Atuagagdliutit - 10.09.1998, Blaðsíða 3

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 10. SEPTEMBER 1998-3
Nukapiaqqat pujortamerasut
AG-mi sulinermik misiliisut marluk ikiaroornartumik pujortartarneq pillugu
misissuisut
NUUK (TEAM) - Inuusuttu-
aqqat 13-iniit 17-inut ukiullit
quliugaangata sisamat ikia-
roomartumik pujortartarput.
Tamatumani AG-mi suliner-
mik misiliisut marluk - Pi-
lunngaq Kleist-ip aamma
Inunnguaq Kreutzmann-ip -
misissuisimanerat upperissa-
gaanni.
Kammalaatigisaat suliner-
mik misiliiffimminni qanoq
nuannertigisumik atugaqar-
nersut pillugit apersuinissa-
mut taarsiullugu, aaqqissui-
soqarfimmi aalajangiunne-
qarpoq inuusuttuaqqat inuu-
nerminni atugarisaannik pi-
viusunik misissuinissaq.
Ikiaroornartumik pujortar-
tameq pillugu inuusuttuaqqat
40-t apersomeqarput, ilaati-
gullu tamatumuuna erseqqis-
sumik paasinarsivoq nukap-
piaqqat niviarsiaqqanit amer-
lanerujussuit pujortartartut.
Apeqqutit ilagaat aperine-
qartut ilumut ikiaroomartu-
mik pujortarsimanersut.
Taakkunannga nukappiaqqat
14-it akipput pujortarsimal-
lutik, 13-it naaggaartut. Nivi-
arsiaqqat aperineqartut aqqa-
nillit ikioraarnartumik
pujortarsimanngisaannarput,
marlulli misiliisimallutik. -
Taamaalilluta nukappiaqqat
27-t niviarsiaqqallu 13-it a-
perisimavavut, sulinermik
misiliisut marluullutik akip-
put.
Pilunnguup aamma Inun-
nguup paaserusuppaat inuu-
suttuaqqat ilutitik suli ikia-
roomartumik pujortartarner-
sut, nukappiaqqallu aperine-
qartut affaat ilaanneeriarlutik
ikiaroorniartarlutik akipput.
AG-mi aaqqissuisoqarfim-
mi tupigusuutigaarput inuu-
suttuaqqat taama akulikitsi-
gisumik ikiaroomiartarmata.
Sulinermik misiliisut misis-
suinerata takutippaa, inuu-
suttuaqqat agguaqatigiissillu-
gu sap. akunneranut sisama-
riarlutik ikiaroomiartartut.
Kisiannili misissuinermi
aamma erserpoq amerlanerit
pujortarunnaarnissartik kis-
saatigigaat, kisiannili taman-
na sapersaatigalugu. Nukap-
piaqqat marluinnaat ikiaroor-
niartarnertik iluaraat, kissaa-
tiginagulu taamaatinnissartik.
Ikiaroorniameq ajortut a-
merlanerit iluarusuutigaat i-
kiaroornartumik misiliisi-
mannginnertik, kisiannili
nukappiaqqat pingasut nivi-
arsiaqqallu marluk eqqar-
saatigilluarsinnaavaat misi-
liinissartik - paasiniaannar-
lugu qanoq ikiaroornartoq
sunniuttarnersoq.
Drenge ryger meget mere hash end piger
To erhvervspraktikanter foretager undersøgelse for AG
NUUK(TEAM) - Fire ud af
ti unge i alderen 13-17 år
ryger hash. I hvert fald hvis
man skal tro en undersøgelse
foretaget for AG af erhvervs-
praktikanterne Pilunnguaq
Kleist og Inuunnguaq
Kreutzmann.
I stedet for de sædvanlige
solstrålehistorier om, hvor-
dan det går kammeraterne på
deres respektive praktikplad-
ser, besluttede redaktionen at
se på en mere socialrealistisk
virkelighed for de unge.
I alt 40 blev adspurgt om
forskellige forhold vedrøren-
de hasrygning, og det frem-
går blandt andet meget tyde-
ligt, at langt flere drenge
ryger end piger.
Et af spørgsmålene gik på,
om de adspurgte overhove-
det har prøvet at ryge hash.
Her svarede 14 drenge, at det
havde de, mens 13 ikke hav-
de. Af de adspurgte piger har
11 aldrig prøvet at ryge hash,
mens to har. - Vi har altså
spurgt 27 drenge og 13 piger,
siger de to erhvervsprakti-
kanter.
