Atuagagdliutit - 04.08.1998, Qupperneq 6

6 • TIRSDAG 4. AUGUST 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Inuit pisinnaatitaaffii pillugit sulissuteqamissamik
neriorsuinermi ICC-mi præsidenti Aqqaluk Lynge
atsiortunut siullemut ilaavoq, isiginnaameqarluni Amnesty
International-ip Kalaallit Nunaanni immikkoortortaani
siulittaasutut toqqagaaqqammersumit Dora Thomsen-imit.
ICC-præsident Aqqaluk Lynge var som en af de første med
til at give sit løfte om at arbejde for menneskerettighederne,
overvåget af Dora Thomsen nyvalgt formand for Amnesty
International, Kalaallit Nunaat.
Du gør en forskel
Amnesty International, Kalaallit Nunaat deltager i international
kampagne for menneskerettigheder
Af Roland Thomsen
For 50 år siden besluttede
verden sig for, at de grusom-
heder, der blev begået mod
mænd, kvinder og børn
under Anden Verdenskrig,
aldrig mere skulle gentage
sig. Den 10. december 1948
vedtog FN Verdenserklærin-
gen om Menneskerettighe-
derne. Erklæringen fastslår,
at alle mennesker - uanset
hvem de er, og hvor de bor -
KONKURS
I konkursboet
E.C. Entreprice v/ Eva Nielsen
holdes afsluttende skiftesamling
fredag den 28. august 1998,
kl. 9.00
i Grønlands Landsret, retssal 3,
Tjalfesvej 1, 3900 Nuuk, til prøvel-
se af udsatte og efteranmeldte for-
dringer og andre krav, samt til stad-
fæstelse af udkast til regnskab og
udlodning med en dividende på
65,84766%
til privilegerede krav efter konkurs-
loven § 95.
Kurators indstillinger og udkast lig-
ger til gennemsyn i Grønlands
Landsret.
Fordringer og andre krav, der først
anmeldes efter stadfæstelse af regn-
skabet, kan ikke tages i betragtning.
Udbetaling foretages 4 uger efter
stadfæstelse af regnskabet, med
mindre andre er sket.
Grønlands Landsret
Tjalfesvej 3, 3900 Nuuk
den 27. juli 1998.
har rettigheder, som altid
skal respekteres.
Hver dag, et eller andet
sted på kloden, krænkes
menneskerettighedserklærin-
gens 30 artikler. Folkemord,
etniske udrensninger, tvangs-
forflytninger, borgerkrige,
racisme, henrettelser, tortur
og uretfærdige fængslinger
tilhører desværre stadig nuti-
den.
Regeringernes intolerance,
magtsyge, kynisme, mang-
lende moral og etik betyder,
at mænd, kvinder og børn
verden over ikke får lov til at
leve i frihed og værdighed.
Pres på regeringer
Alt for mange regeringer for-
bedre ikke menneskerettig-
hedsforholdene i deres land,
med mindre de presses til
det. Derfor har ethvert men-
neske på Jorden til opgave at
være med til at sikre, at ret-
tighederne i Verdenserk-
læringen om Menneskeret-
tighederne virkeliggøres.
Både ved at presse regerin-
gerne og ved selv at leve i
overensstemmelse med men-
neskerettighederne.
Regeringerne skal pres-
ses... og tiden er inde til, at
minde dem om de rettighe-
der, de selv har lovet at over-
holde. Tiden er inde til at
støtte de mennesker verden
over, der står frem og forsva-
rer menneskerettighederne -
ofte med deres liv som ind-
sats.
I Grønland har alle mulig-
hed for at gøre en indsats for
menneskerettighederne,
uden at skulle risikere liv og
sikkerhed. Amnesty Interna-
tional opfordrer alle til at
udtrykke deres støtte til og
gøre en konkret indsats for
menneskerettighederne i 50-
året for Verdenserklæringen.
