Atuagagdliutit - 01.09.1998, Qupperneq 4

4 • TIRSDAG 1. SEPTEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Hash-unik eqqussuinermi
kisitsisit uppemanngiUat
Hans Haahr-ip naliliinera atorsinnaanngilaq, Rigspolitiit ikiaroornartoq
pillugu paasissutissiisartua isumaqarpoq
KØBENHA VN(CSL) - Ka-
laallit Nunaanni ikiaroomar-
tumik akiuiniartut pisortari-
simasaat, Hans Haahr, tun-
ngavissaqanngilaq oqassallu-
ni ukiumut milliard kronip
affaanut hash-imik nioqqute-
qartoqartartoq, hash-imik tu-
niniaaneq nunap tunisassia-
ralugit aningaasannattaavisa
tallimararterutigalugit, taa-
maalilluni Kalaallit Nunaan-
ni inuussutissarsiutit annerit
pingajoralugu.
Taama oqarpoq Rigspoli-
tiit Ikiaroornartoq pillugu
paasissutissiisartut pisortaat
kriminalinspektør Mogens
Sørensen, ilumoomerarpaalu
Nunatsinni hash-imik ator-
nerluineq annertoqisoq, Hans
Haahr-illi naatsorsueriiaasia,
hash anngiortumik eqqus-
sukkap annertussusia pillugu
eqqoriaanerinnartut naliler-
lugu.
Uppemarsaa-
tissaqanngilaq
- Hans Haahr-ip oqaatigisani
uppernarsaatissaqartinngillu-
innarpai. Haship arsaarinnis-
sutaasup annertussusia pro-
centimik aalajangersimasoq
naatsorsueriaaseq atorpaa,
taamaalilluni katillugit an-
ngiortumik eqqussimasori-
sarpiaat naatsorsorlugit. Ta-
manna nalinnginnaliomeru-
voq.
- Assersuutigalugu 1994-
imi Danmarkimi hash 10
tons arsaarinnissutigaarput.
Aappaaguani 460 kiilu. Naa-
tsorsoraanni hash anngiortu-
mik eqqussukkat 10 procen-
tiinnaa pissarsiarisimagip-
put, ukiuni taakkunani mar-
lunni 100 tons aamma 5 tons
tuniniarneqartarsimassasut.
Allatut oqaatigalugu nunani
Kalalallit Nunaani Danmark-
imisullu ittuni taama mikiti-
gisuni naatsorsueriaaseq eq-
qoriaanerinnaavallaaqaaq,
uppernarnanilu tutsuiginar-
nani, Mogens Sørensen oqar-
poq, ajornartorsiut paasillu-
assagaanni hashimik arsaa-
rinnissutaasut amerlassusaat
aallunneqamissaat omiginar-
tinnerugaa, haship katillugit
annertussusaat pisarnagu.
Taamaaliomikkut qanoq atu-
gaatiginera tutsuiginartumik
paasineqarsinnaavoq, poli-
teeqarfinnilu assigiinngitsuni
qanoq agguataartartigineri
misissortarlugit, kriminalin-
spektør! isumaqarpoq.
Rigspolitiit ikiaroornartoq
pillugu paasissutissiisarfiup
qularutiginngilaa Danmark-
imit hashi anngiortumik eq-
qussuunneqartartoq, immik-
koortortaqarfillu ilaanneeri-
arluni Kalaallit Nunaanni pa-
kasaaniartarnemi suleqataa-
sarluni, taamatullu ikiaroor-
nartoq pillugu pinerluttamer-
nik paasiniaariaatsinik pik-
korissartitsinemi peqataasar-
luni.
- Eqqussueriaaseq immik-
kuullarissoq pillugu paasitin-
neqaraangatta piffissap ilaani
immikkut nakkutilliisarpu-
gut. Soorlu sioma taamaalio-
ratta hash 4-5 kiilu arsaarin-
nissutigaarput. Qallunaani
pissutsinut naleqqiullugu an-
nertugisassaanngillat, Ka-
laallit Nunaannili pissutsit
naapertorlugit annertoqaat,
Mogens Sørensen oqarpoq,
isumaqanngilarlu politiit su-
lisui aningaasartuutaallu a-
merlinerisigut anngiortumik
eqqussuinermut annikillisaa-
taassasut.
- Tamannali apeqqut eq-
qarsaatersuutaannaasoq aki-
uiminaappoq. Soorunami i-
nuit amerlanerit nakkilliisi-
lersinnaavagut, kikkulli ta-
maasa misissorsinnaanngi-
lagut, taamatullu inuiaqati-
giinni nakkutilliisoqalissaga-
luarpat nuannemavianngilaq.
Politiiginnaat
suliassarinngilaat
- Eqqortoq tassaavoq politiit
kisimiillutik ikiaroornartu-
mik pinerluuteqartameq uni-
tsissinnaanngikkaat, taman-
nalu uagut suliassarinngilar-
put. Qallunaallu naalakker-
suisuisa angorusutaanni inas-
sutaavoq atomerluinerit assi-
giinngitsutigut akiomiame-
qassasut.
