Atuagagdliutit - 27.08.1998, Side 5

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 27. AUGUST 1998 • 5
Politimesterip hashimik
pinerlutsaalisut amerlerusuppai
Siunertalimmik sulinermi arsaarinninnerit amerlissapput
NUUK(PM) - Politimester
Jørgen Meyer-ip Nunatsinni
innuttaasut qinikkallu hashi-
mik ajornartorsiuteqarnerup
oqallisaanera ajuusaarutigin-
ngilluinnarpaa. Ajornartorsi-
utip annertunerujussua eq-
qarsaatigalugu oqallinneq pi-
tsaagaa. Nunatsinni politiit
125-inngornissaat politime-
sterip anguniarpaa, ullumik-
kut 112-uusut.
- Hashimik pinerluuteqar-
tamerit sulinitsinni salliutin-
neqareerluarpoq, allaammi
salliutinneqarnerit annersat
ilagaat, Jørgen Meyer oqar-
poq, Nunatsinni hashimik
pinerluuteqarnerup akiomi-
arneranik siunertalimmi a-
nguniagaqarusuttoqq. Taa-
maattumik ullumikkumut na-
leqqiullugu siunissami tama-
tuma ilungersuutigineqarnis-
saa siunertaraa.
Atassummi aamma IA-mi
qinikkat Radioaviisikkut Nu-
natsinni politiit hashimik pi-
nerluuteqarnermik akiuiniar-
lutik suliniuteqamersut apeq-
qusiinerat akissuteqarfigalu-
gu taama oqarpoq.
IA aamma Atassut qisuari-
arput Nunatsinni ikiaroor-
nartunik immikkut sammis-
aqartuni suleqataasimasoq
Hans Haahr Petersen Radio-
aviisikkut apersorneqarluni
ilaatigut oqarmat, hashi Nu-
natsinnut eqqunneqartup 10
procentiinnaa politiit arsaa-
rinnissutigisaraat. Hans
Haahr Petersenip naatsorsui-
neri malillugit ukiumut 500
kiilu eqqunneqartarpoq, taa-
malu annertutigisoq ukiumut
milliard kronit affaanik ani-
ngaasannassutaasassalluni.
Siunertalimmik
Ikiaroornartulerinermi sule-
qataasimasoq Hans Haahr
Petersen oqarpoq, taama ki-
sitsisiliinermini Rigspolitiit
naatsorsueriaasiat atorsimal-
lugu, najoqqutarineqartarami
arsaarinnissutaasartut 10
procentiinnaasartut, sinneri
90 procent inuiaqatigiinni
tuniniarneqartarlutik.
- Taama naatsorsueriaaseq
Kalaallit Nunaanni atorne-
qarsinnaaneranut isumaqa-
taanngilanga. Politiit taama
sulinertik ilungersuutinngik-
kallarmassuk, ikiaroornartu-
lerisunik immikkut sulisit-
sinngikkallarmata, arsaarin-
nissutaasartut nalaatsomerin-
naasarput. Ukiut ilaanni 10
kiiluusinnaavoq, taamanili
ullumikkumut naleqqiullugu
ajornartorsiut annikinneru-
voq.
- Ullumikkut ikiaroornar-
tumik pinerluuteqartarneq a-
kiorniarlugu siunertalimmik
sulivugut, nunalu tamakker-
lugu pilersaarusiorluakkamik
pakasaariartarpugut, ukiu-
mut sisamat tallimariarluta,
Rigspolitiet suleqatigalugu.
Siorna politiit tamatuminnga
sallititsinerat iluaqutaalluni
60 kiilu arsaarinnissutaavoq.
Kisitsit taanna tunngavigalu-
gu oqartoqarsinnaanngilaq
hash anngiortumik eqqunne-
qartoq 600 kiiluusimassasoq,
taamaassappammi assigiin-
narpaa oqaraanni, ukiuni an-
nikitsinnguit arsaarinnissu-
taaffiini ajornartorsiut anni-
kitsuararsuusimasoq. Isuma-
ga malillugu taama naats-
orsueriartoqarsinnaanngilaq,
hash arsaarinnissutaasoq aal-
laavigalugu anngiortumik
eqqunneqartut katillugit an-
nertussusilerlugit naatsorsor-
sinnaallugu, Jørgen Meyer o-
qarpoq.
