Atuagagdliutit - 04.08.1998, Blaðsíða 5

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 4. AUGUST 1998 • 5
Inunnik isumaginninneq
piumassuseerutitsisarpoq
Inunnik isumaginninnermi ikiuutisisarnermut
taarsiullugu inuiaqatigiinnik sullissisalernissaq
naalakkersuisunut ilaasortap Mikael Petersen-ip
sulissutiginialerpaa
NUUK (LRH) - Ullummik-
kut inunnik isumaginnin-
nermi periaaseq ima pitsaa-
tigaaq, allaat sulinngikkalu-
arluni inuunermi ajunngitsu-
nik atugaqartoqarsinnaalluni.
Ajornartorsiut tamanna
misissuiffigisariaqarparput,
naalakkersuisunut ilaasortaq
Mikael Petersen oqarpoq.
Siomagut inuit inuuniute-
qassagunik suliariaqartarput.
Tamannali inunnik isuma-
ginninnermi periaatsimit al-
lanngortinneqarluinnarsima-
voq.
- Siomagut pissutsinut na-
leqqiullugu, inuit suliaria-
qartarmata nerisassaqaru-
mallutik, ullumikkut inunnik
isumaginninnermi periaatsit
imaapput, inuit qaarsillaru-
mallutik aningaasanik aal-
liinnartarlutik. Tamanna i-
nunnik piumassuseerutitsi-
nermik kinguneqartarpoq.
Tamannalu qimattariaqarpar-
put. Inuit sulerusussusiat
uterteqqittariaqarparput, Mi-
kael Petersen oqarpoq.
Mikael Petersen-ip sulis-
sutiginiarpaa inuit sulinissa-
mik piumassuseerussimasut
siunissami sulinissamut piu-
massuseqalersinneqamissaat.
- Tamanna arlalippassuar-
tigut pisinnaavoq. Inuit ikior-
neqarsinnaapput pikkorissar-
tillugit, ilinniarteqqillugit
aamma allanik suliaqalemis-
saannut ilinniartillugit, aam-
mali inunnik isumaginnin-
nermi ikiuutisiaqartitsineq
pillugit maleruagassat sak-
kortusineqarsinnaapput, Mi-
kael Petersen oqarpoq.
Sakkortusisitsineq
- Isumaqarpunga oqallisigi-
sariaqalersoq inunnik isuma-
ginninnermi ikiuutisiaqameq
maalitseqartariaqartoq inuup
pisortanit aningaasanik ikiu-
utisisartup akisilluni kiffar-
tuussisalemissaa pillugu. Si-
unnersuutiginngilara ikiuu-
tisiat annikillisinneqarnis-
saat. Aamma siunnersuuti-
ginngilara ikiuutisisarnerup
atorunnaarsinneqarnissaa.
Soorunami inuit suliffissaar-
utsillugit pisortat ikiuuttaria-
qarput, taamaalilluni ilaquta-
riit nerisassaqartuaqqullugit,
atisassaqartuaqqullugit inis-
saqartuaqqullugillu. Kisian-
nili oqartussaasutut piumasa-
rineqarsinnaavoq aningaasa-
nik ikiorsiinermi utertitsillu-
ni kiffartuussisoqartariaqar-
nera. Pisortat akuliussinnaa-
sariaqarput suliffissaaleqisut
sulilerseqqinniarneqarneran-
ni, taamaalilluni sulerusussu-
seq pigineqaannaqqullugu,
Mikael Petersen oqarpoq.
- Pisortat oqartussat ani-
ngaasat uterteqqinniarlugit
qanoq iliuuseqassanngillat,
ilaqutariinnilli tapersersuisa-
riaqarlutik, sulinerup nuan-
nissusia sulerusussuserlu pi-
giinnaqqullugit, Mikael Pe-
tersen isumaqarpoq, arlalin-
nik isumassarsisimalluni,
inuit pisortanut qanoq ilillu-
tik sullissisinnaanerannik.
