Atuagagdliutit - 01.09.1998, Page 3

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 1. SEPTEMBER 1998 • 3
Inuinnaat naalakkersuisunit
soqutigineqanngilluinnartut
Namminersornerullutik oqartussanut ukiaanerani inatsisartut
ataatsimiinnissaannik piareersaallutik ulapaartunut kommunet
sakkortuumik akerliliipput
NUUK (KK) - Ilimanarseq-
qippoq inatsisartut ukiakkut
ataatsimiinnissaat naalakker-
suisunit piareersimaffigine-
qanngitsoq.
Upemaakkut ataatsimiin-
nerminni pingasunngomermi
20. maj naammassineqartumi
ukiakkut ataatsimiinissap
ammameqamissaa aalajangi-
unneqarpoq tallimanngomer-
mi 19. september pissasoq.
Qinersivimmi atuuttumi
matumani Inatsisartut ki-
ngullermeerlutik ataatsimiin-
nissaat namminersomerullu-
tik oqartussat pisortaqarfiini
ataasiakkaani ulapputigalugu
piareersameqaleruttorpoq.
Immaqa ulapputigineqar-
pallaarluni.
Sap. akunnerani kinguller-
mi Kalaallit Nunaanni Kom-
muneqarfiit Kattuffiata naa-
lakkersuisut siulittaasuat Jo-
nathan Motzfeldt aamma
namminersornerullutik oqar-
tussat allaffeqarfiat sakkor-
tuumik akerlilerpaat.
KANUKOKA isumaqar-
poq inatsisartut ataatsimiin-
nissaannik namminersorne-
rullutik oqartussat ulappute-
qamerminni kalaallini inuia-
qatigiinni inuinnaat naalak-
kersueqataanerat tunulliussi-
magaat.
Taamaattumik kommune-
qarfiit kattuffiata naalakker-
suisut siulittaasuat Jonathan
Motzfeldt piumaffigisima-
vaat oqaluuserisassat arlallit
maannakkut ukiakkut ataat-
simiinnissami oqaluuserine-
qartussatut pilersaarutigine-
qartut kinguarteqqullugit,
taamaalilluni oqaluuserisas-
sat ataasiakkaat kattuffimmit
kommunenillu ataasiakkaa-
nit oqaaseqaateqarfigineqar-
sinnaaqqullugit.
Tamannali naalakkersuisut
itigartissimavaat, taarsiullu-
guli Jonathan Motzfeldt-ip
kattuffik aggersarsimavaa il-
lua’tungeriit siunissami su-
leqatigiittarnissaat pillugu
tusarniaasarnissat anguniar-
lugit, inatsisartut ataatsimiin-
nissaat sioqqullugit pisartus-
sat.
Jonathan Motzfeldt-ip piu-
maneruaa anguniagaqarluni
nalunaarummik atsiortoqas-
sasoq naalakkersuisut aam-
ma kommuneqarfiit kattuffi-
ata akomanni, siunissami tu-
sarniaanermi akissutit piffis-
sami naammaginartumi tun-
niunneqartamissaat pillugu.
Kisiannili Jonathan Motz-
feldt-ip ilimasaarutigaa naa-
lakkersuisut aamma pisorta-
qarfiit ataasiakkaat siunissa-
mi aamma siunnersuutinik
tunniussisarumaartut, piffis-
sap sivikitsuinnaap ingerla-
nerani aalajangiiffigineqar-
tartussanik.
Kommuneqarfiit kattuffia-
ta nuannarinngilaa inatsisar-
tut inatsisaat, peqqussutaat
kiisalu nassuiaataat arlalis-
suit ukiakkut ataatsimiinnis-
sami oqallisigineqassamma-
ta, kommunet qanoq isuma-
qamerminnik saqqummiussi-
nissamut periarfissinneqan-
ngitsut.
Kisiannili kommuneqarfiit
kattuffiata nuannaarutigaa
naalakkersuisut siunnersuuti-
gimmassuk siunissami isu-
matusaamerusumik suleqati-
giilemissaq.
Allakkat ammasut
Siusinnerusukkut kommune-
qarfiit kattuffiata tusamiaaner-
mi akissutit piffissami sivikit-
suinnarmi pisamerat maalaa-
mtigisarsimavaa, mannali ti-
killugu kinguneqanngitsumik.