Hans Haahr isumaqatigaa
- Hans Haahr-lli oqaaseqar-
nerani isumaqatigaara, Ka-
laallit Nunaanni inuiaqati-
giinni qanoq inissisimaneq a-
peqqutaanani hashimik pu-
jortartoqartarmat. Ajornar-
torsiutip siammasimanera
tamatumani ersiutaavoq,
aammali uppemarsaataalluni
akiuiniarneq politiit kisimiil-
lutik qaangertissinnaanngik-
kaat. Pitsaaliuineq salliutin-
neqarluartariaqarpoq, inun-
nillu ikiuininamermi taama-
tuttaaq pisariaqartitsisoqarlu-
ni.
- Politiit pakasaariartarner-
minni aqqusinermi tuniniaa-
sut peertissinnaavaat, meeq-
qat isigitillugit hashimik
tuniniaasoqartarunnaarluni.
Peroriartussanngillat isuma-
qarlutik aqqusinermi tuninia-
aneq inatsisinik unioqqutitsi-
viunngitsoq navianaatsuuna-
nilu, hashilli piumaneqamera
politiit sunniuteqarfigisin-
naanngilluinnarpaat. Piuma-
neqarnera taama annertujuar-
tigitillugu ajornartorsiut taa-
maallaat annikillisissinnaa-
varput sulinitsinni ilungersu-
utiginninnikkut.
Radioaviisimi oqaatigine-
qartut tunngavigalugit folke-
tingimut ilaasortaq Ellen
Kristensen, Atassut, inatsisi-
nik atortitsinermut ministeri-
mut Frank Jensenimut saaffi-
ginnippoq paasiniaalluni a-
jornartorsiutip annikillisin-
nissaanut ministeriaqarfik
qanoq iliuuseqassamaamers-
oq. Atorfilik tamatumannga
ministeriaqarfiup paasiniaaf-
figisinnaasaa qaninneq tas-
saavoq politimester Jørgen
Meyer. Taanna oqarpoq inat-
sisinik atortitsinermut mini-
stereqarfik politiit suliaannik
sukumiisumik ilisimatinne-
qartuartoq, aamma hashimik
pinerlunniarnermik akiuini-
arluni sulinerit eqqarsaatiga-
lugit.
Akiuiniartut
Hashimi pinerlunniarnermik
akiuiniarneq politiit sakkor-
tusivaat 1992-imi, taamani
Jørgen Meyer politimesteri-
mut tullersortaanermini nalu-
naamsiormat ajornartorsiutip
Kalaallit Nunaanni qanoq
annertutigisoq paasissutis-
siissutigalugu.
- Anngiortumik eqqussui-
nerit sukkut ingerlanneqar-
tamersut suleriaatsillu allaa-
serineqarput, taamatullu inu-
it qanoq ittuusut tamakku-
nunnga akuusamersut. 1993-
imi iliuusissatut pilersaarut
suliaraarput, Danmarkimi
politiit ikiaroornartunik akiu-
iniartut suleqatigalugit, siu-
nissami suliassat imassaan-
nik imaqartumik.
- Pilersaarut ukiup tulliani
naammassineqarpoq, sulisu-
nillu ilinniartitsineq aallartis-
sinnaanngorlutigu. Tassa ta-
manna ullumikkut immikkut
hashimi akiuiniamermi suli-
niuteqartut aallaavigisaat,
Jørgen Meyer oqaluttuarpoq.
- Suleqataapput pisortaq a-
taaseq suleqataasorlu ataaseq
Nuummi politeeqarfimmeer-
sut, sinerissamilu marluusut
paarlakaallutik suleqataasar-
lutik. Suleqataasut tamarmik
hashimik pinerluuteqarner-
mik akiuiniarnermik ilinni-
artinneqarsimapput, sineris-
samilu suleqataasut Nuum-
miittunik attaveqartuarput,
ukiumut sisamariarluni talli-
mariarluniluunniit ulluni 14-
ikkaartuni pakasaaniarnerni
Nuummiittut pisortaasarlu-
tik. Pakasaariamemi tamak-
Politimester Jørgen Meyer-
ip anguniarpaa Nunatsinni
politiit amerlisinneqamis-
saat.
