Atuagagdliutit - 01.09.1998, Blaðsíða 6
6 • TIRSDAG 1. SEPTEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Inger aamma Rudi
Burghardt
siullermeemermi
ajugaapput
Qooqqunilu akunnittarfiup ikuallannera pillugu
eqqartuussineq nangeqqinneqassaaq
NUUK (JB) - AG-ip siulittu-
ineratut pisoqarpoq. Lands-
dommer Søren Søndergaard
Hansen sajunngilluinnarluni
tallimanngormat ualikkut aa-
lajangiivoq Qooqquni akun-
nittarfiup ikuallannera pillu-
gu eqqartuussineq nutaamik
ingerlanneqassasoq. Nam-
mineerluni 1992-imi Inger
aamma Rudi Burghardt-
ikkut ikuallatsitsisimasutut
eqqartuunneqarlutik ukiup
affaani pineqaatissinneqarsi-
masunut inissiisarfimmut
inissinneqartussanngormata
eqqartuussisunut siulittaasu-
uvoq, maannakkullu - ukiut
arfinillit qaangiutilersut - aa-
lajangerpoq aappariit nutaa-
mik periarfissinneqassasut.
Imaanngitsoq 1992-imi
eqqartuussut peqqissimissu-
tigigamiuk. Paasissutissalli
nutaat saqqummiunneqarsi-
mapput, taakkulu pissutaa-
sinnaagaluarput ukiut arfi-
nillit matuma sioma eqqar-
tuussinerup allamik ineme-
qameranik.
Landsdommerip aalaja-
ngernerminut tunngavigaa
Dansk Brandteknisk Institut-
imiit paasissutissat nutaat ta-
kutitsisinnaammata nammi-
neerluni ikuallattoqalersima-
sinnaasoq. Aammattaaq im-
mikkut ilisimasallit marluk -
aappaa Institut-imeersoq,
aappaariinnut Burghardt-ik-
kunnut uppernaarsaasoq,
aamma pinerluttaalisitsisut
teknikimut immikkoortor-
taannit Danmark-imeersumit
politimesteri sinnerlugu up-
pemarsaasoq - oqaaseqarma-
ta ikuallattumit assilisat i-
kuallattup aallartiffigisinnaa-
saa iluamik takutissinnaan-
ngikkaat.
Marlunngormat ulloq naal-
w|
NI
IO
lugu eqqartuussivimmi isu-
masiuinermi (AG kingulleq
atuaruk - aaqq.) naammattu-
nik tunngavissaqaraluarpoq
eqqartuussinerup nangeqqin-
neqamissaanut. Eqqartuussi-
vimmi eqqortumik aalaja-
ngiisinnaannginneq, eqqar-
tuussivimmi tassani kukku-
sumik ingerlatsineq, brandin-
spektøriusimasoq assigiin-
ngitsorpassuamik suliaqarsi-
masoq, kredsretimi landsreti-
milu kukkusumik nassuiaa-
nerit, politiit amigartumik
paasiniaasimanerat, upper-
narsaatissat amigartut, ilisi-
mannittunik aggersaasiman-
nginneq pasinnissutillu ami-
gartut pissutaallutik. Inger
aamma Rudi Burghardt-
ikkut eqqartuussissuserisuat
Chr. Harboe Wissum peqqis-
saartumik piareersarsima-
voq, naallu landsdommerip
suliami paasissutissat nutaat
maluginiamerugaluarai - taa-
matut pisoqartussaammat -
qularutissaanngilaq 1992-imi
eqqartuussinermi uppernar-
saatissat qularnartut nutaa-
mik isummernermut pissu-
taasimassasut.
Maannakkullu eqqartuus-
sineq nangeqqinneqartussan-
ngorpoq.
Aallaqqaataanit
Suliaq aallaqqaataanit aal-
lartinneqartussanngorpoq,
uppemarsaatissat nutaat tun-
ngavigalugit politiit kissaati-
gippassuk taamaaliortoqas-
sasoq. Nangeqqinneqarnis-
saa kinguneqaannassanngi-
laq maalaaruteqameq pillugu
suliaq nangeqqinneqartoq,
kisiannili eqqartuussineq aal-
laqqaataaniit aallartinneqar-
tussaalerpoq. Pinngitsuuti-
taaneq imaluunniit unner-
luussutip tunuartinneqamera
pissutaassapput nutaamik eq-
qartuussisoqalerneranut, u-
tertillugit tunniunneqarsin-
naassallutik taarsiissuteqar-
neq, sillimmassiissutit aam-
malu ikuallannerup kingoma
aappariit pigisaat arsaarin-
nissutigineqarsimasut.