Kommuneqarfiit kattuffi-
anni siulittaasoq Edvard
Møller sap. akunnerani ki-
ngullermi naalakkersuisut si-
ulittaasuannut Jonathan
Motzfeldt-imut ammasunik
allagaqarpoq, inatsisartut a-
taatsimiinnissaannut piareer-
sarnermi namminersornerul-
lutik oqartussat kommunenut
kattuffimmullu paasissutis-
siisarnerat'pillugu naamma-
gittaalliummik.
- Kommunet kommune-
qarfiillu kattuffiat maannak-
kut namminersornerullutik
oqartussat pisortaqarfiinit
inatsisartut inatsisaannik,
peqqussutaannik kiisalu nas-
suiaatinik takisuunik pingaa-
ruteqartunik imaqartunik i-
summerfigineqartussanik a-
merlasoorpassuarnik nassi-
ussuiffigineqarput.
Edvard Møller-ip sooruna-
mi naammagisimaarpaa o-
qallisissat Inatsisartunut saq-
qummiunneqartussat amerla-
nersaannik kommunet naa-
lakkersuisunit nassinneqar-
tamerat.
Taamatulli qanoq isuma-
qamermik tusamiaanermi a-
jornartorsiutaavoq pisorta-
qarfiit piffissaliisarmata si-
vikitsuararsuarnik, ilaatigut
piffissaliisarlutik akinissaan-
nut naammaginanngitsunik.
Taamaattumik kommune-
qarfit kattuffiata periarfissa-
qarfiginngilaa kommunet a-
taasiakkaat siunnersuutinut
akissuteqartinnissaat, naak
amerlanertigut kommunet
tassaasartut inatsisinik peq-
qussutinillu allaffitsigut i-
ngerlatsisussat.
Soqutiginninneq
- Namminersornerullutik o-
qartussat pisortaqarfiini taa-
matut pingaartitsinngitsoru-
jussuulluni tusarniaasarner-
mut tunngasutigut ileqqoqar-
neq ajoraluartumik allatut a-
jornartumik isumaqalersitsi-
sarpoq, naalakkersuisut su-li-
ani taakkunani kommunet
Kattuffiullu peqataatinneqar-
nissaat pimoorullugu soquti-
gisarinngikkaat, Edvard
Møller oqarpoq.
Jonathan Motzfeldt-imut
toqqaannartumik saaffigin-
ninnermini Edvard Møller
ima oqarpoq:
- Illimmi oqartuarputit nu-
na manna angerlarsimaffiu-
sariaqartoq toqqissinartoq,
aamma Sakæusimut Benja-
miimullu. Naatsorsuutigaara
isumaqataasutit taakku aam-
ma piviusumik periarfissin-
neqassappata inatsisiliatigut
piumasaqaataasut naammas-
sinissaannut inuiaqatigiillu
inerikkiartorneranni suleqa-
taallutik peqataanissaannut.
Naalakkersuisut siulittaa-
suannut ammasumik allaga-
qarnermini Edvard Møller-ip
naalakkersuisut ilungersorlu-
ni qinnuigai kommunet pivi-
usumik periarfisseqqullugit
suliat soorpiaanerinik paa-
sinninnissaannuinnaanngit-
soq, aammali kommunet pe-
riarfissinneqaqqullugit oqaa-
siinnaanngitsumik piviusu-
milli »suleqataanissaannut
naalakkersuisut siunnersuu-
taasa misissomeqamissaan-
nut ulluinnami misilittagari-
lersimasatik tunngavigalu-
git«.
Kisiannili maannakkut u-
kiakkut ataatsimiinnissami
taamatut pisoqassanngilaq.
Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinnissaminni tallimanngorpat
19. september aallartittussami suliassat amerlasoorpassuit
oqallisigissavaat, tusamiaasamermi piffissarititaasut
sivikippallaamerat pissutigalugu Kommuneqarfiit
Kattuffiannit oqaaseqaateqarfigineqarsinnaanngitsut.
Landstinget skal på sin efterårssamling, som starter fredag
den 19. september, diskuttere en lang række sager, hvor der
på grund af korte tidsfrister ikke er indhentet høringssvar
fra de grønlandske kommuners landsforening.
- Landsstyret er ligeglad med Benjamin og Sakæus
Kommunerne skyder med skarpt mod hjemmestyret, som har travlt med forberedelserne til efterårssamlingen
NUUK(KK) - Endnu en
gang ser det ud til, at en
landstingssamling kommer
bag på landsstyret.
På forårssamlingen, som
sluttede onsdag den 20. maj,
blev åbningen af efterårs-
samlingen fastsat til fredag
den 19. september.