Politimester Jørgen Meyer
vil arbejde på at få
opnomeret det grønlandske
politikorps.
kunani Rigspolitiet suleqati-
gineqartarpoq, Danmarkimi
nakkutilliinermik isumagin-
nittarlutik.
- Suleqatigiit taakku arla-
lissuarnik nakkutilleeqataa-
sartunik suleqateqarput. As-
sersuutigisinnaavarput Aki-
leraartarnermut Pisortaqarfi-
up ilanngaaserisoqarfia umi-
arsualivinni mittarfinnilu su-
lisartut. Taamatuttaaq Dan-
markimi nunanilu allani su-
leqateqarput, politimester
Jørgen Meyer-ip erseqqissar-
paa.
Ikiaroornartunik akiuiniar-
nermi suleqatigiit pitsan-
ngorsamiarlugit politimeste-
rip anguniarpaa Nunatsinni
politiit amerlisinneqarnis-
saat.
Politimester vil have flere folk til
bekæmpelse af hashkriminalitet
Målrettet indsats giver større beslaglæggelser
NUUK(PM) - Politimester
Jørgen Meyer er ikke på
nogen måde ked af, at be-
folkningen og politikerne de-
batterer hashproblematikken
i Grønland. Han hilser debat-
ten meget velkommen i er-
kendelse af, at problemet er
meget stort. Politimesterens
mål er at få det grønlandske
politikorps op på en samlet
normering på 125 ansatte,
hvor politiet i dag har en
styrke på 112 mand.
- I forvejen har arbejdet
med hashkriminalitet meget
høj prioritet i vores arbejde,
ja det er et af de højest prio-
riterede områder, siger Jør-
gen Meyer som har bekæm-
belse af hashkriminaliteten
som sit overordnede mål for
politikredsen. Derfor er det
også hans hensigt at bruge
endnu flere kræfter på dette
område i fremtiden end i dag.
Det udtaler han efter poli-
tikere fra Atassut og IA i Ra-
dioavsen har sat spørgsmåls-
tegn ved politiets indsats i
bekæmpelsen af hashkrimi-
naliteten i Grønland.
IA’s og Atassuts reaktion
kom efter den tidligere med-
arbejder i den særlige narko-
gruppe i Grønland Hans
Haahr Petersen i et interview
i Radioavisen i sidste uge
blandt andet sagde, at politiet
kun beslaglægger 10 procent
af den hashmængde, der
indsmugles i Grønland. Efter
Hans Haahr Petersens bereg-
ninger er mængden helt oppe
på omkring 500 kilo om året,
og så stor en mængde skulle
give en omsætning på en
halv milliard kroner.
Målrettet indsats
Den tidligere narkomedarbej-
der Hans Haahr Petersen
siger, at han kommer frem til
dette tal ved at benytte Rigs-
politiets beregningsmetode,
hvor man som tommelfinger-
regel siger, at det kun er top-
pen er isbjerget der beslag-
lægges, nemlig 10 procent, og
at de resterende 90 procent
bliver omsat i samfundet.
- Jeg er langt fra enig i, at
man kan bruge denne bereg-
ningsmetode i det grønland-
ske samfund. Før politiet
intensiverede arbejdet og
nedsatte den særlige narkog-
ruppe var det tilfældigt, hvad
der blev beslaglagt. Et år
kunne det måske være 10
kilo, men dengang var pro-
blemet ikke mindre end det
er i dag. Der blev bare ikke
brugt de ressourcer på områ-
det, som bliver brugt i dag.
-1 dag arbejder vi målrettet
på bekæmpelsen af narkokri-
minaliteten, og der gennem-
føres nøje planlagte aktioner
på landsplan fire fem gange
om året i samarbejde med
Rigspolitiet. Sidste år blev
der på grund af politiets op-
prioritering af området be-
slaglagt i alt omkring 60 kilo.