- Inuusuttut pissutsinik su-
nik periarfississinnaanerigut
apeqqutaavoq. Alliartorneri-
ni sunik periarfissikkigut.
Periarfissat pitsaasut ikinne-
ruppata, inuusuttut arlaatigut
atomerluilemissaat periarfis-
saqamerulissaaq. Ilinniarfis-
sanik, suliffissanik sunngif-
fimmilu sammisassanik pit-
saanngitsunik periarfissalut-
toqartuartillugu ikiaroomar-
tunik atuilemissamut aallaa-
viukkajupput, Mogen Søren-
sen oqarpoq, atuarfinni inuu-
suttullu atuarfiini sammisa-
qarfiit assigiinngitsut atorlu-
git paasisisitsiniaanerit hash-
imi ikiaroomartunillu akiui-
niamermi sakkussat pingaar-
nerit ilaattut naliliisoq.
Tal for hash-indsmugling
er uden jordforbindelse
Hans Haahrs tommelfingerregel er ubrugelig, mener den øverste leder af
Rigspolitiets Narkoinformation
KØBENHAVN(CSL) - Den
tidligere leder af politiets
særlige narko-gruppe i Grøn-
land, Hans Haahr, har ikke
belæg for at hævde, at hash-
handlere omsætter for op
mod en halv milliard kroner
om året, hvorved den ulovli-
ge hashhandel skulle udgøre
en femtedel af landets brutto-
nationalprodukt, og dermed
være det tredje største er-
hverv i Grønland.
Det siger den øverste chef
for Rigspolitiets Narkoinfor-
mation, kriminalinspektør
Mogens Sørensen, der be-
kræfter, at Grønland har et
stort hashmisbrug, men be-
tegner Hans Haahrs regne-
metode som rent gætværk,
når det gælder den indsmug-
lede mængde.
Manglende
dokumentation
- Hans Haahr mangler en-
hver form for dokumentation
for sine udtalelser. Han an-
vender en tommelfingerregel
om, at man kan gange den
beslaglagte mængde hash
med en bestemt procentsats,
og dermed regne sig frem til
den samlede indsmugling.
Men det er noget sludder.
-1 Danmark beslaglagde vi
f.eks. 10 tons hash i 1994.
Året efter blev det til 460
kilo. Hvis man antager, at vi
kun fik fat i 10 procent af det
indsmuglede hash, skulle der
i de to år være solgt for hen-
holdsvis 100 ton og fem ton.
Med andre ord er brugen af
en tommelfingerregel alt for
tilfældig i små lande som
Grønland og Danmark, og
derfor uden relevans og vær-
di, siger Mogens Sørensen,
der hellere så, at man kon-
centrede sig om antallet af
beslaglægninger og ikke
mængden af hash, når man
ønsker at skaffe sig et over-
blik over problemet. Hermed
ville man få et mere realistisk
billede af udbredelsen, og
hvordan den fordeler sig i de
forskellige politikredse,
mener kriminalinspektøren.
Ifølge Rigspolitiets Narko-
oplysning er der ikke tvivl
om, at der sker indsmugling
af hash fra Danmark, og ind i
mellem deltager afdelingen i
aktioner i samarbejde med
politiet i Grønland, ligesom
man bistår med kurser i op-
klaring af narkokriminalitet.
- Hvis vi får et tip om en
særlig indsmuglings-metode,
foretager vi ekstra kontrol i
en periode. Det gjorde vi
f.eks. sidste år, hvor vi be-
slaglagde 4-5 kilo hash. Ikke
de store mængder i dansk
målestok, men meget i for-
hold til grønlandske forhold,
siger Mogens Sørensen, som
ikke mener, at øgede ressour-
cer til politiet vil dæmpe ind-
smuglingen afgørende.
- Men det er et svært teore-
tisk spørgsmål at svare på. Vi
kunne selvfølgelig sætte fle-
re folk til at kontrollere, men
vi kan nu en gang ikke
checke alle, og det ville hel-
ler ikke være rart, hvis vi
skulle have et sådan kontrol-
samfund.
Ikke politiets
opgave alene
- Sandheden er, at politiet
ikke kan bremse narkotika-
kriminaliteten alene, og det
er heller ikke vores opgave.
Det ligger også i den danske
regerings målsætning, der
anbefaler, at misbruget be-
kæmpes fra forskellige vink-
ler.
- Det handler om at se på,
hvad det er for nogle forhold,
vi tilbyder unge mennesker.
Hvilken opvækst vi tilbyder
dem. Desto færre ordentlige
tilbud, desto større er chan-
cen for, at de unge bliver ind-
blandet i en eller anden form
for misbrug. Brugen af euro-
foriserende stoffer er først og
fremmest betinget af dårlige
muligheder for uddannelse,
arbejde og fritid, siger Mo-
gens Sørensen, der også ser
tværfaglig oplysning i skoler
og ungdomsskoler som et
vigtigt instrument i kampen
mod hash og narkotika.
