Atuagagdliutit - 04.08.1998, Blaðsíða 10

10 • TIRSDAG 4. AUGUST 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Inuit ilinniarnissamut sulijfeqarfinnilu atorfininnissamut soqutiginninngippata
»suliffeqarfiutigut kulturitsinnik paasisimasaqanngitsunik aqutsisoqartuassapput«.
Uku tassa 1997-imi majimi Royal Greenland-ip siulersuisui: Qallunaat marluk
norgemiorlu ataaseq.
Hvis Inuit ikke uddanner sig, og lader sig ansætte i virksomhederne, »vil vore virksomheder
blive ledet af mennesker, der ikke forstår vores kultur«. Her tre medlemmer af
Royal Greenlands bestyrelse i maj 1997: To danskere og en nordmand.
Inuit må være rede
til at samarbejde
Derfor må vi lære langt mere om hinanden,
for selvom vi opfatter os som Inuit er vi også
danskere, canadiere, russere og amerikanere
NUUK(TK) - Til trods for
den store opmærksomhed,
der er på økonomisk udvik-
ling på tværs af vore hjeml-
ande, er der meget få eksem-
pler på forretningsmæssigt
samarbejde mellem Inuit på
tværs af nationale grænser.
Hvorfor, spurgte Jimmy
Stotts, der arbejder for Arctic
Slope Regional Corporation
- et selskab, der blev startet i
Alaska i 1972, da han indled-
te diskussionen om samar-
bejde omkring økonomisk
udvikling og handel på
ICC’s 8. generalforsamling i
sidste uge i Nuuk.
- Fordi jeg tror Inuit endnu
ikke er rede, og fordi vores
erhvervsledere har været
uvillige til at investere den
nødvendige tid, indsats og
penge, der er nødvendige for
at få disse globale samarbej-
der op at stå, hvilket i nogle
sammenhænge er forståeligt,
svarede Jimmy Stotts selv på
spørgsmålet.
Vi må lære mere om
hinanden
- For international handel er
ikke let. Det er langt lettere
at agere inden for vore egne
grænser i vore egne lande,
mente Jimmy Stotts, der
samtidig pegede på en række
ting både de nuværende og
fremtidige erhvervsledere
bør fokusere på:
- For det første: Vi behø-
ver at lære langt mere om
hinandens økonomiske
systemer. Hvert land har for-
skellige sædvaner og skikke,
love, sprog og kultur. Vi er
alle Inuit, men vi er også
danskere, canadiere, russere
og amerikanere. Derfor be-
høver vi at lære mere om hin-
anden, så vi bedre kan forstå
hinanden, hvis vi skal samar-
bejde tættere i fremtiden.
- For det andet: Vi må lære
at stole på hinanden, og det
er nødvendigt at være reali-
stiske i forhold til de mål vi
opstiller.
Inuit akunnerminni suleqatigiinnissamut periarfissaqarput.
Suleqatigiiffiusinnaasut ilagaat, nunani issittuni
aalisakkanik neqinillu niuerpalaartumik tunisassiortut
suleqatigiilertariaqamerat.
Mulighederne for samatbejde mellem Inuit-virksomheder er
der. Et oplagt område, hvor der burde samarbejdes, er
mellem selskaber, der beskæftiger sig med den kommercielle
produktion af fisk og kød fra Arktis.
- Vi kan ikke forcere den
økonomiske udvikling. Det
vi behøver er »rigtige« pro-
jekter og »rigtige« kunder.
Og så skal vi have den finan-
sielle styrke til at fuldføre,
hvad vi starter. Vi kan ikke
forcere udviklingen, hvis den
ikke er der.
Engagement nødvendigt
- Hvis det skal lykkes, er det
nødvendigt at flere engagerer
sig. Det er nødvendigt, at fle-
re Inuit uddanner sig som
økonomer, advokater, ledere
og teknikere, og lader sig
ansætte i vores virksomhe-
der. Hvis ikke det er vores
mål, vil vore virksomheder
blive ledet af mennesker, der
ikke forstår vores kultur.
Mulighederne for samar-
bejde mellem Inuit-virksom-
heder er der, mente Jimmy
Stotts, og pegede blandt
andet på ingeniør- og bygge-
virksomheder og teknisk
bistand i forbindelse med
disse aktiviteter. Et andet felt
er hele råstofsektoren, lige-
som transportindustrien og -
ikke mindst - det circumpo-
lare områdes store interesse i
den kommercielle produkti-
on af fisk og kød fra Arktis.
På markedets vilkår
- Men hvis alt det skal lyk-
kes, er det nødvendigt, at
vores virksomheder er i
stand til at levere kvalitets-
produkter og service til kon-
kurrencedygtige priser. Hvis
vore virksomheder skal blive
»globale«, er det nødvendigt,
at de kan leve op til de stan-
darder, der gælder globalt.
- Derfor håber jeg, at
lederne i vore virksomheder
vil starte meningsfulde sam-
arbejdsrelationer. Efter 20
års snak om det er udfordrin-
gen, at det sker, mente Jim-
my Stotts.
Inuit suleqatigiinnissamut
piareersimasariaqarput
Immitsinnut annertunemjussuarmik
ilinniartariaqarpugut, immitsinnummi inunnik
taasaraluarluta aamma qallunaajuvugut,
canadamiuulluta, russiulluta amerikarmiuullutalu
NUUK(TK) - Nunatta akor-
nanni aningaasaqarnikkut
ineriartorneq eqqumaffigi-
neqangaatsiaraluaq Inuit nu-
nat killeqarfii qaangerlugit
akunnerminni niuernikkut
suleqatigiinnerannut asser-
suutissat ikittuararsuupput.
