Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 04.08.1998, Page 5

Atuagagdliutit - 04.08.1998, Page 5
GRØNLANDSPOSTEN MARLUNNGORNEQ 4. AUGUST 1998 • 5 Inunnik isumaginninneq piumassuseerutitsisarpoq Inunnik isumaginninnermi ikiuutisisarnermut taarsiullugu inuiaqatigiinnik sullissisalernissaq naalakkersuisunut ilaasortap Mikael Petersen-ip sulissutiginialerpaa NUUK (LRH) - Ullummik- kut inunnik isumaginnin- nermi periaaseq ima pitsaa- tigaaq, allaat sulinngikkalu- arluni inuunermi ajunngitsu- nik atugaqartoqarsinnaalluni. Ajornartorsiut tamanna misissuiffigisariaqarparput, naalakkersuisunut ilaasortaq Mikael Petersen oqarpoq. Siomagut inuit inuuniute- qassagunik suliariaqartarput. Tamannali inunnik isuma- ginninnermi periaatsimit al- lanngortinneqarluinnarsima- voq. - Siomagut pissutsinut na- leqqiullugu, inuit suliaria- qartarmata nerisassaqaru- mallutik, ullumikkut inunnik isumaginninnermi periaatsit imaapput, inuit qaarsillaru- mallutik aningaasanik aal- liinnartarlutik. Tamanna i- nunnik piumassuseerutitsi- nermik kinguneqartarpoq. Tamannalu qimattariaqarpar- put. Inuit sulerusussusiat uterteqqittariaqarparput, Mi- kael Petersen oqarpoq. Mikael Petersen-ip sulis- sutiginiarpaa inuit sulinissa- mik piumassuseerussimasut siunissami sulinissamut piu- massuseqalersinneqamissaat. - Tamanna arlalippassuar- tigut pisinnaavoq. Inuit ikior- neqarsinnaapput pikkorissar- tillugit, ilinniarteqqillugit aamma allanik suliaqalemis- saannut ilinniartillugit, aam- mali inunnik isumaginnin- nermi ikiuutisiaqartitsineq pillugit maleruagassat sak- kortusineqarsinnaapput, Mi- kael Petersen oqarpoq. Sakkortusisitsineq - Isumaqarpunga oqallisigi- sariaqalersoq inunnik isuma- ginninnermi ikiuutisiaqameq maalitseqartariaqartoq inuup pisortanit aningaasanik ikiu- utisisartup akisilluni kiffar- tuussisalemissaa pillugu. Si- unnersuutiginngilara ikiuu- tisiat annikillisinneqarnis- saat. Aamma siunnersuuti- ginngilara ikiuutisisarnerup atorunnaarsinneqarnissaa. Soorunami inuit suliffissaar- utsillugit pisortat ikiuuttaria- qarput, taamaalilluni ilaquta- riit nerisassaqartuaqqullugit, atisassaqartuaqqullugit inis- saqartuaqqullugillu. Kisian- nili oqartussaasutut piumasa- rineqarsinnaavoq aningaasa- nik ikiorsiinermi utertitsillu- ni kiffartuussisoqartariaqar- nera. Pisortat akuliussinnaa- sariaqarput suliffissaaleqisut sulilerseqqinniarneqarneran- ni, taamaalilluni sulerusussu- seq pigineqaannaqqullugu, Mikael Petersen oqarpoq. - Pisortat oqartussat ani- ngaasat uterteqqinniarlugit qanoq iliuuseqassanngillat, ilaqutariinnilli tapersersuisa- riaqarlutik, sulinerup nuan- nissusia sulerusussuserlu pi- giinnaqqullugit, Mikael Pe- tersen isumaqarpoq, arlalin- nik isumassarsisimalluni, inuit pisortanut qanoq ilillu- tik sullissisinnaanerannik. Assersuutigalugu oqaatigaa meeqqanik paaqqinnittarneq. - Isumaqarpunga pingaa- ruteqartoq inuit sunniuteqa- qataasinnaanerat, aatsaallu taamaaliorsinnaapput inuia- qatigiinnit tapersersorneqar- nertik utertillugu qanoq iliu- useqarunik, Mikael Petersen oqarpoq. Tamatumunngalu atatillu- gu Mikael Petersen isuma- qarpoq pingaaruteqartoq in- nuttaasut ataasiakkaat misi- gisimappata akisussaassuse- qarlutillu imminerminnut ila- quttaminnullu. Pisortat ta- matumani akisussaassan- ngimmata. Maleruagassat Ilanngullugu Mikael Peter- sen isumaqarpoq, inatsisit peqqussutillu amerlasoorpas- suit ukiut ingerlaneranni i- nunnik isumaginninnerup iluani akuersissutigineqartar- simasut maleruagassarpassu- arnik pilersitsisimasut, aku- lerussuutfunik nassuiassallu- gillu ajornakusoortunik, al- laat paasiuminaallutik ulluin- narni tamakkuninnga suli- aqartunut, paasinissaallu a- jornakusoornerullutik atuisu- nit. - Inunnik isumaginninne- rup iluani maleruagassarpas- suit kinguneqarsinnaasarput inuit itigartinneqarnerannik, naak inatsisiliorneq malillu- gu ikiomeqarnissamik pisus- saaffeqaraluarlutik, Mikael Petersen oqarpoq. - Taamaat- tumik Inunnik Isumaginnin- nerup Iluarsartuuteqqinne- qarneranut kommission-ip sulinera tunuliaqutaralugu maannakkut sulissutigaarput inunnik isumaginninnerup i- luani maleruagassanik paasi- uminarsaaneq. Manna tikillugu timimik- kut innarluutillit pillugit ma- leruagassat iluarsaanneqarsi- mapput, tullianillu Inatsisar- tut ataatsimiilerpata naalak- kersuisunut ilaasortaq Mika- el Petersen utoqqarnik isu- maginninneq pillugu nutaa- nik maleruagassaqalernissa- mik saqqummiussissaaq, ta- matumalu kingorna meeqqa- nik inuusuttuaqqanillu kif- fartuussinermi maleruagassat aamma paasimiunarsarne- qassapput. Inunnik isumaginninnerup