blaðsíða 12

12 • TIRSDAG 4. AUGUST 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Neriuffimmut
aningaasat
NUUK - CD-mik Dr. Jaa-
kuli & Mr. Haiti-mik tuni-
niaanermi sinneqartoorutit
Sten Lynge-mit Melros
Record-imeersumit junip
qaammataani naalakker-
suisunut ilaasortamut Ma-
rianne Jensen-imut tunni-
unneqarput. Marianne Jen-
sen aningaasanik tigusi-
nermini neriorsuivoq, cd-
mik tuniniaanermi sinne-
qartoorutit peqqinnissap
siuarsameqamissaanut pit-
saaliuinermullu atorneqas-
sasut. Taamaalilluni cd-
mik tuniniaanermi sinne-
qartoorutaasunit 55.000
koruuniusunit 20.000 ko-
ruunit Neriuffimmut tunni-
unneqarput. Marianne Jen-
sen-ip nuannaarutiginerar-
paa aningaasat pinaveer-
saartitsinermut sulinium-
minngaanniit allamit pis-
sarsiaammata. Saqqum-
mersitsinermi nipilersor-
tartut peqataasut nammin-
neq taallanik erinnanillu
cd-ip piviusunngortinne-
qarneranut tunniussisuum-
mata. Marianne Jensen-ip
neriuutigaa Neriuffiup su-
leqatigilluarnera ingerla-
annassasoq, kræfteqalersi-
masunut ilaqutaasunullu
ilaqutaasussamik.
Neriuffik får
penge
NUUK -1 juni måned blev
overskuddet fra salget af
cd-en Dr. Jaakuli & Mr.
Haiti overrakt af Sten Lyn-
ge fra Melros Records til
landsstyremedlem Marian-
ne Jensen. Marianne Jen-
sen lovede ved modtagel-
sen af overskuddet fra ed-
en, at pengene ville blive
anvendt til det videre ar-
bejde indenfor sundheds-
fremme og forebyggelse.
Og det sker nu ved, at
20.000 kroner af de 55.000
kroner fra overskudet på
cd-en går til Neriuffik,
som netop har stiftet en
landsforening. Marianne
Jensen udtrykker glæde
over, at midlerne kommer
fra et andet frivilligt tiltag
inden for forebyggelse.
Musikerne, der bidrog med
tekst og musik, arbejdede
frivilligt i forbindelse med
cd-ens tilblivelse. Marian-
ne Jensen udtrykte overfor
Neriuffik ønske om fortsat
godt samarbejde til glæde
for de kræftramte og deres
pårørende.
Jordens største jemmeteorit
er fundet i Grønland
Ud af verdens knapt 900 meteoritter, er de to fundet i Grønland - blandt
andet Kap York-meteoritten, der er jordens største jernmeteorit
NUUK(TK) - Et fald af en
stenmeteorit er en stor sjæl-
denhed, men en jernmeteorit
er en endnu større sjælden-
hed.
Siden videnskaben for
godt 200 år siden begyndte at
føre kontrol med meteorfal-
dene, er der registreret om-
kring 850 fald af større sten-
meteoritter og 32 store jern-
meteoritter jorden over.
I Grønland er der - indtil
nu - fundet to meteoritter. En
jernmeteorit, kaldet Kap
York, der med sine mere end
58 tons er verdens største.
Og en stenmeteorit af gen-
nemsnitsstørrelse - kaldet
Ella.
En gave fra himlen
Hvornår Kap York-meteorit-
ten faldt ved ingen, men inu-
it har udnyttet den i utallige
generationer. Måske går dens
historie over 2.000 år tilbage
i tiden.
Da den faldt eksploderede
den i luften. Derved spredtes
en byge af nyttigt meteor-
jern, der i vor tid har kunnet
spores fra Disko Bugten i syd
til Ellesmere Island, Som-
merset Island og Chesterfield
Inlet i Canada i vest.
På den måde har meteorit-
ten spillet en betydelig rolle
for generationer af inuit i
deres liv og færden omkring
Melville bugten og Smith
Sund.
Brugt til redskaber
Allerede for tusind år siden
begyndte inuit at indsamle
og forarbejde de mindste,
nøddestore dele af meteorby-
gen. Efter udhamring, pole-
ring og slibning kunne de
små fragmenter fastgøres til
redskaberne, hvor de blev
brugt som den skærende æg,
en pile- eller harpunspids.
