Atuagagdliutit - 27.08.1998, Side 8

8 • TORSDAG 27. AUGUST 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Qaqortup napparsi-
maviani nakorsatut
atorfiit sisamaapput,
ullumikkulli aalaja-
ngersimasumik ator-
filik ataasiinnaavoq.
Napparsimavik Dan-
markimit paarlatsi-
nik, sivikitsumik
sulisussanik nakor-
saqarluni ingerla-
voq, tamannali piffts-
saq ungasiimerusoq
eqqarsaatigalugu
nakorsaqarnikkut
aningaasaqarnik-
kullu illersorsin-
naanngilaq.
Sygehusel i Qaqor-
toq er normeret til
fire læger, men har i
dag kun en fastansat
læge. Sygehuset kla-
rer sig gennem
dagen og vejen med
korttids vikarer fra
Danmark, men det er
hverken lægeligt
eller økonomisk for-
svarligt i længden.

Hukommelsen forsvinder
uden fastansat personale
- De mange vikarer er hverken lægeligt eller økonomisk forsvarligt i
længden, siger chefdistriktslægen i Qaqortoq Lars Klenow
QAQORTOQ(KK) - Vi kan
ikke lægge alle funktioner i
Nuuk. Der skal også være
aktiviteter på kysten. Også
indenfor sundhedsvæsenet.
Det sagde statsminister
Poul Nyrup Rasmussen til
chefdistriktslæge Lars Kle-
now, da den danske rege-
ringsleder for nyligt besøgte
sygehuset i Qaqortoq.
- Vi kan imidlertid ikke
tvinge læger, tandlæger, sy-
geplejersker og jordemødre
at rejse til Grønland mod
deres vilje, men den danske
regering vil i tæt samarbejde
med det grønlandske sund-
hedsvæsen gøre alt for at til-
trække sundhedspersonale til
Grønland, lovede statsmini-
steren.
Poul Nyrup Rasmussens
vært, landsstyreformand Jo-
nathan Motzfeldt havde valgt
sygehuset i Qaqortoq som et
eksempel på det skrantende
sundhedsvæsen i Grønland,
som har ondt i både bygnin-
ger og personale.
De næste tre måneder
Sygehuset i Qaqortoq er nor-
meret til fire læger, men
chefdistrikslæge Lars Kle-
now er den eneste fastansatte
læge i Grønlands femte-
største by.
Sygehuset har to vikar-
læger, som rejser den 3. og
den 28. september. Som af-
løser kommer to nye vikarer
for en kort bemærkning samt
en vikar, som skal fungere i
et halvt år.
For første gang i et år har
sygehuset fra september
overblik over lægesituatio-
nen i de kommende tre må-
neder.
Det er usædvanligt, men
det er alligevel klart util-
fredsstillende.
For sygehuset, for lægerne
og ikke mindst for patienter-
ne, men sygehuset i Qaqor-
toq tegner et godt billede af
den anstrengte situation, som
i de seneste år har kendeteg-
net personalesituationen i
sundhedsvæsenet i Grønland.
Desuden er Qaqortoq nor-
meret til to tandlæger, men
har i dag kun en enkelt vikar.
Qaqortoq er normeret til to
jordemødre, men der er i dag
kun en enkelt vikar.
- Derfor skal sundheds-
væsenet være meget taknem-
melig for den lokale arbejds-
kraft, der på trods af en dår-
lig løn og et stort ansvar, er
med til at bære den kontinui-
tet videre, som de mange
korttidsvikarer ikke når, sag-
de Lars Klenow til statsmini-
ster Poul Nyrup Rasmussen.
- Uden den lokale arbejds-
kraft ville situationen i det
grønlandske sundhedsvæsen
have været helt håbløst, og
resultatet ville have været en
stribe af fejlvurderinger.
Hukommelsen svigter
AG: - Hvad betyder det, at
sygehuset skal klare sig gen-
nem dagen og vejen med vik-
arer?
- Det betyder, siger Lars
Klenow til AG, at den fastan-
satte'læge er ene om at føre
kontinuiteten på sygehuset
videre.
- Det gælder de alvorlige
sygdomstilfælde, hvor jeg
står med alle de kroniske
syge og alle cancerpatienter,
som behandlingsmæssige
skal følges op over en længe-
re periode end en vikar hol-
der.
- Det gælder også den
almene erfaring, som er nød-
vendigt for at vurdere, hvad
vi plejer at kunne klare.
- 1 løbet af en dag står
sygehusets læger overfor en
række beslutninger, som ikke
kan udskydes, men nødven-
digvis må træffes. Vi har alle
vor lægefaglige uddannelse,
men det er også helt nødven-
digt at have et grundigt kend-
skab til de vilkår, som præ-
ger sundhedsvæsenet i Grøn-
land.
- Det kræver kendskab til
de grønlandske forhold at
vurdere, hvad vi med rime-
lighed kan klare lokalt, og
hvad vi skal evakuere - og
hvad skal i givet fald sendes
akut med en specialevakue-
ring og hvad kan vente til
den ordinære afgang til Nuuk
eller København?
- Ligeledes bliver det ofte
valgt dyrere alternativer in-
denfor medicinordinationen,
hvis lægen kommer direkte
fra et universitetssygehus.
- Det tager mindst et halvt
år for en læge uden grøn-
landserfaring at lære sine
muligheder og begrænsnin-
ger i det grønlandske sund-
hedsvæsen at kende, og den-
ne viden når korttidsvikarer-
ne selvfølgelig aldrig at til-
egne sig.