iluani maleruagassat ima paasimiuniaatsigaat, allaat inuit ilaatigut tamakkiisumik ikiomeqassanatik, naalakkersuisunut ilaasortaq Mikael Petersen isumaqarpoq. Taamaattumik inunnik isumaginninnerup iluani maleruagassat paasimiunarsarneqassapput. Lovgivningen inden for det sociale område er så kompliceret, at folk ikke altid får det optimale ud af systemet, mener landsstyremedlem Mikael Petersen. Derfor skal lovgivningen indenfor det sociale område forenkles. Ullumikkut Kalaallit Nunaanni inunnik isumaginninnermi pissutsit ima pitsaatigaat, inuit sulinngikkaluarlutik ajunngitsumik atugaqarsinnaallutik. Tamannalu maannakkut misissuijfigineqassaaq, naalakkersuisunut ilaasortaq Mikael Petersen isumaqarpoq. Det sociale system i Grønland er i dag så godt, at man rent materielt kan have et godt liv, selvom man ikke er i arbejde. Det skal der nu ses på, mener landsstyremedlem Mikael Petersen. NUUK(LRH) - Vort sociale system er i dag så godt, at man rent materielt kan have et godt liv, selvom man ikke er i arbejde. Det er et pro- blem, som vi er nødt til at se på, siger landsstyremedlem Mikael Petersen. Tidligere måtte folk arbej- de for at få føden på bordet. Det har det sociale system vendt op og ned på. - I forhold til tidligere, hvor folk var nødt til at arbej- de for at få noget at spise, er vort sociale system i dag ind- rettet sådan, at man kan hen- te penge og få sin sult stillet. Det er med til at gøre folk passive. Og det må vi væk fra. Vi skal arbejde for at genindføre folks lyst til at arbejde, siger Mikael Peter- sen. Mikael Petersen vil arbej- de for, at de passive i fremti- den får et skub fremad, så de får lyst til at arbejde. - Det kan ske på mange måder. Man kan hjælpe folk med kurser, efteruddannelse og omskoling, men man kan også opstramme reglerne omkring de sociale ydelser, siger Mikael Petersen. Opstramning - Jeg mener godt man kan begynde at diskutere, om ikke den sociale ydelse skal følges op af en ydelse fra den person, der får penge fra det offentlige. Jeg foreslår ikke, at ydelserne sættes ned. Jeg foreslår heller ikke, at den fjernes. For selvfølgelig skal det offentlige træde til, når folk bliver arbejdsløse, så familierne kan sikres mad, tøj og bolig. Men man kan godt som myndighed forlan- ge at få noget for de penge man giver ud. Det offentlige må kunne træde til med akti- vering af den arbejdsløse, så arbejdsevnen vedligeholdes, siger Mikael Petersen. - Det offentlige skal ikke gøre det for at få pengene hjem igen, men for at støtte familierne, så de kan beholde arbejdsglæden og lysten til at arbejde, mener Mikael Peter- sen, som har flere ideer til, hvor folk kan yde en indsats for det offentlige. Han næv- ner for eksempel børnepas- ningsområdet. - Jeg mener det er vigtigt, at folk har medindflydelse, og det får de kun, hvis de yder noget for den støtte de får fra samfundet, siger Mi- kael Petersen. Mikael Petersen finder det samtidig vigtigt, at den en- kelte borger føler og har an- svar for sig selv og sin fami- lie. Det ansvar skal ikke lig- ge hos det offentlige. Forenklede regler Mikael Petersen mener iøvrigt, at de mange love og forordninger, der igennem tiderne er vedtaget inden for det sociale område, efter- hånden har gjort området til en jungle af regler, som er flettet sammen og kan være svære at fortolke, selv for de som arbejder med dem til daglig, og endnu sværere for brugerne. - De mange regelsæt inden for det sociale område kan rent faktisk betyde, at folk kan blive afvist, selvom de ifølge lovgivningen har ret til hjælp, siger Mikael Petersen. - Det er derfor vi med bag- grund i Socialreformkom- missionens arbejde er igang med at forenkle reglerne inden for det sociale område. Foreløbig er der ryddet op i handicapområdet, til næste Landstingssamling frem- lægger landsstyremedlem Mikael Petersen et nyt sæt regler inden for ældreområ- det, og derefter begyndei arbejdet med forenkling al reglerne på børne- og unge- området. Naalakkersuisunut ilaasort- ap Mikael Petersen sulissu- tiginiarpaa inuit utaqqiin- narlutik ikiuutisisartut siu- nissami piumassuseqalersin- neqamissaat, taamaalillutik sulerusussuseqaleqqullugit. Landsstyremedlem Mikael Petersen vil arbejde for, at de der passivt modtager sociale ydelser i fremtiden får et skub fremad, så de får lyst til at arbejde. Det sociale system gør folk for passive Landsstyremedlem Mikael Petersen vil arbejde for indførelse af samfundsarbejde til gengæld for den sociale ydelse ASSy FOTO: VIVI MØLLER-REIMER ASS./FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.