Atuagagdliutit - 04.08.1998, Síða 14

14 • TIRSDAG 4. AUGUST 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Illit isummat / Din mening
Er vore børn mon ønskebørn?
Vi voksne siger, at vore børn
er vore fremtid. Dog misrøg-
ter vi dem så meget, at man-
ge af dem lever et ytrygt liv i
dagligdagen. Og når der ér
nogen, der tager emnet, som
vi føler er ubehageligt, op til
offentlig debat, begynder vi
at sige imod, og beskylder
vedkommende for at være
hensynsløs, på trods af, at
pågældende er opdraget til at
se på sådanne skævheder op
igennem sin barndom. Når
man begynder at tænke på
sådanne forhold, er der et
spørgsmål der uundgåeligt
dukker op: Er vore børn mon
ønskebørn?
Mange bliver misbrugt i
løbet af deres liv. Og det er et
liv, de er bevidste om, og
børnene ender med at tro, at
livet skal være sådan. Det er
ikke svært at se fysiske syg-
domme, men unormalheder
eller sygdomme i psyken er
ikke synlige, og er derfor
svære at se, og er noget, man
skal leve med resten af livet.
De børn, der virkelig er
ønsket og får den rigtige
kærlighed, vokser op til stær-
ke personligheder, men de
børn, der ikke får dækket de
behov, lever med smerten
resten af livet og mere til,
hvis de ikke bliver opdaget
og hjulpet.
Ovenstående misbrug
dækker mange ting, for det
kan dreje sig både om fysisk
og psykisk misbrug. Vi kan
også sige, at de to samtidig
dækker over mange ting hver
for sig.
Heldigvis kommer seksu-
elt børnemisbrug mere og
mere frem i lyset i dag. Der
er ingen, der misforstår ind-
holdet, når børnemisbrug bli-
ver nævnt. For ikke længe
siden kom en forebyggelses-
arbejder med et indslag i en
af aviserne. Hun talte om, at
vi skal opdrage vore børn, så
de er i stand til at sige nej og
stole på sig selv, og det var
en opgave, som skolerne bur-
de løfte. I grunden er jeg enig
i, hvad der blev skrevet om.
Men uanset, hvor meget vi
anstrenger os i skolerne, kan
vi ikke nå det mål med rette
ånd, uanset hvor smuk betyd-
ningen er, så længe de omgi-
vende voksne fortsætter
deres uansvarlige liv.
Der findes jo i dag stadig
mange voksne, der trænger
til at blive opdraget, fordi de
mangler den grundlæggende
opdragelse, som de ikke fik
som børn. De gør ikke selv
noget for at få den opdragel-
se, så de følger bare med
strømmen, sådan som de er
opdraget til. Og det er dem,
der ikke er født som ønske-
børn; som ikke får ønske-
børn. Disse mennesker er de
mest fomægtende over for
deres liv, fordi de tror, at de
er de eneste, der lever et rig-
tigt liv, mens de andn; lever
forkert. Dog gør deres børn
alt for at synliggøre deres
uacceptable liv, men bliver
stemplet som uartige børn i
stedet for.
Er vore børn mon ønske-
børn? Der er voksne, der kun
tænker på deres egen lykke,
og sætter mange børn i utryg-
ge forhold. Der er mange
kvinder, der sætter børn i
verden, bare for at få under-
holdsbidrag, men giver ikke
børnene trygge forhold og
under dem ingen lykke i
deres liv. Men når noget
sker, som ikke er lige efter
hendes egen tankegang, be-
skylder hun andre for elen-
digheden, og glemmer at hun
selv har ødelagt grundlaget.
Mon vi skal blive ved med
at acceptere, at vore såkaldte
fremtids liv bliver ødelagt
gang på gang, på grund at en
far misbruger sin datter eller,
at forældrene ikke giver
deres barn den tryghed, det
har behov for. Det er det, der
med rette ord er børnemis-
brug, der ikke er synlig, og er
derfor farlig og svær at vur-
dere.