Pilunnguaq og Inunnguaq
ville også vide, om deres
jævnaldrende stadig ryger,
og blandt drengene er det cir-
ka halvdelen, der en gang
imellem får en rus.
Det overraskede AG’s re-
daktion, at de unge ryger så
ofte, som de gør. Erhvervs-
praktikanternes undersøgelse
viste, at de unge hashrygere
hver ryger næsten fire gang
om ugen i gennemsnit.
Undersøgelsen viser dog
også, at langt de fleste har
stor lyst til at holde op, men
at de ikke kan få sig taget
sammen til det. Kun to dren-
ge er godt tilfredse med at
ryge og har ikke noget ønske
om at stoppe.
Af »ikke-rygerne« er de
fleste godt tilfreds med, at de
aldrig har prøvet hash, mens
tre drenge og to piger godt
kunne tænke sig forsøge -
blot for at finde ud af, hvor-
dan det virker.
Pinerlussimasut inuiaqatigiinni sulisinneqartalemissaat
Suleqatigiissitamik pilersitsisoqassaaq
UUMMANNAQ(PM) - Eq-
qartuussiveqarneq pillugu
Ataatsimiititaliarsuaq, qanit-
tukkut aqqaneq marlussaan-
neerluni Uummannami ataat-
simiittoq pilertortumik sule-
qatigiissitamik, inuiaqati-
giinni sullissinissamut pine-
qaatissiisarnermik ilusiler-
suissamik pilersitsissaaq.
Ataatsimiititaliarsuup siu-
littaasua Højesteret-imi eq-
qartuussisoq, Per Walsøe
AG-mut oqarpoq suleqatigi-
issitaq ataatsimiititaliarsuar-
mit atorfilinnillu assigiinngi-
tsunit ilaasortaqartinneqassa-
soq, soorlu sulisitsisut peqa-
tigiiffiannit.
- Pinerluuteqarsimasut i-
nuiaqatigiinni nalunaaquttap
akunnerini aalajangersima-
sumik amerlassusilinni suli-
sinneqartamissaat tassani pi-
neqarpoq. Sulineq sunngif-
fimmi ingerlanneqartassaaq,
taamaalillunissaaq ulluinnar-
ni suliffigisaq paarineqarsin-
naaniassammat.
Per Walsøe erseqqissaa-
voq, inuiaqatigiinni sulisitsi-
sarneq annertuumik piner-
luuteqarsimasunut atorne-
qassanngitsoq, kisiannili an-
nertunngitsunik pinerluute-
qarsimallutik pineqaatissin-
neqartut inuiaqatigiinnik sul-
lissisinneqartassasut.
Eqqartuussisunik
ilinniartitsineq
Eqqartuussiveqameq pillugu
Ataatsimiititaliarsuup suliani
suli naammassinngikkaluarai
ataatsimiititaliap innersuus-
sutai malillugit suliniutit ar-
lallit aallartinneqareerput.
Ilaatigut sumiiffinni eqqar-
tuussisut illersuisuusartullu
ilinniartinneqarput.
- Inatsisinik atortitsiner-
mut ministeriaqarfik eqqar-
tuussisut ilinniartitaaneran-
nut, ukiup aappaa avillugu
sivisussusilimmut aningaa-
saliippuut. Ilinniartitaanermi
sakkortuunik pikkorissartit-
sisoqarpoq, tassani eqqar-
tuussisut inatsisinik atuuttu-
nik ilinniartilluameqarlutik.
Taakku pikkorissartamerit a-
kornini naammassineqartus-
sanik suliakkerneqartassap-
put, ilinniartitaanerlu misilit-
sinnermik naggasemeqassal-
luni, Per Walsøe oqaluttuar-
poq.
- Aamma illersuisuusartu-
nik ilinniartitsinissaq, 1999-
imi aningaasaliiffigineqar-
tussatut qinnuteqarfigisarput
taamaattussaavoq. Eqqarsaa-
taavoq illersuisuusartut 30-it
ilinniartitaanermi aallartissa-
sut, tassanilu suliani pillaa-
tissiiffiusussani illersuinis-
saq ilinniassavaat. Misilitsin-
nermut allagartartaarunik il-
lersuinermik inuussutissarsi-
uteqartutut naammassissap-
put. Ilinniartitaanerit marluu-
sut taakku piviusunngortin-
neqarnissaat pingaartinne-
qarpoq, inuiaqatigiinni tigu-
innakkanik eqqartuussiso-
qartarnerup illersuisoqartar-
nerullu pigiinnameqamissaa
pingaartinneqarnerummat,
tassa eqqartuussissuserisunik
atorfinitsitsinissamit.
Isumaqataasut
akerliusullu
Eqqartuussiveqarnerup ta-
makkerluni ilaannaataluun-
niit Namminersornerullutik
Oqartussanut nuunneqarsin-
naaneranut apeqqut ataatsi-
miititaliarsuarmi oqallisigi-
neqarmat, tamatumunga i-
summat assigiinngillat.
Per Walsøe oqarpoq, suli-
ami tamatumani siuangaatsi-
arsimallutik.
- Tunngavilersuutit arlallit
isumaqataanermut akerliu-
nermullu tunngasuupput. Eq-
qarsaammut isumaqataanar-
tutut tunngavilersuutini aal-
laavigineqarpoq, tamatu-
munnga inatsisinut akisus-
UUMMANNAQ(PM)
Retsvæsenskommission, der
netop har afholdt sit 12.
møde i Uummannaq, nedsæt-
ter hurtigst en arbejdsgruppe,
der skal udforme en model
for dom til samfundstjeneste.
Kommissionens formand
Højesteretsdommer Per Wal-
søe siger til AG, at arbejds-
gruppen vil bestå af medlem-
mer fra kommissionen og fra
forskellige embeder som for
eksempel arbejdsgiverfore-
ningen.
- Der er tale om, at de kri-
minelle kan idømmes til at
udføre et arbejde for samfun-
det i et vist antal timer. Det
er arbejde der skal udføres i
fritiden, så man også er i
stand til at passe sit daglige
arbejde.
Per Walsøe understreger, at
der ikke er tale samfundstje-
neste for hårdt belastede kri-
minelle, men at samfundstje-
neste skal kunne idømmes for
kriminelle handlinger af den
mindre alvorlige karakter.
Kredsdommeruddannelser
Endnu inden Retsvæsens-
kommissionen har afsluttet
saaffimmik tigummiaqameq
inuiaqatigiinnut sunulluun-
niit pitsaasuusoq. Akerliu-
nermullu tunngaviusuni aal-
laaviuvoq ullumikkut sulia-
mik tigusinissamut aningaa-
satigut sulisoqarnikkulluun-
niit isumalluuteqartoqan-
nginnera.
- Ataatsimiititaliarsuup a-
peqqut taanna naammasse-
sit arbejde er en lang række
initiativer sat i gang på foran-
ledning af indstillinger fra
kommissionen. Det er blandt
andet uddannelse af kreds-
dommere og forsvarere.
- Justitsministeriet har
bevilget penge til uddannelse
af kredsdommerne, der varer
halvandet år. Uddannelsen
består af en række intensive
kurser, hvor dommerne bliver
grundigt indført i den gælden-
de lovgivning. De vil blive
stillet nogle opgaver, som
skal løses i perioden mellem
kurserne, og uddannelsen vil
blive afsluttet med eksamen,
fortæller Per Walsøe.
- Det samme gælder for
den forsvarer-uddannelse,
som vi har søgt bevillinger til
i 1999. Meningen er at 30
bisiddere skal påbegynde
uddannelsen, hvor de skal
lære at føre forsvar i straffe-
sager. Når de har eksamens-
papiret i hånden, er de ud-
dannet professionelle forsva-
rere. Disse to uddannelser
har man lagt vægt på at få
gennemført, fordi der i sam-
fundet lægges vægt på, at
reerpaa, aammalu naalakker-
suisunut najoqqutassanik ar-
lalinnik suliaqareerlutik, taa-
maalillutik suliap ingerlateq-
qinnerani sakkussaqassam-
mata, Eqqartuussiveqameq
pillugu Ataatsimiititaliar-
suup siulittaasua Per Walsøe
oqarpoq.
man skal bevare systemet
med kredsdommere og bisid-
dere, frem for at ansætte juri-
ster på disse poster.
Argumenter for og imod
Når kommissionen har drøf-
tet spørgsmålet om overfør-
sel af retsvæsenet eller dele
heraf til Hjemmestyret, har
der været delte meninger.
Per Walsøe siger, at man er
ganske langt i dette arbejde.
- Der er en række argu-
menter for og imod. De argu-
menter der er positive over-
for tanken, bygger på, at det
er godt for ethvert samfund
at have ansvaret for lovgiv-
ningen på dette område. De
synspunkter, der er imod, går
på, at man i dag hverken har
økonomisk eller personale-
mæssige ressourcer til at løf-
te opgaven.
- Kommissionen er færdi-
ge med at drøfte dette
spørgsmål, og har udarbejdet
en række notater til politiker-
ne, så de har et redskab at
arbejde videre med, siger
formanden for Retsvæsens-
kommissionen Per Walsøe.
Samfundstjeneste for kriminelle
Arbejdsgruppe skal nedsættes
Politik Danmark-
imiit Kulusum-
mukaqqilersut
KULUSUK(PM)- Ullumi si-
samanngomermi Danmarki-
mi politiit toqutsinernik im-
mikkut paasiniaasartut
Ekstra Bladet najoqqutara-
lugu kingumut Kulusum-
mukassapput. Mannakkut
Kulusummukarnissaannut
sorpiat peeqqutaanersut o-
qaatigineqarsinnaanngilaq,
politiit annertunerusunik paa-
sissutissiisinnaanginimata.
Mikkeline Bajarimik toqut-
sinerup kinguninngua irnmik-
koortortaqarfimmit tassannga
Tasiilami politiit sulineranni
ikiuukkiartortunik suliartortit-
sisoqarpoq. Nassaarfimmi an-
nertuumik misissuinermik sa-
niatigut arlalippassuamik kil-
lisiuipput, sapaatip akunnera-
talu siuliani Danamarkimut
uterallarlutik ilaatigut anguti-
nik 16-inik aassiuinemit mi-
sissoqqissaagassat nassarlu-
git. Aap sannaatigut aamma
Mikkelinemi nassaat immin-
nut sanilliullugit misissome-
risigut aaversissimasut arlaat
toqutsisuusimanersoq paa-
sineqarsinnaavoq.
Toqutsinernik paasiniaa-
sartut ittuat, Bent Isager-
Nielsen, Ekstra Bladimut o-
qarpoq qanoq ilinerani aa-
viinemnit misissukkat naam-
massineqamissaat oqaatigiu-
minaatsoq.
Ajoraluartumik toqutsiner-
nik paasiniaasartut naqitas-
satsinnik tunniussitinnata
naammattoorniaraluaratsigu
iluatsinngilarput, suliaminut
atatillugu angalammat. Taa-
matuttaaq Tasiilami politiit
ittuat Kristian Sinngertaat
ullumikkut suleqatiminit qa-
noq kalerrinneqarnisani u-
taqqeqqarlugu oqaaseqarsin-
naanerarpoq.
Politiets rejsehold
igen i Kulusuk
KULUSUK(PM) - I dag
returnerer medarbejderne fra
Rejseholdets Drabsafdeling
ifølge Ekstra Bladet til Ku-
lusuk i forbindelse med op-
klaringen af drabet på den
seks-årige Mikkeline. Det
kan ikke i øjeblikket oplyses,
hvilket ærinde, rejseholdet
har denne gang. Politiet hol-
der kortene tæt ind til krop-
pen.
Kort efter drabet på den
seks-årige Mikkeline Bajare
rejste kriminalfolkene til byg-
den for at bistå politiet i
Ammassaalik i efterforsknin-
gen. Foruden indsamlingen af
forskellige spor har de sam-
men med det lokale politi
afhørt en lang række mænd i
sagen, og i forrige uge rejste
de til Danmark med 16 blod-
prøver, som skulle sammen-
lignes med de biologiske spor,
der er fundet på den seks-årige
pige.
Lederen af Rejseholdets
Drabsafdeling Bent Isager-
Nielsen siger i følge til
Ekstra Bladet, at det er usik-
kert, hvornår resultatet af
prøverne er klar.
Det var desværre ikke
muligt inden redaktionens
slutning at få lederen af
drabsafdelingen i tale. Stati-
onslederen i Tasiilaq, Kristi-
an Sinngertaat, vil også først
udtale sig om det videre for-
løb i efterforskningsarbejdet
efter medarbejderne fra Dan-
mark er vendt tilbage til
Kulusuk.