Fund af sådanne redskaber
er fundet i arkæologiske
sammenhænge op til 2.400
kilometers slæderejse fra
Kap York, og de ældste date-
rer sig til Dorset kulturen,
omkring år 1.000 efter Kristi
fødsel.
For flere hundrede år siden
gik de så igang med de store
fragmenter af blokkene. I et
samfund, der ellers var
ukendt med jern, var denne
forekomst en sand gave fra
himlen.
Peary og meteoritten
I 1800-fallets sidste årti op-
holdt Robert E. Peary sig i
området ved Thule, hvor han
forberedte sit angreb på
Nordpolen. Dengang fik han
oplysninger om ikke mindre
end tre fragmenteraf Kap
York-meteoritten, som han
så i maj 1894.
Senere døbte han de tre
fragmenter Ahnighito, Wo-
man og Dog. Den tre tons
tunge Woman og den 400
kilo tunge Dog blev i 1895
sejlet til New York. Den
største - Ahnighito, som han
troede vejede 100 tons - blev
sejlet til New York i 1897. I
dag er Ahnighito udstillet i
Hayden Planetarium i New
York, hvor en følsom vogn-
vægt viser, at den »kun«
vejer 30,9 tons.
I 1913 fik Knud Rasmus-
sen fremvist endnu et frag-
ment - den 3.402 kg tunge
meteorit Savik I, som nu står
uden for Geologisk Muse-
ums port i København. Der-
efter kølnedes interessen for
yderligere efterforskninger -
faktisk indtil 1963, hvor det
20.140 kilo tunge fragment
Agpalilik blev fundet.
Den sovende hund
I september 1984 modtog
Grønlands Geologiske Un-
dersøgelse (GGU) en medde-
lelse om, at fangeren Jeremi-
as Petersen havde fundet en
ny jernmeteorit i havstokken
på øen, hvor bygden Savissi-
vik ligger.
Sammen med tre andre
fangere i Savissivik fik de
fragmentet, der blev døbt
»den sovende hund« bakset
op i en jolle og fragtet til
bygden. Herfra sendtes den i
1985 til København for
undersøgelse.
»Den sovende hund« fik
efterfølgende navnet Tunor-
put efter den fjeldryg, ved
hvis fod den fandtes. 1 Kø-
benhavn er den blevet delt,
og senere er den returneret til
Grønland. I dag kan »den
sovende hund« ses på Grøn-
lands Nationalmuseum, der
fik en klump på over 100
kilo, mens et andet stykke
findes på det lokale museum
i Qaanaaq. Det sidste stykke
findes på Geologisk Museum
i København.
Ella Island
Den eneste stenmeteorit, der
hidtil er fundet i Grønland,
blev opdaget i 1971 af ameri-
kanske geologer på Ella Is-
land, der ligger på det nord-
ligste af østkysten, hvor
Kong Oscars Fjord møder
Kejser Franz Joesephs Fjord.
Det faktum, at stenmeteo-
ritten blev fundet på en lille
ø, der i 40 år havde tjent som
hovedbase for geologernes
arbejde i Østgrønland, viser
hvor svært det kan være at
erkende stenmeteoritter, for-
di de ikke adskiller sig mar-
kant fra landskabets andre
sten.
International
opmærksomhed
Når en meteorit falder skaber
det stor international op-
mærksomhed. Det gjorde det
også den 9. december sidste
år, ikke mindst, fordi det -
ved en tilfældighed - var
muligt at dokumentere faldet
på video.
Hvis det lykkes ekspediti-
onsdeltagerne fra Tycho Bra-
he ekspeditionen, der netop
nu leder efter spor efter me-
teoritten på gletscheren ved
Frederikshåb Isblink, vil
Grønland endnu engang bli-
ve centrum for international
opmærksomhed.
Meteoritter har en fascine-
rende historie bag sig. Vi
andre kan så - hvis det lykkes
at finde stumperne - i fremti-
den både kunne se og mærke
et museumsstykke, der har
kredset i det tomme rum i
millioner, ja - måske milliar-
der - af år, for så pludselig - i
et skæbnesvangert sekund -
at komme på tværs afjordens
bane. En sten, hvis alder kan
føres tilbage i tiden, til for
omkring 4,6 milliarder år
siden, da Solsystemet be-
gyndt at foreligge i den form,
vi nu kender.