Sooq, Jimmy Stotts taama
aperivoq, taannalu Arctic
Slope Regional Corporation-
imi sulisuuvoq - suliffillu
taanna 1972-imi Alaska-mi
aallartinneqarpoq. Aningaa-
saqamikkut ineriartorneq ni-
uemerlu ICC-p arfineq pi-
ngajussaannik Nuummi a-
taatsimiinnerani, sapaatip a-
kunnerani kingullermi inger-
lanneqartumi oqallinneq aal-
lartillugu taama aperivoq.
- Isumaqarpunga Inuit pia-
reersimanngimmata, aamma-
lu inuussutissarsiutini pisor-
tagut piffissamik, suliniute-
qarnissamik aningaasanillu
pisariaqartinneqartunik nu-
narsuarmi suleqatigiinnerup
ingerlalernissaanut atuinis-
samut piumassuseqanngim-
mata, tamannalu ilaatigut
aamma paasiuminarpoq,
Jimmy Stotts apeqqut nam-
mineerluni taama akivaa.
Immitsinnut
ilinniarneruniarta
- Nunat tamat niueqatigiin-
nerat oqitsuinnaanngilaq.
Nunani najukkatsinni kille-
qarfitta iluini sulinissaq ajor-
nannginnerujussuusarpoq,
Jimmy Stotts isumaqarpoq,
tamatumunngalu peqatigitil-
lugu maanna siunissamilu
inuussutissarsiutinik aqut-
sisussat aallunnerusariaqa-
gaat arlallit tikkuarlugit.
- Siullermik: Immikkut a-
ningaasaqarnikkut ingerlat-
seriaatsigut annertunemjus-
suarmik ilinniartariaqarpa-
gut. Nunat immikkut assi-
giinngitsunik ileqqoqarput,
inatsiseqarlutik, oqaaseqar-
lutik kultureqarlutillu. Ta-
manna immitsinnut Inunnik
taagorpugut, kisiannili aam-
ma qallunaajuvugut, canada-
miuulluta, russiulluta ame-
rikarmiuullutalu. Taamaam-
mat immitsinnut ilinniartari-
aqarpugut, siunissami qanin-
nerusumik suleqatigiissagut-
ta immitsinnut paasisinnaa-
nerujumalluta..
- Aappassaannik: Tatige-
qatigiinnissaq ilinniartaria-
qarparput, anguniagassatullu
saqqummiussatsinnik pimoo-
russinissaq pisariaqarluni.
- Aningaasaqarnikkut ine-
riartomeq unitsissinnaanngi-
larput. Pisariaqartitagut tas-
saapput suliniutit »eqqortut«
sullitallu »eqqortut«. Aamma
aningaasaliisinnaassutsikkut
nukittussuseq pigisariaqar-
parput, aallartitagut naam-
massisinnaaniarlugit. Ineri-
artorneq unitsissinnaanngi-
larput ineriartomermik peqa-
riinngippat.
T unniusimanissaq
pisariaqarpoq
- Iluatsitsissagutta amerla-
nerit tunniusimanissaat pisa-
riaqarpoq. Inuit amerlaneru-
sut aningaasaqamermik ilisi-
matuutut, eqqartuussissuseri-
sutut, aqutsisutut teknikerillu
ilinniartariaqarput, taakkulu
suliffiutitsinni atorfinitsinne-
qartarnissaat pisariaqarluni.
Tamanna angunianngikkut-
sigu suliffeqarfiutigut inun-
nit, kulturitsinnik paasisima-
saqanngitsuni aqunneqartu-
assapput.
Inuit suliffeqarfiutaat sule-
qatigiinnissamut periarfissa-
qartut Jimmy Stotts isuma-
qarpoq, ilaatigullu ingeniørit
sanaartortullu suliffeqarfiuta-
at suliallu ilaanni teknikkik-
kut ikiorsemeqartameq tik-
kuarlugu. Alla tikkuagaa tas-
saavoq aatsitassalerineq ta-
makkiisoq, taamatullu as-
sartomeq - minnerunngitsu-
millu nunani issittuni aalisak-
kanik neqinillu niuerpalaar-
tumik tunisassiomissamut so-
qutiginninnemjussuaq.
N iueqatigiinnermi
atugassarititaasut
- Tamakkuli tamarmik iluat-
sissappata suliffeqarfiutitta
pitsaasunik tunisasiorsinnaa-
nissaat akillu unammillersin-
naasut atorlugit sullissisin-
naalernissaat pisariaqarpoq.
Suliffeqarfiutigut »nunarsu-
armut tamarmut« sullissisin-
naalissappata nunarsuarmi
tamarmi pitsaassusissariti-
taasut angunissaat pisaria-
qarpoq.
- Taamaammat neriuppu-
nga suliffeqarfiutitta aqut-
sisui kinguneqartussanik su-
leqatissarsiorlutik aallartissa-
sut. Ukiuni 20-ini oqallise-
reerluta piviusunngortinnis-
saa unammillernartuuvoq,
Jimmy Stotts isumaqarpoq.
Suliffeqarfiutigut »nunarsuarmut tamarmut« sullissisinnaalissappata nunarsuarmi tamarmi
pitsaassusissarititaasut angunissaat pisariaqarpoq.
Hvis vore virksomheder skal blive »globale« er det nødvendigt, at de kan leve op til de
standarder, der gælder globalt.
ASS./ FOTO: AG