- Både behandlingen og
økonomien lider derfor al-
vorligt under den manglende
kontinuitet i sundhedsvæse-
net i Grønland, konstaterer
Lars Klenow.
Flere evakuenringer
Lars Klenow peger som et
eksempel på mange vikarer
contra den skrantende øko-
nomi på evakueringen af
patienter fra Qaqortoq:
- Evakueringskontoen er
3-doblet i den periode, hvor
vi har haft den store udskift-
ning. 1 det første halvår af
1998 lå vore evakueringsud-
gifter på 800.000 kroner mod
normalt 300.000 kroner.
- En vikar er ikke i lighed
med en fastansat læge villig
til at løbe en risiko for sin
egen lægelige autorisation,
blot fordi sundhedsvæsenet
fattes penge. En vikar vil ofte
siger, at i tvivlstilfælde skal
patienten evakueres, mens en
fastansat læge vil have en
bedre viden om, hvad der er
kotume.
- Det er ikke fordi, at vika-
rer fra Danmark er dårligere
læger end de fastansatte, men
vi har altså en bedre idé om,
hvordan tingene kan lade sig
gøre i Grønland, siger Lars
Klenow.
- En fastsansat læge har
simpelthen en bredere ryg
end en vikar.
Befolkningen er tavs
AG: - Hvad siger patienterne
til de mange vikarer?
- Jeg kan ikke forstå, siger
Lars Klenow, at befolknin-
gen er så ualmindelig tavs.
- Den grønlandske befolk-
ning har aldrig rent lovgiv-
ningsmæssigt fået at vide,
hvad den har af krav til sund-
hedsvæsenet. Det undrer
mig, at politikerne så kan
forringe niveauet, uden at der
rejser sig en eneste kritisk
røst om, at nu er standarden
på sygehusene altså blevet
for dårligt.
- Når man så har været helt
uden læge i et par måneder,
er der nogen, der rører på sig
i Paamiut, men generelt er
der ingen, der stiller spørgs-
mål tegn ved ventelisternes
længde og andre skæve for-
hold i sundhedsvæsenet.
- Det hele flyder jo, så det
kan godt undre, at patienter-
ne er så ufattelig tålmodeli-
ge.
- Hver gang, der kommer
en klagesag over sundheds-
væsenet, er det oftest en
meget konkret klage over en
speciel læges behandling, og
ikke over sundhedsvæsenet
generelle tilstand, siger Lars
Klenow.
- Det kan undre.
Qanittumi chefdistriktslæge Lars Klenow-ip Qaqortumi napparsimavimmi sulisoqamikkut
ajomartorsiorneq pillugu naalakkersuisunut siulittaasoq Jonathan Motzfeldt aamma
statsminister Poul Nyrup Rasmussen oqaluttuuppai.
Chefdistriktslæge Lars Klenow orienterede fomyligt landstyreformand Jonathan Motzfeldt
og statsminister Poul Nyrup Rasmussen om den anspændte personalesituation på sygehuset
i Qaqortoq.
en nødløsning
QAQORTOQ(KK)
Sundhedsvæsenet i Grøn-
land så nær ved et sam-
menbrud, at det bliver
svært af gennemføre en
velovervejet regionalise-
ringen, siger chefdistrikts-
lægen i Qaqortoq Lars
Klenow.
Regionaliseringen i
sundhedsvæsenet har
blandt andet på Landstin-
gets forårssamling været
nævnt som en mulig løs-
ning på især personalepro-
blemerne på sygehusene
på kysten.
I dag er det svært at
skaffe læger, tandlæger,
jordemødre og sygeplejer-
sker til de mange små
sygehuse, og et par regio-
nale sygehuse i Sydgrøn-
land og Diskobugten kan
derfor sammen med lands-
hospitalet Dronning
Ingrids Hospital i Nuuk
være en løsning.
Chefdistriktslæge Lars
Klenow sagde til statsmi-
nister Poul Nyrup Rasmus-
sen fomyligt, at han ser en
alvorlig risiko for, at regio-
naliseringen bliver overha-
let indenom af den stadig
voksende sygdomstilstand
i sundhedsvæsenet.
- Problemerne i sund-
hedsvæsenet er i dag ble-
vet så store, at man ikke
længere kan regionalisere
sig ud af dem, siger Lars
Klenow.
- Det er simpelthen ikke
muligt at gennemføre en
reorganisering af et sund-
hedsvæsen med så mange
vakante stillingerne, som
vi har i dag. Uden fast per-
sonale vil en regionalise-
ring i stedet blive endnu en
nødprocedure, og så falder
det hele til jorden.
- Uden læger i Paamiut
og Narsaq og kun en enkel
læge i Nanortalik og Qa-
qortoq kan man ikke
diskutere en fornuftig regi-
onalisering i Sydgrønland,
for der er simpelthen ingen
modpart at diskutere med.
Man kan ikke slå fire
lægedistrikter i Sydgrøn-
land, som ikke fungere,
sammen til et regionalt
sygehus og så tro, at denne
reorganisering er tilstræk-
kelig til at få sundheds-
væsenet til at fungere,
siger Lars Klenow.
- Sundhedvæsenet kan
jo altid sætte nogle nød-
procedurer i gang, men så
skal man anstændigvis
gøre opmærksom på, at der
er nødværge og ikke en
fornuftig og velovervejet
optimering af sundheds-
væsenet.
- Og det tror jeg ikke er
den politiske mening med
en regionalisering.