Amnesty International,
Kalaallit Nunaat har sammen
med den danske afdeling og
alle andre Amnesty afdelin-
ger startet en omfattende ind-
samling af »tilkendegivel-
ser«. Det er ikke en alminde-
lig underskriftsindsamling,
men en indsamling af per-
sonlige løfter. Mennesker
over hele verden vil blive
bedt om at skrive under på, at
de vil gøre, hvad de kan for
at menneskerettighederne i
Verdenserklæringen om
Menneskerettigheder bliver
til virkelighed.
Et tilbud om at blive men-
neskerettighedsforkæmper.
Verdens største bog
Der er udsendt bøger i A2
format til afdelinger i hele
verden. Alle bøger med un-
derskrifter indsamles deref-
ter til én stor bog.
Verdens største bog, der
skal vise den folkelige op-
bakning om Verdenserklæ-
ringen om Menneskerettig-
hederne.
Det internationale mål er
at indsamle fem millioner
personlige løfter. I Grønland
er målet 1.000 løfter. Under
ICC’s konference havde
Amnesty International fået
lov at opstille en stander i
Katuaq’s foyer, hvor et
eksemplar af den store bog
var placeret.
ICC’s præsident Aqqaluk
Lynge var en af de første, der
gav sit løfte. Derudover har
over 200 mennesker på få
dage givet deres tilkendegi-
velser, heriblandt vicepræsi-
denterne Tatyana Achirgina
fra Chukotka og Roland
Brower Sr. fra Alaska.
Indsamlingen i Grønland
startede på Kvindernes Inter-
nationale kampdag i foråret i
Katuaq, hvor 150 gav deres
personlige løfte.
Den samlede bog vil blive
overrakt FN’s generalsekre-
tær Kofi Annan under FN’s
specielle samling i anlednin-
gen af 50-året, der afholdes
den 10. december 1998 i
Paris.
Allaassutinik
ersersitsivutit
Inuit pisinnaatitaaffii pillugit nunani
assigiinngitsuni paasisitsiniaanermi
Amnesty International Kalaallit
Nunaanneersoq peqataavoq
Allattoq, Roland Thomsen
Ukiut 50-it matuma sioma
nunarsuarmioqatigiit aalaja-
ngerput Sorsunnersuup Ki-
ngulliup nalaani angutit, ar-
nat meeqqallu peqqamiitsuli-
orfigineqarnerat peqqinngi-
saannassasoq. 10. december
1948-imi Nunat Peqatigiit
FN Inuit Pisinnaatitaaffii pil-
lugit Nalunaarummik saq-
qummiussivoq. Nalunaarum-
mi aalajangersarneqarpoq
inuit tamarmik - kikkuugalu-
arunik sumilu najugaqaralu-
arunik - pisinnaatitaaffeqar-
tut tamatigut ataqqineqartari-
aqartumik.
Ullut tamaasa nunarsuarmi
sumiluunniit inuit pisinnaa-
titaaffii pillugit nalunaarutip
allassimasortai 30-t unioqqu-
tinneqartarput. Inunnik toqo-
raanerit, ikinnerussuteqartu-
nik nungusaanerit, pinngitsa-
aliilluni nuutitsinerit, inuia-
qatigiit imminnut sorsuunne-
ri, ammip qalipaataa pillugu
immikkoortitsinerit, toqutas-
sanngortitanik toqutsinerit,
anniartitsinerit naapertuillu-
anngitsumillu parnaarussi-
nerit ajoraluartumik ullutsin-
ni suli atomeqarput.
Naalakkersuisut soqutigi-
saqanngissusiat, pissaane-
qamiamerat, misigittaassusi-
at aamma eqqortumik ilior-
nissamik amigaateqarnerat
kinguneqartarput angutit, ar-
nat meeqqallu nunarsuarmi
tamarmi kiffaanngissuseqar-
lutik ataqqineqarlutillu inuu-
sinnaannginnerannut.
Tatinninneq
Inuit pisinnaatitaaffiisa pit-
sanngortinnissaat naalakker-
suisut amerlavallaat nuna-
minni isumagineq ajorpaat,
aatsaallu tatineqaraangamik
taamaaliortarlutik. Taamaat-
tumik nunarsuarmi inuit na-
jugaqartut tamarmik qular-
naarniassavaat Inuit Pisin-
naatitaaffii pillugit Nalunaa-
rutip piviusunngortinneqar-
nissaa. Naalakkersuisunik ta-
tinninnermikkut aamma inuit
pisinnaatitaaffii pillugit nalu-
naarummi allassimasut ma-
linnerisigut.
