Atuagagdliutit - 27.08.1998, Síða 17

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 27. AUGUST 1998 • 17
Phillip panitsillu Tun ’Aqi nuannisartut. Phillip og datteren Tun ’Aqi i et smukt øjeblik.
siden kom Phillip så til Nuuk
for at deltage i et kursus med
Karina som lærer. Siden har
de været side om side. Privat
som på scenen.
Både Phillip og Karina er
meget bevidste om deres
identitet og kulturelle rødder.
Derfor blev de gift hele tre
gange. Den første fandt sted
huj-hej, fordi Karina var gra-
vid. Brylluppet blev kun
overværet af ganske få - men
så blev der taget revanche.
Først tog parret til Nuuk,
hvor Jonathan Motzfeldt le-
dede en bryllupsceremoni,
hvor de to bekræftede deres
ægteskab. Siden blev de gift
igen af en medicinkone ved
en elv i Alaska. Helt i de
smukke, gamle traditioners
ånd.
En skygge kastede dog sorg
ind i det nygifte pars liv.
Umiddelbart efter brylluppet
blev Karinas far indlagt på
Rigshospitalet med en alvor-
lig sygdom. Hun nåede hjem
fra Alaska og var med sin far
til det sidste.
Datteren Tun’Aqi An’Gi-
laqs navn vidner også om et
inuit-slægtskab med mange
fællesnævnere. Det første
navn er til ære for Phillips
moster, mens Aqi var Karinas
fars navn. Og endelig er
An’Gilaq navnet på de to
bedstemødre, der begge hed-
der Maria.
- Navnet får en særlig styr-
ke og betydning, når det har
en historie. Det er naturligvis
en gammel skik, men det er
godt at tænke på, siger Karina.
Ligheder og forskelle
- Hvordan oplever du forskel-
len mellem Grønland og Ala-
ska?
-1 Alaska er trommekultu-
ren meget stærkere. Til gen-
gæld er vi i Grønland længere
fremme sprogligt - både
mundtligt og skriftligt.
- Madmæssigt er laksen i
Alaska, hvad sælen er i Grøn-
land. De spiser også meget
elg, rensdyr, fugle og helle-
fisk, men i det store hele lig-
ner vi hinanden.
- Og så er der mange sorte
bjørne i Alaska. I foråret gik
der en bjørn lige forbi vores
hus, så når man går i skoven
skal man være forsigtig. Man
ved aldrig hvad, der gemmer
sig bag næste træ.
- Men den største forskel er
nok, at folk i Alaska kører i bil
hele tiden. De tilbringer ikke
så meget tid i det fri, når de
skal et sted hen. Så jeg savner
spadserturene, hvor man ople-
ver naturen helt tæt på.
Pamyua
I arbejdslivet bruger hun først
og fremmest sine kræfter i
bandet Pamyua, der har en
enestående popularitet i Alas-
ka. I visse pladeforretninger
sælger kvintetten mere end
megastjerner som Michael
Jackson og Madonna.
Musikken er en kombina-
tion af inuit’emes urgamle
sang- og dansetraditioner og
brug af moderne soul og pop.
Bortset fra et klaver, anven-
des der kun gamle instrumen-
ter. Især Yup’Ik-trommen,
der lægger et rytmisk beat
under deres sang og dans.
Da bandet i foråret udgav
deres første cd, var det den
første plade nogen sinde med
Yup’Ik-folkets musik - og
alene det at gøre omverdenen
opmærksom på inuit-kulturen
ligger bandet meget på sinde.
Der bor 500.000 mennesker i
Alaska, men langt de fleste
bor inde i byerne og opfatter
sig mere som en del af USA
end som en del af deres egen
kultur. De aner faktisk intet
om inuit-kulturen og alene
det, at udgive en plade, der
fortæller om vores traditioner,
er for Pamyua en stor sejr.
Med Karina som det kvin-
delige hovedislæt i Pamyua
fuldendes det nære slægtskab
mellem inuit-kulturen i Grøn-
land og Alaska. Slægtskabet i
rytmen i såvel sang som
kropssprog.
- Som kunstner beundrer
jeg selv meget Rasmus Ly-
berth og trommedanseren
Robert Umerineq. De synger
kraftfuldt, med dybde og ånd.
- Men min far har altid
inspireret mig mest. Som
børn tog han os altid med på
fiskeri og jagt. Han sov nær-
mest aldrig. Han var enorm
kreativ. Altid beskæftiget
med at digte, diskutere eller
dyrke sport . Det var så livs-
bekræftende.
Kingullermik takusatsitut - julimi Nuummi ICC-p ataatsimeersuamerani.
Som vi sidst så dem - ved ICC-konferencen i Nuuk i juli.
ASS7FOTO: NAMMINEQ PIGISAQ/PRIVATFOTO