Det får ikke mængden af det
indsmuglede hash til at stige
til 600 kilo, for det ville være
det samme som at sige, at
problemet var meget lille de
år, der blev beslaglagt meget
små mængder. Man kan efter
min mening ikke sætte reg-
nestykket op på denne måde,
hvor man lægger mængden
på det beslaglagte hash til
grund for en udregning for
den totale mængde, siger Jør-
gen Meyer.
Enig med Hans Haahr
- Men jeg er enig i Hans Haa-
hr Petersens udtalelse om, at
der er eksempler på, at ryges
i alle sociale lag i det grøn-
landske samfund. Det viser
noget om problemets omfang
og viser samtidig, at bekæm-
pelsen ikke kan løses af poli-
tiet alene. Forebyggelsesar-
bejdet skal have meget høj
prioritering, ligesom der er
behov for at sætte ind på det
sociale område.
- Politiet kan med aktio-
nerne fjerne pusherne fra ga-
den, så hashen ikke sælges
for øjnene af vores børn. De
skal ikke vokse op med for-
nemmelsen af, at pushervirk-
somhed er noget ganske le-
galt og ufarligt, men efter-
spørgslen efter stoffet har
politiet ingen chance for at få
indflydelse på. Så længe
efterspørgslen er så stor, kan
vi kun mindske problemet
ved at intensivere vores ar-
bejde.
Folketingsmedlem Ellen
Kristensen fra Atassut har på
baggrund af de oplysninger,
som Radioavisen er frem-
kommet med, rettet henven-
delse til justitsminister Frank
Jensen for at høre, hvad jus-
titsministeren vil gøre for at
mindske problemets omfang.
Den nærmeste embedsmand,
justitsministeren kan forhøre
sig hos omkring fakta, er
politimester Jørgen Meyer.
Han siger, at justitsministe-
ren er nøje orienteret om po-
litiets arbejde, også når det
gælder arbejdet med bekæm-
pelsen af hashkriminaliteten.
Narkogruppen
Politiet intensiverede deres
arbejde med bekæmpelsen af
hashkriminaliteten tilbage i
1992, hvor Jørgen Meyer
som vicepolitimester udar-
bejdede et dokument, der
tegnede et billede af proble-
mets omfang i Grønland.
- Der var en beskrivelse af
indsmuglingsveje og de me-
toder, der blev anvendt, lige-
som der var en beskrivelse af
de persontyper, der typisk
var indblandet i disse sager. I
1993 fik vi så udarbejdet en
strategiplan i samarbejde
med det danske narkopoliti,
som indeholdt elementerne i
det fremtidige arbejde på
dette område.
- Planen lå klar året efter,
og vi kunne påbegynde ud-
dannelsen af medarbejderne.
Det er grundlaget for den
specialgruppe, der i dag tager
sig af hashsageme, fortæller
Jørgen Meyer.
- Gruppen består af en
leder og en medarbejder fra
Nuuk politidistrikt samt én af
to betjente fra kysten, der ar-
bejder med i narkogruppen
på skift. Alle i gruppen har
gennemgået en egentlig ud-
dannelse i bekæmpelsen af
hashkriminalitet, og medar-
bejderne fra kysten har kon-
takten til gruppen i Nuuk, der
leder de aktioner af 14 dages
varighed der gennemføres
fire fem gange om året. Ved
disse aktioner får vi også
bistand fra Rigspolitiet, der
sætter ind på kontrollen i
Danmark.
- Denne gruppe har en lang
række samarbejdspartnere,
der arbejder med i kontrolfa-
sen. Det er for eksempel
Skattedirektoratets toldfunk-
tion, der arbejder i havnene
og lufthavnene. Det gælder
også i Danmark og i andre
lande, pointerer politimester
Jørgen Meyer.
Det er også for at styrke
denne narkogruppe, at politi-
mesteren vil arbejde på at få
opnormeret det grønlandske
politikorps.
ASS7 FOTO: HHJ