Naalakkersuisut tatineqar-
tariaqarput... maannakkullu
piffissanngorpoq eqqaasin-
nissaannut neriorsuisimane-
rannik malikkumallugit.
Maannakkut piffissanngor-
poq inuit pisinnaatitaaffiinik
illersuisut tapersersornis-
saannut - ilaatigut inuuner-
minnik navianartorsiortitsil-
lutik.
Kalaallit Nunaanni najuga-
qartut tamarmik periarfissa-
qarput inuit pisinnaatitaaffii
pillugit suliniuteqamissamut,
inuunertik navianartorsior-
tinnagu. Anmesty Internatio-
nal tamanut kajumissaarivoq
Nunarsuarmiunut Nalunaa-
rutip ukiunik 50-inngortorsi-
ornerannut atatillugu inuit
pisinnaatitaaffii pillugit ta-
persersuinissamik qanoq ili-
uuseqamissamillu.
Amnesty International Ka-
laallit Nunaanniittoq Dan-
mark-imi immikkoortorta-
qarfik Amnesty Internatio-
nal-illu nunani assigiinngit-
suneersut peqatigalugit aal-
lartitsisimavoq »nalunaaruti-
nik« annertuumik katersiner-
mik. Nalinginnarmik atsior-
nemik katersinerunngilaq, i-
nuilli neriorsuutaannik kater-
sinerulluni. Nunarsuarmi i-
nuit tamarmik piumaffigine-
qassapput atsioqqullugit, su-
liniutigiumallugu inuit pisin-
naatitaaffiisa piviusunngor-
tinnissaat pillugu, Nunarsu-
armiunut Nalunaarummi al-
lassimasut malillugit.
Inuit pisinnaatittaaffii pil-
lugit sorsuutiginnittungomis-
samut kajumissaarummik.
Atuakkat annersaat
Atuakkat A2-tut angissusillit
nunarsuaq tamakkerlugu im-
mikkoortortaqarfinnut nassi-
ussuunneqarsimapput. Ta-
matuma kingorna atuakkat
tamarmik atsiorneqarsimasut
atuagarsuanngorlugit kater-
someqassapput.
Nunarsuarmi atuakkat an-
nersaat, Inuit Pisinnaatitaaf-
fii pillugit Nunarsuarmiunut
Nalunaarummik inuit iller-
suinerannik imaqartoq.
Anguniameqarpoq nunar-
suaq tamakkerlugu inuit ne-
riorsuutaat 5 millionit kater-
someqassasut. Kalaallit Nu-
naanni atsiornerit 1.000-it
angunissaat kissaatigineqar-
poq. ICC-p ataatsimeersuar-
nerata nalaani Amnesty In-
ternational akuerineqarsima-
voq Katuap isaariaani atsior-
nernik allattuiffissamik ik-
kussinissamut, tassanilu atu-
agarsuaq inissinneqarsima-
voq.
ICC-p præsidentia Aqqa-
luk Lynge atsiortunut siuller-
nut ilaavoq. Tamatuma ki-
ngorna inuit 200-t sinneqar-
tut tapersersuinerminnik atsi-
orsimapput, ilaatigut tassaal-
lutik vicepræsidentit Tatyana
Achirgina Chukotka-meer-
soq aamma Roland Brower
Sr. Alaska-meersoq.
Kalaallit Nunaanni atsior-
nemik katersineq Amat Ul-
luanni upernaaq Katuami
aallartippoq, taamanikkut
150-it neriorsuillutik atsior-
simallutik.
Atuagarsuaq tunniunne-
qarumaarpoq FN-ip general-
sekretær-ianut Kofi Annan-
imut, ukiut 50-inngornerat
malunnartinniarlugu FN-ip
immikkut ittumik katersuun-
nerani, tamannalu pissaaq
10. december 1998-imi
Paris-imi.