Atuagagdliutit - 01.09.1998, Side 12

12 -TIRSDAG 1. SEPTEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Nukappiaqqat marluk usummik amiisa nuuitigut kipitinnikut
qaammatit pingasut tarnertik sukuluiamiarlugu ilatik
qimaqqassavaat.
Disse to drenge er omskåret, og de skal nu drage væk i tre
måneder for at komme igennem en renselsesproces.
Nukappiaraq angerlarsimaffeqanngitsoq angisuunngoruni
Teknisk Skolemi ilinniartunngorusuppoq, ukiumulli 300 kru-
uninik akeqarmat akissaqartinngilaa.
Den hjemløse dreng vil gerne gå i en Teknisk skole når han
bliver stor, men har ikke råd til at betale 300 kroner det
koster om året. '
Første møde med »hvide«
To grønlandske kvinders oplevelser under en studierejse i Tanzania
Birgitte P. Josefsen-ip Kristine Poulsen-ilu Tanzaniami
paasisassarsiorlutik angalanertik inuttut pissarsiaqarnar-
nerarpaat.
Birgitte P. Josefsen og Kristine Poulsen fik meget ud af
deres rejse til Tanzania.
NUUK(LMK) - Da vi ankom
til den masai-stammens
landsby, skabte vi stor opsigt
omkring os, og vi fik at vide,
at det var første gang, lands-
bybefolkningen så menne-
sker med lys hud. Alle
spædbørn begyndte at græde,
lige så snart de så os. Vi syn-
tes selvfølgelig, at de var så
søde, men når vi gik over til
dem, gjorde vi dem bare
mere forskrækket. De blev
nok skræmte over vore lyse
hud.
Det fortæller Kristine
Poulsen og Birgitte P. Josef-
sen, i et AG-interview om
deres studierejse til Tanzania
i Afrika, en rejse, der var
arrangeret af Mellemfolkelig
Samvirke.
Birgitte: - De havde selv-
følgelig set hvide folk i avi-
ser og andet før, men det
viste sig, at det var i virkelig-
heden første gang, de opleve-
de »hvide« mennesker. Bør-
nene var især interesseret i
vor danske deltager, der har
rødt hår og modersmærker
på armen. De rørte ved ham
og var specielt interesserede
i hans modersmærker, og gri-
nede af ham samtidig.
- Da vi ankom til lands-
byen, var der en ting jeg lag-
de specielt mærke til, og det
var at kvinderne og mænde-
ne lavede mad hver for sig.
Kvinderne respekterer mæn-
dene på deres helt egen
måde, og derfor spiser de for
sig selv.
Birgitte og Kristine mødte
også en mand, der var blevet
blind af grå stær. Manden var
meget imponeret over, at
folk med samme sygdom,
kunne opereres i Grønland.
Mødet med en
medicinmand
Kristine: - Efter nogen tid
mødte vi medicinmanden,
professor doktor Segu, der
har ry for at kunne helbrede
alle sygdomme. Vi var på
besøg i hans konsultation.
Lokalet var ikke ret stort og
var fyldt med spiritusflasker,
som han har fyldt op med
sine egne blandinger af
naturmedicin, der bruges til
behandling af forskellige
sygdomme.
Professor doktor Segu for-
klarede os, at han kan kurere
alle med HIV og kræft, og at
han desuden kan spå. Vor
kok, den 28-årige Steve, hav-
de i sin tid bedt medicinman-
den om at få et råd, der kan
skaffe ham et arbejde. Steve
fik det råd, at han skulle kon-
sultere medicinmanden fire
gange, der koster 20 kroner
pr. gang, altså ialt 80 kroner,
derefter ville han få arbejde.
De tager bare en kone
Birgitte: - Mændene i Masai-
stammen kan have op til fle-
re koner, og det er kun antal-
let af de kvæg, manden har,
der sætter grænsen. Dog fik
vi at vide, at kvinderne i
stammen ikke er undertrykte.
- En af de mænd, vi mødte
i Masai-stammen hedder
Philip. Han fortalte, at han
har to koner!
- Han fortalte, at han blev
gift med den første kone i en
ung alder, og at han har syv
børn med hende.
- Min anden kone er lige så
ung som dig! En forbavsende
oplysning for mig, idet Philip
i dag er 50 år, mens hans
anden kone kun er 28. Han
blev gift med hende, da hun
var 20, og han har i dag fire
børn med hende.
Anser omskæring
som normal
Birgitte: - Omskæring for
kvinder og mænd er forbudt i
Tanzania, men er meget ud-
præget.
En af dagene ankom vi til
masai-stammen, efter det var
blevet mørkt. Stammen holdt
fest, og vi fik fortalt, at det
var en kvindelig omskæring,
der blev fejret. Vi blandede
os dog ikke i festen.
Det er hovedsageligt kvin-
derne, der arrangerer omskæ-
ringen. Når omskæringen er
overstået, får kvinden, der er
blevet omskæret, fortalt af
andre kvinder, at »nu er du
en rigtig kvinde«.
Dagen efter talte vi med en
omskåret kvinde, og hun for-
tæller, at man før i tiden tog
hele klitoris ved omskærin-
gen, men det i dag foregår
mere overfladisk. I hendes
øjne er denne tradition natur-
lig-
Hører til en af
de fattigste lande
Kristine: - Vort besøg i de
hjemløse gadebørns være-
sted var en af de stærkeste
oplevelser, vi har haft under
turen. Det er en virkelig sør-
gelig oplevelse at møde
hjemløse børn, der gør alt for
at overleve, og man får lyst
til at hjælpe dem. Vi fik at
vide, at nogle af børnene kan
gå tre dage uden mad.
- Tanzania er verdens an-
denfattigste land. Fattige folk
og tiggere er ikke noget sær-
syn i gaderne, og vi kunne
ikke lade være at dele ud fra
vore lommer.
- En dreng, vi mødte på
gaden, fortalte os, at hans
største ønske var at komme
ind på en teknisk skole, når
han blev stor, men havde
ikke råd til at betale de 300
kroner, som det koster årligt.
Skolegang i Tanzania koster
i gennemsnittet 100 kroner
årlig for en elev.
Tanzania blev selvstændig
i 1964. Før den tid, var der
adgang til gratis skolegang
og lægekonsultation for alle.
Efter Tanzania blev selv-
stændig er der ingenting,
man får gratis.
Minder om grønlændere
Birgitte og Kristine mener, at
befolkningen i Tanzania
minder om grønlændere. De
er venlige, åbne og meget
lattermilde. De siger også, at
Swahili-sproget er meget
nemt at lære, fordi nogle af
de swahiliske og grønland-
ske ord minder om hinanden.
For eksempel hedder kylling
kukkukooq på grønlandsk,
mens den hedder kuku på
swahili.
Til sidst råder Kristine og
Birgitte samstemmigt de
unge til at tage ud i det vide
verden for at opleve noget,
og fortæller, at de har fået
meget ud af besøget i Tanza-
nia. De siger også, at hvis
muligheden for at komme til
Tanzania dukker op igen, vil
de meget gerne afsted igen.
Tanzaniami inuit tamangajammik sapaatit tamaasa naalagiartarput.
Næsten hele befolkningen i Tanzania går i kirke hver søndag.
NAMMINEQ PIGISAQ/PRIVATFOTO NAMMINEQ PIGISAQ/PRIVATFOTO