Assersuutigalugu oqaatigaa
meeqqanik paaqqinnittarneq.
- Isumaqarpunga pingaa-
ruteqartoq inuit sunniuteqa-
qataasinnaanerat, aatsaallu
taamaaliorsinnaapput inuia-
qatigiinnit tapersersorneqar-
nertik utertillugu qanoq iliu-
useqarunik, Mikael Petersen
oqarpoq.
Tamatumunngalu atatillu-
gu Mikael Petersen isuma-
qarpoq pingaaruteqartoq in-
nuttaasut ataasiakkaat misi-
gisimappata akisussaassuse-
qarlutillu imminerminnut ila-
quttaminnullu. Pisortat ta-
matumani akisussaassan-
ngimmata.
Maleruagassat
Ilanngullugu Mikael Peter-
sen isumaqarpoq, inatsisit
peqqussutillu amerlasoorpas-
suit ukiut ingerlaneranni i-
nunnik isumaginninnerup
iluani akuersissutigineqartar-
simasut maleruagassarpassu-
arnik pilersitsisimasut, aku-
lerussuutfunik nassuiassallu-
gillu ajornakusoortunik, al-
laat paasiuminaallutik ulluin-
narni tamakkuninnga suli-
aqartunut, paasinissaallu a-
jornakusoornerullutik atuisu-
nit.
- Inunnik isumaginninne-
rup iluani maleruagassarpas-
suit kinguneqarsinnaasarput
inuit itigartinneqarnerannik,
naak inatsisiliorneq malillu-
gu ikiomeqarnissamik pisus-
saaffeqaraluarlutik, Mikael
Petersen oqarpoq. - Taamaat-
tumik Inunnik Isumaginnin-
nerup Iluarsartuuteqqinne-
qarneranut kommission-ip
sulinera tunuliaqutaralugu
maannakkut sulissutigaarput
inunnik isumaginninnerup i-
luani maleruagassanik paasi-
uminarsaaneq.
Manna tikillugu timimik-
kut innarluutillit pillugit ma-
leruagassat iluarsaanneqarsi-
mapput, tullianillu Inatsisar-
tut ataatsimiilerpata naalak-
kersuisunut ilaasortaq Mika-
el Petersen utoqqarnik isu-
maginninneq pillugu nutaa-
nik maleruagassaqalernissa-
mik saqqummiussissaaq, ta-
matumalu kingorna meeqqa-
nik inuusuttuaqqanillu kif-
fartuussinermi maleruagassat
aamma paasimiunarsarne-
qassapput.
Inunnik isumaginninnerup iluani maleruagassat ima paasimiuniaatsigaat, allaat inuit
ilaatigut tamakkiisumik ikiomeqassanatik, naalakkersuisunut ilaasortaq Mikael Petersen
isumaqarpoq. Taamaattumik inunnik isumaginninnerup iluani maleruagassat
paasimiunarsarneqassapput.
Lovgivningen inden for det sociale område er så kompliceret, at folk ikke altid får det
optimale ud af systemet, mener landsstyremedlem Mikael Petersen. Derfor skal lovgivningen
indenfor det sociale område forenkles.
Ullumikkut Kalaallit Nunaanni inunnik isumaginninnermi pissutsit ima pitsaatigaat, inuit
sulinngikkaluarlutik ajunngitsumik atugaqarsinnaallutik. Tamannalu maannakkut
misissuijfigineqassaaq, naalakkersuisunut ilaasortaq Mikael Petersen isumaqarpoq.
Det sociale system i Grønland er i dag så godt, at man rent materielt kan have et godt liv,
selvom man ikke er i arbejde. Det skal der nu ses på, mener landsstyremedlem Mikael
Petersen.
NUUK(LRH) - Vort sociale
system er i dag så godt, at
man rent materielt kan have
et godt liv, selvom man ikke
er i arbejde. Det er et pro-
blem, som vi er nødt til at se
på, siger landsstyremedlem
Mikael Petersen.
Tidligere måtte folk arbej-
de for at få føden på bordet.