Det er et forhold, som du
og jeg ser til daglig, men er
det efterhånden ikke et for-
hold, som vi er begyndt at se
som noget naturlig? Nej,
sådan burde det ikke være.
Men hvorfor lader vi som
om, at vi ikke ser de børn,
der ikke er vores, der lever
under kummerlige forhold,
selv om det er vores pligt,
som voksne, at melde sådan-
ne forhold til det offentlige?
Og hvorfor får så mange
børn, der siges at være vore
fremtid, lov til at gå med sto-
re smerter, uden at der bliver
gjort noget? Et sundt menne-
ske lader bare ikke tingene
ske uden at gøre noget. Er vi,
der er en del af befolkningen
i Grønland, faldet så langt
ned, at vi kun skal vente på,
at det offentlige griber ind?
Og når der gribes ind på en
måde, der ikke falder i vore
smag, begynder vi først at
klage.
Det er ikke sundt for vort
lands fremtid, at vi lader dem
se unaturlige forhold uden at
gøre noget selv. Børnene be-
gynder på et tidspunkt at
drikke sig fulde, ryge hash
og begynder at sniffe. De bli-
ver hensynsløse, respektløse,
gør hvad der passer dem og
er egoistiske. De er ikke i
stand til at tale ordentligt og
smider bare affald i naturen,
men hvem er det, der har lagt
grundlag til det? Det er de
yoksne, de lever sammen
med til daglig. De voksne
klager, men hvorfor gør de
ikke noget ved det selv? De
tør ikke, de lever selv ikke på
den måde, det er de andres
skyld.
Vore problemer i samfun-
det som mord, selvmord og
misbrug af alkohol, hash og
cigaretter viser blot, hvor
svage vi voksne egentlig er.
Vi tilsidesætter os selv, fordi
vi ikke prøver at gøre noget
ved disse problemer, selv om
vi går med store smerter inde
i os selv. Vi gør heller ikke
noget for at passe på os selv,
på trods af at det er vor egen
krop, det går ud over. Vor
krop - en unik skabning, som
kun kendes ud og ind, af den
person, der bærer den. Gad
vide, hvor mange, der søger
læge årligt, fordi de har ført
et dårligt liv og har glemt at
passe på sig selv? De tror
ikke på lægen, når denne
siger, at der ikke er noget i
vejen med én, også selv om
de selv kan tænke sig til, at
smerterne vil forsvinde, når
de begynder at leve et bedre
liv. Det viser, hvor dårlige, vi
er til at passe på os selv. Vi
voksne, der bør have en
ansvarsfølelse, men ikke selv
er i stand til at tage ansvaret
for os selv, og er derfor ikke
i stand til at tage ansvaret for
børnene.
Vi er for mange, der glem-
mer vore medmennesker, når
vi får det rart! Når du, som
menneske, er opdraget med
et godt liv, tryghed, omsorg
og kærlighed, hvorfor er du
så ikke i stand til at videregi-
ve denne tryghed til andre
mennesker? Du ville jo få
den mangfoldigt tilbage igen.
Der er mange, der nok vil
synes, at overskriften og ind-
holdet af dette indlæg er for
meget, men det er noget, du
og jeg lever med til dagligt!
Og vi bør være medanvarlige
for forholdene! Der er nok
også mange, der vil føle sig
truffet, men vi lever sammen
under de samme forhold, og
der findes ingen fuldkomne
mennesker uden fejl. Dog
findes der børn blandt os, der
til dagligt må kæmpe imod
deres fysiske og psykiske
smerter, børn, der er mit og
dit lands fremtid!
Dorthie Siegstad
Hvorfor lader voksne mennesker som om de ikke ser de
børn, som lever under kummerlige forhold, og hvorfor får
børn lov at gå rundt med store smerter på sjælen, uden at
nogen gør noget ved det, spørger Dorthie Siegstad.
GENOPSLAG
Grønlands Hjemmestyre
søger
Konsulent
til Personaledirektoratet^ personaleadministration
For at tiltrække flere kvalificerede ansøgere genopslås
stillingen som konsulent i Personaledirektoratet til besæt-
telse 1. oktober 1998.