Aaviinerit takutitsisinnaasut
Mikkelinep toqutsisorisaanik
KULUSUK (LMK) -
Mikkeline Bajare-mik
Kulusumeersumik 1.
august tammartumik ul-
lullu marluk qaangium-
mata toqunneqarsimasu-
mik kinguaassiuutitigullu
atornerlunneqarsimasu-
mik misissuinerup paasi-
neqarnissaa qanilliartor-
poq. Pinerluttaalisitsisut
marluk Rigspolitichef-ip
angalatittagaaneersut ul-
lumikkut Danmark-imut
angerlarlutik aallassap-
put, toqutsisuusimasin-
naasunit aaviinemik 16-
inik misissugassanik nas-
sarlutik.
Aaviinerit assersuun-
neqassapput toqutsisima-
sup anisuuaneersumik
DNA-mik ilisamaammut.
Taamaalilluni aaviinerit
16-it takutitsisinnaapput
kia toqutisisuusimanerata
paasineqamissaanut.
Misissuineq Retsmedi-
cinsk Institut-imi suliari-
neqartussaq sap. akunne-
ra ataaseq qaangiuppat
naammassineqassangatin-
neqarpoq.
Blodprøver kan
afsløre Mikkelines morder
KULUSUK(LMK)
Mordet på den seks-årige
Mikkeline Bajare fra Ku-
lusuk, der forsvandt den
1. august og blev fundet,
myrdet og voldtaget, to
dage efter, er kommet
nærmere en opklaring.
De to kriminalfolk fra
Rigspolitiets rejsehold
rejser i dag til Danmark
med 16 forskellige blod-
prøver.
Blodprøverne skal
sammenlignes med en
DNA-profil, der blev
bestemt på baggrund af
sædrester fra gernings-
manden. En af de 16
blodprøver kan afsløre
Mikkelines drabs- og
voldtægtsmand. Analy-
sen, som bliver foretaget
på Retsmedicinsk Insti-
tut, forventes at være fær-
dig om en uge.
INUTTUT PISINNAATITAAFFIIT PILLUGU
SILARSUARMIOQATIGIINNUT NALUNAARUT
1948-ime Nqq-
lagaaffiit Peqati-
giit akuersissuti-
gisaat tamanullu
saqqummiussaat
nalunaarutigine-
qarneraniit ukiut
50-it qaangiun-
nerat malunnar-
tinniarlugu nalu-
naarutip immik-
koortortai arlal-
lit 1998-ip
ingerlanerani
ingerlaavartu-
mik saqqummi-
unneqartas-
sapput.
Immikkoortoq 16 imo allassimavoq:
/. Inuiannut sorlernut atasuunermut lunngasut,
naalaggaaffimmi sumi innulaassuseqarnermut
lunngasut qanorluunniit upperisaqarpeq uniffigina-
gil angutit arnallu nammineersinnaassuseqartulul
ukiuqalereersimasutaappanissinnaalitaapput
ilaqutariinnillu pilersitsisinnaatitaallulik. Aapparii-
lernissap tungaatigut, aappariinnerup nalaani
aammalu aappariigunnaarnerup lungaaligut
naligiimmikpisinnaalilaaffeqartussaappul.
2. Aappariilerneq aalsaat pisinnaalersinnaassaaq
aappariilersussat tamarmik pinngitsaaliinertaqan-
ngilsumik tamakiisumillu aappariilernissaq
isumaqaligiissitigippassuk.
3. Ilaqutariit inuiaqatigiinni pissusissamisoortumik
tuungavissiisumillu alaasiusortaapput aammalu
inuiaqatigiinnit naalagaaffimmillu illersorneqar-
tussaallulik.
# m

For at markere 50 året for
VERDENSERKLÆRINGEN OM
MENNESKERETTIGHEDERNE
som blev vedtaget og offentliggjort den 10. december 1948 af
De forenede Nationers Generalforsamling, vil en del artikler som
erklæringen indeholder, løbende gennem 1998 blive præsenteret.
Artikel 16 siger:
/. Uden begrænsninger af racemæssige, nalionalitetsmæssige eller
religiøse grunde har mænd og kvinder, der har nået myndigheds-
alderen, ret til al gifte sig og stifte familie. De har krav på lige
rettigheder med hensyn til indgåelse af ægteskab, under ægte-
skabet og ved dettes opløsning.
2. Ægteskab skal kun kunne indgås med begge parters frie og fulde
samtykke.
3. Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe
og har krav på samfundets og statens beskyttelse.
s ura Kalaallit Nunaanni Amnesty Intcrnationalip suliniuleqarnerotigut
aersiisuuppullu Nordisk Kulturfond, Nuna Fonden kiisalu
Kultureqarnermut, llinniortitaanermut llageeqarnermullu Pisortaqarfik,