Atuagagdliutit - 27.08.1998, Side 13

GRØNLANDSPOSTEN
S1SAMANNGORNEQ 27. AUGUST 1998 • 13
Uddannelse er den sikreste investering
Den erhvervsmæssige sårbarhed er Grønlands største økonomiske problem
(JB) - Det er ikke, fordi der
er grund til at råbe hurra for
den grønlandske økonomi.
Men det ser heller ikke så
dårligt ud, som vi fik at vide
for trekvart år siden. To mil-
liarder kroner, skylder vi
væk, og det svarer så nogen-
lunde til situationen i Dan-
mark - i forhold til befolk-
ningstallet.
Men der er mange forskel-
le på Danmark og Grønland.
En af de mest iøjnefaldende
er, at Grønland kun har nog-
le få indtægtsmuligheder,
mens Danmark har en bred
vifte af erhverv, der produce-
rer til eksport eller hjemme-
marked.
Grønland er langt mere
sårbart, og udsving på valu-
tamarkedet eller prisfald på
rejer og hellefisk kan få lan-
dets økonomi til at vakle.
Men hjemmestyrets skuds-
mål i den rapport, som stats-
ministerens rådgivende ud-
valg vedrørende Grønlands
økonomi barsler med inden
jul, bliver ganske pænt. Dels
har hjemmestyret lyttet til
udvalgets tidligere anbefalin-
ger og dels er priserne på
rejer steget.
Sidste år slog udvalget på
alarmklokkerne. Det gør det
ikke i år. For et år siden så
det anderledes sort ud for
fiskerisektoren. Priserne
faldt, og netop på grund af
Grønlands sårbarhed overfor
den slags påvirkninger mente
udvalget, at det var på tide at
råbe vagt i gevær.
Nu er det knap så drama-
tisk.
Økonomisk fremgang
På et pressemøde torsdag
spurgte AG formanden for
det rådgivende udvalg, pro-
fessor Christen Sørensen, om
ikke Grønland stadig er lige
sårbar. - Hvad nu, hvis pri-
serne falder igen?
- Så slår vi på alarmklok-
ken endnu en gang, svarer
han og fortsætter:- Men det
er da rigtigt, at den hellige
grav ikke er vel forvaret, blot
fordi priserne stiger i en peri-
ode, og derfor har vi da også
en række kommentarer til
den aktuelle situationen i
Grønland.
- Det positive er, at der er
nogenlunde gang i hjulene.
Der er fuld beskæftigelse
indenfor byggeri og anlæg,
og priserne på rejer og helle-
fisk er gode. Det går stille og
roligt fremad, og der er vel
en stigning i væksten på mel-
lem en og to procent.
Folkeskolen
Christen Sørensens redegø-
relse på pressemødet efterlod
det generelle indtryk, at kva-
liteten i folkeskolen er en af
de største hindringer for reel-
le fremskridt i Grønland.
Uden et godt skolemæssigt
fundament og gode uddan-
nelser forbliver Grønland et
økonomisk sårbart område.
- Vi ser det for eksempel
med byggeriet, hvor vi i dag
står overfor store opgaver
både med nybyggeri og reno-
vering. Men der er ingen
mennesker til at udføre det,
fordi der er fuld beskæftigel-
se af den grønlandske ar-
bejdskraft indenfor dette om-
råde. Der er altså brug for
flere uddannede.
Udvalget anbefaler derfor
hjemmestyret til at øge kvali-
teten i folkeskolen og imøde-
ser med interesse den nye
skolereform i 2001.1 det hele
taget mener udvalget, at ind-
satsen de kommende år skal
koncentreres om uddannelse.
Og måske skal der »siuges
nogle kameler« i forbindelse
med uddannelsespolitikken.
Det er ikke sikkert, at alle
uddannelser absolut skal
have hjemme i Grønland. De
bør lægges der, hvor udbyttet
er størst - også hvis det viser
sig at være Danmark, Norge,
Sverige eller helt andre ste-
der. Derfor er det også vig-
tigt, at der satses på to-spro-
gethed i Grønland, men ud-
valget har ikke ingen mening
om, hvilke to sprog, der er
vigtigst.
Desuden må det være slut
med at bruge uddannelsessy-
stemet som et værktøj i den
aktuelle regionalpolitik.
Skal hver by for eksempel
have sin egen STI-skole? Det
mener udvalget ikke. Der må
findes andre instrumenter til
at fremme de regionaløkono-
miske interesser end uddan-
nelserne.
Kapacitet og finansiering
Udvalget har studeret bygge-,
anlægs- og renoveringsbeho-
vet og fremhæver tre områ-
der, som, det er vigtigt at have
fod på.
Byggekapaciteten er det
ene. - Det har vi været inde
på, siger Christen Sørensen, -
men det er altså helt nødven-
digt, at man er i stand til at
imødekomme kapacitetsbe-
hovet og genhusningsproble-
matikken, og der skal tages
stilling til byggetakten og i
hvilket omfang, der skal byg-
ges hel- eller halvfabrikata.