Det har det sociale system
vendt op og ned på.
- I forhold til tidligere,
hvor folk var nødt til at arbej-
de for at få noget at spise, er
vort sociale system i dag ind-
rettet sådan, at man kan hen-
te penge og få sin sult stillet.
Det er med til at gøre folk
passive. Og det må vi væk
fra. Vi skal arbejde for at
genindføre folks lyst til at
arbejde, siger Mikael Peter-
sen.
Mikael Petersen vil arbej-
de for, at de passive i fremti-
den får et skub fremad, så de
får lyst til at arbejde.
- Det kan ske på mange
måder. Man kan hjælpe folk
med kurser, efteruddannelse
og omskoling, men man kan
også opstramme reglerne
omkring de sociale ydelser,
siger Mikael Petersen.
Opstramning
- Jeg mener godt man kan
begynde at diskutere, om
ikke den sociale ydelse skal
følges op af en ydelse fra den
person, der får penge fra det
offentlige. Jeg foreslår ikke,
at ydelserne sættes ned. Jeg
foreslår heller ikke, at den
fjernes. For selvfølgelig skal
det offentlige træde til, når
folk bliver arbejdsløse, så
familierne kan sikres mad,
tøj og bolig. Men man kan
godt som myndighed forlan-
ge at få noget for de penge
man giver ud. Det offentlige
må kunne træde til med akti-
vering af den arbejdsløse, så
arbejdsevnen vedligeholdes,
siger Mikael Petersen.
- Det offentlige skal ikke
gøre det for at få pengene
hjem igen, men for at støtte
familierne, så de kan beholde
arbejdsglæden og lysten til at
arbejde, mener Mikael Peter-
sen, som har flere ideer til,
hvor folk kan yde en indsats
for det offentlige. Han næv-
ner for eksempel børnepas-
ningsområdet.
- Jeg mener det er vigtigt,
at folk har medindflydelse,
og det får de kun, hvis de
yder noget for den støtte de
får fra samfundet, siger Mi-
kael Petersen.
Mikael Petersen finder det
samtidig vigtigt, at den en-
kelte borger føler og har an-
svar for sig selv og sin fami-
lie. Det ansvar skal ikke lig-
ge hos det offentlige.
Forenklede regler
Mikael Petersen mener
iøvrigt, at de mange love og
forordninger, der igennem
tiderne er vedtaget inden for
det sociale område, efter-
hånden har gjort området til
en jungle af regler, som er
flettet sammen og kan være
svære at fortolke, selv for de
som arbejder med dem til
daglig, og endnu sværere for
brugerne.
- De mange regelsæt inden
for det sociale område kan
rent faktisk betyde, at folk
kan blive afvist, selvom de
ifølge lovgivningen har ret til
hjælp, siger Mikael Petersen.
- Det er derfor vi med bag-
grund i Socialreformkom-
missionens arbejde er igang
med at forenkle reglerne
inden for det sociale område.
Foreløbig er der ryddet op
i handicapområdet, til næste
Landstingssamling frem-
lægger landsstyremedlem
Mikael Petersen et nyt sæt
regler inden for ældreområ-
det, og derefter begyndei
arbejdet med forenkling al
reglerne på børne- og unge-
området.
Naalakkersuisunut ilaasort-
ap Mikael Petersen sulissu-
tiginiarpaa inuit utaqqiin-
narlutik ikiuutisisartut siu-
nissami piumassuseqalersin-
neqamissaat, taamaalillutik
sulerusussuseqaleqqullugit.
Landsstyremedlem Mikael
Petersen vil arbejde for, at
de der passivt modtager
sociale ydelser i fremtiden
får et skub fremad, så de får
lyst til at arbejde.
Det sociale system
gør folk for passive
Landsstyremedlem Mikael Petersen vil arbejde for
indførelse af samfundsarbejde til gengæld for den
sociale ydelse
ASSy FOTO: VIVI MØLLER-REIMER ASS./FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN