Atuagagdliutit - 10.09.1998, Side 2

2 • TORSDAG 10. SEPTEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gi
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 23
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertoK Nielsen, lokal 35
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 78.
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Angallasseriaaseqmisissorluartariaqarpoq
SIUNISSAMUT kisitsinerusariaqarpugut.
Soorlu annertuunik allannguutaasinnaasu-
nillu eqqarsaatersortoqaraangat, aningaa-
sarpassuamik sipaarutaasinnaasunik, eq-
qarsaatersuutit inaartariaqarpagut kingu-
nissaallu nalilerluarlugit.
Taamaalluni paasineqarluarpoq Nunat-
sinni aningaasarpassuit sipaameqarsinnaa-
sut ataasiinnarmik angallasseriaatsimut
ikaarsaariarutta. Umiarsuit taamaatillugit,
timmisartut amerlanerit pissarsiaralugit
mittarfittaanut arfineq marlunnut missin-
naasut. Aningaasaqameq arlariit ataqati-
giissillugit isiginiameqartariaqarpoq, suul-
lu tamarmik pisarnermut naleqqiullugit
ataqatigiinnerusariaqarlutik.
Nunatsinni eqqarsartariaqarpugut aatsi-
tassat aningaasarsiutigisinnaanagit, taa-
maaliunngikkutta ukiut tallimat-arfinillit
qaangiuppata atugarliulissaagut, tunisassi-
orsinnaanngikkutta, taamaallaat angusarlu-
git aningaasaqameq sinneqartoorfiunanilu
amigaartoorfiunngitsoq.
Nunatsinni angallanneq assigisaallu pil-
lugit AG ullumikkut marlunnik allaaserisa-
qarpoq. Siulleq ilaasartaatinik angallassi-
neq, aappaa mittarfiit pillugit allaaserisa-
qartarnissanut aallamiut, Sisimiuni 2. okto-
ber Aasiannilu 17. oktober atorneqalersus-
sat aallarniutigalugit.
Umiarsuarnik ilaasartaatinik angallassi-
neq pillugu allaaserisami isumaqartoqaler-
sinnaavoq, umiarsuit pisariaqartitanut ta-
manut naammattut. Maannali mittarfiit atu-
lernialerput, sulilu ilisimarpianngilarput
silaannakkut angallassinerup kisimi angal-
lassineq artussanngikkaa. Misissortariaqar-
poq.
Ullumikkummi landskarsip angallasseri-
aatsini tamani bilitsinut tapiissuteqartar-
poq, taakku imminnut unammillertut - sak-
kortuumik akitigut aammalumi ilorrisi-
maamikkut. Unammillemeq landskarsimit
aningaasalersorneqartoq inatsisartunillu
aqunneqartoq, inuussutissarsiornermi ani-
ngaasaqarnikkut isigalugu akuerineqarsin-
naanngitsoq.
TAAMAALIORNIKKUT angalariaatsit
immikkut aningaasaqarnikkut naammas-
sinnissinnaanikkullu piviusumik atugari-
sinnaasaat paasisinnaanngilarput.
Suut aningaasassaqartinnerlugit misis-
sortariaqarparput. Imaassinnaavoq umi-
arsuit timmisartullu tamaasa atuinnaraanni
eqqortuliornerusoq, ilisimanngilarpulli.
llisimanngilarputtaaq maanna angallasseri-
aaseq qanoq akisutiginersoq, timmisartuin-
narnik angallasseriaatsimut pisaariitsumik
atorluakkamut naleqqiullugu.
Periarfissalli taakku assersuunneri naam-
manngillat. Nunatsinni angallasseriaaseq
ataatsimut isigalugu misissortariaqarpoq,
nunarsuup sinneranut ingerlariaqqittarfiit
tikittarfiillu periarfissaat ilanngullugit,
nunatsinni timmisartuussiffiusartut timmi-
sartuussiffigineqarneri assigiinngitsut pisa-
riaqartitsiffii erseqqissumik paasiniarlugit.
Nunatsinni angallanneq ataatsimut isigalu-
gu sukumiisumik paasineqamissaa pimoo-
rullugu.
Tamakku amigaatigaagut.
Aammattaaq Nuummi timmisartorsuar-
nut mittarfittaarsinnaaneq, tassangaannim-
mi imarpik qulaallugu timmisartortussat
amerlanersaat aallartarmata.
Taamaattumik angallannerup ataatsimut
aaqqissuunneranik misissuisussanik ilisi-
masaqarluartunik pilersitsisoqartariaqar-
poq, kingoma politikkerit naliliisillugit ta-
matsinnut suut pitsaanerunersut.
Maannakkummi tamatumani aalajangii-
samerit ilisimaatsuunermik ataqatigiissaa-
rinerlunnermillu tunngaveqarlutik pisar-
put.
ANGALLANNERMIK AAQQISSUUS-
SINEQ angallassisinnaanermi ataqatigiis-
saarisuuvoq. Paasiuminaatsumik aaqqis-
suunneqarsinnaavoq, aammali paasiumi-
nartumik, pisariitsumik aammalu sumiif-
finni qaqugukkulluunniit sumiiffikkaani
pisariaqartitanut naleqqussarlugit.
Eqqarsariarta namminersornerusut umi-
arsuarmik timmisartumillu angallassiner-
mut akiliutigisartagai 130 millionit sipaar-
utsigit. Maani nunami aningaasaqarnikkut
ilisimasanut piviusunut tulluutilissagaluar-
put. Isertitsissinnaasatsinni periarfissat al-
| lannguuteqanngittuamerini sipaartariaqar-
pugut - aatsitassatigut isertitaqanngittuar-
nitsinni, imaluunniit saarulleqaleqqinngin-
nerani.