- I Nuuk skal der desuden
byggemodnes. Så vidt vi er
orienteret, er der ikke et ene-
ste grund, man kan bygge på
i dag, og det sætter unægte-
ligt nogle grænser for, hvor-
når man kan komme i gang
med at løse boligproblemet i
Nuuk.
- Sidst skal der styr på
finansieringen, og der kan vi
for eksempel finde på at
foreslå, at Grønland går ud
og låner pengene.
Christen Sørensen er godt
klar over, at det kan lyde lidt
mærkeligt, når udvalget tidli-
gere har advaret imod den
kraftige gældsætning og ad-
varet imod, at gældsfælden
klapper i, men udvalget me-
ner alligevel, at der kan skaf-
fes penge til renter og afdrag.
- Vi har konstateret, at
huslejepriserne i Grønland er
betydeligt lavere end i Dan-
mark og især, når man sætter
dem i forhold til byggeom-
kostningerne. Derfor kan
man godt forestille sig, at
huslejen sættes i vejret for de
lejere, der har råd til det.
Man kunne for eksempel
sætte den op med hundrede
kroner for hver tusinde, der
tjenes udover 300.000 kroner
om året.
Udvalget mener desuden,
det er forkert, at huslejen kun
skal dække drift og vedlige-
holdelse, men ikke renove-
ringer. Det er simpelthen en
anden kasse, men under alle
omstændigheder bør omkost-
ningen betales af beboerne.
Råstoffer
- Nu kan det som bekendt gå
op og ned med priserne på
eksportartiklerne. Grønland
er sårbar. Hvordan skal man
komme den sårbarhed til
livs?
- Ja, noget må der til, for-
klarer Christen Sørensen. -
Og man må håbe, at der
kommer gang i nogle af de
råstoffer, der er tegn på fin-
des. Men også det beror jo på
forhold, vi ikke har indfly-
delse på.
- For mig at se er uddan-
nelse en temmelig sikker
investering. Der skal satses
på at etablere viden og kun-
nen her i landet.
- På det og andre områder
minder Grønland en del om
flere lokalområder i Dan-
mark - mest af alle om Born-
holm, der har mødt mange
problemer helt parallelt med
Grønland. Bornholm har
bare det held, at der ikke er
så langt til Danmark og Sve-
rige, og derfor er området
heller ikke helt så sårbart.
Isumaginninnermi, sulijfissaqartitsinermi
nukissiuuteqarnermilu
pisortaq
Namminersornerullutik Oqartussanut
Isumaginninnermut, suliffissaqar-
titsinermut pisortallu suliassaa-
taannut pisortaqarfiup suliassat
assiginngitsorpassuit akisus-
saaffigai - isumaginninnikkut
tapiisarnermik isumassuinermillu
suliaqarnermiit suliffissaqartit-
sinermut aammalu innaallagissamik
pilersuinermut amutsiveqarnermullu
tunngasunut.
Pisortanngortussamut unammillernartut
annertuujusussaapput. Isumaginninner-
mut tunngatillugu isumaginninnermik
iluarsartuusseqqinnissamut ataatsimiitita-
liarsuup isumaliutersuutaa politikkikkut
allaffissornikkullu suliniutinut arlalinnut tun-
ngavigineqarpoq. Suliffissaqartitsinermik
iluarsartuusseqqinneq ilusilersorneqar-
poq, aammalu amutsiveqarnikkut nukis-
siornikkullu ilusilersuinikkut allanngortiteri-
soqarluni.
Aaqqissugaaneq eqqarsaatigalugu
unammilligassat annikinnerunngillat.
Tamatumani ilaatigut pisortaqarfiup tusaa-
maneqarneranik avammullu kiinnertarne-
ranik nukittorsaasussaavutit, suliassanik
taaneqartunik ineriartortitsisussaallutit
kusanarsaasussaallutillu, aqutsisut iliuus-
issanik piareersaasartut nukittorsartussaa-
vatit aqutsisoqatigiillu suleqatigiinnerinik
annertusaasussaailutit.
Pisortaq pisortaqarfimmi aqutsisut akisus-
saaffeqarneranni qullersaavoq, politikkik-
kullu inissisimanermini naalakkersuisoq
akisussaasoq qullersaraa aammalu Nam-
minersornerullutik Oqartussani allaffissor-
nikkut direktøriuneq qullersaralugu. Ator-
feqartup naalakkersuisunut ilaassortaq
qanittumik suleqatigissavaa, aaqqissuus-
saanermi tamarmi anguniakkanik, iliuusis-
sanik atuutsinneqalersussanillu suliaqar-
nermi.
Pisortaqarfik 62-inik sulisoqarpoq, allaffiil-
lu ulluinnarni aqunneqarneri immikkoortor-
tani allaffinnilu pisortanit isumagineqartar-
put. Pisortaqarfik paaqqinniffinnut suliffe-
qarfinnullu qullersaavoq.