Ullorissat anaat ukiuni millionilukkuutaani silaannarsuarmi kaaviaarsinnaapput, tassan-
ngaannarlu Nunarsuatta silaannartaanut appakaasinnaallutik. Katersugaasivimmi pisortap
Emil Rosing-ip ullorissap anaata Kap York-imeersup ilaa pilattomeqarsimasoq takutippaa.
Ujarak taanna pisoqaassusilerneqarsinnaavoq Seqqineqarfitta ukiut 4,6 milliardit matuma
siorna pilemeraneersutut.
Meteoritter kredser gennem millioner afår gennem verdensrummet, for i et skæbnesvanger
øjeblik at komme på tværs afjordens bane. Museumsleder Emil Rosing sidder her med et
gennemskåret fragment fra Kap York meteoritten, en metorit, hvis alder kan føres tilbage til
solsystemets dannelse for over 4,6 milliarder år siden.
Qaqqat
saqqummersitani
SISIMIUT - Sisimiut Ka-
tersugaasiviata ilaani, pisi-
niarfitoqqami B25-imi in-
nuttaasut septemberip 27-
iat tikillugu najukkaminni
nunap sananeqaataa misis-
sorsinnaavaat.
Saqqummersitsinermi
assiliarsuit takussutissiallu
atorlugit, pingaartumik Si-
simiut eqqaani nunap sa-
naneqaataani immikkooru-
tillit ineriartomerusimasul-
lu takutinneqarput. Sisimi-
ut Nassuttuup nunataanut
atasuuvoq, ukiut 1800-
2000-it ingerlanerini nunat
kattukkiartornerannit pi-
lersinneqarsimalluni, kii-
salu avannaatungaani ku-
jataatungaanilu qaqqat pi-
soqaanerungaatsiarlutik.
Nassuttuup nunataani i-
neriartornerit arlalippas-
suit pisimapput, maannalu
qaqqat qoorullu ilusaannik
pinngortitsisimallutik. Si-
simiuni qaqqat ujarattaat
charnockit-iunerupput, u-
kiunik 1950 millioninik
pisoqaassusilerneqarsima-
sut. Kangerlunni angala-
sartunit ilisimaneqarne-
rusut ilaatigut tassaapput
ujaqqat ilaat - båndede
gnejser.
Meeqqat inersimasullu
saqqummersitsinermi
namminneerlutik ujaqqa-
nik sioqqanillu misissui-
sinnaapput, kiisalu ujaqqat
krystaliusut qaqqallu assi-
lillugit qiortaasinnaallutik
nipititerisinnaalluti 1 lu.
Saqqummersitsineq Aat-
sitassanik Allaffeqarfiup,
Sanaartornermik Ilinniarfi-
up aamma Sisimiuni kater-
sugaasiviup suleqatigiillu-
tik suliarisimavaat.
Fjelde på
udstilling
SISIMIUT - Ved et besøg
på Sisimiut Museum i den
gamle Butik-B25, kan be-
folkningen frem til 27.
september studere geologi-
en i området.
Udstillingen viser gen-
nem plancher og opstillin-
ger geologiske fænomener
og processer specielt i
Sisimiut distrikt. Sisimiut
ligger i den såkaldte Nas-
suttooq-kompleks, der
blev skabt ved en sammen-
presning for 1800-2000
millioner år siden, mens
fjeldene nordfor og sydfor
er væsentlig ældre.
Nassuttooq-komplekset
har siden været udsat for
mange processer, der har
medvirket til udformnin-
gen af de nuværende
bjergkæder og dalsyste-
mer. Bjergarterne omkring
Sisimiut består hovedsage-
lig af chamockiter og er
dateret til at være 1950
millionner år gamle. Vel-
kendte fra sejladser i fjor-
dene er for eksempel de
båndede gnejser.
Børn og voksne kan på
udstillingen selv undersø-
ge mineraler, bjergarter og
tungsand samt klippe og
lime krystalformer og for-
me bjerge.
Udstillingen er udarbej-
det i et samarbejde mellem
Råstofkontoret, Bygge- og
Anlægsskolen og Sisimiut
Museum.