Aaqqissuisoqarfimmi angallassinermut
aaqqissuussineq ima ilisimatiginngilarput
oqarsinnaalluta, arlaat allaluunniit atome-
qassasoq. llisimanngilarputtaaq marluinnik
angallasseriaaseq ullumikkutut ittoq ilumut
eqqortuunerunersoq.
Qularinngilarpulli ineriartomerup ilaani
aaqqiissutaasartut nalaatsornerinnarnik,
ilisimaatsuunemik ataqatigiissaarinerlun-
nernillu aallaaveqarlutik iluarsineqartartut.
Tamanna atorsinnaanngilaq, aningaasanut
inatsisissamut siunnersuummi erloqinartu-
mi saqqummiuteqqammersumi takusinnaa-
gatsigu, ukiut tusintillit nutaat aallartitsia-
annartut aningaasaqarnikkut unittoortus-
saalluta imaassinnaasorlu kinguariamissaq
ilimanarsinnaasoq.
Trafikstrukturen skal endevendes
VI SKAL REGNE noget mere på fremti-
den. Når der for eksempel tænkes store og
radikale tanker, som måske kunne betyde,
at vi kom til at spare en masse penge, så
bør vi føre tankerne til ende og grundigt
vurdere konsekvenserne.
På et tidspunkt var der udbredt forståelse
for, at Grønland kunne spare store summer
ved at sadle om til et enstrenget trafiksy-
stem. Ud med skibene, og ind med nogle
flere fly, som kan lande på de syv nye lan-
dingsbaner. Økonomien bør betragtes i en
større sammenhæng, og tingene må hænge
noget bedre sammen, end de ofte gør.
Vi er i Grønland nødt til at lade, som om
vi ikke kommer til at tjene penge på råstof-
ferne, for ellers bliver det trange tider om
fem-seks år, når vi bliver ude af stand til at
producere andet end snævre og sårbare
nul-resultat-budgetter.
AG bringer i dag to artikler om infrastruk-
turen i Grønland. Den ene handler om skibs-
passagertrafikken, og den anden er introduk-
tion til en artikelserie om de nye lufthavne,
hvoraf de to første Sisimiut og Aasiaat ind-
vies henholdsvis 2. og 17. oktober.
Artiklen om skibspassagertrafikken kan
godt efterlade det indtryk, at skibene er
nødvendige for at klare det samlede behov.
Men nu kommer landingsbanerne, og vi
ved ikke reelt, om det nye luftbårne trafik-
mønster ville være i stand til at klare tra-
fikken alene. Det bør undersøges.
I dag er situationen den, at landskassen
giver tilskud til billetpriserne i begge tra-
fiksystemer, som samtidig bekriger hinan-
den - eller i alt fald konkurrerer heftigt på
priser og vel også bekvemmelighed. Det er
altså en landskassefinasieret og landstings-
styret konkurrencesituation, som set ud fra
en erhvervsøkonomisk synsvinkel er uac-
ceptabel.
PÅ DEN måde får vi aldrig et reelt billede
af de realistiske betingelser for økonomi og
kapacitet ved hver af de to rejseformer.
Det er nødvendigt, at vi kigger på, hvad
vi har råd til. Det kan godt være, det rigtig-
ste er at bevare både skibe og fly, men vi
ved det ikke. Vi har heller ingen anelse om,
hvor meget det nuværende system eventu-
elt koster mere end et rationelt udnyttet
enstrenget fly-net.
Men ikke engang en sammenligning af
disse konkrete muligheder er nok. Det
handler om hele den grønlandske trafik-
struktur med ind- og udfaldsporte til den
øvrige verden, og med et klart defineret
behov på de vidt forskellige beflyvnings-
vilkår, der er på de grønlandske ruter. Det
handler om et ordentligt samlet trafikbille-
de af Grønland.
Det har vi ikke.
Det handler desuden om en eventuel at-
lantlufthavn i Nuuk, hvorfra langt det
største antal atlantrejser udgår.
Derfor bør vi have en højt kvalificeret
gruppe i gang med at kigge på den samle-
de trafikstruktur, hvorefter politikerne kan
vurdere, hvad der er bedst for os alle sam-
men.
1 øjeblikket træffes mange beslutninger
indenfor dette område på et grundlag, der
er behæftet med uvidenhed og dårlig »sam-
køring«.
TRAFIKSTRUKTUR er et netværk af
transportmuligheder. Det kan strikkes
meget indviklet sammen, men også enkelt,
rationelt og i det hele tilpasset de til enhver
tid gældende lokale rimelige behov.
Sæt nu, vi kan spare de 130 millioner,
som hjemmestyret betaler henholdsvis til
skibstrafik og fly. Det ville passe godt ind i
de kendte økonomiske realiteter her i lan-
det. Vi er nemlig nødt til at spare, så længe
vore indtægtsmuligheder er uændrede - så
længe, der hverken er råstofindtægter, eller
torsken er kommet tilbage.
Her på redaktionen ved vi ikke nok om
trafikstrukturen til at sige, at vi skal have
enten det ene eller det andet. Vi ved som
sagt heller ikke, om det rigtige måske i vir-
keligheden er det to-strengede system, vi
har i dag.
Men vi er overbevist om, at udviklingen
for en del bygger tilfældigheder, uvidenhed
og dårlig koordination. Det dur ikke, når vi
med vor stramme, netop offentliggjorte
finanslov kan se, at vi tidligt i det nye årtu-
sinde står til ren stagnation og måske tilba-
gegang.