Atuagagdliutit - 27.08.1998, Síða 16

16 -TORSDAG 27. AUGUST 1998
ATUAGAGDLIUTIT
TRÆER SKYGGER
FOR UDSIGTEN s
Sangerinden og skuespilleren Karina Møller vender tilbage til Grønland
Der findes mange grønland-
ske skatte under den arktiske
himmel. En af dem er den 30-
årige sangerinde og skuespil-
ler Karina Møller, der i en
lang årrække har været en
markant skikkelse på den
hjemlige musikscene. I dag er
hun gift med skuespilleren og
sangeren Phillip Blanchett fra
Yup’Ik-folket i Alaska, hvor
hun også har boet de sidste
par år.
Men om tre-fire år har par-
ret planer om at forlade det
skovklædte Øst-Alaska og
flytte til Grønland. Forment-
lig Sydgrønland, for her er der
så smukt, siger Karina, som
helst ser, at parrets 13 måne-
der gamle datter, Tun’Agi
vokser op i Grønland. Og så
er der ikke så mange træer i
Grønland. Det er godt. For
som Karina siger:
- Nok er træer smukke,
men de tager udsigten.
Karina Møller, der senest
optrådte i Grønland ved ICC-
konferencen i Nuuk med ban-
det Pamyua, er både menne-
skeligt og kunstnerisk stærkt
forankret i den grønlandske
kultur, selv om tilværelsen
allerede har budt på mange
opbrud og rejser.
Vidunderlig hustru
Hun er født i Qaqortoq, men
flyttede som to-årig med
familien til Ellekilde ved Tå-
strup, da faderen skulle stude-
re pædagogik og psykologi.
Som syv-årig blev kursen sat
mod Nuuk, hvor hun boede til
hun var 16 år, inden rejsen gik
sydover til Danmark igen.
AG har sat Karina stævne
på avisens Danmarks-kontor i
København. Sammen med
orkestret Pamyua, hvor også
hendes mand medvirker, er de
i øjeblikket på en Danmarks-
tume. I København bor de
hos Karinas mor Marianne.
Aftenen i forvejen gav de
udendørs koncert i Alberts-
lund, og hele formiddagen har
de brugt på at finde gamle bil-
leder frem til dagens »Inuit«,
så parret har hverken fået
morgenmad eller frokost, da
de tropper op med deres smi-
lende datter på armen.
Selv om avisens regnskabs-
fører vil hive sig i sit grå-
sprængte skæg og brumme
lidt, når han modtager regn-
skabs-bilaget, inviterer jeg på
en let frokost.
Phillip har aldrig smagt
blåmuslinger, så vi tager et
par portioner. Og det så. han
ikke ud til at fortryde.
Solen bager over den uden-
dørs restaurant, og Phillip,
Karina og Tun’Agi virker
som en harmonisk treenighed.
Jeg husker, hvordan Phillip
på scenen i går flere gange
henvendte sig til publikum og
ligesom for at få bekræftet
virkeligheden sagde:
- Det er min kone. Er hun
ikke vidunderlig.
Rå overgang
Karina læner sig lidt forover,
ser med et smil på barnet, der
leger på pladsens brosten, og
fortæller om sit første møde
med verdenen uden for Grøn-
land.
- Jeg er vokset op i et mu-
sisk og kreativt hjem. Jeg har
altid elsket at synge, og derfor
ville jeg gerne tage min stu-
dentereksamen ved Sankt
Annæ Gymnasium, der er
kendt for sin musiske linie.
- Men det var en rå over-
gang. Jeg havde altid boet
med mine forældre, så det var
et dobbelt kulturchok pludse-
lig at være alene i et fremmed
land. Jeg savnede også natu-
ren, der forekom så langt
væk. Jeg var vant til at se
langt og opleve havet hver
dag. Nu kunne jeg kun se til
den nærmeste husblok.