Taamatullu pisoqarsinnaa-
nera paasinarsiumaarpoq.
Maannakkummi ingerlanne-
qaqqaassaaq eqqartuussineq
nutaaq.
Taamatut aalajangiisoqar-
nerata kingoma aappariit ilu-
arisimaarinnittut tussunngu-
sullu eqqartuussivimmit a-
nipput. Ukiuni arfinilinni
Inger aamma Rudi Burg-
hardt-ikkut erloqissuteqartar-
simapput, namminneq oqar-
niamerat malillugu eqqartu-
ussivimmi eqqunngitsumik
pineqarsimanertik pissutiga-
lugu. 1992-imi tupaallannar-
tumik eqqartuussinemp ki-
ngorna aappariit sulissutigiu-
arsimavaat eqqartuussinemp
nutaamik ingerlanneqarnis-
saa.
Aappariit illersuisuisa Jan
Bønæs-ip aamma Ole Rud-ip
kredsretimi landsretimilu
saqqummiuttarsimavaat i-
summat asserluinnaat, mar-
lunngormat eqqartuussivim-
mi isumasiuinermi eqqar-
tuussissuserisup Wissum-ip
saqqummiussaasa assingi.
Taakkuli iluaqutaanngillat.
Illersuisut marluullutik suli-
aqaannarsimanngillat, kisi-
annili qularuteqaratik isuma-
qartuarsimallutik aappariit
pinngitsuusut.
Tamannali iluaqutaanngi-
laq. 1992-imi eqqartuussineq
misigissutsinik sakkortuunik
imaqarpoq, inuinnaallu »eq-
qartuussinerat« sakkortooru-
jussuuvoq. Kikkut tamarmik
Qooqqut nuannarimmatigik.
Maannakkulluj ikuallassima-
voq, pisuusullu pineqaatin-
neqassapput.
Pisuutinneqarpullu Inger
aamma Rudi Burghardt-ik-
kut.
Ulloq nuannersoq
Aappariinnut Bueghardt-ik-
kunnut tallimanrigomeq ul-
loq nuannersorsuuvoq. Aala-
jangiineq pillugu killitsisi-
maarput, eqqartuussivim-
mullu omiguttunit pilluaqqu-
neqartarlutik. Nammineerlu-
tillu landsdommer Søren
Søndergaard Hansen allaf-
fimminut iseriartortoq qutsa-
vigaat, aalajangiinermini
tunngavissat ajunngitsumik
tunngaviginiarsimammagit.
Suliarlu suli naammassine-
qanngilaq. Aatsaammi aal-
lartinnialerpoq. Soorlu 1992-
imi taamatut pisoqarsimasoq.
Maannakkulli misigissutsit
taama sakkortutiginngillat.
Suliaq erseqqinnerusumik
saqqummiunneqarsinnaavoq,
paasissutissallu nutaat ili-
manarsisippaat ukiut arfinil-
lit matuma sioma eqqartuus-
sinermit allaanemsumik eq-
qartuussineq inerneqaru-
maartoq.
Politiit Inger aamma Rudi
Burghardt-ikkunnik unner-
luusseqqissagunik erseqqis-
sunik uppemarsaatissaqarta-
riaqarput. Pasinnissutit saq-
qummiunneqartut amigarpal-
laaqaat, eqqartuussiviullu aa-
lajangiinissamini tunngavi-
geqqinnavianngilai.
Inger aamma Rudi Burghardt-ikkut eqqissiallapput Qooqquni akunnittarfiup ikuallannera
pillugu eqqartuussineq nangeqqinneqartussanngormat.
Inger og Rudi Burghardt var synligt lettede efter kendelsen, der gav dem ret til at få sagen
om hotelbranden i Qooqqut genoptaget.
Inger og Rudi Burghardt
vandt den første runde
Og nu skal sagen om Qooqqut-branden starte forfra
(NUUK)JB - Det gik præcis,
som AG spåede. Landsdom-
mer Søren Søndergaard Han-
sen rystede ikke på hånden,
da han fredag over middag
afgav kendelse om, at hele
sagen om hotelbranden i
Qooqqut skal gå om. Han var
selv retsformand, da Inger og
Rudi Burghardt i 1992 blev
idømt et halvt år i anstalten
for domfældte for brandstif-
telse, og nu - tæt på seks år
senere - beslutter han sig for,
at ægteparret skal have en ny
chance.