Der foregår i denne tid i de
enkelte direktorater i hjem-
mestyret en hektisk forbere-
delse til dette sidste lands-
tingsmøde i denne valgperio-
de.
Måske lidt for hektisk.
De grønlandske kommu-
ners landsforening har i den
forgangne uge skudt med
skarpt mod landsstyrefor-
mand Jonathan Motzfeldt og
hele hjemmestyrets admini-
stration.
KANUKOKA mener sim-
pelthen, at hjemmestyret på
grund af sit hastværk op til
landstingssamlingen tilside-
sætter de demokratiske spil-
leregler i det grønlandske
samfund.
Kommunernes landsfore-
ning har derfor bedt lands-
styreformand Jonathan
Motzfeldt om at udsætte en
række punkter, der er plan-
lagt behandlet på denne efte-
rårssamling, så de enkelte
sager kan nå at blive kom-
menteret af landsforeningen
og de enkelte kommuner.
Det har landsstyret afslået,
men Jonathan Motzfeldt har i
stedet inviteret landsforenin-
gen til en dialog om det
fremtidige samarbejde mel-
lem de to parter om hørings-
runder op til landstingssam-
lingeme.
Jonathan Motzfeldt ser
gerne, at der mellem lands-
styret og kommunernes
landsforening bliver under-
skrevet en hensigtserklæring
omkring rimelige tidsfrister
til høringssvarene i fremti-
den.
Dog kan Jonathan Motz-
feldt ikke udelukke, at lands-
styret og de enkelte direkto-
rater også i fremtiden kan
fremkomme med forslag,
som kræver en beslutning
indenfor en snæver tidsram-
me.
Kommunernes landsfore-
ning er ked af, at en lang
række landstingslove og -
forordningen samt redegørel-
ser bliver behandlet på den
kommende efterårssamling,
uden at kommunerne har haft
mulighed for at give sin
mening til kende.
Kommunernes landsfore-
ning er til gengæld glad for,
at landsstyret lægger op til et
fornuftigere samarbejde i
fremtiden.
Åbent brev gav svar
Kommunernes landsforening
har tidligere anket over de
korte frister til et hørings-
svar, men hidtil forgæves.
Formanden for kommu-
nernes landsforening Edvard
Møller skrev derfor i sidste
uge et åbent brev til landssty-
reformand Jonathan Motz-
feldt for at protestere mod
den måde, som hjemmestyret
inddrager kommunerne og
deres landforening i forbere-
delserne til landstingssamlin-
gen.
- Kommunerne og lands-
foreningen bliver i øjeblikket
af hjemmestyrets direktora-
ter dynget til med anmodnin-
ger om høring af forslag til
nye landstingslove og -for-
ordninger samt lange redegø-
relser omkring vigtige em-
ner.
Edvard Møller er naturlig-
vis tilfreds med, at landssty-
ret inddrager kommunerne i
de fleste sager, som bliver
forelagt Landstinget.
Problemet i denne hørings-
runde er imidlertid, at de en-
kelte direktorater sætter me-
get korte, ja ligefrem urime-
lige tidsfrister for et svar.
Landsforeningen har der-
for ikke en kinamands chan-
ce for at lade de enkelte kom-
muner kommentere forslage-
ne, selv om det ofte bliver
kommunerne, som skal ad-
ministrere de kommende
love og forordninger.
Manglende interesse
- Denne meget lempelige
praksis omkring høringer
kan desværre ikke undgå at
give et indtryk af, at lands-
styret reelt ikke er interesse-
ret i at inddrage kommuner-
ne og deres landsforening i
disse sager, siger Edvard
Møller.
I en direkte henvendelse til
Jonathan Motzfeldt siger
Edvard Møller:
- Du giver jo ofte udtryk
for, at dette land bør være et
trygt hjem, også for Benja-
min og Sakæus. Jeg går ud
fra, at Du er enig i, at disse
mennesker skal have en reel
chance for at kunne leve op
til lovgivningens krav og
være aktive deltage i sam-
fundsudviklingen.
I det åbne brev til landssty-
reformanden anmoder Ed-
vard Møller indtrængende
landsstyret om at give kom-
munerne en reel, og ikke kun
en formelt mulighed for at
bidrage til, »at landsstyrets
forslag bliver gået igennem
med den praktiske indsigt,
som kommunerne og lands-
foreningen er i besiddelse
af«.
Der sker imidlertid ikke på
den kommende efterårssam-
ling.
ASSJ FOTO: VIVI MØLLER-REIMER