Atuagagdliutit - 27.08.1998, Side 6

6 • TORSDAG 27. AUGUST 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Ilinniartut ilaannai
ineqamermut tapisisarput
Ullumikkut inatsisit malillugit ilinniartut akisuunik inillit
immikkoortinneqarput
NUUK(LMK) - Marie Mar-
kdal 22-nik ukiulik Nuum-
milu STI-mi ilinniartoq, i-
nuusuttorpassuit allat assi-
galugit inissarsiortut allattor-
simaffianni naaffeqanngit-
suusaamut ilaavoq. Mariep
kommuni aqqutigalugu pia-
artumik nammineq initaar-
sinnaanissani naatsorsuuti-
ginnginnamiuk decemberimi
1997-mi kommuni avaqqul-
lugu iluatsitsilluni nammineq
inissarsivoq. Marie inimut
attartukkaminut 42 kvadrat-
meterisut angitigisumut
qaammammut 5000 kroninik
akiliisarpoq.
Marie STI-mi ilinniartuu-
nermini qaammammut 4000
kroninik tapisisarpoq. Sior-
natigut sunngiffimmini sulif-
feqarnermigut akiligassani
akilersortarpai. Massakkulli
ilinniamerminut atatillugu u-
kiup affaa Qaqortumi ilinni-
artuuvoq, qaammammullu
kollegiani ineqamermut 850
kroninik akiliisarluni, taa-
maalilluni katillugit Nuummi
inigisami akilersomera ilan-
ngullugu qaammammut
5850 kroninik akiliisariaqar-
luni.
Nerisassanut
akissaqanngilaq
- Ilinniartuuninnit qaam-
mammut tapisiarisartakkak-
ka inigisama akilersomissaa-
nut naammanngimmata alla-
tut ajomartumik ullumikkut
angajoqqaannit ikiorneqar-
punga. Akiligassalli akile-
reeraangata aningaasat
qaammatip sinneranut ator-
fissaqartitannut atugassakka
naammanneq ajormata na-
lunngisannut neriartortaria-
qartarpunga.
Marie inigisami akilersor-
neranut oqilisaaffigitinnissaq
pisariaqartikkamiuk novem-
berimi 1997-mi kommuni-
mut boligsikringimik qinnu-
teqarpoq. Ilinniartooqatimi-
nik qaammammut 1500
kruuninik boligsikringisisar-
tumik nalunngisaqarami aku-
erisaanissani ilimagaa.
Qaammatillu ingerlanerani
allakkatigut itigartinneqar-
poq peqqutigalugu »Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
inissiamut taama annertussu-
silimmut naatsorsueriaasiat
malillugu kvadratmeterimut
akigitinneqartoq akisuallaar-
mat«.
Mariep itigartinneqarnini
paasisinnaannginnamiuk aa-
lajangiussaq socialudvalgi-
mut ingerlateqqitassanngor-
lugu suliassanngortippaa.
Itigartitsinermut toqqamma-
vigineqartut AG-miit aam-
mattaaq paasiuminaatsinne-
qarput, tamannalu pillugu
Nuup kommuniani inunnik
isumaginnittoqarfimmi afde-
lingsleder Søren Unschuld,
AG-miit aperineqarami nas-
suiaavoq akisunerpaamik
kvadratmeterimut 601 kruuni
tikillugu akiliisartut bolig-
sikringisisalemissaminnik a-
kuerineqarsinnaasut. Marie
inigisaminut kvadratmeteri-
mut 647 kruuninik akiliisar-
poq.
Mariep inigisamut akiler-
suisuni aningaasatigut ikior-
tariaqarnerpaanut ilaalluni
ikiommaneqannginnini paa-
siuminaatsippaa.
Immikkoortitsineq
- Ilinniartooqatinnik kommu-
nip inissiaataani najugalim-
mik nalunngisaqarpunga,
taannalu inigisaminut qaam-
mammut 2000 kroninik aki-
liisarpoq, 1500 kronilu tikil-
lugu boligsikringimit taper-
neqartarami sinneruttut 500
kronit kisiisa akiliutigisarpai.
Taamaammat ilinniartuin-
naallunga qaammammullu
5000 kroninik inigisannut
akilersuillunga ikiorumane-
qannginnera paasiuminaat-
sippara.
Decemberimi 1997-mi
Mariep itigartinneqarnini so-
cialudvalgimut suliassan-
ngorlugu ingerlateqqippaa,
erseqqissarlugulu inissarsi-
sinnaannginnini peqqutigalu-
gu kommuni avaqqullugu
initaartariaqarsimalluni.