Det er ikke, fordi han for-
tryder dommen fra 1992. Det
er fordi, der er fremkommet
nye oplysninger, som kunne
have ført til en anden udgang
på sagen for seks år siden.
Landsdommeren begrun-
dede sin kendelse med, at
nye oplysninger fra Dansk
Brandteknisk Institut åbner
mulighed for, at der kan have
været tale om selvantændel-
se. Desuden havde to eksper-
ter - en fra instituttet, som
vidnede for ægteparret Burg-
hardt, og en fra kriminaltek-
nisk afdeling i Danmark,
som vidnede for politimeste-
ren - givet udtryk for, at foto-
grafier fra det mulige arne-
sted for selvantændelsen
ikke kunne udelukke, at det
var sådan branden var startet.
Tirsdagen daglange rets-
møde (læs sidste AG - red.)
havde ellers tilstrækkeligt
med andre gode begrundel-
ser for at få sagen genopta-
get. Inhabilitet i kredsretten,
rettergangsfejl samme sted,
alt for mange kasketter på
den tidligere brandinspektør,
urigtige vidneforklaringer i
både kredsretten og landsret-
ten, mangelfuld politimæssig
efterforskning, manglende
beviser, ikke indkaldte vid-
ner, tyndbenede indicier med
mere. Inger og Rudi Burg-
hardts advokat, Chr. Harboe
Wissum, havde forberedt sig
godt, og selvom landsdom-
meren alene hæfter sig ved
sagens nye aspekter, som det
sig hør og bør, så kan også de
mange tvivlsomme elemen-
ter i sagsforløbet i 1992 kan
have gjort indtryk.
Og nu bliver sagen så gen-
optaget.
Helt forfra
Sagen starter simpelthen for-
fra, hvis politiet på de nye
grundlag overhovedet ønsker
at rejse den. Genoptagelse
betyder ikke blot, at sagen
går om i ankeinstansen, men
at den starter helt forfra. Fri-
findelse eller frafald af tiltale
vil starte en ny sag, der hand-
ler om erstatning, forsikring
og beslaglæggelse af ægte-
parrets ejendom efter bran-
den.
Men den tid den sorg. Nu
gælder det først og fremmest
den nye sag.
Det var et lettet og be-
væget par, der trådte ud af
retssalen efter den lykkelige
kendelse. I seks år har Inger
og Rudi Burghardt lidt
allandsens fortrædeligheder
på grund af det justitsmord,
de efter eget udsagn har
været udsat for. Uafbrudt har
parret arbejdet på at få gen-
optaget deres sag efter den
overraskende dom i 1992.
Parrets bisiddere Jan Bø-
næs og Ole Rud har allerede
i kredsretten og landsretten
fremført præcis de samme
synspunkter, som advokat
Wissum fremførte i tirsda-
gens retsmøde. Men lige lidt
hjalp det. Ingen af de to bis-
iddere har blot udført et styk-
ke arbejde, men har fuldt og
fast troet på, at deres klienter
var uskyldige.
Det nyttede bare ikke.
Retsforløbet i 1992 var præ-
get af stærke følelser, og ga-
dens domstol var skånsels-
løs. Alle elskede Qooqqut.
Nu var det brændt, og det
skulle nogen op at hænge for.
Det blev Inger og Rudi
Burghardt.
En dejlig dag
For de to Burghardter var
fredag en dejlig dag. De var
begge tydeligt bevægede
over kendelsen og blev mødt
af overstrømmende lykønsk-
ninger fra de fremmødte i
retssalen. Selv får de efter
landsdommer Søren Sønder-
gaard Hansen, der var på vej
til sit kontor, og takkede ham
for den objektivitet, han hav-
de udvist i sin kendelse.
Men sagen er ikke slut. Nu
skal den i virkeligheden først
til at begynde. Ganske som i
1992. Denne gang er følel-
serne imidlertid knap så hef-
tige. Sagen er bedre belyst
for offentligheden, og nye
oplysninger peger på en
anden dom end for seks år
siden.
Hvis politiet skal rejse for-
nyet tiltale mod Inger og
Rudi Burghardt, må det skaf-
fe nye og håndfaste beviser.
Den foreliggende samling
indicier er for tyndbenede,
og dem hopper retten ikke på
endnu engang.
ASSJ FOTO: HHJ