Personaledirektoratet er organiseret i Forhandlingsafde-
ling og Personaleadministration, herunder Lønadmini-
stration, som ledes af afdelingschefer, samt Tolkekontor
og Teknisk afdeling, der ledes af kontorchefer. Organi-
sations- og efteruddannelsesafdelingen hører direkte
under direktøren.
Stillingen er placeret i direktoratets personaleadministra-
tion.
Personaleadministrationen, der er normeret med en
ledende konsulent og 6 konsulenter, er Grønlands Hjem-
mestyres overordnede personaleadministrative enhed og
varetager personalesagsbehandling vedrørende ansatte
i centraladministrationen og de enkelte direktoraters
underliggende enheder.
Konsulenten varetager selvstændig sagsbehandling
inden for det personaleadministrative område, bl.a.
ansættelses- og afskedigelsessager vedrørende overens-
komstansatte, tjenestemænd og tjenestemandslignede
ansatte.
Konsulenten skal endvidere varetage fortolkning og
anvendelse af overenskomster og tjenestemandslovgiv-
ning med tilhørende regelsæt, der kan herunder blive
tale om deltagelse i forbindelse med aftaleindgåelser.
Erfaring fra tidligere beskæftigelse inden for offentlige
forvaltning, specielt relateret til personaleadministrative
spørgsmål, vil være en fordel, men ingen betingelse.
Stillingen er en tjenestemandsstilling, som for tiden er
klassificeret i den grønlandske lønramme 30 med et
rådighedstillæg på kr. 19.270,00 i årligt grundbeløb
(1. april 1991-niveau.)
Ansættelse vil finde sted i henhold til landstingslov nr. 5.
af 14. maj 1990 om Grønlands Hjemmestyres og kom-
munernes tjenestemænd i Grønland med et ansættelses-
område, der omfatter tjenestemandsstillinger i Grønlands
under Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kom-
muner. Tjenestestedet er for tiden Nuuk.
Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig for hvil-
ken der betales husleje, depositum m.v. efter de til
enhver til på stedet gældende regler. Der må dog påreg-
nes ventetid på anvisning af bolig på grund af boligsitu-
ationen i Nuup Kommunea.
Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til til- og fratræ-
delsesrejse oa bohaveflytning, i henhold til de på tiltræ-
delsestiaspunktet gældende aftaler mellem Grønlands
Landsstyre og Tjenestemænds og Overenskomstansattes
Centralorganisation i Grønland (NAK).
Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til
ledenae konsulent Rina Kleist, tlf. 34 64 24.
Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere
beskæftigelse, bilagt kopi af eksamensbeviser m.v., frem-
sendes, tydeligt mærket stillingsopslagnr. 593, til:
Grønlands Hjemmestyre
Personaledirektoratet
Box 1039, 3900 Nuuk
Ansøgningsfrist: Ansøgninger skal være Personaledirektoratet i hænde senest den 25. august 1998.
Personaledirektoratets hovedopgaver:
Personaledirektoratet forhandler på Landsstyrets vegne løn- oa ansættelsesvilkår for alle offentlige ansatte i Grønland
samt udformer hjemmestyrets generelle lønpolitik, personaledirektoratet er ligeledes regelfastsættende myndighed på
personaleområdet (lov, bekendtgørelser, cirkulære, m.v.)
I forlængelse af aftaleindgåelser og regelfastsættelse udøves konkret personaleadministration samt lønanvisning. For-
handlingsafdelingen, Personaleadministrationen og lønadministrationen er således funktionsmæssigt en enhed.
Direktoratet har en række bestyrelsesfunktioner i diverse lønmodtagerfonde samt i forbindelse med en række løn-
modtagerpensionsordninger.
Organisations- og efteruddannelsesafdeling og tolkekontoret varetager opgaver på tværs af Hjemmestyrets central-
administration og har således koordinerende- og servicefunktioner.
ASS./ FOTO: AG