Augustimilu, qaammatit
arfineq pingasut utaqqereer-
luni, kommunimullu arlaleri-
arluni paasiniaaqattaamermi
kingorna oqaluttuunneqar-
poq suliassaq socialudvalgi-
mut suli ingerlateqqinneqar-
simanngitsoq.
Søren Unschuld oqaluttu-
arpoq nalinginnaasumik suli-
assat socialudvalgimut inger-
lateqqinneqartartut sivisu-
nerpaamik qaammat ima-
luunniit qaammatip aappaa
avillugu sivisussuseqartartut.
Sivisunermillu akissutissa-
mik utaqqisariaqartoqartar-
nera kukkusoqarneratigut so-
cialudvalgimut apuunneqan-
ngitsoornerannik kingune-
qartoqarsinnaasarluni.
Nuup kommunianut paasi-
niaaqattaareernermi kingor-
na qaammatit arfineq pinga-
sut qaangiuttullu Marie paa-
sitinneqarpoq socialudvalgip
tulliani ataatsimiilernerani
boligsikringimut qinnuteqaa-
taa sammineqassasoq, ilan-
ngullugulu ilimasaarneqar-
poq itingartitsinermut aala-
jangiisimanerup allanngor-
tinneqarnissaa ilimagissan-
ngikkaa.
- Uinniamerma kipitiinnar-
nissaa arlaleriarlunga eqqar-
saatigisarpara, ilinniartummi
atugaat ullumikkut taama ar-
tornartoqartigisut inuusuttut
aningaasatigut ajornartorsi-
uteqarlutik ilinniamerminnik
taamaatitsiinnartartut paasi-
sinnaavakka.
Nogle af de studerende får
boligsikring - andre ikke
De gældende støtteregler diskriminerer studerende med høj husleje
NUUK(LMK) - 22-årige
STI-elev Marie Markdal er
ligesom mange andre unge
mennesker skrevet op på den
næsten endeløse boligvente-
liste. Da Marie ikke regnede
med, at hun hurtigt kan få en
bolig gennem kommunen,
søgte hun efter en bolig på
det private marked og fik en
lejlighed i december 1997.
Men det er dyrt. Marie beta-
ler 5.000 kroner om måneden
for en lejlighed på 42 kva-
dratmeter.
Marie får som STI-elev
4.000 kroner om måneden i
uddannelsesstøtte. Ved at
arbejde i fritiden kan hun
normalt klare sine udgifter
selv, men for tiden går hun i
skole i Qaqortoq - det skal
vare et halvt år - og betaler
her ekstra 850 kroner for et
kollegieværelse. Hendes
samlede boligudgifter er
altså for tiden 5.850 kroner.
Har ikke råd til mad
- Da jeg ikke kan betale mine
udgifter til boligørne ved
hjælp af uddannelsesstøtten,
må mine forældre hjælpe
mig økonomisk. Men når
udgifterne er betalt, er der
ikke nok til mad resten af
måneden, jeg må trække på
gode venner for at blive mæt.
Marie havde brug for
hjælp til at klare sine udgifter
og henvendte sig til kommu-
nen i november 1997 for at få
en boligsikring. Hun regnede
helt bestemt, at det ville lyk-
kes, fordi hun har studiekam-
merater, der får 1.500 kroner
i boligsikring.
Men kommunen nægtede
at yde boligsikring, »fordi
kvadratmeterprisen er for
stor i forhold til en tilsvaren-
de bolig efter hjemmestyrets
beregningsregler«, som det
hed i afslaget.
Det kunne Marie ikke se
logikken i og har nu anket
afslaget. Heller ikke AG kan
se det rimelige i begrundel-
sen for afslaget og har hen-
vendt sig til afdelingsleder i
Nuup kommuneas socialfor-
valtning Søren Unschuld, der
forklarer, at reglerne helt
klart siger, at man højst må
betale 601 kroner pr. kva-
dratmeter, hvis man ønsker
at få tildelt boligsikring.
Marie betaler 647 kroner pr.
kvadratmeter.
Marie mener imidlertid, at
netop fordi hun betaler en høj
husleje, har hun behov for
boligsikring, og derfor finder
hun afslaget dårligt begrun-
det.
Forskelsbehandling
- Jeg kender en anden stude-
rende, der bor i en af kom-
munens lejligheder, og som
betaler 2.000 kroner om
måneden i husleje. Han får
1.500 kroner i boligsikring,
og betaler altså selv kun 500
kroner om måneden. Derfor
kan jeg ikke forstå, at jeg
som studerende fik afslag,
når jeg hver måned må af
med 5.000 kroner i husleje.
Da Marie i december 1997
fik afslag, ankede hun sagen
til socialudvalget, hvor hun
præciserede, at hun netop bor
i en privatejet udlejningsbo-
lig, fordi hun ikke kan få til-
delt lejlighed igennem Nuup
Kommunia.