Opholdet i København blev
imidlertid kun første stop i en
odysse, der stadig er i fuld
gang som et eventyr uden
drejebog. Efter studenter-
eksamen tog Karina tilbage til
Nuuk, hvor hun arbejdede
som lærervikar og igen kunne
være tæt på forældrene og
sine tre søskende Abel, Else
og Jørgen.
Men ønsket om at udvikle
sine kunstneriske færdigheder
trak, og siden blev det til et
ophold på en teaterhøjskole
på Ærø og til studier i sang og
musik i København.
Los Angeles
- Jeg savnede Grønland og
havde egentlig besluttet at
tage hjem, da jeg fik en sang-
lærer, som havde studeret på
The Musiciens Institut i Los
Angeles. Det lød så inspire-
rende, at jeg tog derover i to
et halvt år.
- Det var vigtigt for mig at
fokusere mest muligt på san-
gen. Vi var næsten 1000 stu-
derende, og jeg blev undervist
i alt fra klassisk til soul, jazz
og rock. Jeg spillede i et væld
af bands. Alt fra små grupper
til Big Band. Det var utroligt
lærerigt.
- Vi havde også mange pro-
minente gæstelærere, bl.a.
Tower of Power og Olesta
Adams, fortæller Karina, som
holdt meget af at gå til guds-
tjeneste i Amerika, hvor san-
gen spiller en fremtrædende
rolle. Ved sine kirkebesøg
oplevede hun blandt andet
Whitney Huston og Stewie
Wonder, som også nød til-
skuerrollen under kirke-
hvælvningeme.
- Men Los Angeles er også
en brutal by med blodige
bandekrige. På et tidspunkt
måtte vi ikke gå ud i flere
dage, og på gaderne gik
politifolk rundt med store
maskinpistoler.
- Jeg var også derovre, da
det sidste store jordskælv
ramte byen. Væggene revne-
de, og det var i det hele taget
lidt af et chok. Men skolen
var så fantastisk, at det ikke
kunne slå mig ud, fortæller
Karina.
I 1994 vendte hun hjem til
Nuuk, hvor hun blev tilknyt-
tet Silamiut Teatret og des-
uden var en flittig gæsteop-
træder på byens spillesteder.
Også TV arbejde hun for.
KARINA MØLLER
Tre bryllupper
Det blev også til et engage-
ment ved en kulturfestival i
forbindelse med Artic Vinters
Games i Alaska, og den op-
levelse fik afgørende betyd-
ning. Det var nemlig her, hun
mødte Phillip, der optrådte
sammen med sin bror Ste-
phen.
Skæbnen ville, at Karinas
grønlandske band aldrig nåe-
de frem til Alaska, fordi der
var vrøvl med helikopteren.
Efter at have sunget solo et
par gange, oplevede hun de to
brødres forrygende optræden,
og spurgte om de ikke ville
akkompagnere hende.
- Jeg havde et stykke tid
ledt efter nogle grønlændere,
som ville blande traditionelle
ting med nye gospel-inspire-
rede sange. Og her var de så.
De to Yup’Ik brødre, fortæl-
ler Karina, der blev så be-
gejstret for samspillet, at det
planlagte ophold på en uge
blev strakt til halvanden
måned.
Gnisten var tændt, og den
sidste uge under opholdet
blev Phillip og Karina kære-
ster. Trods den lange fysiske
adskillelse holdt de fast i
deres kærlighed, og for to år
Karma, Nuummi ICC-p ataatsimeersuamerani.
Karina i Nuuk ved ICC-konferencen.
- Ataataga annerusumik immersuisoraara. Inummarissisitsilluartarpoq, Karina oqarpoq, uanilu anini Jørgen angunnilu
assiliseqatigai.
- Min far er min størst inspirationskilde. Han var så livsbekræftende, siger Karina, der her ses med storebroderen Jørgen
og faderen.
ASS7FOTO: NAMMINEQ PIGISAQ/PRIVATFOTO