Suliffeqarfimmi angisuumi aqutsi-
sutut misilittagaqareerputit, peri-
aasissanik naalakkersuinermullu
tunngasunik ilusilersuinissamik
tst misilittagaqarlutit, isumaqatigin-
ninniarsinnaanermik sungiussisi-
IJ' mallutit aammalu ingerlatseqati-
giiffimmi soqutiginnitserpassuaqar-
luni naalakkersuinikkut aqunneqartumi
periaatsinik ilisimasaqarlutit. Inuiaqatigiit
kalaallit akornanni pissutsinik ilisimasa-
qarputit misilittagaqarlutilluunniit aammalu
nunat tamat suliaqarfianni suleqataasima-
sinnaallutit.
Atorfik tjenestemanditut atorfiuvoq -
maanna kalaallit akissaateqarfianni 38-mi
inissisimasumi, taanna kr. 66.750-inik
immikkut tapeqartinneqarpoq, allamillu
aamma immikkut tapermik kr. 97.920-inik
ilaqarluni. Tjenestemanditut atorfinitsitsi-
nermi tunngavigineqarpoq inatsisartut
inatsisaat nr. 5, 14. maj 1990-imeersoq.
Aamma isumaqatigiissuteqarneq naaper-
torlugu atugassaqartitsisoqarluni atorfinit-
sitsisoqarsinnaavoq. Atorfik Nuummi inis-
sisimavoq, inissiamik innersuussisoqarsin-
naalluni maleruagassat atuuttut malillugit
akilerneqartartussamik. Akissarsiaqarti-
taaneq atorfinitsinneqarnerlu, taakkunun-
nga ilanngullugit atorfininnermut soraar-
nermullu atatillugu akiliunneqarluni anga-
lasinnaatitaaneq pisattanillu nassiussi-
nermi akiliunneqarsinnaatitaaneq atorfi-
ninnermi isumaqatigiissutit malillugit pis-
sapput.
Atorfik pillugu paasissutissat sukumiine-
rusut Namminersornerullutik Oqartussani
direktøriuneq Kaj Kleist-imut, tlf. + 299 34
50 00-imut imaluunniit Mercuri Urval-imi
siunnersorti Søren Munk-imut, tlf. +45 39
45 65 00-imut saaffiginninnikkut pissarsia-
rineqarsinnaapput.
Qinnuteqaat »Dir./PD«-mik nalunaaqutsi-
gaq 14. september 1998 nallertinnagu
nassiuguk, uunga
Mercuri Urval
Executive Service
Merkurvej 302
7400 Herning
Mercuri Urval
fåxecu&ve vice
misigisassaqarluarlunilu tunninssassarpassualik
Kalaallit Nunaata inuii imminnut taasarput inuit imaluunniit kalaallit • Inuit tassaapput nunat inuiisa immik-
koorutilittut akuerineqartut ilaat • Namminersornerullutik Oqartussat nunami innuttaasut namminneq tun-
ngavigisaat napertorlugu ineriartortitsinissaq qulakkeertarpaat • Namminersornerulerneq 1979-imi atuuti-
lerpoq • Suliassaqarfiit ikittuinnaat, soorlu ilaatigut nunanut allanut illersornissamullu politikki, Namminer-
sornerullutik Oqartussanit isumagineqanngillat • Inatsisartut Namminersornerullutik Oqartussani qinikkatut
qullersaapput, taakkulu naalakkersuisut qinertarpaat • Kalaallit Nunaat ullumikkut sunniisinnaassuseqar-
luartumik suli ineriartortumik namminersorneruffiuvoq • Nuna katillugit 56.000-inik inoqarpoq; taakkunan-
nga 85%-it kalaaliullutik • Innuttaasut 80%-ii illoqarfinni najugaqarput, 13.000-it Nuummiillutik • Kalaallit
Nunaata sineriaata avannaaniit kujammut isorartussusaa Københavnimiit Tunisimut isorartussusaata ta-
keqqatigaa • Nunarsuarmi qeqertat annersaata 85%-ia sermersuarmik qalligaavoq • Silaannaq issittuu-
voq, agguaqatigiisillugu -30-imiit +9 gradiusartumik • Kalaallit Nunaat uuliaqarluarpoq aatsitassaqarluar-
lunilu, soorlu zink, guld, kobber, nikkel aamma diamantit • Aatsitassanik piiaaneq aalisarnertut, piniarner-
tut sullissinertullu inuussutissarsiutini tunngaviuvoq • Aarrit, puisit arferillu inuussutissarsiutaapput pi-
ngaarutillit, raajat avammut tunisaqartamermi pingaaruteqarlutik • Sulisut 65%-ii pisortani atorfeqarput
aammalu 45%-iisa missaat sullissivinni atorneqarlutik • Pinngortitaq ataqqineqarluni sunngiffimmi ator-
neqartarpoq, ilaatigut aallaaniarnermi, aalisarnermi, sisorarnermi qamuteralannillu angalaarnermi.
Kulturi asseqanngitsoq
pinngortitarlu nukittooq
alianaatsorsuarlu misigi-
sassaqarluartitsisarput
tunniussassaqarluarlutillu

Kalaallit Nunaata kulturik
kut illorsuani Nuummiit-
tumi kulturi qanganisaq
nutaarlu naapittarput
Namminersornerullutik
Oqartussat namminersor-
nerusutut ingerlalluartutut
maligassaalluarpoq