Efter at have ventet på svar
i otte måneder - og efter flere
henvendelser til kommunen,
fik hun i august måned at
vide, at hendes anke aldrig
var nået frem til socialudval-
get.
Søren Unschuld fortæller,
at ankesager til socialudval-
get normalt behandles i løbet
af en måned eller halvanden
måned. Og når nogen kom-
mer til at vente længere skyl-
des, at sagerne ved en fejlta-
gelse ikke når frem til social-
udvalget.
Efter otte måneders forløb,
og efter flere henvendelser til
kommunen, har Marie fået at
vide, at hendes ansøgning
om boligsikring skal behand-
les ved næste socialudvalgs-
møde. Hun fik samtidig at
vide, at hun ikke skulle regne
med, at afgørelsen blev ænd-
ret.
- Jeg har flere gange tænkt
på at afbryde min uddannel-
se. For de studerendes vilkår
i dag er så hårde, at jeg
udmærket kan forstå, at der
er flere unge der afbryder
deres uddannelse, på grund
af økonomiske problemer.
Marie Markdal akiligassaminik Nuup Kommunianit
ikiorumaneqanngilaq.
Nuuk Kommune vil ikke hjælpe Marie Markdal til at betale
udgifterne.
Nuummi balalaika-mik
tusamaartitsineq
NUUK(JB) - Ullumi sisa-
manngornermi nalunaa-
qutaq 11 ullup qeqqajaar-
luni Katuamukarnissaq
pissarsiffiulluassaaq.
Tassami Lothar Freund
aamma Michail
Sawtschenko balalaika
pattagiarlu atorlugit tu-
samaartitsissapput.
Taakku kikkuunersut
ilisarisimanngikkaanni
kanngusuutigisariaqan-
ngilaqk, tassami aqqi eq-
qaamajuminaatsuupput,
nipilersugaallu KNR-ik-
kut atomeqarpallaanngil-
lat. Tamannali soqutigi-
nannginnerulersitsinngi-
laq.
Nipilersortartut siorna
aasakkut Katuamut iser-
put, illulu nuannaringaa-
ramikku aalajangerput
tassani tusamaartitsineq
misilinniarlugu. Jan
Kløvstad CD-mik tuni-
gaat, taassumalu AG tu-
samaaqatigaa. Taamaam-
mat oqarpugut: Nalunaa-
qutaq aqqaneernut Katu-
amukarit. Nipilersukka-
nik tusarnasartitsissap-
put, inussaminnillu atue-
riaasiat pitsaalluinnar-
poq, taamaammat periar-
fissaq annaasariaqanngi-
laq.
Lothar Freund aamma
Michail Sawtschenko si-
orna takornariartaammi
Nuummut tikittumi nipi-
lersortartuusimapput. U-
kioq mannattaaq taamaa-
liorput, Katuamilu tusar-
naartitsinerini takornari-
artaat Nuup saani kisarsi-
massaaq.
llaatigut nunaminni ni-
pilersukkat nipilersugas-
siarsuillu nuannarineqar-
luartut allanik ilallugit tu-
sarnaartitsissutigissavaat,
ataatsimoortillugit ta-
makkiisunngorlugit alu-
tomarluassallutik.
Balalaika-vituos
i Nuuk
NUUK(JB) - I dag tors-
dag klokken 11 er det
værd at tage tidlig frokost
og gå en tur i Katuaq. Her
optræder nemlig Lothar
Freund og Michail
Sawtschenko med balala-
ika og klaver.
Det er ingen skam, at
man ikke kender de to,
dels kan navnene være
svære at huske, og dels er
det ikke den slags musik,
der spilles mest af i KNR.
Men det gør den ikke
mindre interessant.
Sidste sommer kom de
to musikere en dag ind i
Katuaq og blev i den grad
betaget af huset, at de
besluttede, at her ville de
optræde. De afleverede
en CD til Jan Kløvstad,
og den lod han AG høre
med på. Og her siger vi:
Gå i Katuaq klokken 11.
Det er musikalsk show og
fingerfærdighed af så
usædvanlig kvalitet, at
den chance ikke må glip-
pe.
Lothar Freund og
Michail Sawtschenko
spillede sidste år på et
krydstogtskib, der lagde
ind i Nuuk. Det gør de
igen i år, og koncerten i
Katuaq holdes, mens
krydstogtskibet ligger på
reden ved Kolonihavnen.
Repertoiret er blandt
andet folkemusik og
populærklasisk blandet
med andre genrer til en
usædvanlig spændende
helhed.
ASS./ FOTO: AG